Holdet 2022 DA/z - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2022 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation, retorik og taler
Titel 2 Ungdom og identitet. Værk #1
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud
Titel 4 Den iscenesatte virkelighed. Værk #2
Titel 5 Ungdom og identitet - del 2
Titel 6 Journalistik
Titel 7 Forbrydelser i danskfaget
Titel 8 Romantisme Sort romantik
Titel 9 Humor  og samtaleanalyse
Titel 10 Myter før og nu
Titel 11 Menneskets forestillinger om naturen
Titel 12 Modernisme og Eksistentialisme
Titel 13 Køn, krop og klasse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation, retorik og taler

Forløbet har givet eleverne en introduktion til argumentation og retorik. I forløbet undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekst/medie-typer, herunder argumenterende tekster og taler. Forløbet er blandet teoretisk og praktisk, og det har et blandet sprogligt og litterært fokus.

Her arbejdes metodisk med:
- Sproglig analyse, fortolkning og vurdering
- Retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- Produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed både skriftligt og mundtligt
- Kommunikationsanalyse

Begreber der bliver gennemgået i forløbet:
- Appelformer (logos, etos og patos)
- Udvalgte Retoriske stilfigurer
- Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning)
- Denotation og konnotation
- Værdiladede ord
- Ordvalgsargumenter
- Høj og lav stil
- Læserbrevet som genre
- De tre talegenrer (Den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen)
- Ciceros pentagram (Emne, afsender modtager, situation og sprog)
- Arbejdet med talens fem faser

Talerne, vi har arbejdet med i undervisningen:
- Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla
- Mette Frederiksens tale efter Ruslands invasion af Ukraine
- Jonas Eikas takketale ved Nordisk Råds prisoverrækkelse
- Volodymyr Zelenskyjs tale ved arrangementet »Et lys imørket« 2022
- Dronning Margrethe II's nytårstale 2019
- Kronprinsesse Marys tale til Kronprins Fredriks 50'års fødselsdag

Teori:
- Håndbog til dansk, side 104-105, 109, 147-148, 150-151, 154-155, 157-159, 166-167 (13 sider)
- ”Faglige forbindelser i dansk”, side 195-200 (6 sider)
- ”Begreb og dansk”, s. 131-134
- Lærerproduceret materiale om retoriske stilfigurer

Lærerplanens faglige mål:
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber – dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier samt deltage reflekteret i og bidrage til digitale fællesskaber
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Læserbrev 07-12-2022
Din tale 05-01-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdom og identitet. Værk #1

Forløbet "Ungdom og identitet" er et litterært forløb, der fokuserer på litteratur, der tematiserer ungdommen og de problematikker, der følger med i identitetsudvikling. Der er arbejdet med noveller samt en længere værklæsning. I den forbindelse introduceres VÆRK#1 - romanen "Det forsømte forår" af Hans Scherfig. Derudover præsenteres eleverne for den analyserende artikel i forbindelse med analyse af Jan Sonnergaards novelle "Bananfluerne". I den forbindelse har der været særligt fokus på at lære at skrive en god indledning og afrunding.

Tekster:
- Jakob Ejersbo: "Blomster" (fra "Superego", 2000)
- Jan Sonnergaard: ”Bananfluerne” (2003)

Værk:
- Hans Scherfig "Det forsømte forår" (1940)

Anden litteratur:
- Litterær analyse af tekster i dansk (2 ns) fra "Håndbog til dansk - litteratur, sprog og medier"

Primære arbejdsformer:
- Gruppearbejde
- Individuelt arbejde
- Notatteknikker
- Skriftlighed
- Fordybelsesarbejde

Lærerplanens faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO - Det moderne gennembrud

Forløbet giver eleverne kendskab til en afgrænset periode af dansk litteraturs historie; ”det moderne gennembrud” fra 1870-1890 (i praksis fra 1870-1910). Forløbet fungerer som optakt til 1g elevernes skriftlige dansk-historieopgave. I forløbet introduceres eleverne til litteraturhistorisk analyse, og der vil primært være fokus på epik, dog inddrages billedanalyse også. Eleverne får genopfrisket deres viden og retorisk analyse og argumentationsformer. I forløbet beskæftiger eleverne sig med de tre overordnede temaer ’Livet på landet’, ’Livet i byen’, og ’Kvindesyn’. Der er indlagt et skriftligt fokus såvel som fordybelsestid i forløbet.

Formålet med forløbet er klargøre eleverne til deres første skriftlige, tværfaglige projekt; DHO-en. I forløbet er der derfor særligt fokus på disposition, skriftlighed, opbygning af en opgave, at skrive indledning og anvende korrekt citatteknik. Derudover er formålet at arbejde eleverne hen mod den mundtlige præsentation af opgaven vha. logbog, mundtlige øvelser mm.

Fællesmateriale:
Henrik Pontoppidan: ”Naadsensbrød” (1885)
Henrik Pontoppidan: ”Muldskud” (1889)
Martin Andersen Nexø: uddrag af ”Pelle Erobreren” (1906-1910)
Martin Andersen Nexø: ”Den store kamp” i ”Pelle Erobreren” (1906-1910)
Amalie Skram: ”Memento Mori” (1899)
Herman Bang: ”Frøkenen” (1883)
Georg Brandes: ”Hovedstrømninger om 1800-tallets litteratur” (1871)

Lærerplanens faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Den iscenesatte virkelighed. Værk #2

Forløbet er et medieforløb, som har primært fokus på dokumentaren som genre, men der arbejdes ligeledes med selvfremstilling på sociale medier. Det er et mål med forløbet, at eleverne kan demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret, kritisk og analytisk til mediebilledet.

I forløbet introduceres eleverne til fakta- og fiktionskoder, dokumentarfilmens fremstilling af virkeligheden (herunder det iscenesatte overfor det autentiske), brugen af filmiske virkemidler samt dokumentarens forskellige fortælleform.

Eleverne arbejde med Goffmanns begreber om front- og backstage samt Meyrowitz udvidelse af disse. Dette sker ved analyse af politikers Instagramprofiler med blik for den professionelle og personlige politiker. Dertil kommer billedanalyse, hvor eleverne analysere billeder bl.a. ved hjælp af begreberne denotation, konnotation og tekst ved Roland Barthes. Dette inkluderede et miniprojektforløb, hvor eleverne arbejdede med selvvalgte politikers profiler.

Som en del af forløbet har eleverne arbejdet med skriftlig formidling af levende billeder i en analyserende artikel.

Teori:
- "Håndbog til dansk", Systime og Dansklærerforeningens Forlag (2015). Red. Af Ole Schultz Larsen. S. 223-227 + 293-305
- Systime, Den iscenesatte virkelighed "Dokumentar".
- "Politikere på sociale medier - modul 2 + 3".  Fra Dansk i tiden,  Systime.dk
- TV! TV! TV! Den iscenesatte virkelighed, episode 24 (Min. 0-20)
- https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=2&pageSize=10&search=titel:TV!TV!TV!&orderby=title&SearchID=3afbfe57-c3a5-4d9a-9013-3a397e95faa3&index=1

Medietekster
- VÆRK: "25 år og borgmester - job eller venner", DR (2018)
- Emil Næsby Hansen: "Skjold og Isabel - det første break-up" (2018)'
- Uddrag af  "Hunkøn" (1. afsnit, 1. sæson), DR (2018)
- Uddrag af "Jeg vil ikke være pige, mor", DR (2019).
- Uddrag af "De dyre piger", sæson 3, episode 1 (2023)
- Uddrag af "Pengejægerne" (2021).
- Uddrag af: Jørgen Leth (1982): "66 scener fra Amerika"
- Uddrag af "Historien om Danmark" afsnit 3, DR 2017  
- Uddrag af "Med døden til følge" (2011) ”
- Uddrag af "Bjergene - sorg, savn og superhelt", DR (2023)
Analyse af Instagramopslag fra Christina K. Hansen, Alex Vanopslagh, Lars Løkke, Inger Støjberg, Pernille Vermund, Søren Pape, Mette Frederiksen og Jakob Ellemann
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Mennesket bag magten - del 1 04-09-2023
Mennesket bag magten - del 2 14-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Ungdom og identitet - del 2

Forløbet har overvejende været et litterært forløb, der har fungeret som en forlængelse af forløbet af samme navn fra 1g. Alle forløbets tekster har tematiseret ungdom og identitet.

Eleverne har arbejdet med litteraturanalyse af noveller og er blevet introduceret for lyrik som genre, hvor eleverne har arbejdet med både analyse og kreativ egenproduktion. Dertil kommer et mediemæssigt perspektiv i form af reportageserien 'Alt for kliken'.

Tekster
- Klaus Rifbjerg: Kamfer (1974)
- Tove Ditlevsen: Tårer (1944)
- Caspar Eric: Jeg ligger alene i sengen (2014)
- Yahya Hassan: "Plastikblomst
- DR: "Alt for kliken", episode 1 (2019)

Teori
- Om digte som litterær genre fra Håndbog til dansk
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Journalistik

Forløbet har været et medieløb med fokus på journalistik og nyhedsformidling. Eleven har under SDU deltaget i konkurrencen "Mediacamp" og har arbejdet med nyhedsartiklen, reportagen og portrættet som  genre - både produktivt og analytisk. I det produktive arbejde har eleverne i mindre gruppe været lavet idegenering, research, interview mv. forud for at de har skrevet deres nyhedsartikel, reportage og portræt. Her har eleverne aktivt arbejdet med målgruppe og nyhedskompasset.

Eleverne har arbejdet med informerende journalistik overfor opinionsjournalistik. Ift. nyhedsartiklen har eleverne arbejdet med: nyhedstrekant, nyhedskriterier, objektivitet, hv-spørgsmål, kilder og vinkling. For reportagen har fokus været på sproglige virkemidler og kendetegn som, at journalisten er ude på stedet og sanser og oplever, herunder journalistens rolle og evt. jeg'et og elementer af det subjektive i spil.
Desuden er arbejdet med avislayout; rubrik, underrubrik, brødtekst, mellemrubrik, figurer, faktaboks, byline.
Yderligere har vi forholdt os til journalistikken som demokratiets vagthund og til den mediehistoriske udvikling fra den trykte til den digitale avis.

Som afslutning på forløbet er eleverne blevet introduceret for den debatterende artikel som genre.

Tekster
- Mads Randvid og Mimi Søsrensen. s. 4-11 i "Forløbsbog: Krig og kærlighed i nyhedskredsløb"
• Anja Dybris mfl. "Reportagen skaber liv " i "Journalistik i dansk - breaking news", S.132-135
- Fra SDU teoretiske videoer om: kilder, vinkling, nyhedskriterier, nyhedskompasset og målgruppe
- Uddrag fra TV-avisen 18:30 d. 5/11 2023
- DR: "Ryd forsiden - Dødstrusler og deadlines" (2019)
- Carsten Thomsen, DR: "Mere end hvert femte indlagte barn i psykiatrien bliver udsat for tvang", 21. november 2022
- Mathilde Bugge, DR: "Indlagte børn og unge i psykiatrien bliver i stor stil udsat for tvang", 22. november 2022.
- Casper Lindbjerg Greve, DR: "Hus styrter sammen under gravearbejde i Tyrkiet", 17/2-2023
- Martin Bjørck, Politiken: "Nu er det en rigtig krig, og folk dør", 2/3-2022
- Mikkel Tofte Langerhuus, Euroman: "Tømmermændene ramte, efter Simon Pytlick vandt VM: "Jeg kunne nærmest ikke tænke"", 28/3-2023
- Ritzau, Berlingske: ” Opereret Eriksen er udskrevet og har besøgt landsholdet” (2021)
- Jeppe Laursen Brock, Politiken: ” »Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften” (2021)
- video: Lea Korsgaard: "Den der råber lyver" (2017)
- Kommentar: Frederikke Joy Kindt-Larsen: "Tidens folkesygdom skyldes ikke medierne, men vores egen ignorance" (2018)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Foreløbig artikel til Mediacamp 27-11-2023
Endelig artikel til Mediacamp 05-12-2023
Debatterende artikel - skrivedag 03-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forbrydelser i danskfaget

I dette forløb skal eleverne opnå kendskab til temaet ”forbrydelser” i samspil med danskfaget. Forløbet er tematisk og bevæger sig på tværs af platforme og genrer inden for det litterære og mediemæssige stofområde. Vi arbejder med digt, novelle og podcast, således både fiktive og ikke-fiktive genrer berøres. Forløbet skal gerne styrke elevernes indlevelse og stillingtagen til fagets indhold og udtryk, såvel som det skal styrke deres evne til at forholde sig kritisk til verden omkring dem.

Formålet med forløbet er at styrke identifikationen mellem eleverne og faget. Med andre ord er elevernes selvforståelse, reception og indlevelse i fokus. Eleverne skal kunne foretage en dybdegående podcastanalyse og opnå kendskab til genre, fortælleteknik, dramaturgi og virkemidler. De skal kunne lave komparative, tematiske analyser på tværs af genrer. Derudover skal eleverne styrke deres litteræranalytiske begrebsapparat med særligt fokus på fortælleinstans. Forløbet har været kombineret med et skriftlighedsforløb. Elevernes skriftlighed trænes i den analyserende artikel og debatterende artikel.

Danskfaglige metoder og begreber:
- Podcasts (fortælleteknik, dramaturgi, virkemidler og genre)
- Dramaturgi (aktantmodellen, fremdriftskomponenter, konflikt, setup, payoff, varsler)
- Fortælleinstans (pålidelig og upålidelig fortæller)
- Folkeviser (ridderviser, trylleviser, historiske viser, skæmteviser og kæmpeviser)
- Metoder: (reception, begrebsanvendelse)

Kernestof:
- Genrenoter: Folkeviser – ”Med tiden” – Bødtcher-Hansen & Sloth Carlsen s. 51-53 (3 ns)
- Olsen, Houlind & Palle – ”Podcast” (2020) (8 ns)

Materiale:
- Rudolf Broby-Johansen: ”Bordelpige dræber ufødt” (1922) (0,5 ns)
- Uddrag fra Broby-Johansens forsvarstale til "BLOD" (1 ns)
- Folkevise: ”Torbens datter” (estimeret årstal 1641) (1 ns)
- Rasmus Hastrup: ”Børnehaven ringer” (2016) (8 ns)
- Thomas Korsgaard: ”Tyverier” (2019) (2,5 ns)
- Podcast: ”Djævlen i detaljen” (ca. 30 minutter) (VÆRK#2)
- Martin A. Hansen "Løgneren" (uddrag) (3 sider)


Litteratur til den debatterende artikel:
- Skriftlig eksamen i dansk, Gyldendal - s. 35,36,41,42 (4 ns)

Lærerplanens faglige mål:
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
- analysere og vurdere teksters kommunikative betydning (i podcast-genren)
- demonstrere kendskab til og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
- styrke elevernes kritiske sans ift. anvendelse af medier
- navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Debatterende artikel om true crime genren 14-03-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romantisme Sort romantik

Vi har i dette forløb fokus på Den gotiske genre, tematisk på skyggesiden  i mennesket: Det onde; det irrationelle, drifterne , alt det upæne og fortrængte ( alt det man ikke rigtig skriver om i Biedermeierkulturen, der mest er optaget af at idealisere og poetisere den borgerlige kernefamilie, kvinden og dannelsen. (adfærd og kulturelle interesser)

Monstret, psykopaten, skyggen, det overnaturlige , bliver ofte  det psykologiske symbol på disse sider af mennesket. Nogle af omgivelserne handlingen foregår i er typisk uhyggelige middelalderlige borge, kirkegårde eller lignende også kaldet Det Gotiske

Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes  Noveller læser vi som et værk fra  denne periode.
Poe er på den ene side en forfatter der indarbejder det gotiske, men er også yderst moderne i sin eksperimenterende og fornyende måde at skrive på og i sin moral/ opdragende funktion overfor læseren. Et kendetegn for Poe er desuden at mange af hans fortællere er upålidelige.

Vi skal også læse og se et par klassiske eksempler på Gysergenren fra denne periode ,også kaldet Den sorte Romantik

Vi  perspektiverer også til nogle tekster fra Den senmoderne tid  som på forskellige vis og i forskellige genre tematiserer det samme. dvs. de forbudte, fortrængte, ubevidste sider af mennesket evt. det irrationelle i form af det ikke realistiske/ overnaturlige.

Baggrundslæsning , Sekundær litteratur/ teori

Efterskriftet til Poes Noveller ( Dansklærerforeningen)
Gys Splat og Freud, Indledningen 5-17 og side 19 -37 ( Om Freuds teorier) Dansklærerforeningen

Kernestof/ primære tekster    
                                                                                               Værk
Edgar Allan Poe, Den Røde døds maske,1842                                     
                             Af Genstridighedens djævel, 1845                         
                             Den sorte Kat,1843  
                             Ligeia ,1838
                             The Raven, 18

H.C Andersen, Skyggen, 1847
Mary Shelley,  Af Frankenstein, 1818
                  
Senmoderne tid:  Her dog lidt mere fokus på menneskets forhold til naturen ( inklusiv vores egen natur)
   
Den svenske fantasy- film, Grænse, 2018
Værker af kunstneren Patricia Paccinini, Fra udstillingen en kærlig verden, 2019

Michael Løventoft Komponisten ,1991  
Karl Ove Knausgårds essay , Grævlinger, 2016


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Humor og samtaleanalyse

Vi indleder med et forløb om humor og dens virkemidler. Vi indleder med et lille sprogligt forløb om Humor, dvs. vi skal både se på nogle både visuelle og sproglige virkemidler som frembringer humor ( ofte noget med nogle brud på det forventede) og I skal også have kendskab til sprogtonen som virkemiddel:  Ironi, sort humor, absurd humor, sarkasme, satire, etc. Vi skal også undersøge humorens formål og især kigge  på den politiske/ samfundskritiske humor, og diskutere hvilke målgrupper den er rettet imod. Vi skal også diskutere om humor ændrer sig over tid, og om om den også er afhængig af køn og alder

I forløbet skal vi  også undersøge hvad der definerer den gode samtale og hvordan samtalen kan afspejle relationen mellem dem der taler . ( Høflighedsprincippet, facework og transaktionsanalyse)  Vi skal herunder også  undersøge forskellige typer af sproghandlinger ( Informerende, regulerende, selvfremstillende, samtaleregulerende, rituelle) og evt. hvilke argumentationskneb/ tricks der kan benyttes i stedet for en reel og saglig argumentation

Kernestof :
Sproghandlinger, Brug af sprog i dansk, Jann Scheuer, Dansklærerforeningens forlag, 2009 ( s 8-16)
Håndbog i dansk, Ole Schutz Larsen, Systime, 2017 ( s 179-195)
(Høflighed, facework og transaktionsanalyse )

Satiriske tegninger:
Ukendt tegner, skribent fra Oplysningstiden får Ris, 1717
Ukendt tegner, Darwin som abe , ca 1870
Tegning af Storm P. ca 1940 ( om kønsroller)
Tegninger af Charlie Hebdo, 2016
Tegning af Lars Løkke i The Gardian, 2016
Tegning af Inger Støjberg. Berlingske Tidende, Når du strammer garnet, 2016
Tegneseriestribe af Rune T Kidde, 1999 fra Krig og kærlighed
Wulffmorgentaler, Politikken, 2009

Jette Meier Carlsen, Humor til drengerøve og andet godtfolk, Jyllandsposten, 2007
Sanne Gram og Anderes Lund Madsen, Sort humor er ikke for alle, Jyllandsposten,2008

Rytteriet, Uddrag af Samtalebog med Fritz og Poul
Helle Helle, novelle Køreplaner,1996
Helle Helle, Søndag 15:10 , 1996
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Myter før og nu



Mange moderne og senmoderne tekster remixer/ parafraserer over gamle myter og eventyr, og når tekster ( også af den realistiske slags) bærer på referencer dvs rummer henvisninger til f.eks. antikke myter eller nordiske folkeviser, eventyr eller andre lignende ikke -realistiske genrer, kan der være flere årsager: Forfatteren vil måske påpege at nogle almenmenneskelige, mere universelle psykiske kræfter/ drifter/ værdier er på spil i teksten. Eller de ikke- realistiske , fantastiske elementer kan måske sætte nogle ting på spidsen/ tydeliggøre/ forstærke nogle følelser og noget sanseligt ved at skabe nogle scenarier, og derved gennem en vis distance til virkeligheden faktisk give plads til læserens / beskuerens refleksioner over vor egen identitet og eksistens.

Temaer bl.a.  menneskets  drift/natur  overfor kontrol/kultur ,  overgangen barn-voksen , mødet med døden,
I Karen Blixens fantastiske fortællinger er temaet ofte menneskets skæbne, her oftest forstået som konflikten mellem det kollektive ubevidste/ vores prædestinerede arketype og vores egen frie vilje/ evne til at realisere den.

Baggrundslæsning:
Nogle genredefinitioner: Myte, sagn og fortælling , Dansklæreforeningen
Jonas M Hoeck ,Myternes genkomst i modernistisk litteratur, 2018

Syndefaldsmyten
Altings ulidelige klarhed, Om Syndefaldsmyten, Myter  Dansklærerforeningen

Karen Bliksen ,En skibsdrengs fortælling, 1942
Anders Bodelsen, Drivhuset, 1965
Martin A Hansen: Agerhønen, 1947

Ovid, Narcissos og Ekko  ( myte fra antikken)
Vita, Andersen, Værn,1978

Pygmalion ( Myte fra antikken)
Klaus Rifbjerg ,Pretty pictures, 1997  

Johannes V Jensen, Knokkelmanden , 1907  
Egon Schiele Maleri,  Døden og pigen,1915
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Menneskets forestillinger om naturen

I dette forløb beskæftiger vi os med menneskets forhold til naturen, dels forstået som den fysiske natur:  Den vilde natur og klimaet og den kultiverede natur,  men også med menneskets egen natur/ biologi og væsen. Hvad har vi tilfælles med naturen? Hvordan adskiller vi os fra den, og vi kommer også i sammenhæng med dette til at se på  klimakrisen og til at diskutere  hvilket potentiale kunst og litteratur har i forhold til at formidle og motivere i modsætning til ( eller som supplement til) saglige faktuelle tekster.


Barokken/ 1600-tallet :Den kontrollerede natur ( både den fysiske og den indre)
                   Havekunst : Barokhaven den iscenesatte og kontrollerede magtsymbolske  have   >< Den senere romantiske have ( også iscenesatte  men følsomme have med plads til individuelle oplevelser/ sansninger  i slutningen af 1700-tallet )
                   Thomas Kingo: Keed af verden og kier ad himlen,1681 (salme)
                   Gijsbrechts maleri : Vanitasmotiv, 1668( malerier med dødsymbolik)    

Oplysningstiden/1700-tallet: Fornuft og følsomhed

Baggrundslæsning: Litteraturens veje, Oplysning og følsomhed  (s 89-109)

Holbergs 2 små rejsebeskrivelser, 1727

Holbergs karakterkomedie : Jeppe på Bjerget,  1722 set som TV-  teaterforestilling instrueret af Kasper Rostrup. ( 1981) Ps handler mere om Menneskets natur, dets fornuft eller rettere  hvad der sker hvis det tilsidesætter det (Værk) og vi kigger også på hvordan Den moderne tv- fortolkning evt har andre vinkler på historien

Rosseau: Af  En ensom vandres drømmerier, 1782
Jens Juels maleri/ portræt af den franske gesandt, dvs. en slags diplomat ved det danske hof Jean Armand Trochin, 1789
Baggrundslæsning
Litteraturens veje, Om universalromantik, geniet og platonisme ( 140-146)
Fra Runer til Graffiti, Præromantik, Universalromantik og Nationalromantik ( s 66-78)
PS Eleverne har  i grupper lavet plancher som formidling af perioderne.   

Romantikken 1800-tallet
Præromantik / Det sublime:
Jens Baggesen, Tordenen, På toppen af Grimsel ,1801

Nationalromantik
Adam Oehlenschlæger, Der er et yndigt land, 1819
Grundtvig Langt højere bjerge, 1820
Blicher af Trækfuglene, Nattergalen,1838
H. C Andersen I Danmark er jeg født,1850
    
Modernisme/  Fremmedheden overfor naturen og længslen mod den
Baggrundslæsning , Fremmedheden overfor naturen, om det antropocentriske natursyn
,Dansklærerforeningen ( s 57-59)
Dan Turell, Der er så dejligt ude på landet, 1984
Malerier af Allan Otte   

Senmoderne tid  ( ca. 1980-2025)

Inger Christensen, Sommerfugledalen, et rekviem , 1991  ( værk )
Knausgårds essay, Grævlinger, 2015

Cli- fi  digte og Ci-fi kunst
Peter Adolphson Jorden taler til mennesket, 2016
Rasmus Nielsen Og regnen falder, 2019
Siri Ranva Hjelm Jacobsen , Hvad ved jeg om at drukne, 2019
Olafur Eliason  Kunst / installation i det offentlige rum, Icewatch Paris , 2014

2  Klimataler:
Cecilie  Rubows tale til klimamarchen, 2022
Rune Lykkebergs tale til klimamarchen, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Modernisme og Eksistentialisme

I dette forløb skal vi læse en række eksperimenterende modernistiske tekster, primært digte, men også se på nogle malerier, som alle mere eller mindre gør op med både den traditionelle form. På indholdssiden gør de op både med den idealiserede og den realistiske  fremstilling af virkeligheden.  Alle forholder de sig til en anderledes moderne verden præget af industrialisering og verdsliggørelse. Nogle kunstnere er begejstrede for den nye tid ( Futuristerne) andre ikke( Ekspressionisterne)  og nogle skildrer både menneskets fremmedgørelse/ tingsliggørelse og  eksistentielle fremmedhed og angst  overfor verden. Nye teorier, nye måder at betragte menneskets på: Psykologi og Eksistentialisme overtager de gamle traditionelle ideer om en metafysisk verden. dvs gør  op med ideen om en bagvedliggende guddommelig orden og harmoni.
( Ps opgøret med det traditionelle samfund og med religionen har allerede været på vej under Det moderne gennembrud)

Vi læser tekster fra både Eksistentialismen,  Futurismen, Ekspressionismen og  Surrealismen

Baggrundsstof:
Om Futurismen i "Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden", Niels Martinov, Gyldendal, 1990
Kernestof

Eksistentialisme og sære fortællere/ Det absurde
Martin a Hansen, Agerhønen,1947
Peter Seeberg, Hullet,1962
Leif Panduro, Uro i forstæderne, 1962

Futurisme
Af Marinetti, Det futuristiske manifest, 1909
Bønnelycke, Jeg ønsker mig en verden, 1921
Bønnelycke, New York, Lyrik og grafik
Rolf Jacobsen, signaler, 1933
Maleri Jais Nielsen, Afgang, 1918

Ekspressionisme
Tom Kristensen, Nat i Berlin, 1921
Tom Kristensen, Det blomstrende slagsmål,,1920
Af Per Lagerkvist digtsamling Aangest, 1916
Filmklip fra tysk stumfilm, Dr Caligaris cabinet,1920
Maleri, Munchs Skriget, 1893
Maleri Kirchner, selvportræt som soldat, 1915  og Gade,Berlin, 1913   

Surrealisme
Jean Arp, En dråbe mand,1938
Malerier af bl.a. Elsa Thoresen  Bjarke- Petersen ,1937 og Rita Kern- Larsen , 1938

Eleverne har selv skrevet kollektive surreelle automatskrift-  digte

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Terminsprøve Alle opgavegenrer 10-03-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Køn, krop og klasse

Vi kigger lidt på nogle kunstnere som forholder sig både til deres egen krop og til  de moderne ideer om feminint og maskulint. Værker som rummer selvbiografiske træk , men  er blandet med retten til kunstnerisk frihed  som al Autofiktion er   ( Dobbeltkontrakten med læseren)

Samtidig perspektiverer / repeterer vi lidt  til perioden  Det Moderne gennem Gennembrud
  
Malerier og installationer

Eckersberg, model set i spejl  ( PS Romantikken)

Uddrag af Amalie Skrams novelle En rose ( 2 sider)

Arvida, Kunstinatallation på Arken

Julia Tulin, Virgin tour, kunstinstallation i det offentlige rum  

Modelbillede af Tobias Rahim

Vita Andersen, 70èrnes bekendelseslitteratur. Fra digtsamlingen ,Tryghedsnarkomaner,  Søndag og hun så godt ud ( knækprosa)

Evt Kresten Bjørnkjær   den bløde mand   ?

Casper Eric. af Nike

Tobias Rahim ,

Glen Bech,   ( Hvis vi når det )

Tomas Korgsgård    ( Nyere realisme) I bor da meget pænt

Tomas Korsgård. Af  kortprosaromanen " Mente i det "
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer