|
Titel
3
|
Det moderne gennembrud (DHO-forløb)
Forløbet er et litterært og litteraturhistorisk forløb, hvor eleverne lærer om og arbejder med begrebet litteraturhistorie, litterære perioders opståen og perioden Det moderne Gennembrud. Ydermere arbejdes der en del med skriftlighed i forløbet, herunder særligt skriftlig argumentation og afsnitsopbygning i opgaver samt optakt til DHO, idet forløbet indgår i elevernes DHO.
Indledningsvist læser og arbejder vi med begrebet Litteraturhistorie (som en konstruktion), vi taler om, at litteraturhistorie skrives retrospektivt, og at litteraturhistorier er forskellige med forskellige vinklinger. Vi taler også om, hvorfor nye litterære perioder opstår (som en reaktion mod den forrige), og i praksis benytter vi vores viden om litteraturhistorie og litterære perioder til at se på skiftet fra Romantikken til Det Moderne Gennembrud. Derefter springer vi til DMG og Georg Brandes, hvor vi bl.a. læser og arbejder med et uddrag af hans indledende forelæsning om hovedstrømninger i 1800-tallets litteratur. I vores arbejde med teksten lægger vi særligt vægt på Brandes’ ord om ”at sætte problemer under debat”.
Med Brandes som udgangspunkt for vores forståelse af perioden, læser og analyserer vi desuden litteratur af hhv. Henrik Pontoppidan, Martin Andersen Nexø, Herman Bang og Amalie Skram (norsk). Formålet med det analytiske arbejde med teksterne er 1) at opøve elevernes analytiske evner ift. nærlæsning, at vinkle en analyse samt at lave en fortolkning og perspektivering samt 2) at eleverne kan sætte en tekst ind i en samfundsmæssig kontekst og vurdere, om teksten er repræsentativ for perioden eller ej. I vores arbejde med litterære tekster fra Det Moderne Gennembrud fokuserer vi særligt på samfundsforhold på landet (belyst vha. Pontoppidan (kritisk realisme)) og i byen (Martin Andersen Nexø og uddrag af Pelle Erobreren) og kvindens position i samfundet samt Sædelighedsfejden (belyst vha. Herman Bang (impressionisme) og Amalie Skram (naturalisme)). Herunder arbejder vi også med sædelighedsfejden.
Vi arbejder desuden videre med den analyserende artikel som genre, idet eleverne læser en autentisk analyserende artikel om Pontoppidans Muldskud og på baggrund af denne forsøger at imitere, hvorledes man kan bygge afsnit og argumentation hensigtsmæssigt op i en skriftlig analyse.
Derudover arbejder eleverne med træning af centrale dele af DHO, nemlig indledning, konklusion og metasprog samt valg af sekundærlitteratur, der knytter sig til danskfaget. Eleverne skriver også en analyserende artikel om en novelle fra Amalie Skrams novellesamling.
Når eleverne har været igennem forløbet, forventes det, de har en generel forståelse for, hvorfor der opstår nye litterære perioder, samt hvad der ligger til grund for DMG’s opståen (herunder Brandes’ ord om at sætte problemer under debat). Ydermere kan de efter forløbets afslutning næranalysere en litterær tekst, hvor de udvælger det centrale i teksten, ligesom de kan perspektivere den litterære tekst til Det Moderne Gennembrud og kan skitsere periodens hovedtræk, herunder de problemer, Brandes ville have sat til debat. Ydermere forventes det, at eleverne kan benytte relevante begreber fra perioden, herunder realisme, naturalisme, kritisk realisme, impressionisme og sædelighedsfejde.
Læste tekster:
Om litteraturhistorie som konstruktion, Fra Krydsfelt
Litteraturens veje p. 208-213 (om Det moderne gennembrud),
Materiale fra Kvinfo om sædelighedsfejden
Lærerproduceret materiale om impressionisme
Georg Brandes: Uddrag af Indledningsforelæsninger, 3. november 1871
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød (1887),
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
Martin Andersen Nexø: Uddrag af Pelle Erobreren (beskrivelse af baggård), (1906-1910)
Eksemplarisk analyserende artikel om muldskud
Dokument om Sædelighedsfejden fra KVINFO
Herman Bang: Foran alteret, novelle
Amalie Skram: Uddrag af romanen "Lucie" (på norsk), 1888
Faglige mål:
– udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
– beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatiske og stilistiske grundbegreber
– dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
– anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
– undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
|