Holdet 2022 BI/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Biologi A
Lærer(e)
Hold 2022 BI/z (1z BI, 2z BI, 3z BI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Genetik I: På opdagelse i generne
Titel 2 Evolution og bakterier
Titel 3 Økologi I: Søen
Titel 4 Biologi fra hverdagen
Titel 5 Populationsbiologi, Økologi og havet som økosystem
Titel 6 Proteiner og enzymer
Titel 7 Respiration og gæring
Titel 8 Genetik 2
Titel 9 Nervesystemet, Nerver og rusmidler
Titel 10 Genteknologi: PCR og elektroforese
Titel 11 Økologi 3: Skoven
Titel 12 Moderne bioteknologi
Titel 13 Bioinformatik / slægtsskabsanalyse/ biodiversitet
Titel 14 Human fysiologi - muskler og energi
Titel 15 Immunforsvaret
Titel 16 Epigenetik
Titel 17 Økotoksiologi
Titel 18 Matematik i biologi og repetition
Titel 19 Forløb#4
Titel 20 Forløb#6

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Genetik I: På opdagelse i generne

DNA opbygning og funktion, herunder proteinsyntesens delprocesser transskription og translation.
Vi ser på betydningen af genmutationer og kromosomtalsmutationer.

Intro til klassisk genetik, krydsningsskemaer og stamtavler, nedarvning af egenskaber og sygdomme. Herunder begreberne kønsbundet/autosomal nedarvning, Dominant/recessiv og co-dominant nedarvning

Introduktion til antistoffer og antigener i forbindelse med
blodtypebestemmelse.

Øvelser:
- Udvinding af DNA fra jordbærceller (journal)
- Blodtypebestemmelse (rapport)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Læse
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 2 Evolution og bakterier

Introduktion til Darwins evolutionsteori med fokus på begreberne variation og naturlig selektion og hvordan artsdannelse foregår.

Vi ser nærmere på bakterieceller og hvilken rolle evolutionsbegreberne variation og selektion har betydning for udvikling af antibiotikaresistente bakterier.
Derudover perspektiverer vi blodtypefordelingen globalt til evolution.

Eksperimentelt arbejde:
-
- Forsøg med bakterier og vækstfaktorer (Poster og journal).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Projektarbejde
Titel 3 Økologi I: Søen

Kort intro til de generelle begreber inden for økologi: Økosystem, abiotiske og biotiske faktorer, organisk og uorganisk stof, fotosyntese, respiration, fødekæde, energistrømme i fødekæder, fødepyramiden med fokus på trofiske niveauer, faktorer der påvirker plantevækst og begrænsende faktorer og lltsvind.

Vi ser nærmere på søen som økosystem herunder den onde cirkel.
Vi ser på forskellige organismers tilpasning til livet i ferskvand og hvilken betydning abiotiske faktorer som iltindhold og næringsindhold kan have for livet i søen. Vi laver en forureningsbestemmelse af Stenhussøen vha. makrofaunaindekset som bygger på at forekomsten og antallet af arter kan bruges til at bestemme vandkvaliteten, derudover bestemmes indholdet af nitrat og fosfat med indikator og det biologiske iltforbrug over 5 døgn (BI5) bestemmes.
Forsøg med vandpest hvor betingelserne for fotosyntese og respiration undersøges og dette relateres til  kulstofkredsløbet samt nedbrydning af organisk materiale.
Tilslut i forløbet trænes skriftlighed, med fokus på typeord og hvordan man laver en graf.

Eksperimentelt arbejde:
Søundersøgelse med makrofaunaindekset
Forsøg med vandpest, fotosyntes og respiration
-
- Søundersøgelse
- Fotosyntese forsøg med vandpest

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Biologi fra hverdagen

I dette forløb fik klassen en barselsvikar som har startet op med et forløb hvor eleverne skulle fremlægge  i grupper om biologi i hverdagen. Her kan eksemplerne bruges i forbindelse med perspektivering.

Kort intro til økologiens grundbegreber:

Klimaet har ændret sig over tid og dette påvirker abiotiske faktorer og økosystemernes sammensætning af arter.
Økosystem, habitat, niche. stofkredsløb, evolution.
Arters placering i trofiske niveauer.
Uorganiske og organiske forbindelser.
Respiration og fotosyntese, økosystemernes energiomsætning, Bruttoprimærproduktion, nettoprimærproduktion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • Åbenhed og omgængelighed
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Populationsbiologi, Økologi og havet som økosystem

Fremlæggelser om økosystemer.
Fosfor og nitrogens kredsløb og nedbrydning.
Respiration og fotosyntese- den lys- og mørkeprocessen.
Ålegræs, abiotiske forhold og artsdiversitet, næringstoffer/ eutrofiring og iltsvind ; havet som økosystem.
Populationsbiologi: populationsstørrelser- regulering, betydningen af spredningen af populationen, nicher, bestemmelse af population i felten, vegetationsanalyser, fangst genfangst, succesion.
Beregning af shannon indeks for biodiversitet
CTD-profiler

Eksperimentielt arbejde:

Undersøgelse af tagrør
fangst genfangst med kikærter
Mariehøns
Iltsvindsforsøg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
Titel 6 Proteiner og enzymer

Proteiner og enzymer

I dette forløb har I lavet forsøget mere juice fra æbler og foldet insulin for at få en forståelse af proteiners strukturniveauer.

I har arbejdet med sider fra biokemibogen om:
Proteiner,: aminosyreres kemiske struktur, proteinets 4 strukturniveauer, proteiners stabilitet.
Enzymer: biokemisk katalysator, aktiveringsenergi, struktur, hvordan reaktionen forløber, enzymers reaktionshastighed, enzymtyper og hvordan pH og temperatur påvirker reaktionshastigheden.


I har arbejdet med gamle eksamensopgaver.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Respiration og gæring

Respiration og gæring

I forlkøbet har eleverne lavet øl og brugt enzymer til at få mere juice ud af æbler.

Der er fokus på biokemien bag respirations- og gæringsprocessen, anaerob- og aerob stofskifte, glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæden.
I forbindelse med ølbrygning blev der målt sukkerindholdet efter hver delproces i ølbruygningen vha. et refraktometer og alkoholprocenten blev bestemt. I forbindelse med mere juice fra æbler gennemgåes enzymer.
Der blev lavet et karseforsøg hvor lysets indvirkning på karses spiring og vækst blev undersøgt.

I slutningen af forløbet repeteres økologi.'

Eksperimentelt arbejde:

Ølbrygning (j)
Mere juice fra æbler (j)
karse forsøg, respiration og fotosyntese (j)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Genetik 2

Opsamling på genetik fra 1. g.

Krydsningsskemaer: Fænotype, genotype, heterozygot, alleler, procentuel fordeling af sandsynlige genotyper hos potentielle børn.
Karseforsøg
Hvordan laver cellen nye celler og hvorfor er kønsceller genetisk forskellige og haploide mens vævsceller er genetisk ens og diploide. Mitose og meiose og cellens cyklus.
Majs forsøg med Mendels 2. lov hvor vi efterprøver om to gener nedarves uafhængigt af hinanden.
Det centrale dogme: Dna transkriberes til mRNA som translateres til et polypeptid (protein).
DNAS opbygning: nukleotider, baser, hydrogenbindinger.
DNA og replikation.


Eksperimentelt arbejde:

2-gens udspaltning i majs (j)
Karseforsøg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 9 Nervesystemet, Nerver og rusmidler

Starter ud med cellens opbygning. Med fokus på cellemembranen og transport over cellemembranen, her er begreber som cellen er semipermeabel og aktiv transport med natrium kalium pumpen samt passiv transport gennem ionkanaler, samt kommunikation mellem celler særligt i fokus.
Laver forsøg med grib linealen- reaktionstid.
Membranproteiner.
Fremmende og hæmmende signaler.
Nervesignalet: Synapsen og aktionspotentialet.
Fremlæggelser om stoffer.
Belønningssystemet og dyreforsøg.

Dokumentaren: Smerter til salg - min kamp mod pillerne af DR


Eksperimentielt arbejde: Grib linealen (j).
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 10 Genteknologi: PCR og elektroforese

Genteknologi

I forløbet fokuseres der på at lave eksamensopgaver i genetik med krydsningsskemaer og stamtavler og at koble disse til metoder til DNA-diagnostik.  
Genetiske tests: PCR og gelelektroforese metoderne i detaljer,. Fokus på hvordan man kan benytte gentest til at teste for genvarianter der er forbundet med sygdomme samt identifikation af et individ ud fra DNA-prøver inden for retsgenetik- mordsager/faderskabssager.
Tilslut en diskussion af fordele og ulemper ved gentest- hvilke muligheder giver de og hvad kan være problematisk ved testene?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Læse
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige - etisk stillingstagen til gentest
Væsentligste arbejdsformer
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning
Titel 11 Økologi 3: Skoven

Økologiforløb med fokus på Skoven som økosystem

I dette forløb har vi været i skoven og kigge på nedbrydning.


Skovtyper: naturskov og kulturskov, energiomsætning i skoven, abiotiske faktorer, succesion.
Jordtyper: hummus, mor muld, planters næringsstoffer, krummestruktur, mor- og muldjord, nedbrydere, C:N forholdet, pH- værdiens betydning for plantedækket, mykorrhiza, symbiose, skovens -kredsløb, udvaskning af N, Nitrogens kredsløb, nitrogenfiksering, ammonifikation, nitrifikation, denitrifikation, fosfors kredsløb, binding af fosfor, frigivelse af fosfor,.

Eksperimentielt arbejde:
-undersøgelse af organismer i førnelag
- førnelag
- nedbrydningsforsøg
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Moderne bioteknologi

Moderne bioteknologi

I dette forløb har vi arbejdet medgensplejsning hvor vi har klippeklistret en model over gensplejsning af insulin gen ind i et plasmid og hvordan man vha. gensplejsning kan lave en cellefabrik. Vi har arbejdet med gensplejsning af insulin i det virtuelle laboratorie. Været på ekskursion til DNA og liv hvor I lavede qPCR for at finde ud af om der var invasive eller sjældne arter i en vandprøve fra en sø på Lolland.  Vi har artsbestemt fisk ud fra morfolosiske karaktertræk og diskuteret fordele og ulemper bved qPCR i forhold til morfologiske artsbestemmelser når man ønsker at identificere hvilke arter der er i et vandmiljø.   
Fremlæggelset omkring forskellige metoder man kan anvende til at gensplejse planter og dyr.


Fagtermer:

Transgene organismer, restriktionsenzymer, palindromisk sekvens, sticky ends, plasmider, rekombinant DNA-teknik, trabsformation, vektorer,, selektion af rekombinante bakterier vha. markørgener; resistensgener og beta galactasidase, anvendelse af transgenene mikroorganismer og planter, transgene planter, agrobacterium tumeifaciens, blokering af gener vha. antisense-teknik, cisgene planter, kloning af dyrtransgene dyr som sygdomsmodel, knockout-dyr, etik.

Cellefabrikker; proteinsyntese, anvendelse, finde proteinkodende gen, DNA der aktiverer genet, gensplejsning, tjek om det lykkedes, dyrkning og oprensning.

Eksperimentielt arbejde:

Model af genspeljsning (j)
Det virtuelle laboratorie: gensplejsning af gen der koder for insulin ind i gærcelle og testning på mus.
qPCR af vandprøver (j)
Morforlogsik bestemmelse af arter (j)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Ansvarlighed
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Individuelt arbejde
Titel 13 Bioinformatik / slægtsskabsanalyse/ biodiversitet

Forløb om hvordan moderne DNA-teknologi har gjort det muligt at lave slægtskabsforskning. Fokus på Afstandsmatricer og stamtræer og hvordan DNA (introns og exons), DNA kan bruges til at kortlægge evolutionshistorien og i forskning generelt. Beregning af genetiske afstande og hvordan detet kan bruges til at forvalte biodiversitet.
Forskellige småoplæg om eDNA, fossilt DNA, slægtskabsforskning og Genbanker.
Der er blevet arbejdet med gamle eksamensopgaver.


Begreber:
Fylogenetiske analyser, biodiversitet, klassifikation og systematik, livets træ domæner: bakterier, arkæer og eukaryoter, konstruktion af stamtræer, genetiske forskelle i basesekvenser, stamtræer og beregning af genetiske afstande, p-værdi,  afstandsmatrice tolkning af stamtræer og datering, brug af databaser til analyse af sekvenser, fossilt DNA og miljøDNA som kan perspektiveres til vores besøg på naturhistorisk museum og qPCR øvelse hvor arter blev identificeret vha. primere specifikt rettet mod de arter der ønskede undersøgt for.
Rerpetition af sanger sekvensering, gelektroforese.
Bevaringsgenetik og restaurering af østers i Limfjorden, vigtigheden af biodiversitet, levesteder der forsvinder, flaskehalse og genetisk drift, genetisk variation, evolutionære tilpasninger, måling af biodiversitet, fremtiden og klimaforandringer.

Populationsgenetik: Hardy Weinberg loven; betingelser, beregning af allel og gentypefrekvens. Ændring af genpuljens sammensætning: genetisk drift, flaskehalse, founder effekt, migration, mutation, selektion, artsdannelse.

Eksperimentielt arbejde:
qPCR (j)
Test af om man kan smage PTC (j)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Eksamensopgave 09-10-2024
Eksamensopgave test 25-10-2024
Tegneopgave: Evolution 08-11-2024
PTC og laktose intolerans 21-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 14 Human fysiologi - muskler og energi


Fokus på humanfysiologi herunder specielt: lunger, hæmoglobin, hjerte, kredsløbet, iltudveksling, puls, blodtryk, muskelfysiologi og energiomsætning i musklerne, muskeltræthed, muskelfibertyper.

Metode i biologi og hvordan er vi kommet frem til den viden der står i biologibogen.

Luftens vej til lungerne; luftrør, cilier, slim, bronkier, bronkioler, alveoler, den konduktive zone, gassers opløselighed og temperatur, surfaktant, vejrtrækning, lungernes volumen, ventilation, det døde rum, gasudveksling, transport af O2, hæmoglobin, myoglobin, transport af CO2, regulering af ventialtionen.

Blodkredsløbet, portåresystemet, lymfekar, hjertet, hjertets elektriske impulser, blodkar, minutvolumen, blodets og dets bestanddele og funktion, stofudveksling, blodtryk og regulering af blodtryk og kredsløb, hæmatokritværdi, EPO og træningseffekter.
Muskler; skelet musklers opbygning, muskelfibre, satelitceller, sarcoplasmatisk retikulum, myofibriller, sarkomer, aktin og myosin, muskelkontraktion, aktivering, tværbrocyklus, muskelarbejde, musklens energiomsætning, respiration, ATP- og CP-lagre, glykolyse og laktat, musklernes brændstof, iltgæld og muskeltræthed, fibertyper og fibertypefordeling, gift og muskellammelser.


Forsøg:
- måling af lungekapasitet (med spirometer)
- hæmatokritmåling
-Hjertedissektion
-blodtryk og puls måling
- VO2 max måling
-Wingate

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Projektarbejde
Titel 15 Immunforsvaret

I dette forløb skal vi lære om forskellige immunologiske teknikker ELISA og LFA og hvordan man kan bruge dem til at identificere slangegift.
I forløbet er der fokus på immunforsvaret både det uspecifikke og det specifikke. Vi har fokus på antigener og antistoffer  i forbindelse med slangegifte og derefter på influenza og hvordan virus er opbygget og virus livscyklus med fokus på HIV og vacciner.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Diskutere
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Lærerstyret undervisning
  • Projektarbejde
Titel 16 Epigenetik

Epigenetik

Regulering på kromatin niveau, modificering af histon haler og DNA, epigenetiske træk hos mus, regulering af transkription, alternativ splejsning, siRNA, miRNA, kræft, kræftgener, aktivitet i kræftceller og årsager til kræft.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Formidling
Væsentligste arbejdsformer
  • Forelæsninger
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
Titel 17 Økotoksiologi

Introduktion til hormoner og deres funktion i kroppen (endokrin signalering, vandopløselige og fedtopløselige hormoner, negativ og positiv feedback).


Centrale økotoksikologiske begreber gennemgås. LD50, LC50

Hormonforstyrrende stoffer- herunder østrogenlignende stoffer,  PCB og det arktiske dilemma.
Fastsættelse af grænseværdier og hvilke undersøgelser, man bør foretage inden et stof godkendes til brug.

Østrogenhypotesen:
sædcellerdannelse,
østrogens virkning på sekundære kønskarakterer, kønsdifferentiering?
LC-50.
PCB og isbjørne, bioakkumulering, energi i fødekæden, PFOS, endokrin signalering, vand- og fedtopløselige hormoner, hormonforstyrrende stoffer,
                           
Kernestof:
- Fysiolog: hormonel regulering og forplantning
- Økologi:  økotoksikologi

Supplerende materiale:
̶ sundhed, sygdom og medicin
̶ bæredygtighed
̶ miljøbeskyttelse

Eksperimentelt:
Forsøg med karse og forskellige giftstoffer til bestemmelse af LC50
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 19 Forløb#4

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 20 Forløb#6

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer