Holdet 2022 id/ø - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e)
Hold 2022 id/ø (1ø id, 2ø id, 3ø id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lanciers og Folkedans
Titel 2 Badminton
Titel 3 Løbeforløb
Titel 4 Atletik
Titel 5 Opvarmning
Titel 6 Volleyball
Titel 7 Ultimate
Titel 8 Træningsprojekt
Titel 9 HIPHOP
Titel 10 Basketball
Titel 11 Repetion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lanciers og Folkedans

Formål
Gennem alsidig idrætsundervisning opnår eleverne kropslige kompetencer samt viden, kundskaber og færdigheder i relation til fysisk aktivitet.
Eleverne skal opnå grundlæggende idrætslige færdigheder samt indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder.
Eleverne udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning. Eleverne udvikler innovative kompetencer, således at de ved at anvende deres faglige viden og kundskaber lærer at tænke nyt og løsningsorienteret i forhold til konkrete, idrætslige problemstillinger.
Gennem undervisning i alsidige idrætsaktiviteter opnår eleverne et bredt kendskab til idræts- og bevægelseskultur og motiveres til fortsat fysisk aktivitet.

Faglige mål og fagligt indhold
Eleverne skal gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner
Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for færdighedsområdet; musik og bevægelse. De skal opnå kropsbevidsthed samt indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer.
Kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger.

Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er i forløbet aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet samt aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse. Aktiviteter der fokuserer på samarbejde.



Indføring i forskellen mellem den højkulturelle og folkelige danse.
I forløbet arbejdets der med Les Lanciers (alle 5 ture), samt forskellige folkedanse (Bettemand i knibe, Jugo, Circassion circle og Jiffer mix)


Faglige mål til eleverne:

Der arbejdes overordnet set med dansenes forskellige udtryk og teknik.

Det forventes at eleverne:
- kan forevise diverse grundtrin, herunder Chassé-trin og valsetrin samt tilhørende bevægelsestyper i de enkelte folkedans.
- benytte disse trin med en partner, samt kunne udfolde bevægelserne i takt til musik
- kunne kreativt videreudvikle dansende i samarbejde med andre elever og derved skabe egne danse.
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Personlige
  • Ansvarlighed
  • Kreativitet
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Pararbejde
Titel 2 Badminton

Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal følgende:
Fokusområde fysisk aktivitet
– gennem alsidig undervisning og træning opnå god fysisk kapacitet
– beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau
– beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområdet: Klassiske og nye idrætter

– udvikle kropsbevidsthed
– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer.

Fokusområde teoriforståelse
– have en grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og grundlæggende muskelfysiologi og anatomi.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Fagligt fokus (mål for elever) - praktisk:
Tekniske elementer af badminton:
• Benarbejde til hjørner Kort forhånd, kort baghånd, midtbane forhånd og baghånd, clear i begge baghjørner.
• Anvendelse af korrekt greb
• kort baghåndsserv og lang forhåndsserv
• Netdrop i forhånd/baghånd
• Lob i forhånd/baghånd
• Clear – forhånd
• Smash - forhånd
• Drop fra baglinje - forhånd

Taktiske elementer i badminton:
• At kunne spille fjerbolden hensigtsmæssigt rundt på banen.
• At forstå egen rolle i servemodtagningssituationer og kunne placere sig hensigtsmæssigt efter endt returnering.
• Forstå regler og vide hvordan med roterer i servesituationen

Materiale:
”Spilleregler”: https://iffrem-badminton.klub-modul.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=13
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,50 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Løbeforløb

Løbeforløb:

I forløbet vil eleverne blive præsenteret for forskellige alsidige elementer inden for genren løb. Som f.eks. kontinuerligt løb, intervalløb, O-løb, "skiskydning" mm. Derudover vil eleverne stifte bekendtskab med tests, som f.eks. Coopers test.

I forløbet vil eleverne blive præsenteret for mange af de elementer, som idrætsfaget rummer og de vil dertil møde krav, som de senere i faget, vil blive stillet overfor. F.eks. krav om god fysisk form, krav om samarbejde på tværs af hold og niveauforskelle mm., krav om at kunne arbejde selvstændigt osv.

Formålet med løbeforløbet er:

-At eleverne stifter bekendtskab med forskellige former for løb (herunder kontinuerligt- og intervalløb) og kan skelne mellem disse to former for løb.
- At eleverne stifter bekendtskab med genren O-løb, hvortil de skal kunne orientere sig og løbe efter et kort.
- At eleverne i forbindelse med O-løbsdelen tilegner sig viden om signaturer, kendetegn og målestoksforhold.
- At eleverne forstår effekten af pulstræning og kan anvende pulsure og pulszoner som et træningsredskab i løbetræningen.
- Eleverne skal kende til testformer og deres anvendelser, samt løber en Coopers test i starten og i slutningen af forløbet.
- At eleverne præsenteres for relevant teori (basal fysiologi i forbindelse med løb, puls træning, testning og orienteringsløbs relevant materiale), hvorved de opnår et fælles læringsudbytte i relation til løb, træning og orienteringsløb.
-At eleverne forbedre deres fysiske form

Evaluering:
Eleverne evalueres formativt undervejs i forløbet i forhold til de ovenstående faglige mål. De evalueres ligeledes summativt på baggrund af deres Coopers test-resultater.

Materiale:

C-det er idræt, 2007: 32-39
C-det er idræt,2007: 80-89

O-løb:
https://www.findveji.dk/system/resources/W1siZiIsIjIwMTgvMTAvMjkvMDkvMTUvMDcvOTIzNDNkYmMtNTU0YS00NTBkLWIyNTAtYTc2NzMzYmM4YTgyL0xBRlYyMDE4LnBkZiJdXQ/LAFV2018.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Atletik

Formål med atletikforløbet:
Gennem faget opnår eleverne god fysisk kapacitet og grundlæggende idrætslige færdigheder i atletik. Eleverne skal i forløbet arbejde med at udvikler evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til atletikdisciplinerne: spydkast, længdespring, og hækkeløb.  

Faglige mål - uddrag fra læreplanen

– gennem alsidig idrætsundervisning skal eleverne opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
– opnå færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne:
c) klassiske og nye idrætter
– udvikle kropsbevidsthed
– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer og opnå forståelse for såvel egne som andres roller og etiske forhold
– kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
– aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
– alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse
– grundlæggende principper for træning

Evaluering:
Der arbejdes der med løbende feedback i undervisningen.
Summativt:  Eleverne dyster i de tre discipliner i et afsluttende atletikstævne, hvor lærerne observerer eleverne samt indsamler elevernes endelige resultater, som en medvirkende del af den summative evaluering.


Elevers læringsmål i forløbet:
• At eleverne stifter bekendtskab med forskellige former for atletikdiscipliner inden for kast/spring/løb
• At eleverne præsenteres for følgende teoretiske elementer indenfor for spydkast, som de arbejder med i praksis: Tilløb med tilbageføring af spyd, tilløb og stemskridt, afvikling af kastet.
• At eleverne præsenteres for følgende teoretiske elementer indenfor for hækkeløb, som de arbejder med i praksis: Starten, tilløb, hækpassage og landing.
' At eleverne præsenteres for følgende teoretiske elementer indenfor længdespring, som de arbejder med i praksis: Tilløbet, afsættet, svævet og landingen.
Teoretisk fokus i forløbet: At eleverne via et teoretisk udgangspunkt kan koble atletikken til den historiske udvikling, herunder sportens fremkomst, udvikling i materiale/teknik, doping og betydningen heraf for atletikkens fremtid.

Claus Estrup m.fl.: Idræt C - teori i praksis, 2005 s. 32-38.
Atletikkompendium: 36-39, 46-47, 62-65, 70-71, 72-73, 138-141, 148-151.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Opvarmning

De første 3 gange i forløbet vil undervisningen være lærerstyret. Her vil eleverne arbejde med forskellige rytmiske bevægelser til musik i form af  forskellige hoppe-, løbe- og svingøvelser. Dette så eleverne kan inspireres til forskellige bevægelsestyper og arbejder med bevægelseskvalitet. I forbindelse med sving vil eleverne arbejde med forskellen på førte, markerede og svingene bevægelser. Ydermere vil eleverne se et eksempel på et færdigt opvarmningsprogram og arbejde med generel musikforståelse og optælling af musik.
Undervisningen vil ligeledes bestå af øvelser hvor eleverne selv skal udvikle mindre bevægelsessekvenser til musik.

De efterfølgende 3 gange skal eleverne selv i grupper, udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram til musik. Dette skal fremvises for resten af holdet.

Krav til opvarmningsprogarmmet:

- Opvarmningsprogrammet laves i mindre grupper af 3-4 personer.
- Opvarmningsprogrammet skal foregå til musik og have en varighed på ca. 15 minutter
- Alle i gruppen skal deltage
- Alle i gruppen skal være ansvarlig for at forevise en del af programmet

Eleverne vil blive evalueret på deres evne til at:

- Følge rytmen til et stykke musik og til at kunne tælle musik i forbindelse med udførelse af bevægelser
- Kunne bruge musikken sammen med bevægelserne, så der ses en sammenhæng imellem musik og bevægelse
- Teknisk korrekt at udføre bevægelserne og derned kunne vise bevægelseskvalitet i forskellige typer af bevægelser: Løb, sving, styrke, hop, udstræk.


Eleverne vil i forløbet præsenteres for teori omhandlende fysiologi og opvarmning.


Materiale:
Wolf, Hammer og Hammer: C- det er idræt. Gyldendal 2006.
”Opvarmning” s. 22-30 - PDF-fil

Om førende, svingende og markerede bevægelser: Winter, Engel, Nørgaard og Herskind: Fodfæste og himmelkys – undervisning i rytmisk bevægelse, gymnastik og dans. Hovedland, 2002:
”Bevægelsens grundkvaliteter”, s. 107.

Opvarmning intro - Udleveret PowerPoint
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Volleyball

Volleyball

Fra lærerplanen - Faglige mål og kernestof:
1) ”Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i volleyball spillets samarbejdsrelationer” Her især: Relationelle færdigheder
2) ”Beherske centrale færdigheder… boldspil…” i volleyball:

Efter forløbet forventer vi at I kan følgende (udført i isolerede øvelser):

Tekniske færdigheder:
- Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt
efterfølgende at spille videre på bolden på en fornuftig måde.
- Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre
på slaget på en fornuftig måde.
- Angreb (smash) hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd.
- Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.

Taktisk forståelse:
- Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotationssystemet i beton
- Generel evne til at placere sig selv og boldene fornuftigt på banen.
- Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt.

Teoretisk forståelse:
- At eleverne kan koble teori omkring forsvars og angrebstaktik til det praktiske og kan anvende begreberne korrekt i en dialog omkring dem (servemodtagning, hævning, kommunikation - (fx "ny"), blokade).
- At eleverne har kendskab til de vigtigste regler og rotationssystemet i volleyball (beton)
- At eleverne skal kunne sætte ord på de teknisk, taktiske, sociale og fysiske færdigheder

Fysiske kompetencer:
- At eleverne kan gennemføre isolerede tekniske, taktiske og fysiske øvelser samt deltage aktivt i spillet.

Evaluering:
Formativ:
Eleverne får løbende feedback i at omsætte teknik, taktik og samspil i kamp

Forløbsprøve:
opstillede isolerede sekvenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ultimate

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Træningsprojekt

Træningsprojekt

Gennem faget opnår eleverne god fysisk kapacitet, grundlæggende idrætslige færdigheder, indsigt i kroppens bevægelsesmuligheder og forståelse for idrættens videnskabsområder. Eleverne udvikler
evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til træning og sundhed og sættes i stand til kritisk at kunne analysere og vurdere forhold, der har betydning for den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Eleverne opnår viden om betydningen af og forudsætningen for at være i god fysisk træningstilstand og opnår en bred forståelse af idrættens bidrag til udvikling af personlig identitet.

Fokusområde fysisk aktivitet og træning
• gennem alsidig idrætsundervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning

• udvikle kropsbevidsthed
• udfærdige, gennemføre og evaluere eget fysisk træningsprogram og kunne redegøre for den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden

Træningsprojektet er bygget op over muskeludholdenhed, gennem forskellige former for workouts. Herunder er der stiftet bekendtskab med typer som:

- AMRAP: As Many Rounds/Reps As Possible,
- EMOTM: Every Minute On The Minute
- TABATA: 20 sek arb, 10 sek pause
- LADDER: et nedadgående antal reps. Eks 21-15-9 eller 50-40-30-20-10 afhængig af øvelserne
- YGIG: Arbejder sammen med sin makker, Man skiftes til at arbejde. Dvs. makker 1 arbejder og makker 2 holder pause, og omvendt
- FIGHT GONE BAD: 3 runder á 5 station med 1 min på hver station + 1 min pause mellem runderne.
- DEATH BY… : 1. min laves x antal reps af en øvelse. Antallet stiger herefter hvert minut indtil man må give op.

Eleverne har i undervisningen skiftes til at stå for dagens workout, samt også trænet hjemme 2 gange om ugen. Derudover blev der lavet en start test g en sluttest.

Til slut i forløbet har eleverne udarbejdet en rapport med deres resultater.

Krav til rapport;

Begrundelse for valg af træningsområde (Muskeludholdenhed)
Beskrivelse af test og redegørelse for deres relevans
Jeres personlige målsætning
Teoriafsnit inddragelse af relevant teori
Træningsprogram – periodeplan og ugeplaner
Analyse af resultater fra tests:
Sammenligning af start- og sluttest (forklaring på forskelle) – inddrag teori, træningsdagbog og evt. fejlkilder
Diskussion og vurdering– herunder               besvarelse af spørgsmålene:
Blev mit personlige mål opfyldt?
Hvordan fungerede træningen i forhold til min hverdag?
Hvordan mærkedes træningen på min krop – forekom der smerter eller skader undervejs?  Kunne jeg mærke fremgang?
Hvilke dele af træningsprojektet fungerede bedst – og hvorfor?
Hvilke dele fungerede mindre godt – og hvorfor?
Hvilke tanker og ideer gav træningsprojektet mig i forhold til min fremtidige fysiske aktivitet?
Konklusion på træningsprojekt
Træningsdagbog vedlagt som bilag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 HIPHOP

Undervisningsforløbet i Hiphop skal give eleverne nogle praktiske færdigheder i form af forskellige grundtrin, poses og freezes, samt en længere indlært fælles koreografi der skabes løbende gennem de 6 moduler. Eleverne skal samtidig i grupper lave deres egen koreografi, som fremvises i det sidste modul. Samtidig lægges der op til, at eleverne får en oplevelse af hiphoppen, som en legeplads hvor kreativiteten frit kan udfolde sig. Derfor er der flere gange indlagt større eller mindre koreografiske gruppeopgaver.

Formålet med forløbet:
• At eleverne bliver gjort bekendt med hiphoppens udtryk og stil.
• At eleverne lærer at bevæge sig med det udtryk hiphoppen giver anledning til.
• At eleverne opbygger en sikkerhed i at bevæge sig inden for denne udtryksform.
• At eleverne får konstrueret en ”bevægelses bank”.
• At eleverne efter endt kursus føler større sikkerhed i at skulle fremvise koreografi.

Fokuspunkter:
• Genrekendskab
• Musikforståelse
• Indøvning af autentisk bevægeudtryk
• Udførsel
• Koreografisk kreativitet (i forlængelse af Rudolf Labans bevægelseslære)

Faglige mål
• At eleverne kan beskrive de særlige karakteristika ved hiphop;
• At eleverne kan anvende udvalgte dele af Rudolf Labans BESS-koncept i en karakteristik af hiphop og dansens bevægelsesudtryk, samt anvende udvalgte elementer af BESS til kreativ bearbejdning af koreografisk materiale.

• At eleverne kan udføre basistrin og basalt sammensatte koreografier med mange gentagelser.
o Herunder at inddrage ’bounce’ = den hoppende vertikale bevægelse, som er grundlæggende for hiphip.
• At eleverne kender til isolationer og er i stand til at udføre isolerede bevægelser af forskellige kropsdele.
• At eleverne kender til og kan vise forskellige poses, både stående og siddende, fra frys og fra bevægelse.
• At eleverne kender til og kan udføre forskellige freezes. Isoleret og i kombination med koreografi.
• At eleverne kan fremvise den fælles indøvede koreografi, med indlevelse og performance, hvor der lægges vægt på udtryk.
• Musikalitet: At eleverne kan følge rytmen i musikken, herunder at det er i stand til at identificere 1 slaget.
• At eleverne ud fra ovenstående viden og færdigheder kan danse sammen i mindre ”crews” og både improvisere samt danse koreograferede sekvenser. Herunder at eleverne kan lave deres egen showcase (koreograferet dans).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Basketball

Formål med forløb

Læreplan

Læringsmål for elever Faglige mål og kernestof:

1) ”Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i basketball spillets samarbejdsrelationer” Her især: Relationelle færdigheder

2) ”Beherske centrale færdigheder… boldspil…” i basketball:

Efter forløbet forventer vi… (udført i isolerede øvelser)

Tekniske færdigheder:
- At eleverne kan lave en jump-stop og en 1-2 standsning (inkl. pivotering)
- At eleverne kan drible og lave retningsskift vha. cross-over
- At eleverne behersker 2-håndsafleveringen, studsafleveringen og 1-håndsafleveringen med dominant hånd
- At eleverne kan lave et lay-up fra dominant hånd og har kendskab til hvordan det laves fra non-dominant hånd.
- At eleverne kan udføre korrekt skudteknik
Taktiske færdigheder:
- At eleverne kan demonstrere sliding og pistol stance
- At eleverne kan udføre personligt forsvar inkl. kommunikation med medspillerne
- At eleverne kan udføre give and go-cut, backdoor-cut, og v-cut og forstår principperne bag begrebet ’spilbarhed’ herunder; spilskygge, ideel spilafstand, temposkifte, forfinte/v-cut
- At eleverne forstår principperne bag boldbasis begreberne ’bredde/dybde’
Teoretisk forståelse:
- At eleverne kan koble teorien omkring forsvars- og angrebs taktik til det praktiske og kan anvende begreberne korrekt i en dialog omkring dem
- At eleverne har kendskab til de vigtigste regler angående forseelser (skridt og dobbeltdriblinger) og personlige fejl (kropskontakt af uvenlig karakter) og nogenlunde kan agere ud fra disse i spillet


Fysiske kompetencer:
- At eleverne kan gennemføre isolerede tekniske, taktiske og fysiske øvelser samt deltage aktivt i spillet.


Didaktiske overvejelser Basketball forløbet er elevernes andet møde med idrætsfaget i gymnasiet. I forløbet vil eleverne blive præsenteret for flere af de elementer, som idrætsfaget rummer og de vil dertil møde krav, som de senere i faget - samt i andre fag, vil blive stillet overfor. For eksempel krav om samarbejde på tværs af niveauforskelle og dertil forståelse for relationelle færdigheder, krav om at kunne arbejde selvstændigt fx med det tekniske, krav om at kunne koble teori omkring taktik, regler og aerobt samt anaerobt arbejde til det praktiske samt krav om at kunne deltage aktivt i øvelser og spil og dermed evt. opnå bedre fysisk form.

I forløbet vil eleverne blive præsenteret for forskellige alsidige elementer inden for genren boldspil. Vi oplever ofte store niveauforskelle i idræt, hvorfor vi som undervisere må gøre os nogle didaktiske og pædagogiske overvejelser om, hvordan vi kan tilrettelægge undervisningen så alle elever udfordres i relation til deres eget niveau. I dette forløb inddeles eleverne i blandede grupper der er knyttet til egen fast idrætslærer. Ved at inddele eleverne i blandede grupper knyttet til egen idrætslærer giver det den enkelte lærer mulighed for at lære sine elever bedre at kende og dermed bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen efter elevernes niveau mm., således at den enkelte elev udfordres i forhold til dennes “nærmeste udviklingszone” (Damberg m.fl. 2013, s. 448).
Det øgede kendskab til eleverne på holdene, kan med stor sandsynlighed også øge og målrette den feedback, der bliver anvendt i undervisningen. Sammenlægning af holdende vil dog stadig være en mulighed fx i opvarmningen hvor det giver god mening, at alle eleverne laver det samme.

Nogle elever vil have svært ved at føle sig motiveret i forhold til boldspil. Her håber vi på, at vi ved at have fokus på forskellige læringsmål, der sigter imod både det tekniske, taktiske, fysiske og teoretiske – samt det sociale jf. punkt 1) beskrevet i ”Formålet med forløbet”, kan vække elevernes interesse.

Der arbejdes med følgende feedbackformer (“Idrætsundervisning” af Rønholt og Peitersen: s. 122-123)
• Vurderende feedback – værdiudsagn fx lærerens tilfredshed med elevens præstation
• Beskrivende feedback – læreren beskriver hvad elever gør og ikke gør (positive såvel som negative udsagn)
• Korrigerende feedback – pointer om hvordan en given præstation forbedres (nøgleord, visualisering etc.)
• Forklarende feedback – læreren beskriver/argumenterer for nye øvelser i relation til elevens aktuelle udviklingsniveau
• Refleksiv feedback – at elever bliver opmærksomme og reflekterer over egne erfaringer i læringssituationen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Repetion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer