Holdet 2022 SA/ø - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2022 SA/ø (1ø SA, 2ø SA, 3ø SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk politik i en brydningstid
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 3 Velfærd og levevilkår i DK og USA
Titel 4 Mikroøkonomi
Titel 5 Mellem normalitet og afvigelse
Titel 6 Makroøkonomi
Titel 7 Fattigdom og ulighed i Danmark
Titel 8 EU på kryds og tværs
Titel 9 International politik i en global verden
Titel 10 Demokrati og valg i Danmark og USA
Titel 11 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 12 International økonomi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk politik i en brydningstid

Forløbets formål er at give eleverne en introduktion til og forståelse af det danske politiske system, politiske partier, ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd. Forløbet tager sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof. Selvom forløbet beskæftiger sig med politik og ideologi i en bred forstand, så vil der undervejs blive lagt særlig vægt på nye politiske skillelinjer i dansk samt aktuelle politiske dagsordener. Ligesom der i undervisningen vil være fokus på at inddrage konkrete cases for at fremme dels elevernes aktuelle politiske viden men også for at koble teori til praktiske eksempler. I forbindelse med gennemgangen af de tre store ideologier vil eleverne fx arbejde med præsentation af de danske partier samt med udfyldelse af det store ideologiskema for at danne overblik over forskellene på de tre store ideologier. Herefter vil eleverne blive introduceret til flere nuancer i ideologierne, når vi ser nærmere på de ideologiske forgreninger, herunder populisme. Derudover vil der være et fokus på at øge elevernes kendskab til og forståelse for, hvorfor både partier og vælgere agerer, som de gør. Det gøres ud fra introduktion til parti- og vælgeradfærdsmodeller og -teorier og gennem inddragelse af aktuelle politiske cases. Parti- og vælgeradfærdsdelen er en introduktion til området, hvorfor der i senere forløb vil blive taget nærmere fat om flere modeller og teorier inden for området. Forløbet afsluttes med en prøve med fokus på de lærte begreber, modeller og teorier.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog

Følgende kernestof vil blive dækket:
• Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd.
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• Kvalitativ og kvantitativ metode.


Lærebøger:
• Jensby, Jakob Glenstrup; Ellegaard Pedersen, Anders & Brøndum, Peter (2020). Politikbogen. Columbus. S. 12-23, 28-53, 59-75, 78-91, 97-107, 109-112, 120-124, 133-135.

Artikler:
• Salomonsen, Maria m.fl.: Her er en oversigt over de 31 borgerforslag, der har fået 50.000 støtter. Tjekdet.dk. 13.12.2021.
• Böss, Michael: Ideologierne er langt fra døde. Berlingske. 1.3.2016.
• Batchelor, Oliver: Dræn sumpen? Professor i retorik kalder Støjbergs tale for rendyrket populisme. dr.dk. 22.11.2020.
• Redder, Anders: Et kritisk punkt er nået og demokratiet lider. Partiernes medlemstal falder og falder. Kristeligt Dagblad. 22.1.2020.
• Ingvorsen, Emil Søndergård m.fl.: Nyt drama: Regeringen lander Blackstone-aftale med DF. dr.dk. 30.1.2020
• Theilgaard, Claes Kirkeby: Blå blok går sammen: Sådan skal regeringen tvinges til at lægge alle SMS’er i minkskandalen frem. Indblik.dk. 11.11.2021.
• Westersø, Rikke Struck: Nyt samarbejde på vej? Så tæt ligger S og V på hinanden. TV2 Nyhederne. 16.5.2019
• Ritzau: DF ændrer kurs: Støtter regeringens klimamål om 70 procents reduktion. dr.dk. 19.9.2019.
• Svane, Elisabeth: Mette Frederiksen vandt valget, men nu skal hun også vinde en regering hen over midten. Politiken. 2. november 2022
• Uddannelses- og Forskningsministeriet: Dobbeltuddannelse: Uddannelsesloftet fjernes.
• Uddannelses- og Forskningsministeriet: Nu er uddannelsesloftet revet ned. ufm.dk. ufm.dk. 20.2.2020.

Statistik og tabelmateriale:
• Grafik over vælgervandringer ved Folketingsvalget 2022 for V og DF fra artiklen: Frost, Signe Marie: Grafik viser voldsomme vælgervandringer i blå blok. Tv2 Nyhederne. 31.10.2022.

Dokumentarer og medieklip:
• Forlaget Columbus: Partifilm om ulighed og fattigdom. https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-ulighed-og-fattigdom
• DR Deadline 20.02.2018 om udflytning af statslige arbejdspladser (på MitCFU) minuttal 8:45-21:45.
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Min ideologi 29-11-2022
Det store ideologiskema 23-12-2022
Aflevering 2 Hypoteser + genindlevering af udled 10-02-2023
Aflevering 3: Undersøg inkl. beregninger 30-04-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet vil fokusere på at introducere eleverne til sociologien med særligt fokus på identitetsdannelse og det senmoderne samfund. Eleverne vil stifte bekendtskab med grundlæggende viden om forskellige identitetsniveauer samt teknologiens og sociale mediers indflydelse på identitetsdannelsen (fx Ervin Goffman og Sherry Turkle). Desuden vil eleverne blive præsenteret for kendetegn ved det traditionelle og moderne samfund, hvorefter vi arbejder mere i dybden med kendetegnene ved det senmoderne samfund. Det sker ud fra inddragelse af Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Hartmut Rosa m.fl. Eleverne vil i løbet af forløbet blive introduceret til forskellige typer af empiri, både kvantitativ og kvalitativ empiri. Som afslutning på forløbet trænes eleverne i projektarbejde med henblik på selvstændigt at udforme en problemstilling og herefter undersøge, dokumentere og diskutere. Projektarbejdet afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse.

Forløbet afsluttes dels med en prøve uden hjælpemidler i de centrale begreber fra forløbet og dels med et miniprojekt i grupper. I miniprojektet skal eleverne forholde sig til, hvorvidt mennesket i senmoderniteten er i krise. På baggrund af Ungetrivselsanalysen (2022) skal eleverne opstille en problemstilling, som de ønsker at undersøge på baggrund af de selvvalgte teoretikere og et selvvalgt kvalitativt materiale. Projektarbejdet indeholder desuden en diskussion af de udvalgte teoretikeres forklaringskraft i forhold til problemstillingen. Projektarbejdets produkt er en PowerPoint-præsentation og en mundtlig gruppepræsentation på 12-15 min. Formålet med projektarbejde er at træne elevernes evner til selvstændigt at planlægge opgaveprocesser, hvor de skal anvende og videreformidle faglig viden fra faget.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
• Identitetsdannelse og socialisation samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
• Kvalitativ og kvantitativ metode

Lærebøger
• Brøndum, Peter & Hansen, Thor Banke (2017). Luk samfundet op! 3. udg. Columbus. S. 31-38, 53-60 og 63-88.
• Skov, Oliver Boserup; Matthiesen, Tobias & Bjørnstrup, Victor (2018). Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. 2.udg. Columbus. S. 23-24, 40-46 og 48-51.

Artikler:
• Larsen, Marlene Charlotte: Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk. Information, 4.8.2012.
• Mosbech, Hakon: Tidens største løgn er, at vi kan, hvad vi vil, siger Brinkmann. Nu har han skrevet en hyldest til skæbnen. Zetland. 25.3.2021. (Uddrag)
• Østergaard Jensen, Eva Elisabeth: Fremtidens arbejdsmarked er fleksibelt. Berlingske. 23.1.2017
• Willig, Rasmus: Sociolog: Krav om fleksibilitet er blevet ensbetydende med et mere usikkert samfund. Kristeligt Dagblad. 6.10.2017.
• Nygaard, Else Marie: Når alt ikke længere har sin tid. Kristeligt Dagblad. 2.1.2015.
• Omar, Tarek: Det moderne samfund skaber udbrændte og angste borgere. 23.8 2014.
• Branner, Charlotte: Rikke er flyttet fra by til ø: Jeg savner ingenting. Politiken. 13.10.2018. (Infomedia artikelid: e6ef0a1d).

Statistik og tabelmateriale:
• Andel af 0 til 6-årige børn i daginstitution. Danmarks Statistik, 2016
• Median Job Tenure by Age and Birth Cohort. US Bearuea of Statistics, 2015
• VIVE (2020): Børn og unges trivsel og brug af digitale medier. Statistikker på s. 14-21.
• Ungetrivselsrådet (2022): Ungetrivselsanalyse (statistisk materiale)

Dokumentarer og medieklip:
• DR Teenagedyret: Identiteten (episode 3). https://www.dr.dk/drtv/episode/teenagedyret_-identiteten_47249#!/
• DR Basejumper. https://www.dr.dk/drtv/program/basejumper_64704
• DR Historien bag historien: De perfekter piger. https://www.youtube.com/watch?v=OHCF5qRULwU
• TED-talk med Sherry Turkle (de første 20 min). https://www.ted.com/talks/sherry_turkle_connected_but_alone#t-377
• Ervin Goffman and the performed self. https://www.youtube.com/watch?v=6Z0XS-QLDWM
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærd og levevilkår i DK og USA

I forløbet undersøger vi forskellene på samt fordelene og ulemperne ved forskellige velfærdsmodeller, med særligt fokus på Danmark og USA. Vi vil foretage en komparativ analyse med udgangspunkt i nogle af de parametre for levestandard: BNP, BNP pr. capita, økonomisk ulighed, social mobilitet, skattetryk og privatforbrug. Dernæst ser vi nærmere på den danske (universelle) velfærdsmodel og undersøger dens nuværende og fremtidige finansieringsgrundlag og udgifter. Afslutningsvis diskuterer vi, om den danske velfærdsstat – som konsekvens af et udfordret finansieringsgrundlag samt politiske beslutninger – bevæger sig mod en mere liberal – og dermed amerikansk – velfærdsmodel.  

I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:  
- Hvad er en velfærdsstat?  
- Hvordan kan vi sammenligne Danmark og USA på bestemte levestandardsmarkører?
- Hvilke forskelle er der på de universelle, residuale og selektive velfærdsmodeller?  
- Hvilke fordele og ulemper er der ved den amerikanske og danske velfærdsmodel?
- Hvordan finansieres den danske velfærd?
- Er der råd til velfærd i fremtiden?
- Bevæger Danmark sig mod en mere amerikansk (liberal) velfærdsmodel?
- Hvordan opfatter udvalgte meningsdannere og eksperter nedskæringer i den offentlige velfærd?   

Følgende faglige mål vil blive dækket gennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket gennem forløbet
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier

Kernebegreber
Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den selektive velfærdsmodel, stat, marked og civilsamfund, progressivt skattesystem, velfærdsstatens udgifter og indtægter, den demografiske udfordring, økonomisk globalisering, udlicitering, privatisering, social dumping, konkurrencestat, liberalisme, socialisme, konservatisme, socialdemokratisme, socialliberalisme, Molins model, komparativ metode, kvantitativ metode.  


Materiale  
Grundbogsmateriale
• Andersen, Lene Nibuhr & Jakob Sinding Skött (2019). Økonomibogen, 2. udgave. Forlaget Columbus. Side 100, 123-124, 179-198.
• Bjørnstrup, Victor, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov (2015). Velfærdsstaten under pres. Perspektiver på velfærdsstatens fremtid. Forlaget Columbus. Side 69-73.

Artikler
• Hauch, Jens, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Jørgen Søndergaard og Niels Storm Knigge (alle økonomer): “Prioriteres velfærden?”. Politiken, 27. oktober 2018.
• Krab-Johansen, Anders: “Krab: Nej, der bliver ikke skåret i velfærden”. Berlinske.dk, 7. september 2018.  
• Lars Løkke Rasmussens reaktion på Det Hvide Hus’ rapport. Facebook-opdatering d. 29. oktober 2018, link: https://www.facebook.com/larsloekke/
• Lindevall, Lars og Per Bang Thomsen: 6 påstande om 'nordisk socialisme': Professor dumper Trumps rapport. Dr.dk, 29. oktober 2018. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/6-paastande-om-nordisk-socialisme-professor-dumper-trumps-rapport
• Striib, Mona: “FOA om Finanslov: Vildledende valgflæsk”. Foa.dk, 30. august 2018.
• Stræde, Chemnitz Jakob & Mads Due Hansen (2017, 20. september). ”Danmark har verdens højeste skatter! Nej vi har ej! Jo vi har! Nej...” Tjek.dk. Link: https://www.tjekdet.dk/faktatjek/danmark-har-verdens-hoejeste-skatter-nej-vi-har-ej-jo-vi-har-nej (frem til afsnit ”Gamle tal, men endnu flere nuancer)

Medieklip
• “Is America Dreaming? Understanding social mobility”. Link:  https://www.youtube.com/watch?v=t2XFh_tD2RA
• Fox News: ”There’s something rotten in Denmark” og Dan Jørgensens svar. Link: https://www.youtube.com/watch?v=BBoPXqaOVnU


Statistisk materiale  
• Befolkningen fordelt efter køn og alder 2017 og 2060. Figur 1.2. Samfundsstatistik, 2018. Columbus forlag.
• Tabel over “GDP pr. Hour worked, 2001-2017" for både DK og USA, OECD, 2018.
• Tabel over Danmarks BNP 2002-2017, OECD, 2018.
• Tabel over sammenhæng mellem indkomstmobilitet og ulighed. Figur 8.4. Samfundsstatistik, 2018.  
• Tabel over USA’s BNP 2002-2017.  World development indicators, 2018.  
• Tabel over gini-koefficient i udvalgte lande ifølge OECD. Figur 6.5. Samfundsstatistik, 2018.  
• Tabel over arbejdsløshed i DK og USA. World development indicators, 2018.  
• Tabel over privatforbrug pr. capita i DK og USA. World development indicators, 2018.  
• Tabeller over social mobilitet i OECD-lande. OECD, 2018. Link: https://www.oecd.org/social/soc/Social-mobility-2018-Overview-MainFindings.pdf
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Sammenligning 28-09-2023
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Mikroøkonomi

Forløbet ’Mikroøkonomi: Marked, forbruger og samfund’ skal sætte eleverne i stand til at forstå de markedsmekanismer, der styrer forbrugere og producenter i markedsøkonomien. Eleverne skal derigennem have en forståelse for, hvornår markedet fungerer og ikke gør, og hvad man kan gøre for at styre markedsmekanismerne i en politisk ønsket retning.
Forløbet fungerer ligeledes som en generel introduktion til økonomi for eleverne. Der er fokus på, at eleverne skal tilegne sig nogle grundlæggende færdigheder og begreber, der kan fungere som fundament for forløbet om makroøkonomi.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
- Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
- Definition af økonomi, inkl. skelnen mellem mikro- og makroøkonomi.
- Homo economicus, markedet, efterspørgsel, udbud og prisdannelse.
- Priselasticitet og indkomstelasticitet.
- Hvordan staten kan forsøge at regulere forbrugere og producenters adfærd.
- Markedsfejl og eksternalitet, herunder produktions- og forbrugseksternaliteter.


Materiale
Grundbogsmateriale:
- Nibuhr Andersen, Lene, and Jakob Sinding Skött. 2016. Økonomibogen. Kbh: Columbus. S. 12-73.
Der er meget materiale i forhold til forløbets længde. Noget af materialet læses af eleverne, mens andet kun gennemgås ved læreroplæg for at begrænse læsemængden. Ved læreroplæg gøres eleverne opmærksomme på, hvilke sider der gennemgås, hvis de selv ønsker at læse nærmere eller har behov for gentagelse.

Artikler:
- Slyngborg Trolle, Jakob: ”Mindre fart, mere discount og tøjvask i måneskin: Stigende priser har ændret danskernes vaner.” Dr.dk, 25. august 2022. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/mindre-fart-mere-discount-og-toejvask-i-maaneskin-stigende-priser-har-aendret

Film:
- Filmklip fra finale i Paradise Hotel (https://www.youtube.com/watch?v=4s2a5V-Qxyg&t=20s)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Mellem normalitet og afvigelse

I dette forløb diskuteres grænserne mellem normalitet og afvigelse. Forløbet tager afsæt i sociologiske teorier om senmodernitet og normopløsning med fokus på krydsfeltet mellem samfundets og det enkelte individs oplevelse af anerkendelse af individuelle ”afvigelser”. Forløbet beskæftiger sig særligt med temaerne: køn, seksualitet og ligestilling, men hensigten er også at diskutere normalitet og afvigelse i bredere forstand og med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser. Desuden introduceres eleverne til identitetspolitik.
Selvom forløbet tager afsæt i sociologisk teori, inddrages politiske perspektiver på og diskussioner af normalitet og afvigelse løbende, herunder for eksempel nationale/regionale, partipolitiske og ideologiske forskelle i værdier og normer.

I forløbet søges følgende problemstillinger belyst:
• Hvordan og hvornår oplever eleverne selv at afvige fra ”normalen”?
• Opfattes homoseksualitet i dag som normalt eller afvigende og hvorfor? Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af homoseksualitet som ”normalt”?
• Hvordan har kvinde- og manderollen udviklet sig over tid, og hvornår afviger den fra normalen? Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af kvinder og mænd som ”normale”/ligestillede?
• Hvad/hvem bestemmer, hvad der er unormalt/normalt?
• Hvordan kan vi analysere diskurser om og frames af normalitet og afvigelse?
• Hvilke segmenter og politiske partier er mest tilbøjelige til at acceptere ”det afvigende”?
• Hvilken indflydelse har særligt venstrefløjens identitetspolitisk på debatten om normalitet og afvigelse? Og hvilken betydning kan identitetspolitiske strømninger som ’woke-bevægelsen’ have for den demokratiske debat?

Følgende faglige mål (primære) vil blive dækket igennem forløbet:
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Indhold
Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• identitetsdannelse og socialisering
• magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• kvantitativ og kvalitativ metode.
• statistiske mål (lineær regression).

Kernebegreber
Senmodernitet, normer og værdier, aftraditionalisering (Giddens), kulturel frisættelse (Ziehe), anerkendelse (Honneth), lighedens vs. forskellighedens politik (Taylor), konservatisme, liberalisme, ligestilling, identitetspolitik (wokebevægelsen), minoritetsrettigheder, socialkonstruktivisme, diskurser, diskursanalyse (Mouffe og Laclau), indirekte magt (herunder diskursiv magt), stereotyper, kvalitativ og kvantitativ metode.


Materiale
Grundbogsmateriale: Der er til forløbet sammensat et kompendium bestående af nedenstående grundbogsmateriale.
• Berg Carlsen, Marie (2020): Populisme og identitetspolitik. Forlaget Columbus. Sider: 97-101, 107-107-112, 131-135.
• Bundgård, Maria Bruun, Thomas Lund & Evald Bundgård Iversen (2018): Sociologisk set. Forlaget Systime. Sider: 102-104.
• Harrits, Jens Folke og Morten Hansen Thorndahl (2014). Ind i samfundet. Forlaget Columbus. Sider: 141-145, 181-184.
• Juul, Søren, Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen (2020): Sociologibogen. Forlaget Columbus. Sider: 102-104, 160-162.
• Juul, Søren, Jørgen Elm Larsen og Jytte Kristensen (2016): Sociologibogen. Forlaget Columbus. Sider: 200-202, 225-227.
• Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen & Tine Strudstrup (2022): Køn og ligestilling. Forlaget Columbus. Sider: 52-55, 62-73.
• Thorndal, Morten Hansen (2021): Sociologiens kernestof. Forlaget Columbus. Sider: 187, 189-190.


Artikler:
• Alling, Anne. ”USA fremtidssikrer homoseksuelle pars rettigheder”. Kristeligt Dagblad, 12. december 2022.
• Amnesty International. ”I Polen ses LGBTI+ personer som en trussel mod landets eksistens”. Amnesty.dk, 18. august 2022.
• Augenstein, Isabella. ”Påklædning, krop og familie: Kvindelige politikere måles på andet end faglighed i online-fora”. Videnskab.dk, 26. oktober 2022.
• Clante, Cecilie. ”Isproducent ændrer navn på 'Eskimo': 'Vi har fået rigtig mange henvendelser'”. Dr.dk, 14. juli 2020.
• Demirtas, Harun. ”Danmark har svigtet homoseksuelles rettigheder siden 1989”. Altinget.dk, 24. oktober 2021.
• Institut for Menneskerettigheder (2022): ”Had mod minoriteter: Fortællinger om had i hverdagen”.
• Juul, Christoffer Mygind. ”Det er hårdt at være woke, men jeg bliver ved alligevel”. Elle, 2. maj 2023.
• Kjærsgaard, Pia. ”Wokeismens smådryp er til at grine af. Men tilsammen danner de et totalitært samfund”. Kristeligt Dagblad, 27. juni 2022.
• Kulturredaktører i Holbæk. ”Skal ord som kælling, sæk og dåse bruges om kvinder i Holbæk Kommune?” Sjællandske Nyheder, 9. september 2023.
• Pröschold, Vanessa Artikel. ”Professor: Derfor fylder identitetspolitikken så meget, selvom danskerne ikke er woke.” Kristeligt Dagblad, 15. juni 2022.
• Ritzau. “Ugandas præsident underskriver kontroversiel homolov”. Jyllands-Posten, 29. maj 2023.
• Sangild, Torben. ”Biler, toiletter og medicin er designet til mænd. Når kvinder overses, handler det i værste fald om liv eller død”. Zetland.dk, 11. oktober 2021.
• Schuldt, Laura Kongsmark. ”Rusland vedtager lovgivning mod lgbt+-personer – må ikke sige, at homoseksuelle er normale”. Nyhederne.tv2.dk, 1. december 2022.
• Sex og Samfund: ”5 skarpe til hjerneforskeren: er der forskel på drenge og piger?” sexogsamfund.dk, 11. juni 2018.
• Skov, Christian Egander. ”Drenge med dårlige karakterer er ofre for deres egen slacker-mentalitet.” Altinget.dk, 8. august 2022.
• Stürup Hansen, Rune & Sola Kruchov Sørensen: ”DR-chef efter seerstorm mod bagedysten: Det er ikke homofobi og sexisme”. Dr.dk, 6. oktober 2016. (Inkl. filmklip i artiklen)
• Sørensen, Kaare. ”Snart må skolebørnene ikke tale om homoseksuelle. USA’s sydstater slås imod tidsånden”. Zetland, 16. marts 2022.

Statistik og tabelmateriale:
• “Ligestilling i Danmark: demokrati og ledelse, arbejde og løn”. Danmarks statistik, 2018. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#3
• Equaldex. Link: https://www.equaldex.com/
• Equalis’ diversitetsbarometer: Link: https://equalis.dk/diversitetsbarometer/

Udsendelser og medieklip.
• ”Jonathan findes ikke” TVÆRS på DR3, 17. september 2018. Link: https://www.dr.dk/tv/se/tvaers-tv/tvaers-6/tvaers-pa-dr3
• “Rigtige mænd” fra Mulan, 1998. Link: https://www.youtube.com/watch?v=aZu3OPhrVk0
• “Når mænd græder” af Tobias Rahim, 2022. Link: https://www.youtube.com/watch?v=F5lq3NINeww
• ”En frygtelig kvinde” (trailer) af Christian Tafdrup, 2017. Link: https://www.youtube.com/watch?v=eQ4z9oRUxWw
• ”The Other Woman” (trailer) af Nick Cassavetes, 2014. Link: https://www.youtube.com/watch?v=juxTC7hYGTE
• ”Hvilket køn er du?” DR1-serie, 2021. Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/hvilket-koen-er-du_259811
• “Barbie-filmen” af Warner Brothers, 2023.
• ”Barbie sætter fut i kønsdebatten: 'Filmen er feminisme after dark'”, Deadline-klip, 26. juli 2023. Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/barbie-saetter-fut-i-koensdebatten-filmen-er-feminisme-after-dark
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af skrivedags-sammenligning 02-11-2023
Diagram og sammenligningsskema 14-01-2024
Lineær regression og sammenligning 21-01-2024
Tilrettet: Lineære regression og sammenligning 25-01-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 41 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Makroøkonomi

Formålet med forløbet er i forlængelse af forløbet om mikroøkonomi at styrke elevernes viden om de økonomiske sammenhænge, der gør sig gældende i samfundet. Eleverne introduceres til, hvordan økonomien ud fra et makroperspektiv hænger sammen, herunder hvad der ud fra de økonomiske mål kan kendetegnes som værende god økonomi. Herudover vil forløbet fokusere på, hvordan det er muligt at styre den danske økonomi i forskellige økonomiske perioder og set i forhold til både national og international påvirkning af økonomien. Desuden vil økonomisk teori blive introduceret og anvendt med henblik på at diskutere prioriteringen af økonomisk mål og midler. Med andre ord skal eleverne igennem forløbet tilegne sig viden om, hvordan den danske økonomi hænger sammen, og hvad vi politisk kan gøre for at understøtte en stabil økonomisk udvikling.

Følgende faglige mål vil blive dækket gennem forløbet:
• anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Indhold

Følgende kernestof vil blive dækket:
• Velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.
• Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.
• Makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.


Materiale
Grundbogsmateriale:
• Nibuhr Andersen, Lene & Jakob Sinding Skött (2019). Økonomibogen, 2. udgave. Kbh: Columbus. Side 85-96, 99-105, 107-130, 138-165 (minus 156), 168-173
• Kureer, Henrik (2016). ØkonomiNU, 2. udg. Systime. S. 274-284.

Artikler og udgivelser:
• Borup Christensen, Anders (2023, 9. januar). ”Rekordhøjt betalingsoverskud har ikke meget med en stærk konkurrenceevne at gøre. Børsen.dk.
• Danmarks Nationalbank (2023, 20. september). ”Fortsat højt inflationspres kræver stram økonomisk politik”. Side 1-3, tabellen ’Centrale økonomiske størrelser’ og afsnit 02.
• Finansministeriet (2023, 27. november). ”Historisk bred aftale om finansloven for 2024 med fokus på velfærd og den grønne omstilling. Fm.dk.
• Laugesen, Morten (2020, 10 februar). “Rekordstort overskud på betalingsbalancen: Det er på kant med reglerne fra EU”. Berlingske.dk.
• Lundby Hansen, Mads (2022, 28. november). ”Jeg ser ikke den danske rekord i ulighed som et stort samfundsproblem. Cepos.dk.
• Maach, Maja Lærke (2023, 31. august). ”Hvad er råderum og forhandlingsreserve? Forstå fem fraser fra finansloven.” Dr.dk.
• Sjøbeck Jørgensen, Lasse, Louise Schou Drivsholm & Sebastian Gjerding (2021, 8. september). “De nyuddannede bærer nærmest hele byrden i regeringens nye reform”. Information.dk.
• Sæhl, Marie (2023, 27. januar). ”Hvert år forurener og skader vi den danske natur og klimaet for 250 milliarder”. Dr.dk.
• Würtz, Julie (2023, 15. marts). ”Nationalbanken forudser et fald på 9,4 procent i boligpriserne”. Dr.dk.
• Würtz, Julie (2023, 16. marts). ”Den Europæiske Centralbank hæver renten med 0,5 procentpoint”. Dr.dk.

Hjemmesider:
• Danmarks Nationalbank: Undervisningssæt 2 om inflation. https://undervisning.nationalbanken.dk/artikler/inflation

Videoklip
• Systime: Hvad er de samfundsøkonomiske mål? Henrik Kureer fortæller. (Videoklip)
https://www.youtube.com/watch?v=i6B8jPVwJoE
• Folketinget: Finansloven. (Videoklip)
https://www.ft.dk/da/folkestyret/folketinget/finansloven
• Danmarks Statistik: Det grønne nationalregnskab (Videoklip)
https://www.youtube.com/watch?v=EDHSP4sOiM8

Statistik:
• Danmarks Statistik: Udvalgte statistikker om dansk økonomi (se separat dokument).
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fattigdom og ulighed i Danmark

Formålet med forløbet er at give eleverne et nuanceret indblik i problemstillinger omhandlende fattigdom, ulighed og social arv i Danmark samt de sammenhænge der er mellem typer af ulighed. Eleverne skal således kunne undersøge og diskutere problemstillinger inden for emnet med udgangspunkt i relevante teorier og viden. Vi starter med at kigge på den økonomiske side af ulighedsspørgsmålet, og hvordan økonomisk ulighed adskiller sig fra økonomisk fattigdom. Herefter udvider vi ulighedsbegrebet til også at indbefatte ikke-økonomiske ulighedsfaktorer som fx helbred, arbejdsmarkedstilknytning og stabilitet i familien. Dette fører os videre til at kigge på konsekvenserne af ulighed – den sociale ulighed. Fx hvad betyder det for vores levekår, hvis vi har meget få ressourcer og hvordan påvirker dette vores forhold til andre sociale klasser osv.? Og hvilke teorier kan i øvrigt forklare, at ulighed og social ulighed opstår? Forløbet afsluttes med at fokus på indvandring, herunder hvordan indvandreres identitetsdannelse er forskellig fra etniske danskeres samt et blik på betydningen af fordomme, stereotyper og etniske danskeres syn på indvandrere i forhold til vellykket integration.

Formålet med dette undervisningsforløb er således at styrke elevernes faglige viden om økonomiske, sociale og kulturelle mønstre, men også om ulighedens konsekvenser for levekårene i Danmark og globalt. Ved at tage udgangspunktet i temaet ulighed og anskue det fra mange forskellige vinkler opfyldes følgende faglige mål fra Læreplanen:  

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- at undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
- at undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske ideologier og skillelinjer
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernebegreber og teorier/teoretikere, som eleverne introduceres til i forløbet er:
Formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Fattigdomsmål: relativ fattigdom og absolut fattigdom. Opgørelsesmetode: Indkomst-, budget- og afsavnsmetoden. Ginikoefficient og Lorenz-kurven. Progressivt skattesystem, social arv, social mobilitet, mønsterbrydere. Teorier om ulighed: Pierre Bourdieu, Anthony Giddens, Karl Marx. Ideologiernes syn på lighed/ulighed: Liberalisme, socialliberalisme, socialdemokratismen, socialisme, konservatisme. Nozick og Rawls. Den ”nye” ulighed og ressourcebeholdere.
Integration, assimilation, segregation, den rene identitet, bindestregsidentitet, kreolsk identitet, stereotyper, fordomme, Rosenthal-effekten, kontaktteorien

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Jensby, Jakob Glenstrup & Peter Brøndum (2017). Ulighedens mange ansigter: Perspektiver på social ulighed. Columbus. Side 18, 47-58, 66-68, 72-79, 81-98, 110-117, 126-141, 178-190, 192.
• Hansen Thorndal, Morten (2018). Ærkedansker - perkerdansker (2. udgave). Columbus. Side 10-12, 16-18, 80-84, 89-95.

Artikler:
• Alex Vanopslagh (2019, 7. november). Der vil heldigvis altid være ulighed i Danmark. Altinget.dk. Link: https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis
• Bugge, Mathilde (2023, 18. april). Det er udtryk for en syg kultur, at højtråbende patienter er kommet først til operationsbordet. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/sundhedsordfoerer-det-er-udtryk-en-syg-kultur-hoejtraabende-patienter-er-kommet#!/
• Ernst, Anders Ejbye (2024, 21. marts). Læger vil forskelsbehandle patienter: Borgerne på Lolland skal have mere tid end dem på Østerbro. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/laeger-vil-forskelsbehandle-patienter-borgerne-paa-lolland-skal-have-mere-tid-end
• Hede, Mark Michael (2021, 10. november). Fatema er opvokset i Esbjergs ghetto, og om lidt skal hun stemme for første gang: - Jeg ville ønske, at folk så andet end min religion og hudfarve (uddrag). JydskeVestkysten.dk. Link: https://jv.dk/esbjerg/fatema-er-opvokset-i-esbjergs-ghetto-og-om-lidt-skal-hun-stemme-for-foerste-gang-jeg-ville-oenske-at-folk-saa-andet-end-min-religion-og-hudfarve
• Heissel, Anders (2024, 19. marts). Danskere bakker op: Beboere i udsatte områder skal have mere lægehjælp end i villakvartererne. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-bakker-op-beboere-i-udsatte-omraader-skal-have-mere-laegehjaelp-end-i
• Heissel, Anders & Luka Emil Jørgensen (2024, 21. marts). Sundhedsminister om stigende ulighed: Vi har gjort for lidt, og vi skal gøre noget mere drastisk. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/sundhedsminister-om-stigende-ulighed-vi-har-gjort-lidt-og-vi-skal-goere-noget-mere#!/
• Kristiansen, Annegerd Lerche (2024, 18. marts). Ulighed på kort afstand. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/ulighed-paa-kort-afstand
• Mosbech, Hakon & Sebastian Barfort (2022, 20. december). Uligheden i Danmark slår rekord. Men i resten af verden er udviklingen en helt anden. Zetland.dk. Link: https://www.zetland.dk/historie/s81Vlr2q-a8dQKjjz-fd699
• Reiermann, Jens & Andersen, Torben K. (2021, 29. november). Danskernes viden om integration halter: Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse. Mandagmorgen.dk. Link: https://www.mm.dk/velfaerd/artikel/danskernes-viden-om-integration-halter-flertallet-skyder-helt-forbi-virkeligheden-i-ny-undersoegelse
• Sandager, Alberte Bay (2024, 27. november). Test dig selv – kan du bestå den nye indfødsretsprøve? Nyhederne.tv2.dk. Link: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-27-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
• Trier, Troels (2014, 26. november). Hele Jimmis familie er på overførselsindkomst (inkl. videoklip). Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/video-hele-jimmis-familie-er-paa-overfoerselsindkomst

Dokumentarer og videoklip:
• DR (2021): ’Kender du typen’ hos Christina Krzyrosiak (uddrag). Link: https://www.dr.dk/drtv/se/kender-du-typen_-med-barndomsbord-og-blodroed-boef_229278
• DR-dokumentar (2016): ’Barndom på bistand’, afsnit 2. MitCFU.
• DR-dokumentar (2016): ’En syg forskel’, afsnit 1. Mit CFU.
• DR-dokumentar (2015): ’PerkerDansk: Danskhed’, afsnit 2. Mit CFU.
• DR P3: ’Velkommen til flygtninge: De danske landsdele'. YouTube. Link: https://www.youtube.com/watch?v=cpjZJIcj_BM&list=PLyiSMgvGndBaqloPRQoCnK87GgRsosulG

Statistik:
• Danmarks Statistik (2023): Andel af personer i relativ fattigdom. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46843
• Verdensbanken: Sammenligning af gini-index i udvalgte lande. Link: https://data.worldbank.org/indicator/SI.POV.GINI?end=2020&locations=DK-SE-GB-DE-FR&name_desc=true&start=2004&view=chart
• Danmarks Statistik: Udtræk fra statistikbanken med decilgruppeinddeling ud fra danskernes indkomst. Link: https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/selectvarval/define.asp?PLanguage=0&subword=tabsel&MainTable=IFOR21&PXSId=191064&tablestyle=&ST=SD&buttons=0
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2018). Figur: ’Karaktergennemsnit ved afgangsprøven i folkeskolen i 9. klasse og social baggrund’ fra publikationen Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 EU på kryds og tværs

Formålet med dette forløb er at introducere eleverne til det europæiske samarbejde i EU og aktørerne i det europæiske samarbejde. Eleverne introduceres til det politiske system og beslutningsprocesser i EU, herunder hvilken betydning lovgivning fra EU har i Danmark. Eleverne skal opnå viden om den historiske udvikling, der ledte frem til EU og EU’s historiske udvikling med både udvidelse i bredden og i dybden. Desuden vil forløbet stille skarpt på det danske medlemskab af EU, herunder de danske forbehold. Grundet Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 sættes der i forløbet særligt fokus på Europa-Parlamentets rolle, spidskandidaterne til valget og de forskellige partiers holdninger til EU og integrationen i EU. Forløbet har afsluttende den funktion at introducere eleverne kerneområdet international politik. Forløbet introducerer således indledende eleverne til EU og EU's rolle, mens der i senere forløb om international politik og international økonomi vil blive trukket på elevernes viden om EU fra dette forløb.

I forløbet er der fokus på at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan påvirker EU dit liv?
- Hvordan har det europæiske samarbejde udviklet sig, og hvad kendetegner det danske medlemskab?
- Hvilken rolle spiller de forskellige institutioner i EU?
- Hvordan bliver EU-lovgivningen til, og hvilken rolle spiller de nationale parlamenter?
- Hvordan foregår valget til Europa-Parlamentet, og hvad mener de danske partier om EU?
- Hvornår og hvorfor samarbejder stater?
- Hvilken demokratikrise står EU overfor, og lider EU af demokratisk underskud?
- På hvilke områder kan vi se nogle af de største og mest aktuelle EU-politiske dagsordener?

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.


Materialer:
Lærebøger:
- Branner, Hans (2021). Det politiske Europa (4. udgave). Columbus. Side 161-170.
- Folketingets EU-oplysning (2024): EU på kryds og tværs (2. udgave). Side 11-18, 24-38, 41-55, 58-83, 89-96, 101-104, 117-129, 131-147, 155-177.   https://www.eu.dk/-/media/sites/euobeta/publikationer/eu-p-kryds-og-tvrs.pdf
- Langvad, Jacob (2020): Europas svære fællesskab (2. udgave). Columbus. Side 26-28, 132-136.

Artikler:
- https://www.dr.dk/nyheder/politik/folkeafstemning/et-forbehold-blev-stemt-vaek-et-blev-uaktuelt-men-de-sidste-kan-leve
- Eurobarometer faktaark for Danmark: https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/3152
- https://fho.dk/blog/2024/01/08/ny-meningsmaaling-danskerne-er-blandt-de-mest-eu-positive-borgere-i-eu/
- Figurer og prognoser fra artiklen: https://www.altinget.dk/artikel/foerste-eu-maaling-alle-partier-staar-til-en-plads-i-europa-parlamentet-undtagen-et
- https://fho.dk/blog/2024/01/08/ny-meningsmaaling-danskerne-er-blandt-de-mest-eu-positive-borgere-i-eu/
- https://elections.europa.eu/da/why-vote/
- https://thinkeuropa.dk/meningsmaaling/2023-11-ny-maaling-klimaet-er-igen-det-vigtigste-emne-for-danskerne-til-naeste
- https://vidogsans.dk/ungarn-og-polen-kunne-ikke-blive-eu-medlemmer-i-dag/
- https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE11522760/euparlamentet-er-milevidt-fra-et-snakkecirkus-uden-stoerre-politiske-befoejelser/
- https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/demokrati-underskud/
- https://www.dr.dk/nyheder/udland/eus-nye-asyl-og-migrationsaftale-bliver-kaldt-baade-historisk-og-under-al-kritik
- https://nyheder.tv2.dk/politik/2024-01-17-danskerne-er-ikke-paa-linje-med-europa-i-de-store-spoergsmaal-viser-ny-rapport

Hjemmesider:
- Eleverne søger informationer om spidskandidaterne på kandidaternes eller partiernes hjemmesider.

Dokumentar og medieklip
- Deadline (21.03.2024). MitCFU.
- P3 Essensen: EU-love som påvirker dit liv (videoklip): https://www.youtube.com/watch?v=XLJvFxin60A
- Folketingets EU-oplysning: EU’s historie (videoklip): https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/medlemslande/eus-historie
- Folketinget: EU’s institutioner (videoklip): https://www.youtube.com/watch?v=7w1_cWH63g4&t=233s
- Folketinget: Dit Demokrati, Hvordan lovgiver EU? (Videoklip): https://www.youtube.com/watch?v=GXDR-KS7a2k
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 International politik i en global verden

Forløbet ’International Politik i en global verden’ har til formål at indføre eleverne i, hvordan politik rækker ud over danske grænser, og hvordan politik tænkes på den internationale bane. Eleverne præsenteres for grundlæggende begreber og teorier, der knytter sig til emnefeltet omkring international politik. Eleverne vil undervejs i forløbet blive præsenteret for aktuelle cases med fokus på forskellige internationale aktørers ageren, som eleverne skal kunne analysere ud fra de tillærte begreber og teorier. Eleverne skal således efter forløbet blive i stand til med udgangspunkt i konkrete cases at udfolde relevante retninger og begreber indenfor international politik i såvel argumentation som diskussion.  

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• Kvalitativ og kvantitativ metode
• Komparativ metode og casestudie

Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
• Stater, internationale organisationer, det internationale samfund, forskellige magtformer, realisme, neorealisme, offensiv/defensiv realisme, idealisme/liberalisme, konstruktivisme, hegemoni, system, anarki, polaritet, kapabiliteter, verdensordener, interdependens, R2P.

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Jakob Sinding Skött (2019). IP-bogen. København: Columbus. Side 11-25, 27-87.

Artikler:
• Forsby, Andreas Bøje: Trekantsdramaet mellem USA, Kina og Taiwan spidser til. DIIS.dk, 4. august 2022. Link: https://www.diis.dk/publikationer/trekantsdramaet-mellem-usa-kina-taiwan-spidser
• Krarup, Marie: Vestens propaganda har bildt danskerne ind, at Ukrainekrigen handler om frihed. Altinget.dk, 21. februar 2023. Link:
https://www.altinget.dk/artikel/marie-krarup-vestens-propaganda-har-bildt-danskerne-ind-at-ukrainekrigen-handler-om-frihed
• Bach, Christian Friis: Ruslands angreb på Ukraine: Glemmer vi helt den langsigtede vision i den kortsigtede strategi for at isolere Rusland, vil verden om få år se endnu mere farlig ud. Politiken, 18. marts 2022.
• Nørby Hansen, Nanna: Vamsede bjørne i et storpolitisk spil: Kina trækker sine pandaer hjem fra USA. Dr.dk, 9. november 2023. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/vamsede-bjoerne-i-et-storpolitisk-spil-kina-traekker-sine-pandaer-hjem-fra-usa
• Kramer, Charlie: The Pundit: Identity Is Guiding Russia To Attack Ukraine. The Commentator, 24. februar 2022. Link: https://yucommentator.org/2022/02/the-pundit-identity-is-guiding-russia-to-attack-ukraine/

Statistik eller tabelmateriale:
• The Economist Group: EIU's 2023 Democracy Index: conflict and polarisation drive a new low for global democracy. Economistgroup.com. 15. februar 2024. Link: https://www.economistgroup.com/press-centre/economist-intelligence/eius-2023-democracy-index-conflict-and-polarisation-drive-a-new-low-for

Dokumentar og medieklip:
• DR: Deadline (28.02.2022) om Ruslands invasion af Ukraine (med Marie Krarup og Kasper Støvring). Minuttal 3:00-22:20. Mit CFU.
• John Mearsheimer om strukturel realisme. Link: https://www.youtube.com/watch?v=RXllDh6rD18&t=13s
• TED-talk med Jospeh Nye om globale skift i magten. Fra 12:45 og til slut. Link: https://www.youtube.com/watch?v=796LfXwzIUk&t=1085s
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Demokrati og valg i Danmark og USA

Dette forløb har overordnet til formål at skærpe elevernes indsigt i og forståelse for den demokratiske styreform og det politiske system i Danmark. I den forbindelse sættes der i forløbet indledningsvis fokus på demokratiet som styreform, herunder forskellige former for demokratier, og forskellige magtformer og -opfattelser. Dernæst skal eleverne arbejde med det politiske system ud fra den parlamentariske styringskæde og aktørerne heri. Herefter skærpes elevernes forståelse for det politiske ud fra både en vælgeradfærdsteoretisk men også ud fra en vinkel om mediernes rolle og den politiske kommunikation. Afslutningsvis diskuteres demokratiets fremtid i forhold til betydning af bl.a. det postfaktuelle demokrati, fake news, ekkokamre og populistiske tendenser.

Som en del af forløbet er indlagt en case om præsidentvalget i USA, hvor der komparativt vil blive arbejdet med forskellen på det parlamentariske og det præsidentielle system og på forskellen mellem etparti- og flerpartisystemer.

Følgende faglige mål (primære) vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på sociale medier
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
• komparativ metode
• statistiske mål (statistisk usikkerhed)

Kernebegreber
• Direkte og indirekte/repræsentativt demokrati. Konkurrence- og deltagelsesdemokrati // elitær og egalitær demokratiopfattelse. Habermas og deliberativt demokrati. Civile, politiske og sociale rettigheder. Formelle og uformelle pligter. Stats- og medborgerskab. De seks magtformer. Magtopfattelser: Pluralistisk, elitistisk, marxistisk og demokratisk magtopfattelse. Valgmetoder (flertalsvalg i enkeltmandskredse, forholdstal), kredsmandater, tillægsmandater, beregningsmetoder, spærregrænsen. Den parlamentariske styringskæde, lovgivningsproces, negativ parlamentarisme. USA: Præsidentielt system, topartisystem, ideologierne i en amerikansk kontekst, checks and balances, polarisering. Politiske skillelinjer, fordelings- og værdipolitik. Kernevælger, class-voter, marginalvælger, issue-voter, issue-ownership. Vælgeradfærdsteorier: Sociologiske teorier, socialpsykologiske teorier (Michigan-modellen) og Rational Choice-teorier. Downs medianvælgerteori, negative voting og partisanship. Medierne som den fjerde statsmagt, ekkokamre/filterbobler, priming, framing, spin, meningsdannelse. Det postfaktuelle demokrati.

Grundbogsmateriale:
• Jensby, Jakob Glenstrup, Anders Ellegaard Pedersen & Peter Brøndum (2019). Politikbogen. Columbus. Side 119-137, 142-147, 149, 151-165, 168-200, 207-220, 255-258, 276-278, 304-308. Læreroplæg om kapitel 10 (s. 201-206, 221-239)
• Brøndum, Peter & Annegrethe Rasmussen (2024). USA’s udfordringer, 4. udgave. Columbus. Side 50-52, 78-80, 84-88, 91-92, 102-104, 109-111, 128-129. Læreroplæg om 120-123.

Artikler:
• Abrahamsen, Sebastian & Jens Høyer Jensen (2024, 27. februar). ”Nu ved vi, hvad det seneste folketingsvalg afslører om moderne dansk politik. Velkommen til den troløse politiske tidsalder”. Zetland.dk. Link: https://www.zetland.dk/historie/se7ja0YD-ae7jrB33-b4cab
• Brodthagen Jensen, Louise & Mads Peter Ogstrup Nielsen (2020, 1. november). ”Grafik: Sådan bliver du præsident i USA”. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa/grafik-saadan-bliver-du-praesident-i-usa
• Mansø, Rikke Gjøl & Anders Byskov Svendsen (2022, 4. september). ”Ét emne topper 'overraskende stort' danskernes liste over, hvad de vil have politikerne til at løse”. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/et-emne-topper-overraskende-stort-danskernes-liste-over-hvad-de-vil-have-politikerne

Udsendelser og medieklip.
• Videoklip, Folketinget: Dit demokrati – demokratiformer. Link: https://www.youtube.com/watch?v=rPyNZolujvY&list=PLkVXNeZTUbpshJ-n0jVJ24YV3opsD0A7B&index=3
• Videoklip, Folketinget: Dit demokrati – den demokratiske samtale. Link: https://www.youtube.com/watch?v=KvhNbtUksUQ&list=PLkVXNeZTUbpshJ-n0jVJ24YV3opsD0A7B&index=16
• Videoklip, ABC News: Presidential Debate: Harris and Trump meet in Philadelphia (minuttal: 15.40-25.50 og 25.50-39.18). Link: https://www.youtube.com/watch?v=kRh6598RmHM
• The Kiffness, Eating the Cats ft Donald Trump (Debate Remix). Link: https://www.youtube.com/watch?v=3BrCvZmSnKA
• Videoklip, Danmarks Domstole: Magtens tredeling. Hvorfor er magten delt i tre? Link: https://www.youtube.com/watch?v=hp_DPXtkfa8
• Videoklip om magtens tredeling i USA i denne artikel: https://www.dr.dk/nyheder/udland/valg-i-usa-2016/detektor-forstaa-magtens-tredeling-i-usa
• Videoklip, P3 Essensen: Sådan foregår et folketingsvalg. Link: https://www.youtube.com/watch?v=kq4PDK2VX-g
• Videoklip, DR Detektor: Forstå det amerikanske valgsystem: https://www.dr.dk/nyheder/udland/detektor-forstaa-det-amerikanske-valgsystem
• DR2 Dokumentar (2021): Capitol-angrebet indefra. Fire timer der ændrede USA. Link: https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000125827&rnd12=4
• Videoklip, P3 Essensen: Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle stemmerne. Link: https://www.youtube.com/watch?v=gwD42PwpzuE
• Videoklip, P3 Essensen: Du er i et ekkokammer: Sådan kommer du ud. Link: https://www.youtube.com/watch?v=uGFmrerJgyk
• Videoklip, Folketinget: Dit demokrati – Politik og medier. Link: https://www.youtube.com/watch?v=M4cAbtrYRJk
• Videoklip, Folketinget: Dit demokrati – Rettigheder. Link: https://www.youtube.com/watch?v=qmOs0fYTqNs&list=PLkVXNeZTUbpshJ-n0jVJ24YV3opsD0A7B&index=6
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Forløbet vil fokusere på dansk udenrigspolitik og de internationale problematikker som Danmark skal forholde sig i det 21. århundrede især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Forløbet om dansk udenrigspolitik bygger videre på International Politik-forløbet ved forsat at anvende teorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme som det teoretiske fundament, mens der udbygges med flere konkrete teorier og begreber indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik. Fokus i forløbet vil desuden være på, at eleverne skal trænes i projektarbejde med henblik på at undersøge og dokumentere en konkret case inden for international politik samt sætte denne ind i en teoretisk sammenhæng. Casen eleverne skal arbejde med er Grønland i kontekst af stormagtskampen om Arktis.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• casestudie

Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
Udenrigspolitiske mål (udenrigsøkonomiske, sikkerhedspolitiske og idépolitiske) og midler (guleroden, stokken og prædiken). Udviklingen af dansk udenrigspolitik (tilpasning, aktivisme og aktiv internationalisme, international aktivisme, pragmatisk idealisme) herunder adaptionsmodellen og videreudviklingen heraf. De forskellige niveauer i en udenrigspolitik analyse (individ-, nationalt-, system- og globalt niveau). De forskellige forståelser af sikkerhed indenfor de forskellige teorier (det snævre sikkerhedsbegreb vs. det udvidede sikkerhedsbegreb). Den amerikanske verdensorden og de forskellige former for polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet).

Materiale
Grundbogsmateriale
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Skött, Jakob Sinding (2019). IP-bogen. Columbus. Side 21-22 (tekstoks 1.4), 89-104, 110-121 (minus tekstboks 6.1), 140-144, 146, 214-216, 232-242.

Artikler:
• Udenrigsministeriet. Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023. Link: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
• Færch, Emil (2022, 19. marts). NATO har udløst artikel 5 én gang i historien – hvis det sker igen, er det meget alvorligt. Nyhederne.tv2.dk. Link: https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-03-19-nato-har-udloest-artikel-5-en-gang-i-historien-hvis-det-sker-igen-er-det-meget-alvorligt
• Den sikkerhedspolitiske analysegruppe (2022, september). Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2025 (kapitel 2). Link: https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf
• Nissen, Sofie Ewertsen (2023, 16. maj). Løkke klar med ny strategi for dansk udenrigspolitik: "Vi må ikke være naive". Altinget.dk. Link: https://www.altinget.dk/artikel/loekke-klar-med-ny-strategi-for-dansk-udenrigspolitik-vi-maa-ikke-vaere-naive
• Høyer Jensen, Jens & Sabah, Mahamad-Bakher (2024, 15. januar). Engang rådgav han Anders Fogh om udenrigspolitik, nu savner han eftertænksomhed. Danmark leger “vicesherif” for USA. Zetland.dk. Link: https://www.zetland.dk/historie/sOMAJb9j-ae2VrVmY-a6362
• El Rrami, Hanan & Ramsbæk, Katrine Bang (2021, 3. april). ‘Grønland er ikke til salg’: Alligevel vil flere lande have indflydelse. Få et overblik her. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/valgigroenland/groenland-er-ikke-til-salg-alligevel-vil-flere-lande-have-indflydelse

Dokumentar og medieklip
• Videoklip, NATO. What is NATO, why does it still exist, and how does it work? [2020 version]. Link: https://www.youtube.com/watch?v=snXhtOpSXtI&t=1s
• DR Deadline (2023, 20. december). Amerikanske soldater på danske gader. MitCFU.
• DR (2022, 18. maj). Explainer: Hvorfor vil grønlænderne gerne løsrive sig fra Danmark. Link: https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/se-programmer-om-groenland
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 International økonomi

Forløbet vil fokusere på økonomi og handel i et internationalt perspektiv. Formålet med forløbet er at bygge videre på elevernes forståelse af mikro- og makroøkonomi med internationalt perspektiv. Forløbet indledes med et fokus på frihandel og protektionisme ud fra spørgsmålet om, hvorfor lande enten handler eller handler med hinanden. Herefter er der sat fokus på den økonomiske integration mellem lande med udgangspunkt i EU og den økonomiske og monetære union (ØMU). Det leder frem til et fokus på globaliseringen, herunder dels hvad der driver globaliseringen, og hvilke konsekvenser globaliseringen har. Vi ser konkret på, hvordan globaliseringen udfordrer det danske velfærdssamfund og arbejdsmarked. Vi ser også udenfor Danmarks grænser og ser på, hvem der kan kendetegnes som værende henholdsvis vindere og tabere af globaliseringen.
  
Derudover trænes eleverne i den mundtlige eksamen ved at skrive synopser og øve mundtlige oplæg.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
• globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
• globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin

Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
Frihandel: Adam Smith: teorien om absolutte fordele, David Ricardo: teorien om komparative fordele, Eli Hekscher/Bertil Ohlin: faktorudrustningsteori og Staffan Lindner: efterspørgselsforhold, Paul Krugman: stordriftsfordele. Protektionisme: told, statsstøtte, importkvoter, tekniske handelshindringer samt køb lokalt kampagner. Økonomisk integration: Frihandelsområde, Toldunion, Fællesmarked, Økonomisk union og Politisk union. Opfattelser af globaliseringen: globaliseringsoptimister, -pessimister og -skeptikere. Globaliseringens konsekvenser: Den danske model, flexicurity, EU’s indre marked, de fire frie bevægeligheder, social dumping. Globaliseringens vindere og tabere: Lavindkomstlande, fattigdomscyklus, Joseph Stiglitz samt både marxistisk og liberalistisk udviklingsteori.

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Niebuhr Andersen, Lene & Skött, Jakob Sinding (2019). Økonomibogen (2. udgave). Columbus. Side 193-207, 215-252, 262-275, 277-278.
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Skött, Jakob Sinding (2019). IP-bogen. Columbus. Side 127-135, 150-154.

Artikler:
• Ritzau (2024, 7. november). Kina advarer mod handelskrig med USA efter sejr til Trump. Kristeligt Dagblad. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/kina-advarer-mod-handelskrig-med-usa-efter-sejr-til-trump
• Bernsen, Markus (2022, 10. marts). Globaliseringens endeligt. Weekendavisen.dk. Link: https://www.weekendavisen.dk/2022-10/ideer/globaliseringens-endeligt?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYPueWjY7yPCTm772ugw9yAeosj9USk2v0UktsFd6XskDoGLyGyx5KGVVKx10Cs%3D&gaa_ts=68148672&gaa_sig=U5lRtv98WftTmoldOSf5hUAe6kQngQ4CvlQED6BaZ3pV97gOXtF2jJwOHCnVeEDF_KVd1hzLxwy8zf5pUOToHQ%3D%3D
• Folketinget. Faktaark: Social dumping eller fair konkurrence. Link: https://www.eu.dk/-/media/sites/eu/filer/pdf/undervisning/ungdomsuddannelser/filmpakke/social-dumping/socialdumping-faktaark.pdf

Dokumentar og medieklip
• Videoklip. Why Do Countries Trade? Link: https://www.youtube.com/watch?v=-IW8ZzY3xt8
• Videoklip, Folketinget. Forsker om løn og arbejdsvilkår. Link: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/social-dumping

Til at arbejde med synopsisskrivning er der anvendt følgende materiale:
• Bilag 1 Mette Frederiksen bebuder fuld tryk på finanspolitikken og hjælpen til danskerne. »I forhold til andre lande er det ikke ekstremt« 6-10-2020
• Bilag 2 Corona-krisen er en V-formet udbudskrise, hvor finanspolitik ikke hjælper – eller er nødvendig. 18-10-2020
• Bilag 3: Økonomer tvivler ikke: Staten bliver nødt til at føre ekspansiv finanspolitik 2-4-2020
• Bilag 4: Økonomiprofessor: Tom Jensen har forstået nedlukningskrisen – det har Christian Rabjerg Madsen ikke 14-12-2020
• Bilag 5: Forskelligt statistisk materiale fra udgivelsen ”Danskerne udviser stort samfundssind – også når de skal til lommerne”, CEVEA , 7-4-2020. Figur 1, figur 2, figur 3
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer