Holdet 2022 SA/æ - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022 SA/æ (1æ SA, 2æ SA, 3æ SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik i en brydningstid
Titel 2 Medier, magt og politisk kommunikation
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 4 Køn, sex & identitetspolitik
Titel 5 Dansk økonomi i makroøkonomisk perspektiv
Titel 6 Velfærd, fordeling og ulighed
Titel 7 EU på kryds og tværs
Titel 8 International politik & udenrigspolitik
Titel 9 Eksamens repetition - Synopsisarbejde

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik i en brydningstid

Faglige mål, som bliver arbejdet med i forløbet:

• Eleverne skal kunne anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå.

• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser.

• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler.

• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.

Kernestof:
• Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Min Ideologi 30-11-2022
Det store ideologiskema 08-01-2023
Opgave 1 - Udled af tabel 31-01-2023
Opgave 2 - Hypoteser 13-03-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 50 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet vil fokusere på at introducere eleverne til sociologien med særligt fokus på identitetsdannelse og det senmoderne samfund. Eleverne vil stifte bekendtskab med grundlæggende viden om forskellige identitetsniveauer samt teknologiens og sociale mediers indflydelse på identitetsdannelsen (fx Ervin Goffman og Sherry Turkle). Desuden vil eleverne blive præsenteret for kendetegn ved det traditionelle og moderne samfund, hvorefter vi arbejder mere i dybden med kendetegnene ved det senmoderne samfund. Det sker ud fra inddragelse af Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Hartmut Rosa m.fl. Eleverne vil i løbet af forløbet blive introduceret til forskellige typer af empiri, både kvantitativ og kvalitativ empiri. Som afslutning på forløbet trænes eleverne i projektarbejde med henblik på selvstændigt at udforme en problemstilling og herefter undersøge, dokumentere og diskutere. Projektarbejdet afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse.

Forløbet afsluttes dels med en prøve uden hjælpemidler i de centrale begreber fra forløbet og dels med et miniprojekt i grupper. I miniprojektet skal eleverne forholde sig til, hvorvidt mennesket i senmoderniteten er i krise. På baggrund af Ungetrivselsanalysen (2022) skal eleverne opstille en problemstilling, som de ønsker at undersøge på baggrund af de selvvalgte teoretikere og et selvvalgt kvalitativt materiale. Projektarbejdet indeholder desuden en diskussion af de udvalgte teoretikeres forklaringskraft i forhold til problemstillingen. Projektarbejdets produkt er en PowerPoint-præsentation og en mundtlig gruppepræsentation på 12-15 min. Formålet med projektarbejde er at træne elevernes evner til selvstændigt at planlægge opgaveprocesser, hvor de skal anvende og videreformidle faglig viden fra faget.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
• Identitetsdannelse og socialisation samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
• Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 49 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Køn, sex & identitetspolitik

Hvordan forholder vi os til køn, sex og krop i det danske samfund, når nu normer, værdier og teknologiske muligheder er i opbrud?

Formål
Det overordnede formål med forløbet er at give eleverne en indsigt i, at emnerne køn, sex og krop er emner, der påvirkes af strukturer i samfundet, og at elevernes forhold til emnerne ikke kontingent, men et resultat af politiske og sociale processer. Eleverne skal således gøres bevidste om, at køn, sex og krop kan tænkes anderledes og at de selv er i stand til at påvirke samfundets stilling til disse emner. Heri ligger også en forståelse for og accept af, at andre mennesker kan have andre indstillinger til emner, og at dette er naturligt og legitimt.
Forløbet fungerer også som teoretiske grundlag for SRO’en i 2g, hvorved at eleverne skal have stiftet bekendtskab med teorier af Giddens, Goffmann, Honneth og Tayler, for at forstå hvad der normalt, accepterede forståelser af køn og seksualitet – og hvilke, der ses som unormale og afvigende. I forskellig tid, sted og dermed samfundstyper.   

Indhold
Følgende faglige mål er indeholdt i forløbet:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

- argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.

Følgende kernestof er behandlet i forløbet:
- identitetsdannelse, socialisation, massemedier.
- kvalitativ metode.
- kvantitativ metode
- diskursanalyse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk økonomi i makroøkonomisk perspektiv

Hvordan kan vi måle og styre den danske økonomi i en periode præget af coronaepidemi og ukrainekrigen?

Forløbet vil fokusere på, hvordan det er muligt at måle og styre den danske økonomi i en periode præget af corona-krisens effekter. Forløbet lægger ud en kort introduktion til mikroøkonomi, hvorefter fokus særligt vil lægges på makroøkonomi og styring heraf. Med andre ord skal eleverne igennem forløbet tilegne sig viden om, hvordan den danske økonomi hænger sammen, og hvad vi politisk kan gøre for at understøtte en stabil økonomisk udvikling. Forløbet er estimeret til at vare ca. 25 moduler inkl. skriftlighedsmoduler.  

Fagligt formål
Eleverne vil i løbet af forløbet arbejde fokuseret på at styrke færdighederne i at lave beregninger og forholde sig struktureret til kvantitative data med henblik på at opstille og besvare samfundsfaglige problemstillinger. Desuden vil økonomisk teori blive introduceret og anvendt med henblik på at diskutere prioriteringen af økonomisk mål og midler.  

Endvidere vil der i forløbet blive lagt vægt på skriftligt at træne undersøgelsen og hypoteser, som genre. Forløbet afsluttes med en opsamlingsøvelse i udarbejdelse af problemstillinger til en synopsis, der er udgangspunktet for eksamen i samfundsfag på A-niveau.   

Faglige mål jf. læreplanen
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Kernestof jf. lærerplanen:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.  

globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Velfærd, fordeling og ulighed

Formålet med forløbet er at give eleverne et nuanceret indblik i problemstillinger omhandlende den danske velfærdsstat og udfordringerne forbundet hermed samt ulighed og social arv i Danmark og de sammenhænge der er mellem typer af ulighed. Eleverne skal således kunne undersøge og diskutere problemstillinger inden for emnet med udgangspunkt i relevante teorier og viden. Forløbet indledes med at undersøge de tre forskellige velfærdsmodeller med særligt fokus på forskelle og ligheder. Herefter arbejdes mere indgående med den danske velfærdsstat udfordringer og eventuelle løsninger herpå.

Fokus vil herefter blive vendt om ulighed og social arv. Indledningsvist vil den økonomiske side af ulighedsspørgsmålet, og hvordan økonomisk ulighed adskiller sig fra økonomisk fattigdom blive undersøgt. Herefter udvider vi ulighedsbegrebet til også at indbefatte ikke-økonomiske ulighedsfaktorer som fx helbred, arbejdsmarkedstilknytning og stabilitet i familien. Dette fører os videre til at kigge på konsekvenserne af ulighed – den sociale ulighed.  Fx hvad betyder det for vores levekår, hvis vi har meget få ressourcer og hvordan påvirker dette vores forhold til andre sociale klasser osv.? Og hvilke teorier kan i øvrigt forklare, at ulighed og social ulighed opstår? Formålet hermed er således at styrke elevernes faglige viden om økonomiske, sociale og kulturelle mønstre, men også om stratificeringsmetoder og ulighedens konsekvenser for levekårene i Danmark og globalt.

Ovenstående afsluttet med et længere casestudie/projektforløb, hvor omdrejningspunktet en komparativ undersøgelse af omfanget af og syn på ulighed i henholdsvis Danmark og USA. Herunder vil også det amerikanske politiske system bliver inddraget.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 EU på kryds og tværs

Formål
Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til det europæiske samarbejde i EU og aktørerne i det europæiske samarbejde. Eleverne introduceres til det politiske system og beslutningsprocesser i EU, herunder hvilken betydning lovgivning fra EU har i Danmark. Eleverne skal opnå viden om den historiske udvikling, der ledte frem til EU og EU’s historiske udvikling med både udvidelse i bredden og i dybden. Desuden vil forløbet stille skarpt på det danske medlemskab af EU, herunder de danske forbehold.

I forløbet er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan påvirker EU dit liv?
- Hvordan har det europæiske samarbejde udviklet sig, og hvad kendetegner det danske medlemskab?
- Hvilken rolle spiller de forskellige institutioner i EU?
- Hvordan bliver EU-lovgivningen til, og hvilken rolle spiller de nationale parlamenter?
- Hvornår og hvorfor samarbejder stater?
- Hvilken demokratikrise står EU overfor, og lider EU af demokratisk underskud?

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
Indhold

Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 International politik & udenrigspolitik

Forløbet i International Politik i en global verden har til formål at indføre eleverne i de grundlæggende teorier og begreber, der knytter sig til emnefeltet omkring International Politik. Eleverne skal efter forløbet være i stand til at udfolde de relevante retninger og begreber inden for International Politik i argumentation og diskussion af konkrete cases inden for international politik.
Fokus i forløbet vil endvidere være på, at eleverne skal trænes i projektarbejde med henblik på at undersøge og dokumentere en konkret case inden for international politik samt sætte denne ind i en teoretisk sammenhæng.
Forløbet skal desuden træne elevernes færdigheder i at formulere faglige problemstillinger, opstille hypoteser, argumentere sammenhængende og nuanceret samt selvstændigt indsamle relevant fagligt materiale på dansk og fremmede sprog (engelsk).
Den skriftlige dimension af samfundsfag vil blive prioritet, da en fokuseret indsats på at træne genren notat og sammenligning.

Faglige mål

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
– undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
– undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
– forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
– formulere præcise faglige problemstillinger, herunder operationaliserbare hypoteser, og indsamle, vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
– skelne mellem forskellige typer af argumenter, udsagn, forklaringer og teorier
– formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi
– argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i dialog.
      

Indhold
Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
International politik
– Danmarks suverænitet og handlemuligheder
– aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
– globalisering og samfundsudvikling.
Metode
– komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode


Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
Hegemoni, system, anarki, det internationale samfund, polaritet, internationale organisationer, stater, magtbalance, verdensordener, magtbalancer, hård/blød magt, interdependens, terror, Realisme, idealisme, civilisationernes sammenstød, sikkerhedspolitik, dansk udenrigspolitik, udenrigspolitiske mål, udenrigspolitik analyse.

Vi vil arbejde med følgende kompetencer under forløbet:
- At sammenligne
- At diskutere
- Opstille hypoteser
- At udfærdige et notat
- Beregne indeks og procentvise ændringer fra år til år
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 63 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Eksamens repetition - Synopsisarbejde

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer