Holdet 2022 HI/f - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Rom, spillet om magten
Titel 2 Vikingetid
Titel 3 DHO Danske kolonihistorier – Dansk Vestindien
Titel 4 Fra korstog til karikaturkrise
Titel 5 Hekse
Titel 6 Europæisk ekspansion og tilbagetrækning
Titel 7 Revolutioner, Fra Frankrig til Egypten
Titel 8 Nazisme og holocaust
Titel 9 Kina, Ungdommens historiske rolle
Titel 10 Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme
Titel 11 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Rom, spillet om magten

Fokus: Romerriget begyndte som en republik med demokratiske træk, men blev senere til et autoritært kejserdømme. Hvad er årsagen til denne forvandling

Når du har gennemført forløbet, så kan du:
1. Beskrive forskellen på republik og kejserdømme i Romerriget
2. Analyser hvorfor Romerriget blev til et autoritært kejserdømme
3. Analyser Augustus rolle i overgangen mellem republik og kejserdømme
4. Diskuter, om enevældige kejsersystemer er nødvendige for at opretholde et stort imperium
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikingetid

Vikingetiden indtager en central plads i Danmarkshistorien. Men blandt arkæologer og historikere er der faktisk ikke enighed om, hvornår vikingetiden begynder, eller hvornår den slutter. Man kan endda spørge, om det overhovedet er berettiget at tale om en vikingetid som en bestemt tidsperiode. Der er nemlig en række forskellige syn på, hvad der egentlig kendetegner vikingetiden, og hvordan vi afgrænser vikingetiden tidsmæssigt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 DHO Danske kolonihistorier – Dansk Vestindien

Forløbet gennemgår Danmarks forhold til Vestindien fra de første koloniseringer i 1672 til salget af De Vestindiske Øer i 1917. Forløbet fokuserer på følgende temaer:
1. Danmark og Vestindien
2. Slavelivet
3. Slaveforbuddet
4. Debatten om undskyldning og begrebet kolonialvarer
Endelig arbejdes der med museumsbesøg og museologi samt begreberne erindringspolitik og historiebrug og historieformidling.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fra korstog til karikaturkrise

En junidag i 1099 stormede hundredvis af vesteuropæiske krigere ind gennem portene til den hellige by, Jerusalem. Byen var, og er, ikonet på de religiøse kampagner til Mellemøsten, som man i dag kalder korstogene. Men hvem var korsfarerne egentlig? Hvad drev dem så langt væk hjemmefra? Hvordan forstod og forklarede de og deres modstandere den kontinuerlige og (tilsyneladende) uløselige strid om Det Hellige Land?

I dette forløb bliver der lagt op til debat om netop disse punkter og samtidig belyses korstogenes historiske arv i moderne tid.

Den 1000 år gamle konflikt er nemlig i dag stadigvæk et åbent sår: Dengang, som nu trivedes mistænkeliggørelsen af 'de andre', godt hjulpet på vej af en splittet opfattelse af korstogenes kulturelle, politiske, og især følelsesmæssige betydning.

Materiale:
Kap 1: https://historieportalen.systime.dk/?id=361
Kap 2: https://historieportalen.systime.dk/?id=362
Kap 3: https://historieportalen.systime.dk/?id=363
Kap 4: https://historieportalen.systime.dk/?id=364
Kap 5: https://historieportalen.systime.dk/?id=365

Kilde: Fulcher af Chartres, Pave Urban 2.'s Korstogstale i 1095
Kilde: Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993
Kilde: Massakren ved Akra set med samtidige arabiske øjne
Uddrag af Baha ed-Din efter Francesco Gabrieli: Arab Historians of the Crusades, London 1969, s. 223 f.
Kilde: Massakren ved Akra set med samtidige kristne øjne
Uddrag af anonym samtidig kilde, optaget i værket: Itinerarium Peregrinorum et Gesta Regis Ricardi, red. af William Stubbs, London 1984, her efter Brundage s. 183 f

Film: Ridley Scott: Kingdom of heaven
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hekse

Dette forløb om hekse beskæftiger sig først og fremmest med den danske hekseforfølgelse i 1500- og 1600-tallet. Der vil også være sammenligninger med hekseprocesser i andre europæiske lande i samme periode, ligesom der vil blive trukket tråde til hekse og hekseforfølgelser i vores egen tid.
Forløbet fokuserer på lovgivning og på de domssager, der har været ført herhjemme – og i udlandet, og forsøger at indkredse den "typiske danske heks". Hvilke mennesker blev anklaget for trolddom, hvordan faldt sagerne ud, og hvordan blev de opfattet i samtiden? Hekseforfølgelserne herhjemme ophørte mod slutningen af 1600-tallet. Men i folketroen eksisterede heksen stadig: I lang tid som en egentlig trussel, men senere overleveret som en skikkelse i eventyr fra 1800-tallet.

Materialer:
Historieportalen, systime, Forløb om hekse
Kap 1, Introduktion https://historieportalen.systime.dk/?id=474#c6032
Kap 3, Perioden https://historieportalen.systime.dk/?id=476#c6034
Kap 4, Den rigtige heks https://historieportalen.systime.dk/?id=477#c6035
Kap 5, Lovgivningen https://historieportalen.systime.dk/?id=478
Kap 7, Danske heksesager https://historieportalen.systime.dk/?id=480
Kap 8, Heksen i dag https://historieportalen.systime.dk/?id=481
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Europæisk ekspansion og tilbagetrækning

Forløbet går helt tæt på europæernes møde med 'de andre' og udforsker, hvordan koloni- og imperiemagter har formet landskaber, mennesker og tankegange. Med vold, magt og den industrielle revolution i ryggen nåede europæerne til fremmede breddegrader og skabte politiske og kulturelle systemer, der består den dag i dag i sprog, sport og splid. Men stormagterne så sig selv som andet end undertrykkere; de var velgørere, missionærer, handelsfolk og entreprenører.

Efterhånden skrev europæerne sig selv ud af kolonieventyret, men imperiernes historie forbliver aktuel både i 'os' og 'de andre'...

Materialer
Kapitel 1 – Kolonialisme, imperialisme og afkolonisering https://historieportalen.systime.dk/?id=1202
Kapitel 2 – Europæiske imperier https://historieportalen.systime.dk/?id=1208
Kapitel 3 – Imperialistiske tankegange https://historieportalen.systime.dk/?id=1217
Kapitel 4 – Europæiske magtkampe https://historieportalen.systime.dk/?id=1223
Kapitel 5, Afkolonisering https://historieportalen.systime.dk/?id=1232
Kapitel 6, Imperialismen i dag https://historieportalen.systime.dk/?id=1242
Podcast om The scramle of Africa https://politikenhistorie.dk/podcast/art8169521/Kapl%C3%B8bet-om-Afrika
Kilder:
- Artikel om den danske oversættelse af Nial Fergusons bog Civilisation – vesten og resten
- Pear’s Soap. Sæbereklame fra 1890”
- Kipling, Hvid mans byrde, 1899
- Berlinkonference, 1885, §34
- Folkeforbundspagten, 1919, artikel 22
Film:
- https://www.youtube.com/watch?v=alJaltUmrGo&t=1s&ab_channel=CrashCourse
- Den hemmelige krig (første 10 minutter)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Revolutioner, Fra Frankrig til Egypten

Historiens møllehjul har malet jævnt i det meste af menneskets historie. Indimellem opstår dog situationer, hvor den langsomme udvikling afløses af pludselige markante forandringer, og revolutioner baner vejen for nye samfundsformer. Revolutionen har gennem de sidste godt 200 år været idealet for de bevægelser, der har ønsket at forandre samfundet grundlæggende. Her er historien om nogle af de revolutioner siden 1789, der har præget historiens udvikling og spillet vigtige roller for det samfund, vi har i dag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Nazisme og holocaust

Holocaust, udryddelsen af 6 millioner jøder under Anden Verdenskrig, er en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Midt i Europas hjerte, midt i en tid præget af økonomisk og kulturel fremgang, forfulgte, udsultede og myrdede det nazistiske Tyskland millioner af mennesker, som de påstod tilhørte en mindreværdig race.
Racismen var en central del af den nazistiske ideologi, og den var ikke et nyt fænomen, da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933. Den forsvandt heller ikke med verdenskrigens afslutning.
Men hvorfor førte den racistiske tankegang under nazismen til folkedrab? Og hvad kan Holocaust lære os om det enkelte menneskes evne til at begå vold og overgreb?

Baggrund
• Kap 2, Nazisme, racisme og antisemitisme https://historieportalen.systime.dk/?id=1522
• Kap 3, Jødelovene: Diskrimination og tvangsudvandring https://historieportalen.systime.dk/?id=1527
• Kap 4, Isolation: Ghettoer og koncentrationslejre https://historieportalen.systime.dk/?id=1532
• Kap 5, I ly af krigen: Masseudryddelse https://historieportalen.systime.dk/?id=1536
• Kap 6, Gerningsmænd og tilskuere: Besatte og allierede lande https://historieportalen.systime.dk/?id=1542
• Kap 8, Ofre og overlevende https://historieportalen.systime.dk/?id=1553
- Kap 9, Historiebrug, fra FN til Hollywood, https://historieportalen.systime.dk/?id=1559
• Stanton, Folkedrab som stadier, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Kilder
• En tysk skolepiges syn på jøderne, januar 1935
• Nürnberg-racelovene, september 1935
• Befolkningens reaktioner på Nürnberg-lovene, 1935, uddrag
• Gersteinrapporten - om et besøg til Belzec, 1942
• SS-Brigadeführer Jürgen Stroops rapport, uddrag
Film:
• Hitlers vej til magten (2) Føreren
- Hitlers holocaust, del 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kina, Ungdommens historiske rolle

En vigtig del af enhver kinesers identitet i dag er tanken om, at de som kinesere er borgere i verdens ældste land med 5000 års sammenhængende historie. Selvom arkæologien og historievidenskaben i dag har stillet spørgsmålstegn ved, om Kina har været én samlet stat op gennem hele sin historie, så er der ingen tvivl om, at den kinesiske civilisation og kultur er en af de ældste i verden.
Kina og kinesernes selvforståelse som "verdens ældste civilisation" er vigtig at have for øje, hvis man ønsker at forstå det kinesiske samfund og dets befolkning i dag.
Dette forløb søger at give en indsigt i netop denne kinesiske selvforståelse ved at undersøge Kinas turbulente og kaotiske moderne historie og derigennem kortlægge, hvordan Kina kunne gå fra at være verdens ældste kejserrige til at blive en ny politisk og økonomisk supermagt på under et hundred år.
Forløbet har generelt fokus på ungdommens historiske rolle i det kinesiske samfund


Materialer:
- Kap 1, Riget i midten – kejsertiden i Kina (før 1911) https://historieportalen.systime.dk/?id=1808
- Kap 2, Fra kejserdømme til republikansk demokrati https://historieportalen.systime.dk/?id=1814
- Kap 3, Fra demokrati til kommunistisk etpartisystem https://historieportalen.systime.dk/?id=1819
- Kap 4, Maos røde pionerer – Kulturrevolutionen https://historieportalen.systime.dk/?id=1823
- Kap 5, Reformer og demokratibevægelse https://historieportalen.systime.dk/?id=1828
- Kap 6, Kina i dag – en ny supermagt? https://historieportalen.systime.dk/?id=1833

Kilder:
- Kongzi og vigtigheden af Xiaoshun
- Vores endelige opvågning af Chen Duxiu (1916)
- Lei Feng, Formand Maos gode partisoldat
- Themes, Cultural Revolution Campaigns” (udvalg)
- Erindringer fra Kulturrevolutionen
- Længe leve proletariatets revolutionære oprørs ånd, manifest fra rødgardister 1966
- Et stærkt fædreland – forskellige eksempler på KKP’s nationalistiske propaganda efter 1990
- Eksempler på de unge kineseres nationalistiske ytringer online

Film:
- Staten ser alt, DR, Horisont 2019
- Opbygningen af Mao
- Massakren på den himmelske fredsplads, 2019, del 1+2
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Danmark i verden, kold krig, EU og aktivisme

I dette forløb stilles der skarpt på den danske politik og aktivisme fra slutningen af 2. verdenskrig gennem flere kritiske politiske begivenheder frem til i dag. Vi følger et skift i både udenrigs- og sikkerhedspolitikken efter Danmarks besættelse og befrielsen i 1945, fra neutralitetspolitik til medlemskaber i bl.a. FN og EF gennem den kolde krig og til deltagelse i Kosovo-, Irak- og Afghanistankrigene til bekæmpelse af international terrorisme i dagens Danmark.
Undervisningen har fokus på at lave problemstillinger og perspektiver til Danmarks internationale rolle i nutiden.

Materialer:
Kap 1, De lange linjer bagud: En neutral og isoleret småstat (1914-1945) https://historieportalen.systime.dk/?id=1747
Kap 2, Den gryende kolde krig: fra neutralitetspolitik til alliancedeltagelse (1945-1949) https://historieportalen.systime.dk/?id=1753
Kap 4, Aktivistisk afspændingspolitik og vejen ind i EF (1962-1978) https://historieportalen.systime.dk/?id=1764
Kap 5, Fodnotepolitikken' og den kolde krigs afslutning (1979-1991) https://historieportalen.systime.dk/?id=1771
Kap 7, Sikkerhedspolitisk sporskifte (1990-1997) https://historieportalen.systime.dk/?id=1782
Kap 10, Militær aktivisme – orientering mod USA (2003-2016) https://historieportalen.systime.dk/?id=1798

Kilder:
- Hans Hedtoft om Atlantpagten, 1949
- Bjarne Jes Hansen: Vi voksne kan også være bange, 1978
- Ole Kjeld Hansen: Operation Bøllebank, 1994
- Anders Fogh Rasmussens tale om samarbejdspolitikken, 2003
Film:
• Deadline ( 20.12.2023 )
• Leoparderne i Tuzla
• Fogh: Vi er nødt til at gribe ind militært i Irak - 21 Søndag (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Opsamling

I en periode på ca. 4 uger arbejdes der med de emner I har læst gennem hele gymnasieforløbet. Arbejdet deles op med ca. 2 ugers forberedelse og 2 uger med gruppernes fremlæggelser.
En gruppe består af 2-3 personer, der arbejder med et af de læste emner.

Materialer
I jeres studieplan kan I se hvilket materiale vi i det givne emne har arbejdet med, men I kan også vælge at bruge et helt andet materiale.

Timen inden jeres fremlæggelse modtager I jeres ukendte bilagssamling.

Fremlæggelsen
• Præsenter jeres emne og jeres kilder (kort og overordnet).
• Præsenter jeres problemstillinger
• Besvar jeres problemstilling(er) inkl. nedslag i bilagene og analyse.
• Dialog om materialer og det overordnede emne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer