Holdet 3f DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/f (1f DA, 2f DA, 3f DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Retorik og argumentation i klimakrisen
Titel 2 Et Dukkehjem (Værk)
Titel 3 DHO Det moderne gennembrud
Titel 4 Klasseskel og privilegier
Titel 5 Kortfilm (VÆRK)
Titel 6 Den debatterende artikel
Titel 7 Diskursanalyse
Titel 8 Den grønne kirke (TP3)
Titel 9 Tove Ditlevsen: Paraplyen , novellesamling (VÆRK)
Titel 10 Dokumentaren (Værk)
Titel 11 Jeppe på Bjerget, Holberg, Oplysningstiden (Værk)
Titel 12 Romantikken
Titel 13 Essayet og den reflekterende artikel
Titel 14 Nyhedsformidling og debat
Titel 15 Lyrik og autofiktion  (VÆRK)
Titel 16 Realisme-modernisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Retorik og argumentation i klimakrisen

I dette første forløb bygges der videre på elevernes viden om sociolingvistik, idet de introduceres til retorisk analyse. Fokus holdes på klimakrisen.

Undervejs i forløbet skal eleverne selv afholde et gruppeoplæg samt en lille tale på 2 min, således at de selv får lov at bruge deres nyerhvervede viden om den gode tale.

I forløbet lærer eleverne at analysere skriftlige og mundtlige taler samt videomateriale og instagramopslag, og forløbet afsluttes med at eleverne skriver en analyserende artikel om en gennemgået tale. Således bruger eleverne også deres kompetencer skriftligt.

I forløbet vil der primært være gruppeøvelser og små par-summe-sekvenser i den daglige undervisning. Skriftligt er der fokus på opbygningen af en analyserende artikel samt anvendelse af belæg i form af korrekt citatteknik.

Materiale:
-Lærerproduceret kompendium
-Tale af Greta Thunberg ved klimamarchen i København d. 25/5-19
-Nature is speaking, diverse kampagneklip, Conservation International, findes på youtube
-Klima(s)krig: Den globale opvarmning er en eksistentiel trussel modmenneskeheden, JESPER MØLLER GRIMSTRUP, kronik i Jyllands-Posten d. 26/8-2018
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Tale + refleksioner 15-12-2023
Analyserende artikel 22-12-2023
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Et Dukkehjem (Værk)

I dette forløb læser eleverne deres første værk, træner klassiske danskfaglige analysegreb samt forberedes til næste forløb om Det moderne gennembrud.

Eleverne læser Henrik Ibsens Et dukkehjem (1879) i lærerstyrede bidder i en blanding af læsning hjemme og i klassen. De stifter bekendtskab med dramatikkens genrekendetegn såsom replikker og regibemærkninger og analyserer teksten ud fra begreber som personkarakteristik, miljøkarakteristik og samtaleanalyse. Der er i analysearbejdet fokus på at være tekstnær og at finde citater, der underbygger analysens påstand.

I analysen sætter vi fokus på kønsroller og Noras udvikling med det formål at give et springbræt til næste forløb, der introducerer litteraturhistorie og Det moderne gennembrud.

Der arbejdes i dette forløb primært mundtligt og med forskellige øvelser i par og grupper med henblik på at lade eleverne afprøve deres tanker i et øverum.

Forløbet afsluttes med en remedieringsopgave, der lader eleverne indsætte værket i en nutidig kontekst ved at kreere Noras instagramprofil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO Det moderne gennembrud

Forløbet forbereder eleverne til at skrive DHO om perioden Det moderne gennembrud. I forløbet introduceres eleverne til litteraturhistorisk analyse, og der vil primært være fokus på epik. Drama, lyrik og billedanalyse inddrages dog også, og eleverne får genopfrisket deres viden om retorisk analyse og argumentationsanalyse.

Eleverne introduceres kort til metoderne nykritisk analyse, litteraturhistorisk metode samt billedanalyse, retorisk analyse og argumentationsanalyse.

I forløbet har der været en del skriftlige opgaver for at forberede eleverne på at skrive selve DHO'en. Der har bl.a. været særligt fokus på disposition og opbygning af en opgave gennem PEEL-modellen, at skrive en indledning samt at anvende korrekt citatteknik. Dette er sket med en blanding af peerfeedback, skriveøvelser og større skriftlige analyseopgaver.

Som en del af forløbet, har eleverne været på ekskursion til Den Hirschsprungske Samling i København.

Fælles materiale:
- Ludere, lommetyve og lirekassemænd: Der skal ydes før der kan nydes, 1849-1880, 2015, DR (Episode 2:6), 29 min.
- Kvindefrigørelse og sædelighedsfejde i: Litteraturens veje, Johannes Fibiger og Gerd Lütken, 2022, Systime i-bog, (4 ns)
-Hovedstrømninger, Georg Brandes, 1871, uddrag (ca 2,5 ns)
-Constance Ring, Amalie Skram, 1885, uddrag (ca 3 ns)
-Kvindens politiske valgret og valgbarhed, tale af Johanne Meyer, 1888
-Karens jul, Amalie Skram, 1885
-Nådsensbrød, Henrik Pontoppidan, 1885
-Knokkelmanden, Henrik Pontoppidan, 1887
-Engelske socialister, Holger Drachmann, 1872 (digt)
-Barnemordet, Erik Henningsen, 1886, (billede)
-Kunstnerens søstre Signe og Henriette læsende i en bog, Constantin Hansen, 1826 (billede)
-Albertine i politilægens venteværelse, Christian Krohg, 1885-1887 (billede)
-Burmeister og Wains jernstøberi af P. S. Krøyer, 1885 (billede)

Desuden har eleverne selvstændigt arbejdet med:
Ida og Juliane: Carl Ploughs tale i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
Thor og Mathias: Louis Pios tale Maalet er fuldt (1872)
Oliver og Konrad: Socialisternes March/Snart dages det, brødre, det lysner i øst af U.P. Overby, 1871

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Novelleanalyse til peerfeedback 08-03-2024
Retorisk analyse 04-04-2024
Disposition til fiktiv DHO 18-04-2024
Indledning 30-04-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Klasseskel og privilegier

Vi bruger de sidste moduler inden sommerferien på at perspektivere det moderne gennembrud op til nutiden ved at sætte fokus på klasseskel i nyere dansk litteratur.

Vi arbejder med personkarakteristik, miljøkarakteristik og sociolingvistik og sætter fokus på den analytiske værktøjskasse til epik. Den skriftlige årsprøve spiller ind i dette emne.

Forløbet er yderligere en optakt til det kommende forløb om klasseskel og privilegier på film.

Kernestof:
Thomas Korsgaard: "I bor da meget pænt" (2019)

Supplerende:
Pierre Bourdieus teori om kapital.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Årsprøve 1.g 12-08-2024
Årsprøve 1.g 12-08-2024
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kortfilm (VÆRK)

Vi arbejder med:
Filmanalyse samt analyse og fortolkning af levende billeder.
Raskins 7 parametre
Filmtekniske begreber, fx. klipning, kameravinkel, lys, lyd
Indholdsanalyse: fx komposition, personkarakteristik. tema (som ved novelleanalyse, analysematerialet er bare billeder).

Sammen ser vi og analyserer kortfilmen "Caravan", som en fælles værkanalyse.

I grupper analyserer og fremlægger eleverne følgende kortfilm:


Freja, Fiona, Sophia: At döda et barn

Eda, Erva, Sila: Life is a bitch

Laura, Katrine, Ida, Juliane: In transit

Cecilie, Isabell, Freya: Hvor ligger Painfull City?

Amelie, Mathilde, Melanie, Liva: Ernst og lyset

Jasmin, Rebecca, Sofie, Simona: Nødsporet (Filmstriben)








Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriv om dig selv 20-08-2024
Kortfilm, pp, elevproduceret 27-08-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 7 Diskursanalyse

Eleverne indføres i diskursanalyse i danskfaget. Vi arbejder med følgende begreber og anvender dem på tekster og billeder:

Diskurs
Nodalpunkt
Ækvivalenskæde
Denotation/Konnotation
Hegemonisk diskurs
Antagonistisk diskurs
Flydende betegner
Dialektisk virkning: teksten virker på samfundet/samfundet virker på teksten

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Tove Ditlevsen: Paraplyen , novellesamling (VÆRK)

Vi læser Tove Ditlevsens novellesamling "Paraplyen" fra 1952.

Samtidig gennemgår vi følgende:
Den klassiske over for den moderne novelle.

Og gennemgår basal tekstanalyse med følgende elementer:
Hvad er en tekst - det udvidede tekstbegreb.
Hermeneutisk analyse, humanistisk fakultet.
Motivanalyse
Tema
Tid, sted, miljøanalyse
Personkarakteristik
Komposition
Fortællerrollen
Fremstillingsformer

Vi benytter materiale fra Håndbog i dansk (...)

Følgende noveller læses af alle (hele novellesamlingen):
Paraplyen
Katten
Min kone danser ikke
Hans mor
Nattens Dronning
En morgen i et villakvarter
En flink dreng
Det stædige liv
Aften
Depression


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Dokumentaren (Værk)

Forløb om dokumentaren som genre.
Vi skal arbejde med de forskellige typer af dokumentar og forstå, at selv om genren er en faktagenre, bruges fiktionens virkemidler i udstrakt grad. En dokumentar er langtfra altid så objektiv som muligt. Den har ofte en journalistisk vinkling og en fortællemæssig vinkel, som man skal kunne aflæse for selv at kunne tage kritisk stilling til, hvad man bliver præsenteret for at sagsområder eller portrætter m.v.
Klassen analysere "Herlufsholm" skriftligt, i grupper arbejder klassen med forskellige typer af dokumentarfilm, mhp. genrebestemmelse.

Vi arbejder med følgende dokumentartyper:

Dybdeborende
Observerende
Deltagende
Poetiske
Dramatiserende

Fakta- og fiktionskoder (autenticitetskoder)

Filmiske virkemidler (repetition fra kortfilmsforløb)

Teori: Håndbog til dansk, Ole Schultz Larsen, Systime, 2015-16
Siderne 223-227


Dokumentarfilm:

Mirror (poetisk)

Den anden side (observerende)

The Wolfpack (observerende)

AFR (Mockumentary)

Herlufsholm, 1. skoledag, Anders Agger (dybdeborende, autoritativ)

Herlufsholm, TV2, 2022 (dybdeborende, autoritativ)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Jeppe på Bjerget, Holberg, Oplysningstiden (Værk)

I dette forløb læser vi om Oplysningstidens og dens idealer om fornuft, tolerance, videnskab. Om at træde ud af umyndighed og overtro og være herre over sig selv (Kant) uden at forkaste det hierakiske samfundssystem med Gud, Konge, adel, bønder. Vi taler om teleologi - Gud skabte verden og trak sig tilbage for at vi mennesker kunne forvalte den.
Vi taler om på hvilken måde Kaspar Rostrups filmatisering af Jeppe på Bjerget adskiller sig fra Ludvig Holbergs intention med komedien.
Eleverne remedierer Jeppe på Bjerget til eget værk.

Tekster:
Jeppe på Bjerget, akt. 1, 2 og 5 (1722)
Henrik Lyding, konferens, side og side
Oplysningstiden fra Systime
Oplysningtiden og Holberg fra "Alt om Holberg", hjemme side

Film: Jeppe på Bjerget, instruktør Kaspar Rostrup, 1981 (VÆRK)
Anmeldelse af Christian Lollikes Jeppe på Bjerget, Århus Teater, februar 2025
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Romantikken

Efter vi har arbejde med Oplysningstiden går vi nu videre med Romantikken. Fra fornuft til følelse. Vi arbejder med universalromantikken, nyplatonismen og nationalromantikken.
Fokus er på filosofien i de enkelte retninger samt på lyrikanalyse.
Vi ser "Vindens farver" som eksempel på panteisme og universalromantik.
Vi ser filmen "The Matrix" som eksempel på at leve i to verdener, fænomenernes og ideernes.  Efter sommerferien går vi videre med romantismen.


Følgende fagbegreber bringes i anvendelse:
Universalromantik, monisme, panteisme.
Nyplatonisme, fænomenernes verden, ideernes verden, længsel, eros, faldet, dualisme
Nationalromantik, folkeånd (Herder), nationallitteratur, folkedigtning, folkeeventyr, folkeviser (læses ikke i denne omgang), kulturrelativist, demokrati, folkestyre, folkehøjskoler.

Lyrik:
Baggrundstekst:
Hvad er lyrik?

Brugslyrik og centrallyrik
Billedsprog: metafor, symbol, sammenligning
Stilistik i øvrigt (udvalg): antitese,  trikolon, anafor, epifor, alliteration, assonans, retorisk spørgsmål, ironi, paradoks.



Tekster:
Baggrundstekst: I Håndbog til dansk litteraturhistorie, Systime, 2022, læses:
Romantik (1800-2870) s. 131-132
Universalromantikken s. 132-135
Den romantiske digtnings stil, s. 137-138
Nyplatonisme s. 140-141
Nationalromantik s. 142-149

Værker:
Adam Oehlenschläger: Guldhornene
Schack von Staffeldt: Indvielsen
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
F. S. Grundtvig: Langt højere bjerge
Filmklip fra: Pocahontas ”Vindens farver” fra filmen Pocahontas
Film: ”The Matrix”

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Essayet og den reflekterende artikel

Vi arbejder med essayet som genre ved at læse og og også selv at skrive "kunstneriske" essays. Dette gøres også for at forberede genren "den reflekterende artikel", som er en af de tre genrer i skriftlig dansk.
I essayet er der særligt fokus på at kunne identificere og selv at skrive henholdsvis konkret (udgangspunkt i noget oplevet, følt, sanset) og abstrakt (refleksion, tanker, filosoferen).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Nyhedsformidling og debat

I dette forløb arbejder vi med de professionelle medier, avisen og ser på de klassiske nyhedstyper og nyhedskriterier. Derudover sammenligner vi med sociale medier og diskuterer, hvilken rolle de spille i et demokratisk samfund, om det har forbedret samtalen eller forværret den? (Tør vi overhovedet ytre os længere?). Vi sammenligner en leder (opinionsstof) og en nyhedshistorie, ser på vinkling i en artikel om en ungdomsskole. Karakteriserer det journalistiske sprog.

Tekster:
Fra "Håndbog i dansk"  s. 198-227:
Hvad er en avis
Avistyper
Stofområdet
Samfundsområder
Habermas offentlighedsmodel
De fem nyhedskriteier
Kilder
Vinkling
Avisens genrer
Nyhedsjournalistik
Meningsjournalistik
Nyhedstrekant
Nyhedskriterier
Journalistisk sprog
Fake news

Fra "Perspektiver i dansk":
S. 292-297
Hvem bestemmer, hvad vi taler om?
Gatekeeping, gatewatching
Offentlighed og demokrati (om sociale mediers rolle i samfundet)
Fake news

Artikler m.m.:
Leder: Forsvar uden plan; leder fra Politiken d. 26.9.2025
Nyhed: Droner over Danmark: Det kræver helt nye teknologier; Politiken d. 28.9.2025
Nyhed: Endnu en nat med droner; Ekstrabladet d. 29.9.2025

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Lyrik og autofiktion (VÆRK)

Vi starter med at læse sangtekster, som klassens elever selv har valgt.
Derefter læser vi digte af Jørgen Leth og forsøger at skrive et digt selv, som efterligner hans stil. Som værk læser vi Yahya Hassans digtsamling "Yahya Hassan", hvor vi bl.a. arbejder med semantiske skemaer og ords denotation/konnotation. Vi analyserer et digt grundigt sammen og læser flere sammen, og til sidst analyserer og fortolker eleverne to og to et digt, som de fremlægger for hinanden i samtalecirkler. Fokus er selvfølgelig på analyse af lyrik, form og indhold, herunder bunden/ubunden form, brugslyrik/centrallyrik, stilistiske virkemidler som f.eks. anafor, epifor, enderim, alliteration, assonans, antitese, metafor, besjæling, personifikation, symbol.

Autofiktion og selvbiografi bliver en del af dette forløb, for at kunne placere Yahya Hassan og Jørgen Leth i denne forståelsesramme - hvad vil det sige at skrive om sig selv? Hvad er fiktion og hvad er fakta? Hvordan iscenesætter forfatteren sig selv? Offer, bøddel, medløber? Hvorfor skriver man det, hvorfor læser man det?


Tekster:
Jørgen Leth: Det bliver væk (autofiktion)
Yahya Hassan: Yahya Hassan (VÆRK) (Autofiktion) (2014)
• En folkevise – "Elverhøj" - middelalder og romantik
• Steen St. Blicher: Snart skal jeg væk…  romantik - poetisk realisme (1838)
• Emil Aarestrup: Angst  (1838) og Der er en afgrund (1838)  - romantisme
• Johannes V. Jensen – På Memphis Station (1906) - modernisme
• Tom Kristensen - Vestergade 1924 - Ekspressionisme
Rudolf Broby Johansen: FORÅRET KOMMER TIL CAFEEN (1922) - ekspressionisme
• Klaus Rifbjerg – Livet i badeværelset (1960)- konfrontationsmodernisme

Tekster, som eleverne har valgt selv:
Tessa: Ben
Ukendt kunstner:
Tobias Rahim:
Lamin:
Kim Larsen:
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Digt, Jørgen Leth 17-11-2025
Skriftlig danskopgave 15-12-2025
Skrivedag 06-01-2026
Terminsprøve 23-02-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Realisme-modernisme

I dette forløb læser vi forskellige forfattere i et litteraturhistorisk lys, hvor vi samtidig arbejder med begreberne modernisme og realisme. Fokus på analyse og fortolkning i øvrigt, samt, vigtigt, impressionistisk skrivestil som en del af det moderne gennembruds naturalisme og realisme samt minimalistisk skrivestil, eksemplificeret ved Helle Helle, her trækkes samtidig parallel tilbage til impressionismen.


Tekster:
En lille replik, af Herman Bang (1890)
Herman Bang: Foran alteret (1880)  - impressionisme, naturalisme
Martin A. Hansen: Agerhønen (1947) - Heretica modernisme
Karen Blixen: Ringen (1958)
Vita Andersen: Hun ser godt ud (1977) (lyrik, knækprosa) fra digtsamlingen , "Tryghedsnarkomaner". Socialrealisme
Helle Helle i "Noter" , interview om minimalismen
Lex.dk: om Minimalismen
Litteraturens Veje: om minimalismen
Helle Helle: Fasaner, fra novellesamlingen "Rester" (1996) Realisme, minimalisme
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Skriftlig danskopgave, den sidste 16-04-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer