Holdet 3w DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/w (1w DA, 2w DA, 3w DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation, retorik og taler
Titel 2 Intro til lyrik og den analyserende artikel
Titel 3 DHO-forløb: Det moderne gennembrud
Titel 4 Sproget til debat
Titel 5 Værklæsning
Titel 6 Romantikken
Titel 7 Kortfilm
Titel 8 Nyhedsformidling
Titel 9 De litterære metoder
Titel 10 Faglig formidling
Titel 11 Dokumentaren som genre
Titel 12 Sonetten
Titel 13 Sprog på sociale medier
Titel 14 Eksistentialisme og modernisme/Motherlode
Titel 15 Skriftlighed
Titel 16 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation, retorik og taler

Hvordan overbeviser man forskellige målgrupper? Hvordan gennemskuer man andres argumentation? Og hvorfor er denne viden overhovedet relevant? Dette er nogle af de spørgsmål, vi vil undersøge og forsøge at svare på i forløbet om argumentation, retorik og taler.

I forløbet vil der blive arbejdet med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation. Der vil blive arbejdet med forskellige tekster og medier, men der vil være et særligt fokus på taler.

Formål
Fra lærerplanen til STX Dansk 2017
• udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt og skriftligt
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (…) med formidlingsbevidsthed
• anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (…) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere (…) ikke-fiktive tekster i alle medier
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• navigere, udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i alle medier (…).

Indhold
I forløbet undersøges med en sproganalytisk tilgang et genremæssigt varieret udvalg af tekst/medie-typer, herunder argumenterende tekster og taler. Her arbejdes metodisk med:
• sproglig analyse, fortolkning og vurdering
• retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
• produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed både skriftligt og mundtligt
• kommunikationsanalyse

Begreber der bliver gennemgået i forløbet:
• Appelformer (logos, etos og patos)
• Udvalgte Retoriske stilfigurer
• Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning)
• Denotation og konnotation
• Værdiladede ord
• Ordvalgsargumenter
• Høj og lav stil
• Læserbrevet som genre
• De tre talegenrer (Den informative tale, den politiske tale, lejlighedstalen)
• Ciceros pentagram (Emne, afsender modtager, situation og sprog)
• Arbejdet med talens fem faser

Tekster
Kampagnefilm: "BØRNEfonden skaber uddannelse": https://www.youtube.com/watch?v=_QKRd8ZxA2Y
Kampagnefilm: "Nature Is Speaking – Julia Roberts is Mother Nature" | Conservation International (CI): https://www.youtube.com/watch?v=WmVLcj-XKnM
Læserbrev: "DR snyder børnene" af Anne Møller Hjortshøj
Mette Frederiksens demonstrationstale efter Ruslands invasion af Ukraine 2022 (uddrag)
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020
Dronningens nytårstale 2023
Tessas nytårstale i Deadline 2020/21

Baggrundsmateriale
"Håndbog til dansk", s. 104-106, 147, 150-151, 154-155, 157-159, 166-167
Minamanual over retoriske stilfigurer (lærerproduceret) (6,5 sider)
"Faglige forbindelser i dansk", s. 195-200
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Intro til lyrik og den analyserende artikel

I dette forløb bliver eleverne introduceret til den lyriske genre og til den analyserende artikel. Eleverne skal i forløbet skrive deres første analyserende artikel.

Begreber i forløbet:
- Lyriske undergenrer (Det traditionelle digt, Det moderne digt, Brugslyrik, Centrallyrik, Interaktionslyrik)
- Sats (rolig sats, urolig sats)
- Faste rimmønstre: parrim (aabb), krydsrim (abab) og klamrerim (abba)
- Frie vers, ørerim, øjerim, indrim
- Retoriske virkemidler (gentagelser, modsætninger, dramatiske figurer, troper/billedsprog)


Tekster:
- Jeppe Aakjær: “Tyende-sang” (1909)
- Rudolf Broby-Johansen: ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” (1922)
- Emil Aarestrup: ”Angst”(1838)
- Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (1920)
- Edith Södergran: "Triumf att finnas till …" (1918) SVENSK

Baggrundsmateriale:
- Evald og Taber: "Lyrik - når sproget spiller", side 9-12, 16-21 og 60-63
- Lærerproduceret PPT om Edit Södergran og hendes lyrik
- Minimanual over retoriske stilfigurer (lærerproduceret efter "Håndbog til dansk")
- Lærerproduceret PPT om den analyserende artikel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 DHO-forløb: Det moderne gennembrud

DHO-forløb: Gennembrud fra 1870-1920

Vores fem overordnede områder:
- Det moderne gennembruds begyndelse – opgøret med romantikken (sammenligning af billeder fra romantikken og billeder fra det moderne gennembrud)
- Det manglende gennembrud på landet
- Arbejdernes gennembrud
- Borgerskabets familie - herunder kvindens kår
- Gennembrud for kvinderne – seksualitet

Derudover vil der indgå et skriftligt element, hvor vi træner den akademiske genre: indledning, analyse, citatteknik, referencer, diskussion.  

Tekster:
- Pontoppidan: ”Nådsensbrød”
- Holger Drachmann: "Engelske socialister"
- Martin A. Nexø: "Lønningsdag"
- Ibsen: "Et dukkehjem" VÆRK
- Amalie Skram: af "Constance Ring" (samtalen med præsten)
- Herman Bang: "Den sidste balkjole"
  

Billeder
- Christen Købke: Parti af Østerbro i morgenbelysning, 1836, SMK.
- Erik Henningsen: Sat ud, 1892.
- C. W. Eckersberg: Mendel Levin Nathansons ældste døtre, Bella og Hanna, 1820, SMK
- Emil Bærentzen: Familiestykke, 1828
- Christian Krohg: Malerinden Oda Krohg (kunstnerens hustru), 1886
- Elin Danielson-Gambogi: Ved tebordet, 1890, (udsnit)
- Jørgen Sonne: Landlig scene, 1848, SMK
- H. A. Brennekilde: Udslidt, 1889, Brandts
- P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857, SMK
- Christen Købke: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen ved Nørrebro, 1838, SMK
- Erik Henningsen: En agitator (en der forkynder politiske budskaber), 1899, Metalskolen Jørlunde
- Julius Exner: Digteren Christian Winther paa Spadseretur, 1869
- C.W. Eckersberg, Landskab med stente, Møn, 1810
- P. S. Krøyer: Fra Burmeister og Wains jernstøberi, 1885, SMK
- J.Th. Lundbye: 'Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde', 1847


Baggrundsmateriale:
- DR2: "1800-tallet på vrangen", afsnit 6. "Kulturkamp, kapitalisme og bordelromaner" (2007)
- Georg Brandes Indledning til emmigrantlitteraturen (uddrag)
- Larsen: "Håndbog til dansk - Litteraturhistorie", s. 171-175, s. 178-180 og s. 183-188
- Lærerproduceret PPT om kvindernes gennembrug og om dramagenren
- Liv Cæcillie Grønnow: "Det moderne gennembrud", Nationalmuseet 2013, side 26-28
- Herman Bang: "Impressionisme. En lille replik"
- "Litteraturhistorien på langs og tværs", afsnittet "Impressionisme som skrivestil og fortælleteknik"
- Forfatterweb om Herman Bang: https://forfatterweb.dk/oversigt/bang-herman


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Sproget til debat

Beskrivelse:
Forløbet vil have fokus på argumentationsanalyse i debatindlæg, der primært omhandler sproget og sprogets udvikling.
Gennem en repetition af Toulmins argumentationsmodel arbejder vi med argumentationsanalyse i praksis. Vi arbejder desuden med argumenttyper, kneb, sproglige virkemidler og konnotationer.
Vi skal arbejde med sproget i social kontekst (sociolingvistik) og diskutere, hvilken betydning sproget har for den måde, vi opfatter hinanden på (Herunder arbejder vi med den debatterende artikel)
Efter forløbet skal I:
kunne foretage argumentationsanalyse, kommunikationsanalyse og sproglige analyse af debatterende tekster.
Have en holdning til sprogets udvikling og kunne forholde jer til den på en objektiv og faglig måde.
Selv at kunne formulere debatterende tekster og kun anvende teorien til at styrke jeres egen argumentation.

Primær litteratur
Hanne Vibeke Holst, ”Du er fucking sexistisk, Niarn!”, Politiken, 13. november 2004
Niarn: ”Jeg er fucking realist, Hanne!”, Politiken, 20. november 2004
Niarn: ”Ryst din…”, fra Årgang 79, 2004
Christina Hilstrøm: "Flere undgår at bruge upassende ord: »Virkeligheden ændrer sig i takt med, at vi bliver mere globaliserede«", B.dk, 13. august 2020
Azra Hasanbegovic: "Ord skaber virkelighed - tag ansvar for dit sprog", Horsens Folkeblad, 28. januar 2020
Pernille Bendixen: "DF: Det er rystende, at Nationalmuseet fjerner ordet "eskimo" fra udstilling", Altinget.dk, 2. september 2020


Sekundær litteratur
”Håndbog til dansk”, side 102, 106-111, 157-159 og 163-167
Laswells kommunikationsmodel fra gymdansk.dk
Lærerproduceret begrebsark (4 sider)
Sociolingvistik fra gymdansk.dk: https://www.gymdansk.dk/sociolingvistik.html (3 sider)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Værklæsning

I dette forløb arbejder vi med romanen "Hvis der skulle komme et menneske forbi" af Thomas Korsgaard.
I bliver i forløbet introduceret til autofiktion, og vi repeterer vores viden om minimalisme.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Romantikken

I dette forløb får eleverne et indgående kendskab til den litteraturhistoriske periode romantikken og dens forskellige litterære strømninger: Universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik, Biedermeier og romantisme.
Vi vil undervejs undersøge, hvordan træk fra romantikken kommer til udtryk i dag.


Formål
• dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
• anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster
• dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i den øvrige verden
• demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund

Indhold
Her undersøges med en litteraturanalytisk tilgang et bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst. Der er fokus på romantikken, men der perspektiveres til nutidige tekster.

Der vil blive arbejdet med følgende strømninger under romantikken:
• Universalromantik
• Nyplatonisme
• Nationalromantik
• Biedermeier
• Romantisme


Metode
Her arbejdes metodisk med:
• litteraturanalyse og -fortolkning
• litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
• kreative arbejdsprocesser
• billedanalyse

Materialer
Tekster fra romantikken
Oehlenschläger: ”Guldhornene”
Staffeldt: ”Indvielsen”
H.C. Andersen: ”I Danmark er jeg født”
Grundtvig: "Langt højere bjerge"
Maleri:  Martinus Rørbyes maleri: ”Professor Fenger og hustru med datter” (1829)
Blicher: ”Sildig Opvågnen” (værk)
• Litteraturportalen: Oplæsning af ”Sildig Opvågnen”,  Link til oplæsning
Poe: ”Hjertet der røbede”

Perspektiveringstekster
• ”Vindens farver” fra filmen Pocahontas: Link: klip med Vindens farver
• Film: ”The Matrix”
• DF: Valgvideo 2007
• Isam B: ”I Danmark er jeg født”, 2007
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Kortfilm

I forløbet skal vi arbejde med kortfilmen som genre og træne analyse af filmiske virkemidler og Raskins parametre. Vi skal også arbejde med fremdrift, spændingselementer og personkarakteristik.
Eleverne skal desuden selv arbejde kreativt med fremstilling af kortfilm, hvor de skal inddrage deres nye viden om især Raskins parametre og filmiske virkemidler.

Eleverne skal derudover træne den analyserende artikel med fokus på levende billeder.

Formål
• analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster (her kortfilm)
• demonstrere kendskab og forholde sig reflekteret til mediebilledet i dag
• demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder (her ift. kortfilmsanalyse)

Efter forløbet skal eleverne kunne:
• analysere og fortolke filmiske virkemidler
• kunne vurdere kortfilm på baggrund af Raskins parametre
• kende kortfilmen som genre

Indhold
Begreber, der vil blive arbejdet med i forløbet:
• Films byggesten: Frame, indstilling, scene og sekvens
• Fortæller: synlig fortæller, usynlig fortæller, alvidende fortæller, personal fortæller, subjektiv fortæller (Point of view)
• Billedbeskæring: Ultranær, nær, halvnær, halvtotal, total og supertotal
• Perspektiv: Normalperspektiv, frøperspektiv og fugleperspektiv
• Klipning: Usynlig klipning (krydsklipning, elliptisk klipning, flashback og flash forward) og Synlig klipning (montageklipning)
• Kamera: Panorere, tiltning, håndholdt, travelling og zoome
• Belysning: Modlys, skygger, high key og low Key
• Farver: En varm farveskala (røde, gule, orange farver) og en kold farveskala (blålige, grønne, mørke nuancer)
• Symbolske billeder
• Lyd: Synkron og asynkron (underlægningsmusik og effektlyde)
• Raskins syv parametre
• Spænding og fremdrift: Konflikt, forhindringer, tidsfrister, forhalinger, varsler, suspense, surprise
• Set up – pay off
• Personkarakteristik

Metode
Her arbejdes metodisk med:
• medieanalyse og -fortolkning, herunder basale filmiske virkemidler
• produktivt arbejde med medieudtryk (eleverne laver deres egen kortfilm)

Materiale
Baggrundsmateriale
• ”Krydsfelt – grundbog til dansk”, Gyldendal, side. 310 og 329-338
• Materiale om Raskins parametre (3 sider)
• "Fokus - En grundbog i film, tv og video", 2. udgave, Gyldendal, side
• Håndbog i dansk, 4. udgave, Systime 2015-17, Ole S. Larsen, s. 335-336
• Lærerproducerede powerpoints

Kortfilm
• Marianne Olsen Ulrichsen: ”Kom” (1998)
• Anders Thomas Jensen: ”Valgaften” (1998) VÆRK
• Lisa Svelmøe: ”Ude i skoven” (2013)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nyhedsformidling

Eleverne skal i dette forløb stifte bekendtskab med den journalistiske genre (særligt nyhedshistorien og reportagen).
Remediering: omskrive en folkevise (Hr. Ebbes døtre) til en nyhedsartikel
Sidst i forløbet bliver eleverne introduceret til den reflekterende artikel

Fagligt fokus:
• Avistyper
• Stofområder (herunder Habermas´ offentlighedsmodel)
• Layout
• Nyhedskriterier
• Kilder og vinkling
• Komposition (Nyhedstrekant, Kommoden, fortælletrekanten, feature-hjulet, Hey-You-See?-So, Den tredje fortællemåde)
• Fake news og clickbait

Primær litteratur:
• ”Nygift kvinde dræbt af skud”, 24. september 2005 Politiken Sektion 1 Side 4 (2 sider)
DR.dk: ”Børneporno kan koste 1.004 unge drømmen om et job som pædagog eller fodboldtræner”, https://www.dr.dk/nyheder/indland/boerneporno-kan-koste-1004-unge-droemmen-om-et-job-som-paedagog-eller-fodboldtraener (2 sider)
- Information: "På flugt fra Ukraine side om side med kampvogne, luftalarmer og eksplosioner"
• Berlingske: ”Livsfarlig lynrus hitter blandt unge på Roskilde Festival”, 2019-07-05 (4 sider)
- Folkevise: "Hr. Ebbes døtre"
- Elevvalgte "Årets pressefoto" fra åretspressefoto.dk


Sekundær litteratur:
• Håndbog til dansk, side 198-222
• Berlingske: ”Sådan laver du journalistiske billeder”, https://www.youtube.com/watch?v=oxr89ziKSaY&t=14s (1 side)
- Oversigt over avisens genrer og kompositionsmodeller
- "Medietid" om billedanalyse, s. 84-91
- "Brug litteraturhistorien" (om middelalderen), s. 11-18
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 De litterære metoder

I dette lille forløb har vi arbejdet med forskellige litterære metoder:
• Den læserorienterede metode
• Biografisk metode
• Nykritisk metode
• Psykoanalytisk metode
• Socialhistorisk metode (kun en kort repetition fra DHO)
• Strukturalistisk metode

Tekster:
- Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", side 87-99
- Karen Blixen: "Ringen" (novelle), 7 sider
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Faglig formidling

Forløbet er et sprogligt forløb og et skriftlighedsforløb. Eleverne skal analysere eksempler på faglig formidling (videnskabelige, faglige og populærvidenskabelige artikler) og vurdere kvaliteten i formidlingen, dog kun ved populærvidenskabelige artikler. Analytisk inddrages især begreber fra stilistikken, retorikken og kommunikationsanalyse.
Derudover skal de træne deres egen faglige formidling ved at blive mere bevidste om skrivefaser, lave opgaver med tekstrevision ud fra skrivedidaktiske råd og træne sproglig korrekthed ved konkrete små skriveøvelser.
Afslutningsvist skal eleverne i grupper skrive en populærvidenskabelig artikel (her har vi samarbejdet med bioteknologi ift. den faglige viden til artiklen) og herefter holde et oplæg, som svarer til metadelen i en formidlings-SRP.

Faglige mål jf. læreplanen til dansk:
– at udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt
– at beherske skriftsprogets normer for korrekthed
– at anvende stilistiske grundbegreber
– at have blik for sprogets funktion og variation
– at anvende centrale skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed
– at analysere, fortolke og perspektivere ikke-fiktive tekster

Baggrundsmateriale:
• Lærerproduceret materiale: Liste over begreber til stilistisk og retorisk analyse
• ”Skriv løs – slet og ret” af Eva Heltberg, kap. 5: ”Håndværket – tekstrevision og tekstforbedring”, 2009, s. 64-83.
• ”Skriv en artikel – om videnskabelige, faglige og formidlende artikler” af Rieneccher mfl., Samfundslitteratur (2008, 2013), s. 13-18
• ”Populærvidenskabelig artikel” Argumenter for forandring, Dansklærerforeningens forlag, https://dansklf.dk/sites/default/files/shop/ekstramaterialer/perspektiver_i_dansk/kap6d-populaervidenskabelig-artikel-perspektiveridansk.pdf

Tekster:
• Kristian Herlufsen: ”Skove er en kæmpe CO2-støvsuger”, samvirke.dk https://samvirke.dk/artikler/skove-er-en-kaempe-co2-stoevsuger, kun til s. 3 midt, altså til og med afsnittet ”Skovene er ikke et uendeligt lager - vi skal også stoppe forbruget af fossile brændstoffer” (2019)
• Hans Joakim Offenberg: ”Myrer”, Tænkepauser nr. 11, Side 10-13 (2013)
• Uddrag af formidlings-SRP’er (indholdsfortegnelse, populærvidenskabelig artikel og metadel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Dokumentaren som genre


I dette forløb ser vi nærmere på dokumentaren som genre. Hovedtesen er, at dokumentarer altid er "virkeligheden set gennem et temperament" - dvs. altid blot en version af virkeligheden - og ikke virkeligheden 1:1.
Vi har fokus på fakta/ og fiktionskoder samt begrebet "autencitetsmarkører. I forbindelse med forløbet skal vi også skrive en analyserende artikel, hvor vi bruger PEEL-strukturen som stillads for vores analyse.

"Sange fra et land i flammer", DR, 2025

Mads Rangvid m.fl: "Perspektiver i dansk", 2019

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Sonetten

I dette forløb går vi tæt på sonetten som genre. Vi skal både læse og analysere sonetter og selv skrive og fremføre egne sonetter. Som en del af forløbet læser vi Inger Christensens sonetkrans "Sommerfugledalen" som værk.

Inger Christensen: "Sommerfugledalen"

Cecilie Eken: "Mørkebarnet"

Jytte Rex: "Cikaderne findes" (film)

Frederik Paludan Müller: Udvalgte sonetter fra "Adam Homo"

Petraca: Udvalgte sonetter

Lærerproduceret ppt.

Litteraturens veje: Leksikon: "Sonet"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Sprog på sociale medier

I dette forløb skal vi arbejde med det sproglige og det mediefaglige stofområde. Vi har fokus på sociale medier og i særdeleshed politikere på sociale medier kontra politikere i de konventionelle medier. Hvad sker der med sproget, når man er på de sociale medier og hvad  betyder det for den demokratiske samtale? Vi skal arbejde funktionelt  med sprog. Udover at repetere retorikkens værktøjer, semantik og argumentation, arbejder vi også med Roman Jacobsens sprogfunktioner, samt samtaleanalyse og sproghandlinger.

Mette Frederiksen: Facebook-opslag

Mimi Olsen m.fl: "Dansk i tiden", Politikere på sociale medier.

Anne Marie Lassen; Sprog i brug,  Hvad er sprogspil (2019)

Ole Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Sproghandlinger, Systime " 2015

Jann Scheuer: "Sproghandlinger", DLF (2009)

Lærerproduceret ppt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Eksistentialisme og modernisme/Motherlode

I dette forløb har vi særligt fokus på fremmedgørelse og angst som modernitetserfaring. Vi forfølger dette tema gennem læsning af både prosa og poesi. Som en del af forløbet læser vi Christine Kærulvs digtsamling "Mortherlode" som værk.

Christine Kærulv: Motherlode (2025)

Martin A. Hansen: Agerhønen (1947)

Peter Seeberg: Braget (1962)

Sigbjørn Obstfelder: Jeg ser (1893)

Tove Ditlevsen: Angst (1939)

Sørens Ulrik Thomsen: Angsten (1981)

Emil Aarestrup: Angst (1830)

Kopi om modernitetserfaring

Litteraturens Veje: Leksikon om "Modernitet/modernisme"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Skriftlighed

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer