Holdet 2022 SA/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Velfærd og levevilkår i Danmark og USA
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Demokratifitness
Titel 4 Mikroøkonomi
Titel 5 Fattigdom og ulighed i Danmark
Titel 6 Normalitet og afvigelse - køn og seksualitet i '23
Titel 7 Velfærd og levevilkår i Danmark og USA
Titel 8 Makroøkonomi
Titel 9 EU 1.0: Parlamentsvalg (miniprojekt)
Titel 10 Indvandring, integration og medier
Titel 11 EU 2.0
Titel 12 Præsidentvalg i USA 2024
Titel 13 International politik
Titel 14 Udenrigspolitik (projektforløb)
Titel 15 International økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Velfærd og levevilkår i Danmark og USA

I forløbet undersøger vi forskellene på samt fordelene og ulemperne ved forskellige velfærdsmodeller, med særligt fokus på Danmark og USA. Vi vil foretage en komparativ analyse med udgangspunkt i nogle af de parametre for levestandard: BNP, BNP pr. capita, økonomisk ulighed, social mobilitet, skattetryk og privatforbrug. Dernæst ser vi nærmere på den danske (universelle) velfærdsmodel og undersøger dens nuværende og fremtidige finansieringsgrundlag og udgifter. Afslutningsvis diskuterer vi, om den danske velfærdsstat – som konsekvens af et udfordret finansieringsgrundlag samt politiske beslutninger – bevæger sig mod en mere liberal – og dermed amerikansk – velfærdsmodel.  

I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:  
- Hvad er en velfærdsstat?  
- Hvordan kan vi sammenligne Danmark og USA på bestemte levestandardsmarkører?
- Hvilke forskelle er der på de universelle, residuale og selektive velfærdsmodeller?  
- Hvilke fordele og ulemper er der ved den amerikanske og danske velfærdsmodel?
- Hvordan finansieres den danske velfærd?
- Er der råd til velfærd i fremtiden?
- Bevæger Danmark sig mod en mere amerikansk (liberal) velfærdsmodel?
- Hvordan opfatter udvalgte meningsdannere og eksperter nedskæringer i den offentlige velfærd?   

Følgende faglige mål vil blive dækket gennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket gennem forløbet
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Kernebegreber
Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den selektive velfærdsmodel, stat, marked og civilsamfund, progressivt skattesystem, velfærdsstatens udgifter og indtægter, den demografiske udfordring, økonomisk globalisering, udlicitering, privatisering, social dumping, konkurrencestat, liberalisme, socialisme, konservatisme, socialdemokratisme, socialliberalisme, Molins model, komparativ metode, kvantitativ metode.  

Materiale  
Grundbogsmateriale
• Andersen, Lene Nibuhr & Jakob Sinding Skött (2019). Økonomibogen, 2. udgave. Forlaget Columbus. Side 100, 123-124, 179-198.
• Bjørnstrup, Victor, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov (2015). Velfærdsstaten under pres. Perspektiver på velfærdsstatens fremtid. Forlaget Columbus. Side 69-73.

Artikler
• Hauch, Jens, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Jørgen Søndergaard og Niels Storm Knigge (alle økonomer): “Prioriteres velfærden?”. Politiken, 27. oktober 2018.
• Krab-Johansen, Anders: “Krab: Nej, der bliver ikke skåret i velfærden”. Berlinske.dk, 7. september 2018.  
• Lars Løkke Rasmussens reaktion på Det Hvide Hus’ rapport. Facebook-opdatering d. 29. oktober 2018, link: https://www.facebook.com/larsloekke/
• Lindevall, Lars og Per Bang Thomsen: 6 påstande om 'nordisk socialisme': Professor dumper Trumps rapport. Dr.dk, 29. oktober 2018. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/6-paastande-om-nordisk-socialisme-professor-dumper-trumps-rapport
• Striib, Mona: “FOA om Finanslov: Vildledende valgflæsk”. Foa.dk, 30. august 2018.
• Stræde, Chemnitz Jakob & Mads Due Hansen (2017, 20. september). ”Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej...” Tjek.dk. Link: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/danmark-har-verdens-hoejeste-skatter-nej-vi-har-ej-jo-vi-har-nej (frem til afsnit ”Gamle tal, men endnu flere nuancer)

Medieklip
• “Is America Dreaming? Understanding social mobility”. Link:  https://www.youtube.com/watch?v=t2XFh_tD2RA
• Fox News: ”There’s something rotten in Denmark” og Dan Jørgensens svar. Link: https://www.youtube.com/watch?v=BBoPXqaOVnU


Statistisk materiale  
• Befolkningen fordelt efter køn og alder 2017 og 2060. Figur 1.2. Samfundsstatistik, 2018. Columbus forlag.
• Tabel over “GDP pr. Hour worked, 2001-2017" for både DK og USA, OECD, 2018.
• Tabel over Danmarks BNP 2002-2017, OECD, 2018.
• Tabel over sammenhæng mellem indkomstmobilitet og ulighed. Figur 8.4. Samfundsstatistik, 2018.  
• Tabel over USA’s BNP 2002-2017.  World development indicators, 2018.  
• Tabel over gini-koefficient i udvalgte lande ifølge OECD. Figur 6.5. Samfundsstatistik, 2018.  
• Tabel over arbejdsløshed i DK og USA. World development indicators, 2018.  
• Tabel over privatforbrug pr. capita i DK og USA. World development indicators, 2018.  
• Tabeller over social mobilitet i OECD-lande. OECD, 2018. Link: https://www.oecd.org/social/soc/Social-mobility-2018-Overview-MainFindings.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

I dette forløb undersøges identitetsdannelse i det senmoderne samfund. Forløbet tager sit afsæt i sociologiske teorier om det senmoderne samfund og de ændrede vilkår for identitetsdannelse, som det har afstedkommet.

To fokuspunkter står centralt i forløbet: 1) at fastlægge et fælles teoretisk udgangspunkt for at forstå det senmoderne samfund sammenlignet med tidligere typer af samfund, og 2) at undersøge konsekvenserne ved dette med særligt fokus på den komplekse identitetsdannelses mange muligheder og faldgruber. Hensigten er dermed også at åbne op for, at eleverne kan diskutere egne erfaringer med identitetsdannelse og sammen forsøge at diagnosticere deres egen samtid.

Eleverne vil i løbet af forløbet blive introduceret til forskellige typer af empiri, både kvantitativ og kvalitativ empiri, og de slutter forløbet af med et miniprojekt med en selvvalgt problemstilling.

Spørgsmål, der søges besvaret gennem forløbet:
Hvordan er det at være ung i dag?
hvordan kommer socialisering og normer til udtryk i sociale sammenhænge?
hvordan dannes vores identitet?
hvordan påvirker samfundet vores identitetsdannelse?
Hvad kendetegner ifølge Anthony Giddens det senmoderne samfund?
Hvordan karakteriserer Thomas Ziehe og Ulrich Beck det senmoderne samfund?
Hvordan karakteriserer Sennett og Rosa det senmoderne samfund?
Hvordan påvirker det senmoderne samfund ungdomslivet?

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.


Lærebøger
• Skov, Oliver Boserup; Matthiesen, Tobias & Bjørnstrup, Victor (2018). Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. 2.udg. Columbus. S. 18-40, 42-46 og 48-54.
• Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke (2017). Luk samfundet op! 3. udg. Columbus. Kapitel 2 og 3.

Artikler:
”Tidens største løgn er, at vi kan hvad vi vil, siger Brinkman”, Zetland marts 2021.

Statistisk materiale:
- Danmarks Statistik: Her er familien Danmark.
- Andel af 0 til 6-årige børn i daginstitution. Danmarks Statistik, 2016
- Selvvalgt statistik til projektarbejde

Dokumentarer og medieklip:
- DR Teenagedyret: Identiteten (episode 3). https://www.dr.dk/drtv/episode/teenagedyret_-identiteten_47249#!/
- DR: Tykke Ida
- DR Basejumper. https://www.dr.dk/drtv/program/basejumper_64704
- Historien bag historien: De perfekte piger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mikroøkonomi

Forløbet ’Mikroøkonomi: Marked, forbruger og samfund’ skal sætte eleverne i stand til at forstå de markedsmekanismer, der styrer forbrugere og producenter i markedsøkonomien. Eleverne skal derigennem have en forståelse for, hvornår markedet fungerer og ikke gør, og hvad man kan gøre for at styre markedsmekanismerne i en politisk ønsket retning.
Forløbet fungerer ligeledes som en generel introduktion til økonomi for eleverne. Der er fokus på, at eleverne skal tilegne sig nogle grundlæggende færdigheder og begreber, der kan fungere som fundament for forløbet om makroøkonomi.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
- Definition af økonomi, inkl. skelnen mellem mikro- og makroøkonomi.
- Homo economicus, markedet, efterspørgsel, udbud og prisdannelse.
- Priselasticitet og indkomstelasticitet.
- Hvordan staten kan forsøge at regulere forbrugere og producenters adfærd.
- Markedsfejl og eksternalitet, herunder produktions- og forbrugseksternaliteter.

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Materiale
Grundbogsmateriale:
- Nibuhr Andersen, Lene, and Jakob Sinding Skött. 2016. Økonomibogen. Kbh: Columbus. S. 12-73.

Artikler:
- https://www.dr.dk/nyheder/penge/inflationsboelgen-er-redet-af-supermarkederne-varsler-prisfald
- Slyngborg Trolle, Jakob: ”Mindre fart, mere discount og tøjvask i måneskin: Stigende priser har ændret danskernes vaner.” Dr.dk, 25. august 2022. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/mindre-fart-mere-discount-og-toejvask-i-maaneskin-stigende-priser-har-aendret
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/ellemann-vil-ramme-forbrugerne-co2-afgiften-boer-havne-i-koeledisken

Film:
- Filmklip fra finale i Paradise Hotel (https://www.youtube.com/watch?v=4s2a5V-Qxyg&t=20s)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Fattigdom og ulighed i Danmark

Formålet med dette undervisningsforløb er således at styrke elevernes faglige viden om økonomiske, sociale og kulturelle mønstre, men også om ulighedens konsekvenser for levekårene i Danmark og globalt. Ved at tage udgangspunktet i temaet ulighed og anskue det fra mange forskellige vinkler opfyldes følgende faglige mål fra Læreplanen:  

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- at undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
- at undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske ideologier og skillelinjer
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernebegreber og teorier/teoretikere, som eleverne introduceres til i forløbet er:
Formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Fattigdomsmål: relativ fattigdom og absolut fattigdom. Opgørelsesmetode: Indkomst-, budget- og afsavnsmetoden. Ginikoefficient og Lorenz-kurven. Progressivt skattesystem, social arv, social mobilitet, mønsterbrydere. Teorier om ulighed: Pierre Bourdieu, Anthony Giddens, Karl Marx. Ideologiernes syn på lighed/ulighed: Liberalisme, socialliberalisme, socialdemokratismen, socialisme, konservatisme. Den ”nye” ulighed og ressourcebeholdere. Partiernes holdninger til ulighed og fattigdom.


Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Grundbog:
Jensby og Brøndum: Ulighedens mange ansigter. Columbus, 2019.
Juul, Larsen og Kristensen: Sociologibogen (om Bourdieus teori), Columbus. 2020.

Empiri:
https://www.zetland.dk/historie/s81Vlr2q-a8dQKjjz-fd699
Dokumentar: Barndom på bistand. https://www.dr.dk/drtv/se/barndom-paa-bistand_48865
Statistikker over sammenhænge mellem forskellige ulighedsskabende variable.
Statistik over ulighed, fattigdom og social mobilitet i DK
https://www.dr.dk/nyheder/politik/sundhedsordfoerer-det-er-udtryk-en-syg-kultur-hoejtraabende-patienter-er-kommet#!/
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis
Statistik over danske partiers holdninger til ulighed
Dokumentar: Blok på bistand.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Normalitet og afvigelse - køn og seksualitet i '23

I dette forløb diskuteres grænserne mellem normalitet og afvigelse. Forløbet tager afsæt i sociologiske teorier om senmodernitet og normopløsning med fokus på krydsfeltet mellem samfundets og det enkelte individs oplevelse af anerkendelse af individuelle ”afvigelser”. Forløbet beskæftiger sig særligt med temaerne: køn, seksualitet og ligestilling, men hensigten er også at diskutere normalitet og afvigelse i bredere forstand og med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser. Desuden introduceres eleverne til identitetspolitik.
Selvom forløbet tager afsæt i sociologisk teori, inddrages politiske perspektiver på og diskussioner af normalitet og afvigelse løbende, herunder for eksempel nationale/regionale, partipolitiske og ideologiske forskelle i værdier og normer.

I forløbet søges følgende problemstillinger belyst:
• Hvordan og hvornår oplever eleverne selv at afvige fra ”normalen”?
• Opfattes homoseksualitet i dag som normalt eller afvigende og hvorfor? Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af homoseksualitet som ”normalt”?
• Hvordan har kvinde- og manderollen udviklet sig over tid, og hvornår afviger den fra normalen? Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af kvinder og mænd som ”normale”/ligestillede?
• Hvad/hvem bestemmer, hvad der er unormalt/normalt?
• Hvordan kan vi analysere diskurser om og frames af normalitet og afvigelse?
• Hvilke segmenter og politiske partier er mest tilbøjelige til at acceptere ”det afvigende”?
• Hvilken indflydelse har særligt venstrefløjens identitetspolitisk på debatten om normalitet og afvigelse? Og hvilken betydning kan identitetspolitiske strømninger som ’woke-bevægelsen’ have for den demokratiske debat?

Følgende faglige mål (primære) vil blive dækket igennem forløbet:
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold
Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• identitetsdannelse og socialisering
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode.
• statistiske mål (lineær regression).

Kernebegreber
Senmodernitet, normer og værdier, aftraditionalisering (Giddens), kulturel frisættelse (Ziehe), anerkendelse (Honneth), lighedens vs. forskellighedens politik (Taylor), konservatisme, liberalisme, ligestilling, identitetspolitik (wokebevægelsen), minoritetsrettigheder, socialkonstruktivisme, diskurser, diskursanalyse (Mouffe og Laclau), indirekte magt (herunder diskursiv magt), stereotyper, kvalitativ og kvantitativ metode.


Materiale
Grundbogsmateriale: Der er til forløbet sammensat et kompendium bestående af nedenstående grundbogsmateriale.
• Berg Carlsen, Marie (2020): Populisme og identitetspolitik. Forlaget Columbus. Sider: 97-101, 107-107-112, 131-135.
• Bundgård, Maria Bruun, Thomas Lund & Evald Bundgård Iversen (2018): Sociologisk set. Forlaget Systime. Sider: 102-104.
• Harrits, Jens Folke og Morten Hansen Thorndahl (2014). Ind i samfundet. Forlaget Columbus. Sider: 141-145, 181-184.
• Juul, Søren, Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen (2020): Sociologibogen. Forlaget Columbus. Sider: 102-104, 160-162.
• Juul, Søren, Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen (2016): Sociologibogen. Forlaget Columbus. Sider: 200-202, 225-227.
• Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen & Tine Strudstrup (2022): Køn og ligestilling. Forlaget Columbus. Sider: 52-55, 62-73.
• Thorndal, Morten Hansen (2021): Sociologiens kernestof. Forlaget Columbus. Sider: 187, 189-190.

Empiri:
- Kristne går ofte forrest imod de homoseksuelle, Jyllands-Posten, 14. juni 2016.
- Figurer over accept af homoseksualitet i udvalgte lande samt globalt
- https://www.equaldex.com/
- https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Had%20mod%20minoriteter%20-%20Fort%C3%A6llinger%20om%20had%20i%20hverdagen.%20Casekatalog%20august%202022_accessible.pdf
- https://audio.buzzsprout.com/qc2JroD41guJPgFRESvnNk4z?response-content-disposition=inline&
- https://sexogsamfund.dk/om-os/nyheder/5-skarpe-til-hjerneforskeren-er-forskel-paa-drenge-piger
- Klip fra "Korpset - gjort af det rette stof, Mimuttal: 16-19 og 22-26.
- Trailer: "The Other Woman", 2014: The Other Woman Official Trailer #1 (2014) - Nicki Minaj Comedy Movie HD
- Trailer: "En frygtelig kvinde", 2017: En Frygtelig Kvinde - Hovedtrailer
- 4 kortfilm: Hvilket køn er du? https://www.dr.dk/drtv/serie/hvilket-koen-er-du_259811
- https://www.dr.dk/nyheder/indland/quiz-test-dig-selv-paa-kvindernes-kampdag
- Tabeller over ligestilling i DK: - https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/demokrati/ligestillingswebsite
- https://www.zetland.dk/historie/s85EaDd0-aeQAxLG7-5192e?utm_source=facebook&utm_medium=zetlanddk&utm_campaign=artikel&fbclid=IwAR02OV1a0rTkloaMcLg9RgBJ2FarZCr7Y6x-pq54AleWzb1KpFWxzk1zuOk
- https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/paaklaedning-krop-og-familie-kvindelige-politikere-maales-paa-andet-end-faglighed-i
- https://www.altinget.dk/artikel/drenge-med-daarlige-karakterer-er-ofre-for-deres-egen-slacker-mentalitet?fbclid=IwAR1RCvrWCZ_KTl1AMvqvQMRbAIQ5WWKAqBwj4D9SKzL1fFuTxakyfKN1DoI
- Deadline: woke eller ej? D. 30/12 2021
- Barbie-filmen” af Warner Brothers, 2023.
- Udvalgte tweets om Lagkagehuset-case om kageperson.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Velfærd og levevilkår i Danmark og USA

Formålet med forløbet har været at lave en komparativ undersøgelse af forskelle og ligheder mellem velfærd og levevilkår i Danmark og USA. Forløbet tager udgangspunkt i en rapport udgivet af Det Hvide Hus, som skitserer forskelle mellem de to lande ift. BNP, ulighed, social mobilitet, arbejdsløshed og privatforbrug. Derudover har eleverne til sidst i forløbet arbejdet mere intensivt med den danske velfærdsmodel, herunder hvilke interne og eksterne udfordringer, den står overfor i dag samt overvejelser om konkurrencestaten som løsning på disse.

Spørgsmål, vi har arbejdet med:
Hvilke påstande fremsætter Det Hvide hus i rapporten? Og hvilke svar på påstandene kommer de danske eksperter med?
Hvad kendetegner de tre velfærdsmodeller?
Hvordan går det med henholdsvis BNP og produktivitet i Danmark og USA?
Hvordan går det med økonomisk ulighed og social mobilitet i henholdsvis USA og Danmark?
Hvordan går det med henholdsvis arbejdsløshed og privatforbrug i Danmark og USA?
Hvordan bliver den danske velfærdsstat finansieret?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsmodel overfor?
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsmodel overfor, og hvordan kan de løses?
Hvilke eksterne udfordringer står velfærdsstaten overfor?  
Hvad er konkurrencestaten, og hvordan adskiller den sig fra den universelle velfærdsstat?

Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Makroøkonomi

Formålet med forløbet er i forlængelse af forløbet om mikroøkonomi at styrke elevernes viden om de økonomiske sammenhænge, der gør sig gældende i samfundet. Eleverne introduceres til, hvordan økonomien ud fra et makroperspektiv hænger sammen, herunder hvad der ud fra de økonomiske mål kan kendetegnes som værende god økonomi. Herudover vil forløbet fokusere på, hvordan det er muligt at styre den danske økonomi i forskellige økonomiske perioder og set i forhold til både national og international påvirkning af økonomien. Desuden vil økonomisk teori blive introduceret og anvendt med henblik på at diskutere prioriteringen af økonomisk mål og midler. Med andre ord skal eleverne igennem forløbet tilegne sig viden om, hvordan den danske økonomi hænger sammen, og hvad vi politisk kan gøre for at understøtte en stabil økonomisk udvikling.

Følgende faglige mål vil blive dækket gennem forløbet:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Indhold

Følgende kernestof vil blive dækket:
• Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
• Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
• Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


Materiale
Grundbogsmateriale:
• Nibuhr Andersen, Lene & Jakob Sinding Skött (2019). Økonomibogen, 2. udgave. Kbh: Columbus. Side 85-96, 99-105, 107-130, 138-165 (minus 156), 168-173
• Kureer, Henrik (2016). ØkonomiNU, 2. udg. Systime. S. 274-284.

Empiri:
https://www.dst.pdk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi
https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=NAN1&PXSId=190202&tablestyle=&ST=SD&buttons=0
- Nyeste tal over DK's BNP, Danmarks statistik
- De samfundsøkonomiske mål: https://www.youtube.com/watch?v=i6B8jPVwJoE
- Tal over inflation: https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/inflation
- Finansloven 2024: https://www.altinget.dk/artikel/overblik-over-ny-finanslov-saadan-vil-bredt-flertal-bruge-statens-penge-i-2024
- https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/hvert-aar-forurener-og-skader-vi-den-danske-natur-og-klimaet-250-milliarder
- Det grønne nationalregnskab: https://www.youtube.com/watch?v=EDHSP4sOiM8
- https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2023/fortsat-hoejt-inflationspres-kraever-stram-oekonomisk-politik
- Den europæiske centralbank fastholder renten på 4%, 7. marts 2024
https://politiken.dk/danmark/oekonomi/art9797912/Den-Europ%C3%A6iske-Centralbank-fastholder-renten-p%C3%A5-fire-procent
- https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=45765 og https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=39933
- Statistikker over ØMU-gæld og inflation i europæiske lande
- Fear the Boom and Bust: Keynes vs. Hayek - The Original Economics Rap Battle!


Kernestof:
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 42 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 EU 1.0: Parlamentsvalg (miniprojekt)

Kort introducerende projektarbejde som introduktion til EU-parlamentsvalget.

Produktkrav til valgvideo:
Partierne bestemmer selv, hvordan valgvideoen skal se ud, men I SKAL:
1) inddrage elementer fra partiets politiske og ideologiske grundlag, således at I viser forståelse for partiet og dets værdier og holdning til
2) en specifik EU-sag (støtte til Ukraine, Landbrugsstøtte, klimaforandringer etc.)
3) Det skal fremgå, hvilken valgforbund partiet er en del af og hvilken gruppe i EU parlamentet, partiet er medlem af.

Valgvideoen skal mindst have et minuts længde.  

Produktkrav til redegørelse:
Partierne afleverer derudover en redegørelse over deres overvejelser i forbindelse med valgvideoen, som skal indeholde:  
1) En præsentation af partiets ideologi: syn på staten, markedet, civilsamfundet
2) En præsentation af den EU-sag, I forholder jer til i videoen. Hvorfor specifikt den? Er det værdi- eller fordelingspolitik og hvorfor?
3) Hvilket segment i befolkningen henvender videoen sig til og hvorfor? Anvend Minervamodellen, som er vedlagt som bilag. Overvej, hvem der normalt ville støtte jeres parti.
4) Andre overvejelser: Har I fx valgt en bestemt spidskandidat – og hvorfor?

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Indvandring, integration og medier

Formålet med forløbet har været at introducere eleverne til centrale begreber vedr. integration og identitet blandt etniske minoriteter, politikernes holdning til og kommunikation om samme samt mediernes rolle ift. politisk meningsdannelse og framing af indvandring og integration. Endeligt har vi diskuteret hvilket rettigheder og pligter, der er forbundet med at leve i et demokrati.

Fokus har været på genren undersøg, hvor eleverne har skulle foretage empiriske undersøgelser af nedenstående spørgsmål, som de derefter har skulle forholde til begreber og teori.

Spørgsmål, vi har arbejdet med i forløbet:
Hvilke befolkningsgrupper udgør indvandrere til og efterkommere i Danmark?
Hvad kendetegner de forskellige integrationsbegreber?
Hvad mener de danske partier om indvandring og integration - og hvorfor?
hvilken betydning for medierne for den politiske kommunikation om indvandring og integration?
Hvilke værktøjer anvender de politiske partier i deres kommunikation til vælgerne?
I hvilken grad kan medierne og politisk kommunikation påvirke politisk meningsdannelse?
hvad karakteriserer identitetsdannelsen hos ikke-etniske danskere?
Hvad er social kontrol, og hvordan praktiseres denne blandt indvandrere, efterkomme og etnisk danskere?
Hvad kendetegner fordomme, stereotypisering og danskernes syn på indvandrere og efterkommere?
Bliver etniske minoriteter anerkendt i samme grad som danskere i det danske samfund?
Hvad kendetegner vores demokrati, og hvilke rettigheder og pligter er forbundet med at være borger i det?

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 EU 2.0

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til det europæiske samarbejde i EU og aktørerne i det europæiske samarbejde. Eleverne introduceres til det politiske system og beslutningsprocesser i EU, herunder hvilken betydning lovgivning fra EU har i Danmark. Eleverne skal opnå viden om den historiske udvikling, der ledte frem til EU og EU’s historiske udvikling med både udvidelse i bredden og i dybden. Desuden vil forløbet stille skarpt på det danske medlemskab af EU, herunder de danske forbehold. Grundet Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 sættes der i forløbet særligt fokus på resultater af valget (herunder udregning af statistisk usikkerhed) samt vælgeradfærd forbundet med disse. I den forbindelse har eleverne lavet et kvalitativt miniprojekt, hvor de har skulle interviewe en vælger og analysere interviewet.

I forløbet er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
Hvad afgjorde din stemme og hvordan endte valget?
hvad kendetegner de forskellige teorier om vælgeradfærd?
hvordan kan vi anvende vælgeradfærdsteorierne til at forklare EP-valgresultatet?
Hvordan kan vi beregne den statistiske usikkerhed på stikprøver?
Hvad kendetegner EU's historie?
Hvilken rolle spiller de forskellige institutioner i EU?
Hvornår og hvorfor samarbejder stater?
Hvilke demokratiske principper er nedfældet i de såkaldte Københavnskriterier, og hvilken betydning har de haft for demokratiet i Europa?
På hvilke områder lever Polen og Ungarn ikke op til Københavnerkriterierne?
Er EU demokratisk?

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Materialer:
Lærebøger:
- Branner, Hans (2021). Det politiske Europa (4. udgave). Columbus. Side 161-170.
- Folketingets EU-oplysning (2024): EU på kryds og tværs (2. udgave). Side 11-18, 24-38, 41-55, 58-83, 89-96, 101-104, 117-129, 131-147, 155-177.   https://www.eu.dk/-/media/sites/euobeta/publikationer/eu-p-kryds-og-tvrs.pdf
- Langvad, Jacob (2020): Europas svære fællesskab (2. udgave). Columbus. Side 26-28, 132-136.

Empiri:
https://results.elections.europa.eu/da
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2024/p1-morgen-11802433241
Militærgrøn frygt overtrumfer klimaet (Uddrag), 18. april 2024 Information Lars Trier Mogensen
Hvilke af følgende emner ønsker du, at Europa-Parlamentet skal prioritere højt? Kilde: Fra rapporten ”EP Autumn 2023 Survey: Six months before the 2024 European Elections” – Eurobarometer – December 2023
https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie
http://tidslinjer.dk/undervisning/den-europaeiske-unions-historie/
Dan Jørgensen står til at blive ny energi- og boligkommisær. dr.dk 27/9 24
https://vidogsans.dk/ungarn-og-polen-kunne-ikke-blive-eu-medlemmer-i-dag/
https://www.weekendavisen.dk/avistid/derfor-har-eu-et-demokratisk-problem

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Præsidentvalg i USA 2024

Formål
At vække elevernes interesse om det amerikanske valg, give dem den basale viden om det amerikanske politiske system og anspore til kritisk refleksion om udfordringerne for det USA’s demokrati, så eleverne kan svare på forløbets overordnede spørgsmål: Hvem bliver USA’s næste præsident og hvorvidt er det amerikanske demokrati i krise? Forløbet vil berøre tre udfordringer for det amerikanske demokrati: 1) Stormen på Kongressen og den manglende fredelige magtoverdragelse i 2021, 2) Valgsystemet med flertalsvalg i enkeltmandskredse og 3) Øget politisk polarisering og mistillid til politikere. Undervejs i forløbet drages paralleller til det danske politiske system, så eleverne f.eks. kan sammenligne hvilken betydning det amerikanske præsidentielle system og valgmetode (flertalsvalg i enkeltmandskredse) har for det amerikanske demokrati i forhold til det danske parlamentariske system og valgmetode (forholdstalsvalg). Forløbet vil tage afsæt i den igangværende valgkamp og derfor have fokus på at give eleverne kendskab til de to partier, deres præsidentkandidater og ikke mindst politiske mærkesager samt hvordan mærkesagerne er forbundet med partiernes ideologiske ståsted og partiadfærd. Grundlæggende for forløbet er ønsket om at anspore til refleksion og dialog mellem eleverne og derfor vil arbejdsformerne bærer præg af CL-øvelser, dialogbaseret undervisning og projektarbejde om udvalgte svingstater for derved at vække elevernes interesse og forhåbentligt styrke deres demokratiske dannelse.   
Overordnet spørgsmål: Hvem bliver USA’s næste præsident og hvorvidt er det amerikanske demokrati i krise?

Eleverne vil arbejde med følgende underspørgsmål i timerne:
1. Hvem er kandidaterne og hvad ved I om dem?
2. Hvorfor dominerer to partier i USA og hvad er deres mærkesager?
3. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem det danske og amerikanske politiske system herunder valgmetoden?
4. Hvordan vælges man som præsident i USA?
5. Hvorfor er svingstater vigtige i USA og hvordan vindes de?
6. Hvem er blevet USA’s næste præsident og hvorfor?
7. Hvordan er det amerikanske demokrati udfordret og hvordan kan demokratiet styrkes?
8. Hvordan kan vi sikre den ”gode” demokratiske samtale?

Læringsmål:
• Eleverne skal kende til de to præsidentkandidater, partierne og deres mærkesager og kunne bruge denne viden til at analysere sig frem til en vinderstrategi for præsidentkandidaterne i udvalgte svingstater.
• Eleverne skal gennem forløbet opnå en grundlæggende forståelse for det amerikanske politiske system, så eleverne er i stand til at sammenligne med det danske politiske system og identificere forskelle og ligheder mellem demokratierne.
• Eleverne skal ud fra deres kendskab til det amerikanske demokrati og dets nuværende udfordringer kunne reflektere over, hvorvidt demokratiet er i krise og hvordan det kan styrkes.  
• Eleverne vil igennem varierende arbejdsformer, herunder projektarbejde, styrke kendskabet til samt forbedre deres evne til at anvende centrale fagbegreber og teorier til at forstå og forklare centrale kendetegn ved det amerikanske politiske system, partiernes adfærd og mærkesager samt ikke mindst udfaldet af præsidentvalget.
• Eleverne vil igennem forløbet træne deres evne til at lave opgavetyperne hypotese og sammenligning.

Indhold
Faglige mål fra Læreplanen:
- Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende tabeller
- analysere og formidle - skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Kernestof fra Læreplanen:
- Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
- Politiske systemer i Danmark (med sammenligning til USA)

Kernebegreber: ”Liberal”, ”progressive” og ”conservative”; Magtens tredeling; liberalt konstitutionelt demokrati; Checks and balances; Troen på retssamfundet; Universelle menneskerettigheder; Flertalsvalg i enkeltmandskredse (Winner takes it all); Forholdstalsvalg; Eastons model; Konkurrence- og deltagelsesdemokrati, Pluralistisk og elitær demokratiopfattelse; Negative partisanship; Positiv og negativ polarisering.  

Materiale
Kernestof:
- USA’s Udfordringer, s. 50-52, 78-80, 84-88, 91-93, 102-104, 107, 109-121 og 128-129.
- Politik-bogen, s. 179-185, 186 og 220

Supplerende materiale:
- Debat mellem Trump og Harris: https://www.youtube.com/watch?v=kRh6598RmHM
- Video om magtens tredeling i USA: https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa
- Video om magtens tredeling i Danmark: https://www.youtube.com/watch?v=hp_DPXtkfa8
- Explainer-video om Stormen på Kongressen: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609
- Video med The Kniffness:
- Artikel: ”Hvis Trump bliver præsident i 2024, er det amerikanske demokrati færdigt”, Ræson Søndag, 04.11.2023, skrevet af Niels Bjerre-Poulsen: https://www.raeson.dk/2023/niels-bjerre-poulsen-i-raeson-soendag-hvis-trump-bliver-praesident-i-2024-er-det-amerikanske-demokrati-faerdigt/
- Artikel: https://www.information.dk/udland/2018/11/saadan-stjaeler-valg
- GRAFIK: Sådan bliver du præsident i USA | Valg i USA | DR
- Nyeste meningsmål: https://www.realclearpolling.com/elections/president/2024/battleground-states
- https://www.pewresearch.org/politics/2024/06/24/public-trust-in-government-1958-2024/
-   https://today.yougov.com/politics/articles/43553-two-in-five-americans-civil-war-somewhat-likely
- https://static1.squarespace.com/static/64636bdcf6efc30ac84b48e1/t/651acdcf9c3d745599a06edf/1696255441297/Danskerne+tillid+til+politikerne+rutsjer+ned.pdf
- https://www.zetland.dk/historie/soBPW3LE-aegJG0Zj-5d7ce
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 International politik

Forløbet ’International Politik' har til formål at indføre eleverne i de teorier og begreber indenfor international politik, der kan tilbyde eleverne en forståelse af, hvorfor der opstår krig, konflikter og samarbejde mellem stater i verden. Et gennemgående fokuspunkt vil være, at eleverne skal anvende IP-teorierne til at forklare og forstår hvorfor, der er krig i Ukraine. Derudover vil eleverne undervejs blive præsenteret for andre aktuelle cases, øve selv at formulere spørgsmål til det, der undrer dem i international politik og træne at finde svar herpå ved at analysere ud fra de tillærte begreber og teorier. Eleverne skal således efter forløbet blive i stand til med udgangspunkt i konkrete cases at anvende relevante teorier og begreber indenfor international politik i såvel argumentation som diskussion både skriftligt og mundtligt.  

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• Kvalitativ og kvantitativ metode
• Komparativ metode og casestudie

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Jakob Sinding Skött (2019). IP-bogen. København: Columbus. Side 11-25, 27-85.

Artikler:
• Krarup, Marie: Vestens propaganda har bildt danskerne ind, at Ukrainekrigen handler om frihed. Altinget.dk, 21. februar 2023. Link:
https://www.altinget.dk/artikel/marie-krarup-vestens-propaganda-har-bildt-danskerne-ind-at-ukrainekrigen-handler-om-frihed
• Mearsheimer, John: ”The end result of Russia-Ukraine conflict to be a frozen conflict devoid of a genuine peace agreement”, Global Times, 22. Februar 2024: https://www.globaltimes.cn/page/202402/1307492.shtml
• Mikkelsen, Michala Rask: ”Biden sender mere støtte til Ukraine forud for Trumps indsættelse”, DR,dk, 13. december 2024: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/biden-sender-mere-stoette-til-ukraine-forud-trumps-indsaettelse
• Trolle, Jakob Slyngborg: ”Fremtrædende militæranalytiker: Vi skal overveje, om danske tropper skal bruge kontroversielle våben”, DR.dk, 17. december 2024: https://www.dr.dk/nyheder/indland/fremtraedende-militaeranalytiker-vi-skal-overveje-om-danske-tropper-skal-bruge
• Kramer, Charlie: ”The Pundit: Identity Is Guiding Russia To Attack Ukraine”, The Commentator, 24. februar 2024: https://yucommentator.org/2022/02/the-pundit-identity-is-guiding-russia-to-attack-ukraine/
• Støvring, Kasper: ”Kasper Støvring om krigen i Ukraine: Her er ti grunde til, at vi »realister« vil få ret”, Berlingske, 1. marts 2023: https://www.berlingske.dk/kronikker/kasper-stoevring-om-krigen-i-ukraine-her-er-ti-grunde-til-at-vi

Film:
• John Mearsheimer om strukturel realisme. Link: https://www.youtube.com/watch?v=RXllDh6rD18&t=13s
• TED-talk med Jospeh Nye om globale skift i magten. Fra 12:45 og til slut. Link: https://www.youtube.com/watch?v=796LfXwzIUk&t=1085s
Podcasts:
• Genstart: ”En nuklear kædereaktion”, 21. november 2024: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2024/genstart-en-nuklear-kaedereaktion-11802450474
Taler:
• Statsminister Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2025: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2025/
Tweets:
• Adskillige fra Trump om Grønland + billeder af Trump Jr. i Grønland
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Udenrigspolitik (projektforløb)

Forløbet vil fokusere på dansk udenrigspolitik og de internationale problematikker som Danmark skal forholde sig i det 21. århundrede især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine samt USA's udsagn om overtagelse af Grønland.
Forløbet om dansk udenrigspolitik bygger videre på International Politik-forløbet ved forsat at anvende teorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme som det teoretiske fundament, mens der udbygges med flere konkrete teorier og begreber indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik. Fokus i forløbet vil desuden være på, at eleverne skal trænes i projektarbejde med henblik på at undersøge og dokumentere en selvvalgt problemstilling, som de skal besvare ved at indsamle empiri, udarbejde en synopsis og filme en fremlæggelse.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
- komparativ metode og casestudier

Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
Udenrigspolitiske mål (udenrigsøkonomiske, sikkerhedspolitiske og idépolitiske) og midler (guleroden, stokken og prædiken). Udviklingen af dansk udenrigspolitik (tilpasning, aktivisme og aktiv internationalisme, international aktivisme, pragmatisk idealisme) herunder adaptionsmodellen og videreudviklingen heraf. De forskellige niveauer i en udenrigspolitik analyse (individ-, nationalt-, system- og globalt niveau). De forskellige forståelser af sikkerhed indenfor de forskellige teorier (det snævre sikkerhedsbegreb vs. det udvidede sikkerhedsbegreb). Den amerikanske verdensorden og de forskellige former for polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet).

Materiale
Grundbogsmateriale
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Skött, Jakob Sinding (2019). IP-bogen. Columbus. Side 21-22 (tekstoks 1.4), 89-104, 110-121 (minus tekstboks 6.1), 140-144, 146, 214-216, 232-242.

Empiri:
- Kort hentet fra Mortensen & Wivel 2019: https://static-curis.ku.dk/portal/files/213091080/Bind_3_final_m_omslag.pdf  
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-skifter-kurs-mindre-hoej-hest-mere-pragmatisme
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/mette-frederiksen-er-taget-paa-europaeisk-lyntur-sammenligne-noter-med-sine-kollegaer
- Eleverne har udarbejdet synopsis på baggrund af selvvalgte bilag inden for deres emne/case

Film:
Dokumentar: "Velkommen til Frontlinjen" afsnit 2

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 International økonomi

Forløbet vil fokusere på økonomi og handel i et internationalt perspektiv. Formålet med forløbet er at bygge videre på elevernes forståelse af mikro- og makroøkonomi med internationalt perspektiv. Forløbet indledes med et fokus på frihandel og protektionisme ud fra spørgsmålet om, hvorfor lande enten handler eller handler med hinanden. Herefter er der sat fokus på den økonomiske integration mellem lande med udgangspunkt i EU og den økonomiske og monetære union (ØMU). Det leder frem til et fokus på globaliseringen, herunder dels hvad der driver globaliseringen, og hvilke konsekvenser globaliseringen har. Vi ser konkret på, hvordan globaliseringen udfordrer det danske velfærdssamfund og arbejdsmarked. Vi ser også udenfor Danmarks grænser og ser på, hvem der kan kendetegnes som værende henholdsvis vindere og tabere af globaliseringen.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
Frihandel: Adam Smith: teorien om absolutte fordele, David Ricardo: teorien om komparative fordele, Eli Hekscher/Bertil Ohlin: faktorudrustningsteori og Staffan Lindner: efterspørgselsforhold, Paul Krugman: stordriftsfordele. Protektionisme: told, statsstøtte, importkvoter, tekniske handelshindringer samt køb lokalt kampagner. Økonomisk integration: Frihandelsområde, Toldunion, Fællesmarked, Økonomisk union og Politisk union. Opfattelser af globaliseringen: globaliseringsoptimister, -pessimister og -skeptikere. Globaliseringens konsekvenser: Den danske model, flexicurity, EU’s indre marked, de fire frie bevægeligheder, social dumping. Globaliseringens vindere og tabere: Lavindkomstlande, fattigdomscyklus, Joseph Stiglitz samt både marxistisk og liberalistisk udviklingsteori samt udviklingsstrategier: eksport- og importorienterede.

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Niebuhr Andersen, Lene & Skött, Jakob Sinding (2019). Økonomibogen (2. udgave). Columbus. Side 193-207, 215-252, 262-275, 277-278.
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Skött, Jakob Sinding (2019). IP-bogen. Columbus. Side 127-135, 150-154.

Empiri:
- https://www.dr.dk/nyheder/penge/professor-told-goer-os-alle-sammen-fattigere
- Videoklip. Why Do Countries Trade? Link: https://www.youtube.com/watch?v=-IW8ZzY3xt8
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer