Holdet 2022 SA/d - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022 SA/d (1d SA, 2d SA, 3d SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik, ideologi og magt
Titel 2 Ung i det senmoderne
Titel 3 Vælger- og partiadfærd
Titel 4 Dansk Økonomi
Titel 5 Køn, sex og identitetspolitik
Titel 6 Kriminalitet, ulighed og kulturmøder
Titel 7 Velfærdstaten i krise?
Titel 8 EU-kort
Titel 9 International politik
Titel 10 Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 11 Demokrati, medier og meningsdannelse
Titel 12 International økonomi
Titel 13 Udenrigs- og sikkerhedpolitik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik, ideologi og magt

I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:

- Hvad er politik?
-       Hvad kendetegner vores demokrati
- Hvad er magt, og hvordan kan magt og fordelingen af magt i dansk politik undersøges og vurderes?
- Hvordan er det danske politiske system opbygget?
- Hvad er ideologi?
- Hvordan ser de forskellige ideologier på henh. marked, stat og civilsamfunds betydning for samfundet?
-



Kernestof

- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Kernebegreber
Politik, politiske systemer, checks and balances, den parlamentariske styringskæde, ideologier, demokratiformer (konkurrence/deltagelse), lovgivningsprocessens fire faser, de fire magtformer  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ung i det senmoderne

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Dansk Økonomi

Hvordan kan vi måle og styre den danske økonomi i en periode præget af coronaepidemi og ukrainekrigen?

Forløbet vil fokusere på, hvordan det er muligt at måle og styre den danske økonomi i en periode præget af corona-krisens effekter. Forløbet lægger ud en kort introduktion til mikroøkonomi, hvorefter fokus særligt vil lægges på makroøkonomi og styring heraf. Med andre ord skal eleverne igennem forløbet tilegne sig viden om, hvordan den danske økonomi hænger sammen, og hvad vi politisk kan gøre for at understøtte en stabil økonomisk udvikling.
Forløbet er estimeret til at vare ca. 25 moduler inkl. skriftlighedsmoduler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Køn, sex og identitetspolitik

Hvordan forholder vi os til køn, sex og krop i det danske samfund, når nu normer, værdier og teknologiske muligheder er i opbrud?

Formål
Det overordnede formål med forløbet er at give eleverne en indsigt i, at emnerne køn, sex og krop er emner, der påvirkes af strukturer i samfundet, og at elevernes forhold til emnerne ikke kontingent, men et resultat af politiske og sociale processer. Eleverne skal således gøres bevidste om, at køn, sex og krop kan tænkes anderledes og at de selv er i stand til at påvirke samfundets stilling til disse emner. Heri ligger også en forståelse for og accept af, at andre mennesker kan have andre indstillinger til emner, og at dette er naturligt og legitimt.
Forløbet fungerer også som teoretiske grundlag for SRO’en i 2g, hvorved at eleverne skal have stiftet bekendtskab med teorier af Giddens, Goffmann, Honneth og Tayler, for at forstå hvad der normalt, accepterede forståelser af køn og seksualitet – og hvilke, der ses som unormale og afvigende. I forskellig tid, sted og dermed samfundstyper.  

Indhold
Følgende faglige mål er indeholdt i forløbet:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Følgende kernestof er behandlet i forløbet:
- identitetsdannelse, socialisation, massemedier.
- kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kriminalitet, ulighed og kulturmøder

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed.
Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendskab forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver, herunder økonomisk ulighed, fattigdom, "den nye ulighed", ulighed i sundhed, Bourdieus begrebsapparat, Basil Bernstein og teori om sprogkoder, John Rawls, Robert Nozick.

Vi slutter af med en case, hvorfor vi ser på kriminalitet og ulighed.

Følgende begreber/teorier/viden bliver anvendt:
-Struktur/aktørproblematikken i sociologien
- Ulighedsbegreber
-Diskurser om indvandrereIdentitetsdannelse/dobbeltsocialisering
-Stereotyper og fordomme (kontaktteorien)
-Anerkendelse (Axel Honneth)
-kaptitaler/habitus (Bourdieu)
-Csikszentmihalyi
-Maffesoli
-Modborgerskab/radikalisering/kriminalitet
-Zygmunt Baumans Samtidsdiagnose
-Ulighedformer og Den nye Ulighed - Robert Nozick & Rawls

faglige mål:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog


Kernestof:'
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og - kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Særlige fokuspunkter:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærdstaten i krise?

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International politik

Forløbet i International Politik i en global verden har til formål at indføre eleverne i de grundlæggende teorier og begreber, der knytter sig til emnefeltet omkring International Politik. Eleverne skal efter forløbet være i stand til at udfolde de relevante retninger og begreber inden for International Politik i argumentation og diskussion af konkrete cases inden for international politik.
- Fokus i forløbet vil endvidere være på, at eleverne skal trænes i projektarbejde med henblik på at undersøge og dokumentere en konkret case inden for international politik samt sætte denne ind i en teoretisk sammenhæng.
- Forløbet skal desuden træne elevernes færdigheder i at formulere faglige problemstillinger, opstille hypoteser, argumentere sammenhængende og nuanceret samt selvstændigt indsamle relevant fagligt materiale på dansk og fremmede sprog (engelsk).
Den skriftlige dimension af samfundsfag vil blive prioritet, da en fokuseret indsats på at træne genren notat og sammenligning.

Faglige mål, der vil blive dækket igennem forløbet:
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
– anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
      

Kernestof, der vil blive dækket igennem forløbet:
International politik
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Metode
– komparativ metode og casestudier
- kvalitativ og kvantitativ metode


Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
Hegemoni, system, anarki, det internationale samfund, polaritet, internationale organisationer, R2P, stater, magtbalance, verdensordener, magtbalancer, hård/blød magt, interdependens, terror, Realisme, idealisme, civilisationernes sammenstød, sikkerhedspolitik, dansk udenrigspolitik, udenrigspolitiske mål, udenrigspolitik analyse.

Vi vil arbejde med følgende kompetencer under forløbet:
- At sammenligne
- At diskutere
- Opstille hypoteser
- At udfærdige et notat
- Beregne indeks og procentvise ændringer fra år til år
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 51 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Udenrigs- og sikkerhedspolitik

med særligt fokus på USA
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Demokrati, medier og meningsdannelse

Hvordan fungerer et demokratisk samfund og hvilken rolle spiller medier i den demokratiske meningsdannelse?
Formål
Forløbet 'Demokrati, medier og meningsdannelse' kredser om de muligheder og udfordringer, der knytter sig til mediernes stigende påvirkning på demokratiet og dermed forholdet mellem borgerne og politikerne. Dette forhold, der i særlig grad af er præget af øget medialisering gennem de sociale medier og hvor af fænomenet 'fake news' er opstået.

Forløbet behandler forskellige aspekter af ovenstående tema:
- Eleverne bliver bevidste om hvad demokrati er, forskellige demokratiopfattelser og demokratiske rettigheder
- Eleverne bliver introduceret til medierne som fænomen, som fjerde statsmagt i demokratiet og som selvstændige politiske aktører.
- Endvidere arbejder vi med forskellige kommunikationsteorier som f.eks. 6H-modellen, kanyleteorien og referencemodellen.
- Vi beskæftiger os også med nyhedskriterierne og deres vægtning.
- Vi undersøger fænomenet 'fake news' og diskuterer mulige løsninger herpå.  
- Afslutningsvis beskæftiger vi os med spin, forskellige former for spin og spins rolle i det danske demokrati.
Indhold

Kernestof, der dækkes i forløbet:
– massemedier og politisk meningsdannelse
– demokratiopfattelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 International økonomi

Forløbet har haft fokus på at introducere eleverne til følgende kernestof fra Læreplanen:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Det er sket ved, at klassen har arbejdet med følgende fire tematikker:
1. Frihandel (forklaringer på udviklingen i verdenshandlen og hvorfor lande handler med hinanden). Hertil forventes eleverne at have kendskab til følgende teorier og begreber: Adam Smith: teorien om absolutte fordele, David Ricardo: teorien om komparative fordele, Eli Hekscher/Bertil Ohlin: faktorudrustningsteori og Staffan Lindner: efterspørgselsforhold, Paul Krugman: stordriftsfordele. WTO: mestbegunstigelsesprincippet, nationalbehandlingsbestemmelse.
2. Protektionisme (forklaringer på at lande beskytter egen produktion med bl.a. told og støtteordninger). Hertil forventes eleverne at have kendskab til følgende teorier og begreber: told, statsstøtte, importkvoter, tekniske handelshindringer samt køb lokalt kampagner.
3. Økonomisk integration (forklaringer på hvorfor det kan være gavnligt at integrere sig økonomisk med andre lande, der ligner en selv) - i denne del beskæftiger eleverne sig med forskellige handelsblokke, men der er især fokus på EU og de udfordringer bl.a. det indre marked møder. Hertil forventes eleverne at have kendskab til især integrationsprocessen fem stadier: Frihandelsområde, Toldunion, Fællesmarked, Økonomisk union og Politisk union.
4. Globaliseringens vindere og tabere hvor der først er fokus på hvad begrebet økonomisk globalisering dækker over, dernæst et kig på globaliseringens vindere og tabere. Som afslutning diskuteres mulige løsningsforslag på de problemer globaliseringen fører med sig i især lavindkomstlandene. Hertil forventes eleverne at have kendskab til følgende teorier og begreber: Lavindkomstlande, Fattigdomscyklus, Joseph Stiglitz samt både marxistisk og liberalistisk udviklingsteori.

Kernestof:
Økonomibogen s.194-263 + Videoer fra EU-oplysningen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Udenrigs- og sikkerhedpolitik

Med særligt fokus på USA
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer