Holdet 3u DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Klima - argumentation og retorik
Titel 2 Fortællinger om syndefald
Titel 3 Det moderne gennembrud
Titel 4 Intro til det absurde.
Titel 5 Værk #2. Undergange - apokalypser i litt. og medie
Titel 6 Økolitteratur og natursyn
Titel 7 Diskurs
Titel 8 Værk #3. Den iscenesatte virkelighed
Titel 9 Værk #4. Eventyr og metode
Titel 10 Under overfladen - Grønland i litteratur, sprog ..
Titel 11 Værk #5. Romantikken
Titel 12 Realisme og modernisme
Titel 13 Journalistik - Mediacamp
Titel 14 Politikere på sociale medier
Titel 15 Nytårstaler
Titel 16 Kortfilm
Titel 17 Værk #6. Stemmer fra kanten
Titel 18 Eventyr og metode

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Klima - argumentation og retorik

Forløbet er et sprogligt forløb, hvor fokus er på analyse af argumenterende tekster omhandlende klima(retorik). Eleverne har overordnet diskuteret spørgsmål som, hvordan sætter vi bedst klimaet på dagsordenen? Hvilken retorik virker bedst for at få folk til at tænke anderledes, ændre holdninger og ændre deres adfærd? I forløbet har eleverne arbejdet kreativt med en klimaordbog og en klimatale, skrevet debatindlæg og afsluttet med en debatterende artikel om klimaretorik.


Faglige mål i forløbet:
· Få kendskab til fakta overfor fiktion
· Kende til forskellige former for taler – og selv kunne skrive og fremføre en tale i grupper
· Kende til og kunne anvende forskellige appelformer
· Forstå og anvende Toulmins simple og udvidede argumentationsmodel
· Argumenttyper
· Kunne identificere både appelformer og argumenter i reklamer, taler samt i kronikker
· Kunne skrive en debatterende artikel


Tekster i forløbet
- Birgitte Darger mfl.: ”Begreb om dansk” s. 95-100
- Søren Vrist Christensen video om Retorik og argumentation: Retorik og argumentation: Appelformer - etos, logos og patos
- Håndbog til dansk, Systime - om Toulmins argumentationsmodel samt argumenttyper
- Lærerproduceret materiale: liste over retoriske virkemidler (dramatiske figurer, gentagelsesfigurer og modsætningsfigurer)
- Rune Lykkebergs tale til Folkets Klimamarch: »Vi er samlet, fordi vi har ret«, Information.dk, 2019
- Laura Vinstrups tale ved klimastrejken Fridays for Future 2019, dansketaler.dk, 2019
- Kommentar: Marianne Haahr: Klimaforandringer falsk varebetegnelse, Information.dk, 2014
- Kronik: Jesper Møller Grimstrup: Klima(s)krig: Den globale opvarmning er en eksistentiel trussel mod menneskeheden, Jyllands-Posten.dk, 2018
- Artikel: Britta Søndergaard: ”Dommedagsvarsler om klimaet gør os handlingslammede” Kristeligt Dagblad, 2019
- Kronik: Theis Ørntoft: Klimakampen er slut - vi tabte. Nu begynder kontroltabet, Politiken, 2023
- Letz Sushi "Saml plastik i naturen og byt til sushi! Vær med til Pant Z Dag d. 18. september 2021 hos LETZ SUSHI" (2021). Reklamefilm.
- Kohberg "Vi er bagere" (2019). Reklamefilm.
- P3 kampagnesvideo #BlivVed (2017)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Fortællinger om syndefald

Et kort litterært forløb med fokus på at introducere eleverne for grundlæggende tekstanalyse. Vi har fokuseret på fortællerforhold, personkarakteristik, miljø og komposition. Eleverne har arbejdet med intertekstualitet som litterært virkemiddel. Derudover er eleverne blevet introduceret for syndefaldet som litterært motiv, primært i betydningen overgang fra barn til voksen.

Faglige mål
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
- tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme
- fra dansk litteraturs kanon: Karen Blixen
- litteraturanalyse og -fortolkning
- litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer

Materiale
- ”Syndefaldet” om syndefaldet som litterært motiv i Perspektiver i dansk (iBog)
- Syndefaldsmyten i Biblen, 1. Mosebog, kapitel 3
- ”Drivhuset” af Anders Bodelsen (1965)
- ”Ringen” af Karen Blixen (1958)
- ”More fruit than before” All-bran reklame med brug af syndefaldsmotiv
- ”Myggestik” af Lotte Kirkeby (2016)

Arbejdsformer
- Læreroplæg, tekstlæsning, gruppearbejde, skriftligt arbejde individuelt og i grupper
Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det moderne gennembrud

Et litteraturhistorisk forløb om det moderne gennembrud i forbindelse med DHO. Forløbet har også indeholdt et selvstændigt skriftlighedsforløb med henblik på det skriftlige arbejde i DHO’en. Eleverne er derudover blevet introduceret til den analyserende artikel.

I forløbet er eleverne blevet introduceret til de vigtigste kulturelle strømninger og historiske begivenhederne i perioden 1870-1910. Eleverne har stiftet bekendtskab med stilarterne realisme og impressionisme, samt det folkelige gennembrud. I forbindelse med værklæsningen af ”Et dukkehjem” har vi beskæftiget os med komposition i dramaer, replikker og regibemærkninger.

I skriftlighedsforløbet har eleverne arbejdet med ”de syv snubletråde” fra bogen ”Skriv dig frem” (2019) for at lære god skriftlig praksis.

Faglige mål:
- anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
- demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
- demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.

Kernestof:
- Et værk med tilknytning til det litterære område
- Tekster fra 1800-tallet, herunder realisme
- Fra dansk litteraturs kanon: Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø

Tekster:
- ”Naadsensbrød” af Henrik Pontoppidan (1887)
- ”Lønningsdag (En Idyl) af Martin Andersen Nexø (1990)
- ”Engelske socialister” af Holger Drachmann (1872)
- ”Arbejderen” af Johannes V. Jensen (1906)
- ”Den sidste balkjole” af Herman Bang (1887)
- Værk: Et dukkehjem af Henrik Ibsen (1879)
- ”Et dukkehjem”, 1. akt som dansk TV-teater (1974)

Baggrunds- og perspektiveringsstof:
- Læreroplæg om Det moderne gennembrud, sædelighedsfejden, realisme og impressionisme
- 1800-tallet på vrangen, afsnit 6 https://www.dr.dk/studie/historie/1800-tallet-pa-vrangen
- Uddrag af Sex med P3: Bodycount
- Uddrag af SKAM sæson 1, episode 11

Arbejdsformer:
- Læreroplæg, tekstlæsning, gruppearbejde, skriftligt arbejde individuelt og i grupper
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Intro til det absurde.

Vi lægger ud med to digte med besjæling af genstande. Eleverne arbejder med at fotografere en genstand, som de så skal besjæle med efterfølgende kreativ skriveøvelse, en lille tekst med den besjælede genstand, som klassen skal gætte. Dernæst læses Klaus Rifbjergs digt: "Livet i badeværelset" (KONFRONTATION, 1960), og vi arbejder med den originale forside.
Herefter arbejder vi med Pablo Picasso: "Enfant dans sa voiture, February 20, 1949" med henblik på at sætte de første ord på modernismens opgør med traditionen i form af provokation, det forvrængede udtryk, det manglende centralperspektiv og udvidelsen af virkeligheden. Dette er optakt til Peter Seebergs novelle: "Hjulet" (1962), hvor vi har fokus på elevernes undren, og de spørgsmål de stiller til teksten. Hovedpersonens forskellige følelsesmæssige faser bliver omdrejningspunktet for spørgsmålet, om hovedpersonen er en lykkelig mand i slutningen af novellen. Sisyfos-myten omtales kort, og eleverne forholder sig til, hvad der giver mening i deres eget liv.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Værk #2. Undergange - apokalypser i litt. og medie

Udgangspunktet er  "Undergange - apokalypser i litteratur og medier" (Dlf. 2021, Sune Weile og Mia Bang Nedergaard). Klassen arbejder med "Introduktion: hvad nu hvis verden går under?", "Religiøse undergange" og i den forbindelse læses uddrag af "Vølvens spådom" og "Johannes' Åbenbaring" med henblik på at finde de forskellige undergangsmotiver og samtale om forskellige forståelser af undergangen, ligheder og forskelle samt den cykliske og den lineære komposition. Halvdelen af eleverne arbejder desuden med H. C. Andersens fortælling: "Fugl Føniks" (1850), og halvdelen af eleverne arbejder med Michael Strunges digt "Det kommende" (1978). Eleverne fremlægger for hinanden.
Dette er optakt til værklæsningen af Peter Adolphsen: "År 9 efter Loopet". Vi ser klip med Peter Adolphsen på DTU og vi hører ham læse begyndelsen af romanen højt. Som introduktion hører vi podcasten fra Third Ear, Politiken 2017, "Enden er nær" og vi ser lille video "Palle alene i verden"
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Økolitteratur og natursyn

Vi har i forløbet fokus på klima, miljø og natur. Vi tager udgangspunkt i Informations Interview med forfatteren Rasmus Daugbjerg fra den 14. juli 2023: "Trolden er en trold, men også et spejl". I den forbindelse tar vi på troldejagt i skoven og eleverne optager film og eller lyd og vælger et fokus f.eks. på det eventyrlige/magiske i naturen, naturens kræfter, menneskets indflydelse på naturen eller andet.
Dernæst inddrages  netudgaven af Litteraturens Huse og vi hører  Matin Rohr Gregersen fra Ålborg Universitet tale om "Antropocæn og posthuman litteratur", "Den materielle drejning" og eksempler på "Økolitteratur", herunder de tre kategorier - økocentrisk naturdigtning, miljø- og klimakriselitteratur og økologisk kropslitteratur.
Vi tilføjer Informations Bogtillæg: "Når et højtryk rammer litteraturen" og  "Klimakrisen er også en forestillingskrise, men litteraturen kan hjælpe os" fra Dagbladet Information den 4. oktober, 2019. I artiklen skriver Gregers Andersen blandt andet om fem forestillingsformer, som klimalitteraturen beskæftiger sig med. Vi arbejder med Bogtillæggets to digte af Rasmus Nikolajsen: "Og regnen falder på mig" - og Siri Ranva Hjelm Jacobsen: "Hvad jeg ved om at drukne." Der arbejdes i dialogcirkler med Morten Søndergaards digt: "Bourdieu i køkkenhaven" (2008).
Herefter læser vi uddrag af Charlotte Weitzes roman "Den afskyelige" (2016), og vi beskæftiger os kort med Thomas Vinterbergs nye klimaserie "Familier som vores" (2024), hvor vi ser uddrag af første afsnit.
Herefter læses uddrag af Silja Hendersons værk: "1,7 PIPPING POINT" (2018). Vi undersøger Silja Hendersons  hybriddigte sammensat af  brudstykker af forskelligt materiale hentet fra forskellige medier, leksikonopslag, ekspertudsagn på dansk og engelsk, og egne tekststykker, digte, hvor hun går helt tæt på barnets oplevelse af verden og den voksnes refleksioner over den globale klimasituation, flygtningekrisen og det personlige ansvar. Eleverne holder oplæg om de udvalgte digte/passager.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Diskurs

Forløbet er et overvejende sprogligt forløb, hvor særligt fokus er på diskursanalysen. Eleverne har arbejdet med at analyse med diskursanalysens begreber; nodalpunkt, ækvivalenskæde, differenskæde, hegemoni og antagonisme. Dertil kommer antagonismeparrene; ude-inde, oppe-nede, før-efter, højre-venstre samt begreberne konnotation og flydende betegnere.

Eleverne har arbejdet kreativt med at producere egen tekst med en tydelig hegemonisk diskurs. Som afslutning på forløbet har eleverne skrevet analyserende artikler, hvor sprog og diskurs skulle analyseres i to krigstaler.

Materiale
- Kap. 4.11 "Diskursanalyse" Fra Håndbog til dansk
- "Sprog skaber verden" fra Litteraturportalen
- "Antagonismepar fra 'Diskursanalyse i dansk', Systime.
- Sundhedsstyrelsens kampagnevideo  "Et godt liv uden røg" (2013)
- Marlboro-mand
- "Jeg tabte kæben, da en ældre, mandlig kollega kaldte mig "stor pige"", Signe Larsen, kommentar, Femina (2024)
- Jens Paaske Klausens tale ved demonstration for Minkskandalen (2024)
- H.K.H Kronprins Frederiks tale ved gallataffel i anledning af H.M Dronningens 50-års regeringsjubilæum
- Mette Frederiksen "Demonstrationstale efter Ruslands invasion af Ukraine" (2022)
Volodomyr Zelenskyj tale ved arrangementet "Et lys i mørket" (2022)
Indhold


Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Krigstaler - del 1 29-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Værk #3. Den iscenesatte virkelighed

Forløbet er et medieforløb med fokus på dokumentaren som genre. Det er et mål med forløbet, at eleverne kan demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret, kritisk og analytisk til mediebilledet.

I forløbet introduceres eleverne til fakta- og fiktionskoder, dokumentarfilmens fremstilling af virkeligheden (herunder det iscenesatte overfor det autentiske), brugen af filmiske virkemidler samt dokumentarens forskellige fortælleform. Eleverne har set dokumentarserien "Skjold og Isabel - det første break-up" og arbejdet med denne som værk. Eleverne har fremlagt deres analyser af de forskellige afsnit for hinanden.

Som en del af forløbet har eleverne arbejdet med skriftlig formidling af levende billeder i en analyserende artikel.

Teori:
- "Håndbog til dansk", Systime og Dansklærerforeningens Forlag (2015). Red. Af Ole Schultz Larsen. S. 223-227 + 293-305
- Systime, Den iscenesatte virkelighed "Dokumentar".
- "TV! TV! TV! Den iscenesatte virkelighed", episode 24, DR (Min. 0-20)

Medietekster
- Uddrag af "25 år og borgmester - job eller venner", DR (2018)
- Uddrag af "Tessas hævn", DR (2024)
- VÆRK: Emil Næsby Hansen: "Skjold og Isabel - det første break-up" (2018)'
- Uddrag af  "Hunkøn" (1. afsnit, 1. sæson), DR (2018)
- Uddrag af "Jeg vil ikke være pige, mor", DR (2019).
- Uddrag af "Pengejægerne" (2021).
- Uddrag af: Jørgen Leth (1982): "66 scener fra Amerika"
- Uddrag af "Historien om Danmark" afsnit 3, DR 2017  
- Uddrag af "Med døden til følge" (2011) ”
Uddrag af "Bjergene - sorg, savn og superhelt", DR (2023)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Værk #4. Eventyr og metode

Beskrivelse
Forløbet har været et litterært forløb med det eventyrlige som omdrejningspunkt. I forløbet har der været læst tekster fra den mundtlige fortælletradition (folkevise og folkeeveentyr) samt fra den skriftlige tradition (kunsteventyr samt moderne, eventyrlige tekster). Eleverne har arbejdet med genretræk for både folkeviser samt eventyr og desuden arbejdet med forskellige metodiske læsninger og fortolkninger. Som afslutning på forløbet har eleverne lavet en litterær samtale i podcastformat med en litteraturanalyse.

Teksterne er læst som et tematisk værk, da alle læste tekster tematiserer overgangen fra barn til voksen.

Tekster
Folkeviser: Harpens Kraft, Jomfruen i Fugleham
Folkeeventyr: Mor Hulda, Kong Lindorm, Den lille Rødhætte
Kunsteventyr HCA: Hyrdinden og Skorstensfejeren (1845)
Moderne eventyr: Karen Blixen "Ringen" (1958), Kaspar Colling Nielsen "Hr. Fissen" (2019)

Desuden "Totte rydder op" af Gunilla Wolde med eksemplariske, metodiske læsninger af Tony Søndergaard Andersen (2022) samt podcast om "1: Hyrdinden og skorstensfejeren" udgivet af "Ind i sjælen - ud i verden" (2020).


I analysen af teksterne anvendes forskellige metoder:
- Den psykoanalytiske metode med inddragelse af Freuds personlighedsmode. Eleverne får udover personlighedsmodellen også kendskab til følgende begreber: drifter og symboler.
- Den socialhistoriske og den feministiske metode, hvor protest og undertrykkelse kommer til udtryk i teksterne.
- Den strukturalistiske metode, som den kommer til udtryk i forskellige modeller: Kontraktmodellen, aktantmodellen og grundstrukturmodellen.
- Biografisk metode
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Under overfladen - Grønland i litteratur, sprog ..

I forløbet har vi arbejdet med fremstillinger af Grønland og grønlændere i litteratur, sprog og medier. Motivationen for forløbet har været, at danske unge ved for lidt om Rigsfællesskabet, herunder Grønland, og samtidig har Grønland været  højaktuelt i denne periode. Eleverne har arbejdet med diskurser om Grønland og grønlændere - herunder eskimoisdebatten - og de har desuden skrevet en debatterende artikel i forløbets afslutning om brugen af ordet "grønlænderstiv".

Medieperspektiveret har været at analysere filmiske virkemidler i et uddrag af "De unge grønlændere", og så har klassen set "Grønlands Hvide guld", hvor de har arbejdet med modtagelsen af dokumentaren.

Det litterære perspektiv har eleverne læst litteratur af både danske og grønlandske forfattere og kigget på forskelle på det danske og det grønlandske blik på Grønland. Teksterne har været romanuddrag, lyrik og essayistiske tekster. Desuden har eleverne berørt postkoloniale begreber.

Tekster i forløbet
- Satiretegninger Eskimois-debatten
- Debatindlæg. Jesper Hansen: "Er det krænkende at kalde en is Eskimo?", Nordjyske.dk (2020)
- Uddrag af chat "Tæt på" d. 3. september, 2020 (DR)
- "Postkolonial litteratur og kunst", Litteraturportalen, Systime.
- "Fakta om Grønland", Levende Grønland (2025)
- Jessie Kleemann "Tulukkat, ravnene - taler de til os?", DanskNoter (2023)
- Romanuddrag af Niviaq Korneliussens "Blomsterdalen" (2020)
- Romanuddrag af Peter Høeghs "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (1992)
- Niviaq Korneliussens takketale ved Nordisk Råds Litteraturpris (2021)
- Ludvig Holberg: "Epistel 350" om Grønland (1754)
- Uddrag af Knud Rasmussens "Snehyttens Sange, en arktisk Hilsen til danske Digtere" (1930)
- Tom Kristensen "Det er Knud, som er død" (1933)
- Minds of 99 "Det er Knud, som er død" (2014)
- Regeringen "Diskrimination mod grønlændere i Danmark - et overset problem (2025)
- Marianne Rathje "Sprogforsker: Pludselig viser danske journalister mere respekt, når de skriver om Grønland", Politiken (2025)
- Uddrag af "De unge grønlændere", afsnit 1, DR (2018)
- DR "Grønlands Hvide guld" (2025) + elevernes egen søgning på modtagelse
- TV2 Echo: "Echo spurgte danskerne, hvor meget de ved om Grønland" (2025)
- Foreningen Grønlandske Børn: "Forforståelse, nysgerrighed og fordomme" (2015)
- Interview med Nauja Lynge om ordet grønlænderstiv (Radio IIII, 2025)
- Leder i Information, Rune Lykkeberg "’Grønlænderstiv’ står i Den Danske Ordbog af den enkle grund, at det bliver brugt på dansk (2017)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Værk #5. Romantikken

Forløbet er et litterært og litteraturhistorisk forløb. Fokus er på romantikken, hvor eleverne arbejder med følgende begreber og understrømninger: universelromantik, romantisme, nationalromantik, panteisme, digtergeni, romantiske motiver, organismetanken og idealisering. Desuden har eleverne berørt arbejdet med metrik.
Der er dog særligt fokus på nationalromantikken som litteraturhistorisk periode samt på analyse af fædrelandssange. Fædrelandssangene analyseret skal samtidig forstås som et lyrisk værk, fordi det er tekster udvalgt med et særligt tema for øje (fædrelandskærlighed), samme genre (lyrik) og udgivet i samme periode (romantikken). Eleverne har arbejdet med moderne tekster om Danmark som perspektivering.

Undervejs har eleverne arbejdet kreativt med at skrive en nationalromantisk strofe og har arbejdet med fædrelandssange på norsk og svensk.

Afslutningsvist i forløbet har eleverne valgt mellem at debatterende artikel eller analyserende artikel i emnet.

Tekster
- "1800-1870: Romantikken". Fra Litteraturhistorien på tværs, systime
- "Periodenoter romantikken". Fra Litteraturportalen
- Værk
○ Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1805)
○ H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850)
○ Adam Oehlenschläger: Der er et Yndigt Land (1819)
○ Steen Steensen Blicher: Kær est du, Fødeland (1814)
○ N.F.S Grundtvig: Danmarks Trøst (1820)
○ Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette Landet (1859) - norsk
○ Richard Dybeck: Du gamla, Du fria (1844) - svensk
- Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838)
○ Som perspektivering: Michal Strunge: DER ER ET YNDIGT LAND (1980)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Realisme og modernisme

Forløbet har været et litterært forløb med fokus på strømninger i det 20. århundrede. Eleverne har arbejdet med de overordnede genretræk ved realismen og modernismen og arbejdet med forskellige undergenrer ved begge ismer: folkelig realisme, socialrealisme, hereticamodernisme, 60'er modernisme/konfrontationsmodernisme, eksistentialisme (særligt fokus på Camus'),  nyrealisme og ekspressionisme. Forløbet har haft et særligt fokus på moderniteten, som den udfolder sig i årene 1920-1968 med afsæt i Dansklærerforeningens udgivelse "Modernitetens sammenbrud". Eleverne har læst lyrik og noveller og udover dansksprogede tekster har eleverne læst verdenslitteratur i oversættelse.

Formål
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund

Metode
Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• anvendelse af relevante litterære metoder – litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• tekster gennem kreative arbejdsprocesser
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• billedanalyse

Materialer
- Billede: Edgar Degas: L´Attente (1879)
- Billede: Pablo Picasso: Les Demoiselles (1907)
- Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag - En idyl” (1900)
- Franz Kafka: "Forvandlingen" (1915)
- Tom Kristensen: ”Nat i Berlin" (1921)
- R. Broby-Johansen: "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" (1922)
- R.Broby-Johansen: "Odalisk - skønhed" (1922)
- James Joyce: uddrag af "Ulysses" (1922)
- Bodil Bech: "Skriget" (1934)
- Hans Kirk: uddrag af "De ny Tider" (1939)
- Martin A. Hansen: ”Agerhønen” (1947)
- Klaus Rifbjerg: "Røntgen" (1960)
- Peter Seeberg: ”Hullet” (1962)
- Tove Ditlevsen: "Angst" (1963)

Teori
- Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: "1890-2000 : Modernisme og realisme" i "Litteraturhistorien på langs og på tværs " (sidetal s. 138-166). Systime (2014)
- Liselotte Henriksen: "Eksistentialisme i dansk - Fra Kirkegaard til Sonnergaard" s. 9-10,  12,  40-45, Systime (2017)
- Jensen mfl: "Modernitetens sammenbrud - dansk litteratur 1920-1968" s. 5-10, s. 16-21, Dansklærerforeningens Forlag (2024)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Journalistik - Mediacamp




Forløbet har været et medieløb med fokus på journalistik og nyhedsformidling. Eleven har under SDU deltaget i konkurrencen "Mediacamp" og har arbejdet med nyhedsartiklen, reportagen og portrættet som  genre - både produktivt og analytisk. I det produktive arbejde har eleverne i mindre gruppe lavet idegenering, research, interview mv. forud for at de har skrevet deres nyhedsartikel, reportage og portræt. Eleverne har løbende modtaget feedback og har arbejdet aktivt med målgruppe og nyhedskompasset og produceret metabeskrivelser af egne produkter. Forløbet kan derfor også ses som elevernes obligatoriske skriftlighedsforløb i 3g.

Eleverne har arbejdet med informerende journalistik overfor opinionsjournalistik. Ift. nyhedsartiklen har eleverne arbejdet med: nyhedstrekant, nyhedskriterier, objektivitet, hv-spørgsmål, kilder og vinkling. For reportagen har fokus været på sproglige virkemidler og kendetegn som, at journalisten er ude på stedet og sanser og oplever, herunder journalistens rolle, jeg'et og elementer af det subjektive i spil.
Desuden er arbejdet med avislayout; rubrik, underrubrik, brødtekst, mellemrubrik, figurer, faktaboks, byline.
Yderligere har vi forholdt os til mediehistoriske udvikling fra den trykte til den digitale avis.
Forløbet er blevet afsluttet med mundtlig eksamenstræning med to Eriksen-tekster.

Tekster
- Mads Randvid og Mimi Søsrensen. s. 4-9 om nyheder i "Forløbsbog: Krig og kærlighed i nyhedskredsløb"
- Fra SDU teoretiske videoer om: kilder, vinkling, nyhedskriterier, nyhedskompasset og målgruppe
- Om genrer: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3483 (besøgt dec. 2025)
- Om reportagen: https://www.gymdansk.dk/den-klassiske-reportage.html (besøgt dec. 2025)
- Anders Legarth Smidt: "Emil stod oprejst 72 timer i træk, da han blev indlagt, men vil gerne lære at sidde ned", Politiken (2020)
- DR: "Ryd forsiden - Dødstrusler og deadlines" (2019)
- Casper Lindbjerg Greve, DR: "Hus styrter sammen under gravearbejde i Tyrkiet", 17/2-2023
- Vindertekster fra Mediacamp 2024 - eksempel på nyhed, portræt og reportage
- Ritzau, Berlingske: ” Opereret Eriksen er udskrevet og har besøgt landsholdet” (2021)
- Jeppe Laursen Brock, Politiken: ” »Simon er lige præcis, som han reagerede i den situation«: Verden rundt hylder de kaptajn Kjær for stort lederskab på en traumatisk aften” (2021)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Politikere på sociale medier

Ultrakort forløb om politikere på sociale medier. Der er arbejdet med Goffmann og Meyrowitz' begreber om iscenesættelse (frontstage, backstage mv.). Eleverne har analyseret forskellige partileders brug af sociale medier Instagram og fremlagt pointer i matrixgrupper.

Tekster
- "Politikere på sociale medier" fra Dansk i tiden, Systime
-"Bidt af Borgen", min. 0-15 af Episode 5. Podcast, Altinget. (2022)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Nytårstaler

Forløbet har været et repeterende, sprogligt forløb med analyse af årets nytårstaler. Fokus har været på talegenrer, kommunikationssituation, sprogfunktioner, argumentation, argumenttyper, retoriske virkemidler, sproglige billeder og et lille drys diskursanalyse.

Tekster  i forløbet
- Kongens nytårstale 31. december 2025
-  Statsminister, Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2026
- Børnenes nytårstaler 2026, Unicef, https://www.unicef.dk/national/boernenes-nytaarstale/?srsltid=AfmBOoqm_tG4n4ZDLLqsUYpP0zlO-wO2BUGL4Xi7WFTKyWbEgsKRN2sf
- APHACAS nytårstale fra DR Deadline 2026
- Michael Schøts nytårstale, 1. januar 2026
- "Argumenttyper" fra Mundtlighed i dansk, Systime.
- "Nytårstalen som genre" fra Emu.dk.  
"Sprogfunktioner" fra Dansk i tiden, Systime.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Kortfilm

Forløb har introduceret kortfilm som genre, herunder undergenrer og eleverne har arbejdet med Richard Raskins 7 parametre for kortfilm. Desuden har eleverne arbejdet med filmiske virkemidler, komposition, fremdrift og analyse af personer. Eleverne har ligeledes set en novellefilm. Eleverne har i forløbet lavet matrixarbejde, posteranalyse og afsluttet med mundtlig eksamenstræning.

Film i forløbet:
- "Til døden os skiller" af Martin og Michael Vrede Nielsen (2010)
- "Ude i Skoven" af Lisa Svelmøe (2013)
- "Walter & Alma" af Thomas Levin (2017)
- "Ivalu" af Anders Walter (2023)
- "Kitchen sink" af Alison Maclean (1989)
- "Tyren" af Julie Bille (2003)

Materiale:
- Film i dansk, indledning s. 12, 14-17
- Materiale om Raskins parametre
- Levende billeder, grundbog i mediefag, Systime 2007-2013, s. 12-36
Om dramaturgi fra Håndbog i dansk 4. udg, Systime 2015-17, s. 332-337
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 17 Værk #6. Stemmer fra kanten

Forløbet har været et litterært forløb, hvor de har arbejdet med analyse og fortolkning af lyrik, noveller og romanuddrag. Teksterne har det til fælles, at det er forskellige stemmer fra kanter, der kommer til orde. Der har været særligt fokus på klasse, herunder Bourdieus kapitaler, men også etniske minoritetsstemmer. Eleverne lavede indledningsvist

I forløbet har eleverne genopfrisket det moderne gennembrud, men også arbejdet med nyere tendenser i dansk litteratur bl.a. autofiktion med udgangspunkt i materiale fra Selvfortalt. Herunder fokus på tre former for autofiktion, betydningen af dobbeltkontrakt og paratekst. Desuden har undervisningen haft fokus på, hvordan sprog skaber identitet og tilhørsforhold.

Forløbet er afsluttet med værklæsning af Amina Elmis digtsamling "Barbar", hvor eleverne har lavet en mundtlig videoaflevering.

Litterære tekster
Uddrag af Glenn Bech: "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet"  (2022)
VÆRK: Amina Elmi: Barbar (2023)
Thomas Korsgaard: Snak (2024)
Uddrag af Stine Aaskovs: Nøjsomheden (2022)
Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød (1885)
Uddrag af Knud Romers: Den som blinker er bange for døden (2006)


Andet materiale
- Om klassesamfundet: https://klassesamfund.dk/hvem-er-klasserne
- Mads Ananda Lodals Privilegietest fra "Upassende opførsel", Forlaget Solidaritet (2018)
- Om "Pierre Bourdieus kapitaler" fra "Den Store Danske"
- "Sproget i blokland" fra "Blokland - betonblokkenes litteraturhistorie, Systime (2025)
- Forfatterportræt af Knud Romer fra Forfatterweb.
- Debatindlæg "Den som blinker er bage for fantasien" af Gudmund Rask Pedersen, Kristeligt Dagblad (2007)
- Anmeldelse af "Den som blinker er bange for døden af Knud Romer" af Anny Skov Madsen, Litteratursiden (2006)
- Brev til Knud Romer fra Georg
- "Stedteori" fra "Norden i Skolen"
- Om "Autofiktion" fra "Selvfortalt" af Poul Behrendt og Mads Bunch  (2015)
- "Hvor ligger det barbariske henne?" af Birgitte Kjær, Politiken (2022)
- "Sprogrejser" af Louise Elly Meyer, Ud & Se (nov. 2023)

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 18 Eventyr og metode

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer