Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Pirater
Titel 2 Besættelsestiden
Titel 3 Danmarks industrialisering
Titel 4 TP3
Titel 5 Cuba - fra revolution til atomkrise
Titel 6 Antikkens Rom
Titel 7 Vikingetiden (800-1050)
Titel 8 Folkedrab
Titel 9 Middelalder og korstog
Titel 10 Straffens historie
Titel 11 Det moderne Kinas historie
Titel 12 Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Pirater

Forløb om pirater med udgangspunkt i lærebogen Pirater af Nina Bundgaard Trier fra 2019.

Forløbet forsøger at forstå hvorfor pirateri opstår, og hvordan man i samtiden og eftertiden har set på piraterne. Fokus i forløbet var blandt andet, hvordan man definerer en pirat, statsformer i Europa, merkantilisme, piraterne og den nye verden, boucaniers, Elisabeths søhunde, synet på pirater.

Materialeliste:
Baggrundsmateriale:
• Nina Bundgaard Trier: Pirater. Kampen om den nye verden 1500-1730, Columbus, 2019, s. 11-12, 14-15, 47-49, 53, 55-56, 60-61, 65-73, 80-85, 88-89, 90-96 (udleveret grundbog)
• Laura Marie Sørensen og Camilla Stampe, Somalias pirater, Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/somalias-pirater
• Grane, Thomas: Roms værste plage: Historie: illustreret videnskab, 2013, nr. 7 S. 50−57
• Stine Rendrup Johansen: De første danske konger var sørøvere, 2015, https://videnskab.dk/kultur-samfund/de-forste-danske-konger-var-sorovere
• René Gummer: Hævn på havet, 24. juni 2011, Weekendavisen
• Thomas Heebøll-Holm: Pirater og hegemoni – pirateri i Vestens historie, Tidsskriftet KULTURO, nr. 33, 17. årgang, s. 27-33
• Carl-Johan Bryld: Verden i dansk perspektiv før 1914, Systime, s. 166-170 + 171 + https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p473   
• Erik Kjersgaard m.fl: Bogen om de amerikanske sørøvere, Wormanium, 1974, s. 298-306
• Roger Luckhurst:The timeless allure of pirates, 2017, https://www.bbc.com/culture/article/20170621-the-timeless-allure-of-pirates
Kilder:
• BREV TIL DEN SPANSKE KONGE DEN 14. MAJ 1573 FRA BYEN NOMBRE DE DIOS
• RESOLUTION FRA RÅDSFORSAMLINGEN PÅ JAMAICA VEDRØRENDE UDSTEDELSEN AF KAPERBREVE I FREDSTID MOD SPANSK AMERIKA, FEBRUAR 1666
• B.R. BURG OM HOMOSEKSUALITET BLANDT SØRØVERE, 1995
• MATELOTAGEKONTRAKT, 1699
• BARNABY SLUSH OM PIRATVÆSNET, 1709
• Eksempel på Article of Agreement ombord på piratskibene (årstal ukendt)
• Alberico Gentili (syn på pirater), 1589 + 1613
• Francis Bacon: Uddrag af artikel, 1629 (syn på pirater)
• Alexandre Olivier Exquemelin om matelotage, fra: De amerikanske sørøvere, 1678
Alle ovenstående kilder er taget fra: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/
• Bogforside til Ariel Tachna: The Matelot, 2010, her fra: https://www.goodreads.com/book/show/9795380-the-matelot
• Uddrag fra: Alexandre Olivier Exquemelin: De amerikanske sørøvere, 1678, Oversat af Erik Kjersgaard, 1974, Forlaget Wormianum, Uddrag af kapitel VII (s. 63-64)
• Trailer til "Captain Philips", 2013, https://www.youtube.com/watch?v=GEyM01dAxp8
• Lille uddrag fra "Pirates of the Caribien, 2013, https://www.youtube.com/watch?v=bSPBKt-x
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Besættelsestiden

Besættelsestiden, 18/3-1/7
DHO-forløb om besættelsestiden, bygget op omkring www.danmarkshistorien.dk
Med fokus på blandt andet besættelsestiden, augustoprøret, diskussioner om samarbejdspolitikken, retsopgøret, sabotagen, Hvidstengruppen, værnemagere, gravstensanalyse.
I forløbet er blandt andet set filmen om Hvidstengruppen, der har været ekskursion til kirkegård i Holbæk med henblik på eftertidens syn på besættelsen.  
Links
https://danmarkshistorien.dk/perioder/verdenskrigsepoken-1914-1945/besaettelsen-1940-1945
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/29-august-1943-augustoproeret
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/det-tyske-ultimatum-til-den-danske-regering-den-28-aug-1943
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/sabotage-1940-1945
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hvidstengruppen
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hvidstengruppen-i-den-illegale-presse
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/hvidstengruppens-henrettelse
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/retsopgoeret
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vaernemagere-under-besaettelsen
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/grethe-maren-margrethe-bartram-f-232-1924
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kronik-i-information-fogh-daemoniserer-historien-2003
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/anders-fogh-rasmussen-v-om-samarbejdspolitikken-29-august-2003
Analysemodel til erindringssteder og model til gravstensanalyse
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Danmarks industrialisering

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 TP3

TP3 om FN's Verdensmål og særligt med fokus på mål 7: Bæredygtig energi.
Historie og fysik
Emne: Teknologisk udvikling og bæredygtighed gennem tiden 
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Cuba - fra revolution til atomkrise

Forløbet tager udgangspunkt i Cuba som en kultur uden for Europa og USA, i perioden 1953-1962. Det er imidlertid en periode, hvor landet i særdeleshed kom i kontakt med international storpolitik, hvor vi skal se på såvel Svinebugtaffæren 1961 som Cubakrisen 1962. Forløbet tager udgangspunkt i det cubanske samfund og cubanske kilder, men breder sig siden ud til at belyse de internationale konflikter fra flere sider. Den cubanske revolution vægtes således som et afsæt i forløbet med fokus på det nye styre i 1959, da Fidel Castro som en afslutning på revolutionen overtog magten i Cuba.

Formål:
- At kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Cubas historie med fokus på perioden 1953-1962
- redegøre for sammenhænge mellem Cubas og den globale udvikling i perioden 1953-1962
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale
- at kunne formulere historiske problemstillinger


Kernestof:
- politiske og sociale revolutioner
- ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- forløb med udgangspunkt i samfund og kulturer uden for Europa og USA

Baggrundsmateriale:
Uddrag fra "Cuba – historie og samfund" (2011) af Brian Rasmussen. Følgende kap. er anvendt:  
Kapitel 4: Mange præsidenter – Batista 1934-1958
Kapitel 5: Fidel Castro træder ind på scenen
Kapitel 6: Revolutionen sejrer 1959
Kapitel 7: Cuba i 1960’erne
Uddrag fra "Den kolde krig" af Kai Otto v. Barner. "Kap. 6. Cubakrisen. På afgrundens rand", side 77-91.
Lohmann, J. (2006). Revolutionens mytologiske fædre og helte. Udenrigs, (4), 120–126. https://doi.org/10.7146/udenrigs.v0i4.119495


Kilder:
Fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/cuba-historie-og-samfund/
Linket rummer: Kildetekster til Cuba – historie og samfund knyttet til
bogen "Cuba – historie og samfund" (2011). Følgende kilder er anvendt:
Tekst 7: Batista og Lansky
Tekst 8: Revolutionen begynder
Tekst 9: Historien vil frikende mig
Tekst 12: Cubakrisen i oktober 1962. Uddrag fra Sven Skovmand: "Cuba" (1976).

Billedmateriale:
Fidel Castro and Camilo Cienfuegos, Havana, January 8, 1959. Fotograf: Luis Korda. https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Luis_Korda_02.jpg
Luis Korda: Fidel Castro and Camilo Cienfuegos Havana, 8th January 1959, 1959 https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Luis_Korda_02.jpg
Fidel Castro med fredsduer: https://www.bbc.com/news/world-latin-america-12160798

Film/TV:
Spillefilmen "Thirteen Days" (2000).
”80 år med Castro” (uddrag: 7:08 min. – 26:25 min.)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Antikkens Rom

Dette forløb kommer bredt rundt om Romerrigets historie og lægger sig tæt af kapitel 3 i Peter Frederiksens ”Vores Verdenshistorie 1”. Forløbet giver derfor en generel indsigt i væsentlige dele af Romerriget, herunder den romerske republik, kejsertiden, Romerrigets ekspansion og fald (og årsagsforklaringer dertil), det politiske system samt det romerske samfund.
Eleverne skal kende til hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag, hvor dette forløb om Romerriget er valgt som et eksempel på en samfundsform før ca. 500 f.v.t. Forløbet er valgt fordi – som Peter Frederiksen skriver i indledningen til kapitlet: ”Romerriget ikke bare (er) en støvet fortid, men derimod en lang periode i vores fælles historie, der fortsat spiller en rolle i vores moderne samfund”. Forløbet tager dermed sit udgangspunkt i arven fra Romerriget (Hvordan og hvor ser vi Romerriget i dag?) og hvor synet på Romerriget i eftertiden (historiebrug) også undersøges.

Forløbet har et fokus på at belyse problemstillinger vha. analyse af historisk materiale og på at formidle mundtligt og skriftligt.

Kernestof:
• Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag,
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Historiebrug og formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Problemstillinger i forløbet:
Hvordan og hvor ser vi Romerriget i dag?
Hvorfor er Romerriget relevant at beskæftige sig med i dag?
Hvordan blev Rom en stormagt/verdensmagt?
Hvorfor skete forvandling fra republik til kejserdømme?
Hvordan kunne man holde sammen på et så sammensat et rige i så lang tid?
Hvilken rolle spillede slaver i det romerske samfund?
Hvorfor vandt kristendommen indpas i Romerriget?
Hvorfor gik Romerriget til grunde?

Materiale:
Grundbog: Smitt&Vollmond: Verdenshistorie 1, kap. 2 s. 22-57
Supplerende: Uddrag af Frederiksen, Peter: Vores verdenshistorie 1. Kap. 3. s.  50-53,54-55, 59, 60-61, 64-66, 68-69+71-76
Artikel fra Information: ”Romerrigets storhed blev holdt oppe af kraften fra forpinte muskler” (8. juli 2023): https://www.information.dk/moti/2023/07/romerrigets-storhed-holdt-oppe-kraften-forpinte-muskler
https://www.tiktok.com/@klarabrink/video/7279408814523206945
Klip fra filmen ”Gladiator” og Life of Brian - What have the Romans ever done for us?
Podcasten Kongerækken: Antikkens Rom, afsnit 20: https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/

Kilder læst i klassen:
- Cato om pater familias (fra De agricultura). Skydsgaard: Det romerske slaveri. 1975
- Tacitus om drabet på Pedanius Secundus. Her fra: Skydsgaard: Det romerske slaveri. 1975
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Vikingetiden (800-1050)

Faglige mål:
Her arbejdes med, at:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Kernestof:
Her arbejdes med:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie”
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks”   
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne”
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie”
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer”
- historiebrug og -formidling”
- historiefaglige teorier og metoder”

Materialer:
Blom, Mads m.fl. red (2013): "Vinkler på vikingetiden"
Iversen, Kristian og Ulla Nedergård Pedersen (2014): "Danmarks historie - mellem erindring og glemsel".
- Togtet: Vikingernes store drømme. S1, E1. DR. 2023. Link: https://www.dr.dk/drtv/episode/togtet_-vikingernes-store-droemme_378819
https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/forskeren-der-opfandt-vikingetiden

Kilder:
- Widukinds Sakserkrønike om Haralds omvendelse til kristendom
- Adam af Bremen om Haralds omvendelse til kristendom
- Billede af Støbeform i klæbersten til thorshammer og kors

Andet:
http://jelling.natmus.dk/om-jelling/runestenene/harald-blaatands-runesten/
Dansk Folkepartis valgvideo 2007:
https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es


- https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/periodequiz-vikingetiden/  

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Folkedrab

Forløbets fokusområder er:
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse for folkedrab. Hovedfokus i forløbet er på Holocaust og det nazistiske styres racelære, mens eleverne igennem projektarbejde undersøger et selvvalgt folkedrab (Bosnien, Dafur, Rwanda, Cambodja, Armenien). Til projektarbejdet finder eleverne selv kilder og formidler deres viden til resten af klassen. Til at blive klogere på, hvordan folkedrab kan ske samt at kunne identificere forskelle og ligheder mellem forskellige folkedrab, introduceres eleverne for Stantons fasemodel til folkedrab. I forbindelse hermed har forløbet ligeledes forsøgt at give grobund for refleksioner over, hvordan historien om folkedrab efterfølges kan bruges og blive en del af mindekultur og erindringssteder.


Eleverne forventes efter forløbet at kunne:
- Redegøre for hvad et folkedrab er og identificere de forskellige stadier i et folkedrab
- Undersøge ved hjælp af kildekritik hvad nazismens racelærer var og hvordan nazisterne fik skabt opbakning til denne racelære blandt det tyske folk.
- Undersøge forskellige folkedrab ud fra Stantons model og på baggrund heraf diskutere hvorfor folkedrab opstår.
- Diskutere hvem er gerningsmænd og ofre i et folkedrab og reflektere over, hvordan et samfund kommer videre efter folkedrab (mindekultur, erindringssteder og historiebrug).

Kernestof fra Læreplanen der dækkes i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål fra Læreplanen der indgår i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:
Baggrundslitteratur (samlet i et kompendium):
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914; sider: 189-194, 211-216
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Frederiksen m.fl., Systime, 2012; sider: 238-242, 263-268
- Hvad er et folkedrab, fra: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
- Stanton: Folkedrab som stadier, fra: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
- Forskellige syn på skyld fra historikere, fra: folkedrab.dk
- Tysklands erindring af Holocaust, fra: https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust
- Auschwitz og erindringen af Holocaust – hvorfor og hvordan?, fra: https://folkedrab.dk/artikler/auschwitz-og-erindringen-af-holocaust-hvorfor-og-hvordan
- Aktører under Holocaust, fra: http://folkedrab.dk/sw50556.asp
- Gerningsmænd under Holocaust, fra: http://folkedrab.dk/sw51973.asp
Kilder:
- FN's folkedrabskonvention, 1948, fra: http://folkedrab.dk/sw85263.asp?usepf=true
- Kampen mellem racerne, fra Peter Frederiksen: Det tredje rige, 2. udgave, Systime, 2001, s. 137-140
- Billede fra Das Strumer fra Peter Frederiksen m.fl. Systime, 2012, s. 240
- Wannsee-protokollen, fra Peter Frederiksen: Det tredje rige, 2. udgave, Systime, 2001, s. 215-216
- Tekster 160: A. Hvilket ansvar/skyld havde den enkelte?, kollektivet? og 'systemet'?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
- Tekster 161: B. Havde "tilskuerne" - dem der så på - et ansvar eller ligefrem skyld?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
- Tekster 162: C. Var Holocaust det tyske folks skyld og ansvar?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160

Der blev derudover lavet projektarbejde omkring folkedrabene i Darfur, Rwanda, Cambodja, Bosnien og Armenien med selvvalgt materiale. Eleverne afholdte oplæg om hver deres folkedrab.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Middelalder og korstog

Forløbet har fokus på middelalderens korstog og kobles til krigen mod terror i det 21. århundrede. I den forbindelse arbejder vi også med historiefaglig diskursanalyse.

Forløbets fokusområder var:
- Kendetegn ved middelalderens kristne samfund i Europa
- Islams ekspansion
- årsagerne til korstogene
- Synet på korstogene og forholdet mellem kristne og muslimske i dag.

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrives de centrale kendetegn ved det europæiske middelaldersamfund
- beskrive de muslimske samfunds ekspansion
- forklare baggrunden for korstogene
- beskrive forholdet mellem kristne og muslimer i de kulturmøder, som forløbet har kigget på
- karakterisere de forskellige synsvinkler, der i nyere tid har været korstogene og kulturmøderne
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål  

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet er placeret i tiden fra 500 til 1500

Materiale:
Uddrag fra grundbøger
- Bryld, Carl-Johan. 2010. Verden før 1914: i dansk perspektiv. Systime, s. 74-91, 103-116
- Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime, s. 120-122
- Beck Danielsen, Kim. 2007. Fra antikken til reformationen. Kbh: Gyldendal, s. 130-132.

Fremstillinger:
- Søgaard, Lise, Debat: Historikere: ”Korstogne var ikke en uprovokeret agression”, Kristeligt Dagblad d. 23. marts 2016
- Rosenløv, Jesper M., and Michael Pihl. 2016. Korstogene: islams ekspansion og kristen modoffensiv. Kbh: Nota, s. 213-215.
- McGuire, Brian Patrick. ”Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd”, dr.dk d. 31. marts. 2016
- Krueger, Korstogenes økonomiske betydning, i Thidecke , gud vil det, s. 110-12

Kilder:
- Uddrag af Samuel Huntingtons ”Civilisationernes sammenstød”
- Den franske konge som lensherre, fra Grundbog til historie – verdenshistorie før 1750, s. 127.
- Pave Urban Ils tale i Clermont (af Fulcher af Chartres)
- Kaliffen Omars pagt med de kristne, fra Antikken til reformationen, s. 143  
- Forholdet mellem muslimer og kristne I Damaskus omkring år 700, uddrag fra al-Beladoris (Visti Hansen, s. 44)
- Jerusalem erobres, uddrag af Brehier: Gesta Francorum (Thiedecke: Gud Vil Det)
- Frankernes administration af de besatte områder, Uddrag af Ibn Djubairs rejseskildring (Thiedecke: Gud Vil Det)

Populærhistorisk fremstilling: Kingdom of Heaven, Ridley Scott, 2005, 21th Century Fox.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Straffens historie

Vores 3 overordnede områder:
- Kendetegn ved Danmark i renæssancen og enevælden (ca. 1500-1700), oplysningstiden (ca. 1750-1800), industrialiseringen (ca. 1850-1900) og mellemkrigstiden
- De dominerende strafformer i de nævnte perioder
- årsagerne til ændringerne i synet på straf

Man skal efter forløbet kunne:
- Definere de fire forskellige strafprincipper
- beskrive de centrale kendetegn ved det danske samfund i renæssancen og enevælden, oplysningstiden, industrialiseringen og mellemkrigstiden
- beskrive og forklare de dominerende strafformer i de angivne perioder
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale/fremstillinger
- Lisbeth Quass: Højesteret afsiger dom om udsmidning af Gellerup-familier, Berlingske Nyhedsbureau 22. august 2013, http://www.b.dk/nationalt/hoejesteret-afsiger-dom-om-udsmidning-af-gellerup-familier   
- Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
- Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
- John Andersen m.fl: Heksenes historie, Dansklærerforeningen, 1988, ISBN: 8772750715, s.12-14
- Synet på forbryderen under renæssance og enevælden (1500-1800), fra: Sarah Giersing og Mette Boritz, Nationalmuseet, Ret og rimeligt – forbrydelse og straf på enevældens tid
- Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
- Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
- Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
- Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
- Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63
- Anne Lykke og Annette Faye Jacobsen: Familie i Danmark. 1550 til år 2000, Systime, 2008, s. 56-64
- Poul Duedahl: Anbragt, steriliseret og udskrevet, her fra: https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/03/De_uoenskede-Introtekst_PoulDuedahl.pdf
- Ulrik Dahlin, 29. april 2022, Information: Rapport om åndssvageforsorgen i Danmark er et studie i vold og tvang
- Iversen, K., Pedersen, U.N. 2022. Kapitel 3: Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger?.  Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel  Columbus. (om synsvinkler på gerningsmænd og ofre i forhold til debatten om undskyldninger ift. fortiden)
'Fortællingen om Vridsløselille – Starten på en ny æra', 2018, Kriminalforsonet, fundet på: https://kriminalforsorgen.dk/om-os/nyt-og-presse/nyheder/fortaellingen-om-vridsloeselille-starten-paa-en-ny-aera/

Kilder:
- Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
- Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 64-65 + 67-70
- Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
- Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 93-95

Film:
- Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1-3 (Dødsstraf, Fængselsstraf og Skamstraf)
- I den bedste mening, afsnit 2, Gutterne fra Livø, DR2, 2011
- En kongelig affære, 2012, Instruktør: Nikolaj Arcel

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Det moderne Kinas historie

Forløbet havde tre fokusområder:
1. Kendetegn ved Maos Zedongs og Deng Xiaopings politik
2. Konsekvenserne af Maos og Dengs politik
3. Synet på Mao og Deng i dag

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive centrale kendetegn ved Maoismen
- beskrive KKP's politiske system og udviklingen i den økonomiske politik fra 1949-idag med fokus på konsekvenserne af henholdsvis Maos og Dengs politik
- forklare udviklingen i synet på Mao
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
Lene Sønderby Bech m.fl., Kina - Temaer i moderne kinesisk historie' s. 9-16 og s. 138-149.
Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg', Grundbog til historie; Fra kold krig til globalisering', Systime, 2019, s. 83-91.

Kilder:
- Mao Zedong - om et nyt demokrati', 9 januar 1949, her fra Lene Sønderby Bech m.fl., Kina - Temaer i moderne kinesisk historie' s. 9-16 og s. 110-111
- Slogans for folket, Her fra: https://kinatemaerimodernekinesiskhistorie.systime.dk/?id=148#c301
- Maos direktiv vedrørende spørgsmålet om "Rød og Ekspert" fra den 31. januar 1958, Her fra: Peter Nedergaard: Kina – Politik, økonomi og samfund, Samfund, 2015, s. 60-61
- Folkekommunerne er gode, 1958, her fra: www.chineseposters.net
- Propagandaplakat fra kulturrevolutionen, 1968, Her fra: https://chineseposters.net/posters/e3-712
- Rødgardist under kulturrevolutionen, her fra: Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 241
- Deng Xiaoping: Socialismens mål, her fra: Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3, Columbus, 2020, s. 245
- Status ved Dengs død,  her fra: Carl-Johan Bryld og Harry Haue; 'Kilder til den nye verden', s. 371-375.
- Enkeltbillet fra Ningxia, her fra: Peter Frederiksen: Grundbog til historie. Verden uden for Europa, Systime, 2013, s. 112-116
- Lasse Karner: Mao er borte, men maoismen lever har fået comeback under Xi’s ledelse, Information, 15 juli, 2021

Dokumentarfilm:
- Kina mellem triumf og kaos (2) Maostalgi, DR2, 2012
- Kinas kapitalistiske revolution 2, DR2, 2012 (uddrag)
- Xi Jinpings nye Kina, BBC, 2022

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i verdens historie fra antikken til i dag
- politiske og sociale revolutioner
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer