Holdet 2022 HI/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Første Verdenskrig (1914-1918)
Titel 2 Erindringer om besættelsen (1940-1945)
Titel 3 Cuba fra revolution til atomkrise (1953-62)
Titel 4 Romerriget (509 f.v.t.-476 e.v.t) (ikke opgivelse)
Titel 5 Vikingetiden (ca. 793-1066)
Titel 6 Folkedrab med fokus på holocaust
Titel 7 Kvinder, industri og demokrati (1849-1915)
Titel 8 Romerriget - spillet om magten
Titel 9 Kronologiforløb (ikke opgivelse)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Første Verdenskrig (1914-1918)

Forløbet omhandler 1. Verdenskrig som historisk begivenhed, men også baggrunden for dens udbrud, og dens videre konsekvenser. Der er blevet lagt vægt på at belyse krigen fra forskellige vinkler. Fra makrohistoriske beskrivelser til mere personlige og individuelle beskrivelser af krigen fra de enkelte soldater.
Eleverne har arbejdet med med korte og lange forklaringer på, hvorfor krigen kom, herunder Tysklands samling efter den franske-tyske krig 1870-71 og den ændrede udenrigspolitik med Wilhelm 2, alliancer på kryds og tværs af Europa, kolonikapløb, militarisering og nationalisme.   
Endelig er her arbejdet med freden og de forskellige interesser, der var i denne særligt fra fransk, britisk og amerikansk side.  

Baggrundsmateriale:
- "Grundbog til historie: Verdenshistorien 1750-1945" af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg, siderne 117-134, 138-140.
- DR dokumentaren: "Kampen om historien: Sønderjyder i krig", DR, S2:E3 Sønderjyder i krig. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-historien_-soenderjyder-i-krig_188163
- BBC dokumentaren: "Churchill i Første Verdenskrig", BBC via. DR 2013. Link: https://old.mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321312021905

Kilder:
* Oversigt over kildepræsentationer og kilder taget fra "Imperialisme og 1. verdenskrig" 1870-1918 belyst ved kilder; sider: 11-14, 19-20, 43-48, 78-88:
- "Ems-telegrammet og krigens udbrud", side 11-14
- "Wilhelm I proklameres tysk kejser", side 19-20
- "De europæiske magters og Japans ekspansion 1882-1914 med årstal over koloniernes erhvervelse", side 45
- "Moderland og koloniers areal og indbyggertal", side 46
- "Stormagternes årsproduktion af stål 1870-1910",  side 47
- "Procentuel fordeling af verdenseksporten 1887", side 47
- "England, Frankrigs og Tysklands udenlandske investeringer 1880-1914"
- "Kort over nationale mindretal 1914", side 78-79
- "Stormagternes produktion", side 80
- "Stormagternes deltagelse i verdenshandlen 1860-1913 (i %)", side 80
- "Udgifter i HÆREN på statsbudgettet 1870-1914 (i millioner pund)", side 81
- "Udgifter i FLÅDEN på statsbudgettet 1870-1914 (i millioner pund)", side 81
- "Militærudgifter per INDBYGGER 1870-1914 (i pund, sh., og pence)"
- "Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien af 23. juli 1914", side 82
- "Den tyske generalstabs vurdering af den storpolitiske situation den 29. juli 1914", side 85-88.
* Øvrige kilder:
- "Attentatet i Sarajevo den 28. juni 1914", side 131-134 i "Grundbog til historie: Verdenshistorien 1750-1945" af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg.
- "Østrig-Ungarns ultimatum til Serbien og Serbiens svar", side 138-140 i "Grundbog til historie: Verdenshistorien 1750-1945" af Peter Frederiksen, Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg.
- "Britisk menig og tysk sekondløjtnant ved Somme", dagbog af Robert Cude, 1916. Link:  https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-40/
- "En fransk kaptajn, Paul Tuffrau, ved Verdun", dagbog 1916. Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-41/
- "Præsident Wilsons tale til kongressen, april 1917". Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-44/
- Interview med "Major Hartwig Pohlmann, 36te Prøjsiske Division", foretaget cirka ca. 1960 og 2000, lydarkivet i Imperial War Museum, London. Link:
https://www.his2rie.dk/kildetekster/1-verdenskrig/tekst-45/

Faglige mål fra lærerplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie

Kernestof fra lærerplanen:
Gennem kernestoffet har eleverne opnået faglig fordybelse, viden og kundskaber inden for:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
Indhold
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Erindringer om besættelsen (1940-1945)

I forløbet "Erindringer om besættelsen 1940-1945" arbejder eleverne med den nazistiske besættelse af Danmark, hvor fokus er på, hvordan "de onde år" huskes som kollektiv erindring.

Vi arbejder med en teoretisk ramme givet ved Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen i "Danmarks historie mellem erindring og glemsel".  
Eleverne præsenteres først for Leopold von Rankes historieideal om at finde ud af, hvad der i virkeligheden er sket i fortiden, og med ham den danske Kristian Erslev og denne kildekritiske metode, som eleverne reflekterer over styrker og svagheder ved.
Som en supplerende indgang til historie præsenteres eleverne nu for en erindringshistorisk tilgang med udgangspunkt i den franske sociolog og filosof Maurice Halbwachs teorier om "kollektiv erindring". Her sættes fokus på erindringssteder som monumenter, museer og historiske personer med symbolsk betydning for et erindringsfællesskab.

På denne baggrund ser vi på besættelsen, hvor særligt dilemmaer som samarbejde kontra modstand kommer i spil ligesom jødeforfølgelserne undersøges med fokus på kontrasten holocaust kontra redningen af de danske jøder til Sverige i oktober 1943.

Kildematerialerne vil dels være politiske kilder, dels personlige kilder som dagbøger og erindringer. Endelig vil vi analysere erindringssteder for besættelsen, herunder Mindelunden Ryvangen og Frihedsmuseet i København.

Baggrundsmaterialer:
- "Danmarks historie mellem erindring og glemsel" af Iversen og Nedergård Pedersen, side 12-22, 24-27, 97-128, 130-139
- Om Nürnberglovene. Link: https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/folkedrab/case-nurnberglovene
- Om Hvidstensgruppen 1943-1944. Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hvidstengruppen-1


Digitalt og levende billeder:
- Video: "The ten stages of genocide" af Holocaust Memorial Day Trust (2022). Link: https://www.youtube.com/watch?v=Ho4hxuvX3Ro&t=46s
- Dokumentar: "Havets frihedskæmpere", instruktør Jens Pedersen, 2020. Link: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000005711/havets-frihedskaempere
- Dokumentar: "Modstandskampens børn". DR2, 2018. Link: https://www.dr.dk/drtv/program/modstandskampens-boern_90592
- Spillefilmen: "Hvidstengruppen - nogen må dø for at andre kan leve", 2012, instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis. Link: https://via.mitcfu.dk/29245495

Kilder:
- Nürnberg-lovene (uddrag). ”Documents on the holocaust”, Red. Arad, Yitzhak, 1999, University of Nebraska Press, s. 76.  “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 58. Link: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-nurnberg-lovene
- Erindring: "Jeg glemmer det aldrig - en modstandsmands erindringer - 97-årige Gustav Holmberg": Link: https://www.youtube.com/watch?v=OU8exBytxZQ
- "Kim Malthe-Bruuns sidste brev til sin mor: Jeg er blevet dømt til døden" (1945). Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/samfund/kims-sidste-brev-inden-henrettelsen
- Frode Jakobsens beretning fra 1975 om besættelsen 9. april 1940: Frode Jakobsens beretning fra 1975 om besættelsen 9. april 1940. Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frode-jakobsens-beretning-om-besaettelsen-9-april-1940
- John Christmas Møllers (K) radiotale fra London, 6. september 1942. Link:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/john-christmas-moellers-k-radiotale-fra-london-6-september-1942
- Frihedsrådets pjece "Er De nazist?", december 1943. Link:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/frihedsraadets-pjece-er-de-nazist-december-1943
- Opråb mod folkestrejken, 2. juli 1944: Opråb mod folkestrejken, 2. juli 1944. Link:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/opraab-mod-folkestrejken-2-juli-1944
- Uddrag af Mauruce Halbwachs "La mémoire collective", 1950. Her fra Iversen & Pedersen 2014, side 24-25
- Uddrag af Pierre Nora "Resons for the Current Uprising in Memory" (Årsager til den aktuelle erindringsbølge), 2002. Her fra Iversen & Pedersen 2014, side 25-26.
- Uddrag  Eric Hobsbawm's "The Invention of Tradition", 1983. Her fra Iversen & Pedersen 2014, side 26-27.
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale i Mindelunden, 29. august 2013 - 70 året for samarbejdspolitikkens sammenbrud, 29. august 1943. Her fra Iversen & Pedersen 2014, side 130-131.
- Europa betalte prisen for vores egoisme. Jørgen Kieler interviewet af Bent Blüdnikow i Berlingske Tidende, 22. august 2004. Her fra Iversen & Pedersen 2014, side 131-134.
- Uddrag af Sven Arvid Birkelands "I kamp for Danmark - danske skæbner i 2. verdenskrig", 2013. Her fra Iversen & Pedersen 2014, side 135-136.
- "Hvidstengruppen går direkte i din DNA". Anmeldelse fra Berlingske Tidende, 2012. Her fra Iversen & Pedersen 2014, side 137-138.
- "Baseret på en virkelig historie. Den nye film om Hvidstengruppen holder sig på fortidens glatte overflade". Anmeldelse i Politiken, 2012. Her fra Iversen & Pedersen 2014, side 138-139.

Faglige mål fra lærerplanen:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof fra lærerplanen:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Aktiviteter ud af huset:
- Ekskursion til: Frihedsmuseet i København - omvisning og øvelser med fokus på besættelsestidens dilemmaer.
- Ekskursion til: Churchillparken ved Kastellet i København - vandretur med blik for parken som en hyldest til den allierede sejr. Dialog om Kastellet som kasserne for tyske enheder under besættelsen.
- Ekskursion til: Mindelunden i Ryvangen, Hellerup. Omvisning med fokus på modstandsbevægelsen.



Indhold
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Cuba fra revolution til atomkrise (1953-62)

Forløbet tager udgangspunkt i Cuba som en kultur uden for Europa og USA, der dog har ligget både Europa og USA meget på sinde, ikke mindst i perioden 1953-1962, hvor vi skal se på såvel Svinebugtaffæren 1961 som Cubakrisen 1962. Imidlertid vægtes den cubanske revolution som et afsæt i forløbet med fokus på det nye styre, da Fidel Castro som en afslutning på revolutionen overtog magten i Cuba i 1959.
Forløbet tager således udgangspunkt i det cubanske samfund og cubanske kilder, men breder sig siden ud til at belyse de internationale konflikter fra flere sider.
Forløbet rummer et oprids af den kolde krigs ideologiske modsætninger og et overblik over de konflikter, disse ledte til med henblik på at give en historisk ramme for Cubakrisen. Dette oprids giver et overordnet overblik over Den Kolde Krig fra Anden Verdenskrigs afslutning til Murens Fald (1989) og Sovjetunionens sammenbrud (1991), mens studierne af det cubanske samfund i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne i form af revolution og atomkrise vil være fordybelsesområder.   

Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA

Baggrundsmateriale:
- "Cuba – historie og samfund" af Brian Rasmussen, 2011. Side 31-50.
- "Fra kold krig til ny verdensorden" af Palle Roslyng-Jensen, 2003. Side 8-20.
- "Ideologiernes kamp. Kampen om det gode samfund" af Peter Frederiksen, 2015. Side 29-31, 155-161.
- "Den kolde krig" af Kai Otto v. Barner, 2011. Side 11-12, 17-22, 31-37, 77-91.
- Dokumentarfilm: "Nazi-Tysklands sidste dage (3:3) - delingen af Tyskland". DR2. Link: https://link.mitcfu.dk/m/CFUSERIE_Nazi-Tysklands_sidste_dage
- Dokumentarfilm: "Billeder, der ændrede verden - Cubakrisen". DRK, 2013. Link:
https://absalon.mitcfu.dk/TV0000027600

Kilder:
Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/cuba-historie-og-samfund/
Linket rummer: Kildetekster til Cuba – historie og samfund knyttet til
bogen "Cuba – historie og samfund" (2011). Følgende kilder er anvendt:
- Tekst 7: Batista og Lansky
- Tekst 8: Revolutionen begynder
- Tekst 9: Historien vil frikende mig
- Tekst 10: Amerikanske sanktioner. Sovjetunionen træder til
- Tekst 11: Den politiske udvikling
- Tekst 12: Cubakrisen i oktober 1962
- "Referat af samtale mellem den sovjetiske og den amerikanske udenrigsminister", 18. oktober 1962.  Side 87.
- "Udenrigsminister Gromykos instrukser ril den sovjetiske ambassadør i Cuba", 27. oktober 1962. Side 87-88.
- "Udskrift fra lydbånd fra møde mellem Kennedy og hans rådgivere", 27. oktober 1962. Side 88-89
- "Khrustsjovs erklæring af 28/10 1962". Side 89-90.  
- Oplysningsvideo (engelsk): "Duck And Cover: Bert The Turtle, USA 1951. Link: https://www.youtube.com/watch?v=IKqXu-5jw60

Faglige mål fra lærerplanen:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kernestof fra lærerplanen:
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- globalisering
- stats- og nationsdannelser

Spredning i forhold til geografi:
- dette forløb tager tage udgangspunkt i Cuba; et samfund og en kultur uden for Europa og USA.
Indhold
Omfang Estimeret: 27,00 moduler
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Romerriget (509 f.v.t.-476 e.v.t) (ikke opgivelse)

Romerriget er et oversigtsforløb, der undersøger, hvordan det antikke romerske imperium opstod, udviklede sig og fik sin ende. Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive grundlæggende kendetegn ved Romerrigets styre under republikken
- beskrive grundlæggende kendetegn ved Romerrigets styre i kejsertiden
- beskrive kendetegn ved leveforhold, arkitektur og byggekunst i antikkens Rom
- beskrive forskellige typer af underholdning i antikkens Rom samt funktionen af "brød og underholdning" til folket
- beskrive Colosseums henrettelser og gladiatorkampes både afspredende og afskrækkende formål
- beskrive Romerrigets ekspansion og konsekvenserne heraf
- historiografisk kunne karakterise forskellige perspektiver på Romerrigets fald
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål


Baggrundsmateriale:
* Læsning:
- Peter Frederiksen: "Vores verdens historie 1", 2021, side 57-77.
* Dokumentarfilm:
- Colosseums blodige historie: Arkitektonisk vidunder. DR 2022. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/colosseums-blodige-historie_-arkitektonisk-vidunder_412369
- Colosseums blodige historie: Gladiatorerne. DR, 2022. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/colosseums-blodige-historie_-gladiatorerne_412370
- Antikkens storbyer. DRK 2018. Engelsk dokumentarserie. Afsnit 2/2. Set via. MitCFU. Link: https://mitcfu.dk/mm/player/?copydan=321906182000

Kilder:
- Livinus om retfærdig krig, cirka 20 f.v.t.. Her fra Frederiksen 2021, side 61.
- To romerske forfattere om slaver i det romerske landbrug, hhv. 116-27 f.v.t. og cirka 65 e.v.t. Her fra Frederiksen 2021, side 74.
- Augustin om glafiatorkamp, år 354-430 e.v.t. Frederiksen 2021, side 76.
- Edward Gibbon: "Det romerske riges forfald og undergang", 1781, uddrag fra kap. 8. Det vestromerske Riges undergang. Almindelige betragtninger.
- ”Hvem kunne tro dette?” Hieronymus, ca. 406 e.kr.
-  "Jeanette Varberg: Coronakrisen afslører lighederne mellem Romerrigets fald og Trumps USA. Kommentar. Altinget.dk, 27.3.2020.
- Filmplakat til spillefilmen ”Romerrigets fald” (1964) af instruktør Anthony Mann.  
- Michael Rostovtzeff: "Roms historie" (1926). Uddrag.

Faglige mål fra lærerplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof fra lærerplanen:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Spredning i forhold til tid:
- forløbet har hovedvægt på tiden før ca. 500.


Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Vikingetiden (ca. 793-1066)

Forløbet introducerer til vikingetiden med forskellige årstalsangivelser og arbejder undervejs med spørgsmålet om, hvordan man foretager periodiseringer.

Fokus i forløbet er Danmarks tilblivelse og Jellingestene, togter, skibsteknologi og årssager til at drage på togt, kulturmøder og synet på vikingerne ude i verden samt overgangen fra asatro til kristendom.

Her arbejdes kontinuerligt med refleksioner over kildesituationen, herunder eksempler på og refleksioner over, hvordan historie og arkæologi supplerer hinanden samt hvilke fordele og ulemper der er forbundet med eksperimentel arkæologi.

Endelig arbejdes med historiografi samt erindringen om og fremstillingen af vikingetiden og vikingerne, hvor vi perspektiverer til fascinationen og fremelskelsen af vikingerne i 1800-tallets nedgangstid i Danmark, under nazismens fremvækst i Tyskland i 1930'erne og i nyere Odin-kulter fra tiden efter Anden Verdenskrig og frem til nu.

Faglige mål:
Her arbejdes med, at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
Her arbejdes med:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie”
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks”   
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne”
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie”
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
- historiebrug og -formidling”
- historiefaglige teorier og metoder”

Baggrundsmaterialer:
- Blom, Mads m.fl. red (2013): "Vinkler på vikingetiden", side 15-77; 83-111. Link: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf
- Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen (2014): "Danmarks historie - mellem erindring og glemsel", side 12-55.
- Dokumentar: Togtet: Vikingernes store drømme. S1, E1. DR. 2023. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/togtet_-vikingernes-store-droemme_378819
- Podcast: Uddrag af: "De lovløse | 5:6 - Else Christensen: Vrede, hvide vikinger" DR LYD. 2023. Link: https://www.dr.dk/lyd/p1/de-lovloese/de-lovloese-5-6-2
- Webartikel: "Eksperimentel arkæologi". Link:  https://www.vikingeskibsmuseet.dk/fagligt/forskning/eksperimentel-arkaeologi
- Artikel: Norske vikinger står op af graven, Kristeligt Dagblad (2007): https://www.kristeligt-dagblad.dk/kultur/norske-vikinger-st%C3%A5r-op-af-graven
- Foredrag af historiker Kasper Holgaard Andersen, Aarhus Universitet, om Danmarks oprindelse. Link:  https://www.youtube.com/watch?v=4wVl-jiRr94
- Foredrag af historiker Pelle Oliver Larsen, Aarhus Universitet, om historiografi. Link: https://www.youtube.com/watch?v=WT8QP77X408
- Formidlingsvideo fra Aarhus Universitet, Nationalmuseet og Kongernes Jelling om Jelling på Harald Blåtands regenttid, ca. 959-987. Link: https://www.youtube.com/watch?v=w9Zq9YYfCwY

Fremstillinger underlagt kritisk analyse:
- Hjemmeside for Vikingeskibsmuseet i Roskilde: https://www.vikingeskibsmuseet.dk
- Hjemmeside for designer og vikingeentusiast Jim Lyngvild: https://jimlyngvild.com
- Uddrag "Danmarks historie fortalt for ungdommen", 1884. Her fra Iversen & Nedergård Pedersen, 2014: "Danmarks historie - mellem erindring og glemsel", side 38.
- Uddrag "Vidste du dét - Opslagsord til historie", 2011. Her fra Iversen & Nedergård Pedersen, 2014: "Danmarks historie - mellem erindring og glemsel", side 39.

Kilder:
- Jellingestenen (fotografier):
https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/billeder/viking/Viking_dokumenter/Jellingstenen1.pdf
- Uddrag (på engelsk) af Alcuins brev til biskoppen om angrebet på Lindisfarne, år 793.  Her fra side 39 i "Vinker på vikingetiden". Link: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/Vinkler_paa_vikingetiden_Vikingeantologi_undervisning.pdf
- Uddrag af den arabiske rejsende Ibn Fadlans beskrivelse af sit møde med vikinger, år 922. Her fra side 39-40 i "Vinker på vikingetiden".
- Uddrag af Widukinds sakserkrønike, år 957-968. Her  fra side 42 i "Vinker på vikingetiden".
- Rejsebeskrivelse fra rekonstrueret vikingeskib: "Den 8. juli 2008 – Det Keltiske Hav", 2008. Her fra side 44 i "Vinker på vikingetiden".
- De Frankiske Rigsannaler om Godfred, år 808. Her fra side 62 i "Vinker på vikingetiden".
- Uddrag af arkæolog Klaus Ebbesens definition af staten Danmarks tilblivelse, 1991. Her fra side 72 i "Vinker på vikingetiden".
- Tegning: "Dronning Thyra organiserer opbygningen af Dannevirke. Illustration af
Lorenz Frølich,1855. Her fra side 72 i "Vinkler på vikingetiden".
- Maleriet "Midvinterblot" af Carl Larsson, 1915. Her fra side 86 i "Vinkler på vikingetiden".
- "Plakat fra DNSAP’s landsstævne", 1938. Her fra side 96 i "Vinkler på vikingetiden".
- "Hverveplakat for tjeneste i SS", 1944. Her fra side 98 i "Vinkler på vikingetiden".
- Uddrag af "F.M. Knuth DNSAP’s Måneds-Breve, 1940-41". (Om historieundervisning efter nazistisk systemskifte). Her fra side 99 i "Vinkler på vikingetiden".
- Uddrag af dansk nazistisk tegneserie: "Stærke Ulf - en vikingedrengs æventyr", 1945.
Her fra side 100-101 i "Vinkler på vikingetiden".
- Tegning af en mindesten for danskere faldet ved Østfronten. DNSAP’s julehæfte, 1941. Her fra side 103 i "Vinkler på vikingetiden".
- Reklamebilleder og tatoveringer med vikingemotiver, side 105-108 i "Vinkler på vikingetiden".
- Interview med modekommentator Jim Lyngvild om interessen for vikinger, Dagbladet Information, 22. juni 2013. Her fra Iversen & Nedergård Pedersen, 2014: "Danmarks historie - mellem erindring og glemsel", side 54-55.

Historieteoretiske kilder:
- Introduktion til von Rankes... [historiesyn], 1824. Her fra Iversen & Nedergård Pedersen, 2014: "Danmarks historie - mellem erindring og glemsel", side 23.
- Uddrag af Kr. Erslevs metodebog ''Historisk teknik', 1911. Side 23.  
- Uddrag af Maurice Halbwachs... [bog om kollektiv erindring], 1950. Ibid. s. 24.
- Uddrag af Pierre Noras "Årsager til den aktuelle erindringsbølge", 2002. Ibid. s. 25-26.   
- Uddrag af Henrik Hobsbawns bog om [opfindelsen af tradition], 1983. Ibid. s. 26-27.   






Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Folkedrab med fokus på holocaust

Forløbet tager udgangspunk i følgende citat fra folkedrab.dk:

"Folkedrab er en international forbrydelse, der handler om udryddelsen af mennesker på grund af deres gruppetilhørsforhold.

Men folkedrab er også et omstridt begreb, der nu og da bruges forkert eller med et bevidst politisk mål for øje. Gennem historien har forskere, jurister, politikere, offergrupper og andre debatteret heftigt, hvad der kan kaldes folkedrab, og hvordan folkedrab adskiller sig fra andre forbrydelser. Også i nutidige konflikter dukker spørgsmålene op: Er de voldelige overgreb folkedrab? Er situationen ved at udvikle sig til folkedrab? Og hvorfor er mærkaten 'folkedrab' så vigtig for mange?"

Forløbet arbejder således med at definere folkedrab. Vores case er holocaust, men her vil også indgå eksempler på andre udryddelser af mennesker, som kan falde ind under kategorien folkedrab.

Forløbet rummer et digitalt dilemmaspil om forebyggelse af folkedrab samt et fysisk rollespil om Rwanda 1994. Eleverne har både gennemført og reflekteret over disse aktive levendegørelser af historien.


Baggrundsmateriale:
- Om folkedrab. Link: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab
- Om begrebet folkedrab. Link: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/folkedrab-omstridt-begreb
- Om evt. tilgivelse af folkedrab. Link: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/kan-folkedrab-tilgives
- Om FN's folkedrabskonvention. Link: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention#toc-kilder 
- Om Antisemitisme i Europa og Tyskland. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland
- Om Den nazistiske raceideologi. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi
- Om fjendebilleder. Link: https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/fordomme-fjendebilleder/fjendebilleder
- Om propagandaens fjendebilleder. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder
- Om Krystalnatten. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-0
- Om casen fordomme på festival / romaer i Danmark. Link: https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/fordomme-fjendebilleder/case-fordomme-paa-festival
- Om eksempler på folkedrab: Rwanda. Link: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda
- Om Stanton: Folkedrab som stadier. Link: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Baggrundsmaterialer i form af levende billeder, medier og lyd:
- Dokumentarfilm: "Min datter Anne Frank", ARD 2015. Link: https://absalon.mitcfu.dk/TV0000032956
- Podcast: "Kampen om historien: Holocaust før Auschwitz - Einsatzgruppernes hærgen" , DR LYD, 30.5.2023. Link: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/holocaust-foer-auschwitz-einsatzgruppernes-haergen-11032315222
- Spillefilmen: "Hotel Rwanda", af instruktør Terry George, produktion: United Artists
Lions Gate Films og Kigali Releasing, 2004. Link:  https://fjernleje.filmstriben.dk/film/2596624400/hotel-rwanda
- Tv: "Horisont: Rwanda bortførte min far" (1:2), DR 2022. Link:  https://absalon.mitcfu.dk/TV0000128917
- Dokumentaren: Nürnbergprocessen: Nazisterne for retten:. Link:  https://absalon.mitcfu.dk/TV0000125545
- Video (engelsk): Professor Dan Stone discusses the intentionalism vs. functionalism historiographical debate in understanding the origins of the Holocaust. Link: https://www.youtube.com/watch?v=Emt0IhbiNPs


Kilder:
- FN's folkedrabskonvension (1948) i dansk oversættelse. Uddrag. Link: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948
* FN's folkedrabskonvension (1948) på engelsk. Link:  https://treaties.un.org/doc/publication/unts/volume%2078/volume-78-i-1021-english.pdf
- Zions Vises Protokoller, udgiver: S. Nilus, oversættelse: Aage H. Andersen, forlaget ”Den ny tid”, København, Charlottenlund, 1940. Link: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-zions-vises-protokoller
- Kildeintro og foto af en jødestjerne: https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
- Uddrag af dagbog af Victor Klemperer (1881-1960). Fra bogen  LTI – Lingua Tertii Imperii (1947); LTI - Det Tredje Riges sprog. Link til både tekst og lyd af uddraget
- Stjernen" findes via.:  https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-joedestjernen-19-september-1941
- Nürnberglovene: Rigsborgerloven af 15. sep. 1935: Tekst 10: Rigsborgerloven af 15. september 1935. Link: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nlovene.asp#10
- Nürnberglovene: Lov til beskyttelse af det tyske blod og den tyske ære af 15. september 1935. Link: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nlovene.asp#10
- Definitioner af 'jøde', 'halvjøde' og 'kvartjøde': Tekst 12: Definitioner af 'jøde', 'halvjøde' og 'kvartjøde' . Link: http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/nlovene.asp#10
- Anne Franks tanker om jødernes skæbne, 9. oktober 1942. Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-65/
- Beretning fra interneret jøde efter Krystalnatten. Benz, Wolfgang, ”Die Juden in Deutschland 1933-1945”, München 1996. Oversat til dansk i Lammers, Karl Christian, “Vejen til Auschwitz”, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 71. Link: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-beretning-fra-interneret-joede-efter-krystalnatten
- Overlevendes beretning fra udryddelseslejren Treblinka. Oversat til dansk fra ”Documents on the Holocaust”, Arad, Yitzhak, 1999, University of Nebraska Press, s. 353. Link: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-overlevendes-beretning-fra-udryddelseslejren-treblinka
- Uddrag fra Adolf Hitler: Mein Kampf, 2. bind. 1926. Link: https://www.his2rie.dk/kildetekster/holocaust/tekst-8/
- SS-mands beretning fra udryddelseslejren Belzec – "Gerstein-rapporten", her fra “Vejen til Auschwitz”, Lammers, Karl Christian, Gyldendal Uddannelse, 2000, s. 87. Link: https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejren-belzec-gerstein-rapporten

Materiale til rollespil:
- Digitalt dilemmaspil spillet klassen: ”Folkedrabet på Bantikka”. Link: https://folkedrab.diis.dk/
- Fysisk rollespil/dilemmaspil spillet i klassen: "Historisk scenarie som dilemmaspil: Rwanda 1994. Borgerkrig eller folkedrab?" Link:
https://www.aldrigmere.dk/-/media/filer/aldrigmere/pdf/dilemmaspil-rwanda-tg.pdf

Faglige mål fra lærerplanen:
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling

Kernestof fra lærerplanen:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Ekskursioner:
- Ekskursion med omvisning og dilemma-øvelser i 1.g: Frihedsmuseet i København, herunder med intro til redningen af de danske jøder til Sverige, november 1943, og de dilemmaer fiskere og andre hjælpere stod i. Link til museets hjemmeside:  https://natmus.dk/museer-og-slotte/frihedsmuseet/
- Ekskursion med omvisning og workshop i 3.g: Anne Franks Hus. Amsterdam. Museum. Link til museets hjemmeside: https://www.annefrank.org/en/
Indhold
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Kvinder, industri og demokrati (1849-1915)

Fokus er på industrialisering, demokratisering, klassekamp og kvindebevægelse i Danmark fra grundloven i 1849 og frem til grundlovsændringen i 1915, hvor kvinder fik tildelt stemmeret til Folketing og Landsting i Rigsdagen på lige fod med mænd.

Vi skal arbejde med fundamentet for den moderne verden i form af den betydning, opfindelsen af ny teknologi som dampmaskiner, elektricitet og jernbaner fik for for produktion, handel og transport samt for levevilkår og demografi.

Endvidere ser vi på, hvordan industrialiseringen ændrede naturgrundlaget i den vestlige verden, og hvordan klimaforandringerne, som vi i dag kæmper med, tager sit udspring i denne periode.

Yderligere skal vi se på, hvordan industrialiseringen blev en del af forudsætningerne for den demokratiseringsproces, som Danmark og den øvrige vestlige verden, stod overfor, og som i Danmark førte til en velfærdsstat. Vi skal de på forskellige samfundsklasser, og de kampe, der udspillede sig imellem klasserne.

Vi skal også se på de kampe og forandringer, der fandt sted i forholdet mellem kvinder og mænd, herunder kvindernes vej til stemmeboksen.

Baggrundsmateriale:
* Danmarks historie i et globalt perspektiv; sider: 151-156, 163, 168-183, 191-197, 211-219, af Ebbe Kühle
* "Klimahistorie" af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted, 2024. Side, 16-24.

* DR-dokumentar: "Historien om Danmark: Grudloven, folket og magten", DR, 2017. Link:
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_474372
* BBC-dokumentar: "Den industrielle revolution", instrueret" instrueret af Charles Calville (2013). Link: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000026324&cfuid=14

Kilder:
* Kilder fra * "Klimahistorie" af Denise Lindegaard Nielsen og Elisabeth Lollike Ørsted, 2024. Side, 30-36.
- Om dampmaskinens betydning (1824), side 30-31.
- Om fabriksarbejdernes sociale stilling (1844), side 31
- Andelsbevægelsen i Danmark (statistik), side 32
- Forslag om havebyer og haveforstæder (1912), side 35
- Befolkningstilvækst i Danmark (statistik), side 36.   
* Øvrige kilder:
- Sangtekst:  U.P. Overbys "Snart Dages det Brødre" (1871). Link: https://hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/s/snart-dages-det-broedre/
- Louis Pio: "Maalet er fuldt" (1872). Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-maalet-er-fuldt-1872/
- Louis Pio: "Fabrikarbejderne", 1871. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Louis_Pio_%22Fabrikarbejderne%22,_1871
- Christian Christensen om børnearbejde på tobaksfabrik i 1890'erne. Link: https://danmarkshistorien.lex.dk/Christian_Christensen_om_b%C3%B8rnearbejde_p%C3%A5_tobaksfabrik_i_1890'erne
- Industrien i Danmark i tal. Link: https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Industrien_-_Danmark_i_tal

Supplerende:
- Video. "En tur i Klunkehjemmet i København", Nationalmuseet. Link:
https://www.youtube.com/watch?v=41LnMx9CWXA

Faglige mål fra lærerplanen:
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende

Kernestof fra lærerplanen:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- historiefaglige teorier og metoder.

Sproglige krav:
- i forløbet indgår engelsksproget materiale.
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Romerriget - spillet om magten

Romerriget - spillet om magten

Vi arbejder inden for perioden (509 f.v.t. - 476 e.v.t) med særligt fokus på kendetegn ved republikkens styreform, årsagerne til Octavians/Augustus' magtovertagelse, synet på Augustus i samtiden og eftertiden samt synet på Romerriget i eftertiden.

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive grundlæggende kendetegn ved Romerrigets styre under republikken
- beskrive Romerrigets ekspansion og konsekvenserne af den
- beskrive og forklare Octavians/Augustus' vej til magten
- kunne forklare forskellene i Augustus skildring og andre fremstillingers skildringer af hans vej til magten og hans evne til at opretholde den
- karakterisere forskellige synsvinkler på Augustus igennem historien og årsagerne til disse
- karakteriser forskellige synsvinkler på Romerriget og årsagerne til disse
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
- Verden før 1914 - i et dansk perspektiv af Carl-Johan Bryld. Side 37-54.
- Suno Scharling: Augustus. Den første europæer?, Gyldendal Uddannelse, 1999, s. 18-21, 23-25
- Om Ara Pacis (Augustus' fredsalter), Fra: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/marsmarken/arapacis/arapacis.htm  
- Dokumentarfilm: "Orden i kaos", DR2 (2002): Link: https://absalon.mitcfu.dk/TV0000007235
- Dokumentarfilm: "Otte dage, der skabte Rom: Julius Cæsar går i krig", Britisk dokumentarserie fra 2021 (E3): https://www.dr.dk/drtv/se/otte-dage-der-skabte-rom_-julius-caesar-gaar-i-krig_460800
- Dokumentarfilm: "Otte dage, der skabte Rom: Den første kejser", Britisk dokumentarserie fra 2021 (E4):
https://www.dr.dk/drtv/se/otte-dage-der-skabte-rom_-den-foerste-kejser_460804

Kilder, som vi har adgang til via. kompendium:
- Uddrag af res gestae 1-7 + 34-35, fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/
- Uddrag af Tacitus Annales 1.2: Her fra http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/
- Uddrag af Dio Cassius 53.12-13, fra:  http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/dio_cassius_5312-13/
Uddrag af Sueton Augustus 47-49, her fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/sueton_augustus_47-49/  

Faglige mål fra lærerplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof fra lærerplanen:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kronologiforløb (ikke opgivelse)

Oversigtsforløb fra antikken til moderne tid, hvor alle de forløb, vi har arbejdet med, sættes ind i en kronologisk sammenhæng.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer