Holdet 3z DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/z (1z DA, 2z DA, 3z DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og retorik
Titel 2 Vrede unge mænd
Titel 3 Det moderne Gennembrud  1
Titel 4 Nyere realisme
Titel 5 Humor før og nu og samtaleanalyse
Titel 6 Myter før og nu
Titel 7 Menneskets forhold til naturen og dets egen natur
Titel 8 Faktion og fiktion i medierne
Titel 9 Ondskab
Titel 10 Køn og kærlighed
Titel 11 Modernisme , Eksistentialisme og Nyere realisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Argumentation og retorik

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Vrede unge mænd

Vi skal analysere en række digte, som er skrevet i henholdsvis slutningen af 1970 èrne og start80èrne af nogle unge mænd som på forskellig vis er i opposition til samfundet og som eksperimenterer/ fornyer den måde man skriver digte på. Disse forfatterens eksperimenterende lyrik bliver som genre  næsten  i sig selv et slags modsprog til det etablerende samfunds sprog.
Fokus i disse analyser bliver primært på det sproglige, dvs hvilken sprogstil og hvilke sproglige virkemidler, hvilke sproglige billeder anvender disse digtere.
Vi skal også se en  dramatiseret dokumentarfilm om Michael strung og hans digtning og her ligger vi vægten på portrætfilmens filmiske virkemidler.

Baggrundsstof:

Kernestof

Dan Turell Op i røven,1973
Dan Turell, Velkommen ,Mine damer og herrer, 1977

Michael Strunge :  Rebel, 1980
Michael Strunge, Natmaskinen, 1981
Søren Ulrik Thomsen; Jeg er Levende

Væbnet med ord og vinger . Portrætfilm /Dramatiseret dokumentarfilm om Michael Strunge og hans forfatterskab.           VÆRK 1
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det moderne Gennembrud 1

DHO Det moderne gennembrud  1

Som optakt til jeres DHO  er / perioden er Det Moderne gennembrud ( ca 1870-90 i dansk Litteratur) og også lidt af perioden  Det folkelige gennembrud ( ca 1890-1914 ). Vi koncentrerer os især om 2 underemner Køn ( først og fremmest  borgerskabets kønsroller) og klasse. ( her ser vu både lidt på de sociale forhold på landet og i byen .
Perioden er især kendetegnet ved et opgør med Romantikkens idealiserende og poetiserende fremstilling af virkeligheden, og alt sættes nu til debat i kunsten og litteraturen , dvs. både  køns - og samfundsforhold fremstilles realistisk og ofte i et kritisk lys.
Vi skal bl.a. diskutere hvordan forfatteren og kunstnere direkte eller indirekte har et kritisk blik på forskellige samfundsforhold og på religionen, herunder på kønsmoralen ( Sædelighedsfejden, den seksuelle dobbeltmoral ) og på hvem den potentielle modtagergruppe er.
Vi skal også undersøge hvordan kunsten ændrer sig, bl.a. som følge af samfundets udvikling ( Urbanisering, Industrialisering og Kapitalismens fremvækst)  og hvordan nye ideer/ teorier om mennesket ( bl.a Darwinismen og Positivismen) får indflydelse på hvordan man opfatter mennesket.

Bagrund teori:
Undervisningsfilm fra DR, 1800-tallet på vrangen, afsnit 6
Fra Runer til grafitti s 109-138
Litteraturens veje, Fra Industrisamfund til biedermeieridyl s 194-205
Litteraturens veje , Om Sædelighedsfejden og kvinderne   s 221-225
Mærk tiden ( om Amalie Skram s 142-147)
Ekskursion til Arbejdermuseet

Kernestof/ Primærtekster:
Henrik Pontoppidan, Ane. Mette, fra hans socialrealistisk novellesamling Fra Hytterne, 1887

Henrik Ibsen af Et dukkehjem, Akt 1,1879
                                                       ( resten af dramaet har vi set som tv-teater DR 1)  

Amalie Skram : Memento Mori, 1899
                            Sommer , 1899
                            Post festum, 1899  

Faktion;  Fortællende journalistik
Herman Bang Reportage/ Føljeton   Af Syerskernes fest,1883

Holger Drachman: Engelske journalister,1872 Digt

Det folkelige gennem brud:
Martin Andersen Nexø; Af romanen  Pelle Erobreren,  ca 1910    Socialrealisme  
Martin Andersen Nexø, Lønningsdag, 1896   
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyere realisme

Vi springer til vores tid og undersøger et par eksempler på hvordan  emnet klasse bliver beskrevet i skrivestilen Nyere realisme   

Teori/ sekundær litteratur:
Oppe og nede, på social sightseeing i Velfærdsdanmark  s 6-16 , klasseteori og ghettoens stemmer

Thomas Korsgård, I bor da meget pænt, 2019
                                  Vintermedister, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Humor før og nu og samtaleanalyse

Humor før og nu  

( Og sproghandlinger og samtalesituation)

Vi skal i dette forløb beskæftige os med humorens virkemidler. dvs. både se på nogle af de sproglige virkemidler som frembringer humor ( ofte noget med nogle brud på det forventede) og I skal også have kendskab til sprogtonen som virkemiddel: Ironi, absurd humor, sarkasme , satire, sort humor etc. Vi skal under søge hvad der er humorens effekt/ anvendelsesområde. Især skal vi kigge på den politiske / samfundskritiske humor, og diskutere hvilke målgrupper den er rettet mod. Vi skal også diskutere om humor ændre sig over tid

I forløbet kommer vi også ind på præmisserne for den gode samtale, og på hvilke sproghandlinger en samtale kan bestå af( Informerende , regulerende, selvfremstillende samtalestrukturerende, rituelle og evt. hvilke argumentationskneb/ tricks der kan benytt4e4s i stedet for en reel og saglig argumentation.

I det absurde teater er samtalen ofte karakteriseret ved skindialogen, dvs. en samtale hvor man bare taler forbi hinanden uden at have en reel dialog, og vi skal diskutere hvilken symbolsk funktion den har i den dramatiske genre.

Kernestof:
Satiriske tegninger
Rytteriet: Livet er sgu dejligt Af samtalebog med Fritz og Poul: De fattige er så kedelige, 2012
Line Knutzon: Først blir´ man jo født af Drama     ( værk  )

Line Knutzon. Af Torben Toben
Af Det absurde  teater: Beckett  AF mens vi venter på Godot Vi venter på Godot , 1961

( PS Begge dramaer er inspireret af Eksistentialismen og Det absurde drama)

Jette Meier Carlsen, Humor til drengerøve og andet godtfolk, Jyllandsposten, 2007
Sanne Gram og Anders Lund Madsen, Sort Humor er ikke for alle. Jyllandsposten, 2008
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Myter før og nu

Mange moderne og senmoderne tekster remixer/ parafraserer over gamle myter og eventyr, og når tekster ( også af den realistiske slags) bærer på referencer dvs rummer henvisninger til f.eks. antikke myter eller nordiske folkeviser, eventyr eller andre lignende ikke -realistiske genrer, kan der være flere årsager: Forfatteren vil måske påpege at nogle almenmenneskelige, mere universelle psykiske kræfter/ drifter/ værdier er på spil i teksten. Eller de ikke- realistiske , fantastiske elementer kan måske sætte nogle ting på spidsen/ tydeliggøre/ forstærke nogle følelser og noget sanseligt ved at skabe nogle scenarier, og derved gennem en vis distance til virkeligheden faktisk give plads til læserens / beskuerens refleksioner over vor egen identitet og eksistens.

Temaer bl.a.  menneskets  drift/natur  overfor kontrol/kultur ,  overgangen barn-voksen , mødet med døden,
I Karen Blixens fantastiske fortællinger er temaet ofte menneskets skæbne, her oftest forstået som konflikten mellem det kollektive ubevidste/ vores prædestinerede arketype og vores egen frie vilje/ evne til at realisere den.

Baggrundslæsning:
Nogle genredefinitioner: Myte, sagn og fortælling , Dansklæreforeningen
Jonas M Hoeck ,Myternes genkomst i modernistisk litteratur, 2018

Syndefaldsmyten
Altings ulidelige klarhed, Om Syndefaldsmyten, Myter  Dansklærerforeningen

Karen Bliksen ,En skibsdrengs fortælling, 1942
Anders Bodelsen, Drivhuset, 1965
Naja Marie Aidt, Den blomstrende have,1993
Martin A Hansen: Agerhønen, 1947

Ovid, Narcissos og Ekko  ( myte fra antikken)
Vita, Andersen, Værn,1978

Pygmalion ( Myte fra antikken)
Klaus Rifbjerg ,Pretty pictures, 1997  

Johannes V Jensen, Knokkelmanden , 1907  
Egon Schiele Maleri,  Døden og pigen,1915
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Menneskets forhold til naturen og dets egen natur

I  dette forløb beskæftiger vi os med menneskets forhold til naturen, dels forstået som den fysiske natur:  Den vilde natur og klimaet og den kultiverede natur,  men også med menneskets egen natur/ biologi og væsen. Hvad har vi tilfælles med naturen? Hvordan adskiller vi os fra den, og vi kommer også i sammenhæng med dette til at se på  klimakrisen og til at diskutere  hvilket potentiale kunst og litteratur har i forhold til at formidle og motivere i modsætning til ( eller som supplement til) saglige faktuelle tekster.


Barokken/ 1600-tallet :Den kontrollerede natur ( både den fysiske og den indre)
                   Havekunst : Barokhaven den iscenesatte og kontrollerede magtsymbolske  have   >< Den senere romantiske have ( også iscenesatte  men følsomme have med plads til individuelle oplevelser/ sansninger  i slutningen af 1700-tallet )
                   Thomas Kingo: Keed af verden og kier ad himlen,1681 (salme)
                   Gijsbrechts maleri : Vanitasmotiv, 1668( malerier med dødsymbolik)    

Oplysningstiden/1700-tallet: Fornuft og følsomhed

Baggrundslæsning: Litteraturens veje, Oplysning og følsomhed  (s 89-109)

Holbergs 2 små rejsebeskrivelser, 1727

Holbergs karakterkomedie : Jeppe på Bjerget,  1722 set som TV-  teaterforestilling instrueret af Kasper Rostrup. ( 1981) Ps handler mere om Menneskets natur, dets fornuft eller rettere  hvad der sker hvis det tilsidesætter det (Værk) og vi kigger også på hvordan Den moderne tv- fortolkning evt har andre vinkler på historien

Rosseau: Af  En ensom vandres drømmerier, 1782
Jens Juels maleri/ portræt af den franske gesandt, dvs. en slags diplomat ved det danske hof Jean Armand Trochin, 1789
Baggrundslæsning
Litteraturens veje, Om universalromantik, geniet og platonisme ( 140-146)
Fra Runer til Graffiti, Præromantik, Universalromantik og Nationalromantik ( s 66-78)
PS Eleverne har  i grupper lavet plancher som formidling af perioderne.   

Romantikken 1800-tallet
Præromantik / Det sublime og Universalromantik
Maleri,  Friedrich, Vandreren over tågehavet,  
Adam Oehlenschlæger, Morgenvandring,1805
H.C Andersens kunsteventyr , Klokken. 1845

Nationalromantik
Adam Oehlenschlæger, Der er et yndigt land, 1819
Grundtvig Langt højere bjerge, 1820
Blicher af Trækfuglene, Nattergalen,1838
H. C Andersen I Danmark er jeg født,1850
    
Modernisme/  Fremmedheden overfor naturen og længslen mod den
Baggrundslæsning , Fremmedheden overfor naturen, om det antropocentriske natursyn
,Dansklærerforeningen ( s 57-59)
Dan Turell, Der er så dejligt ude på landet, 1984
Malerier af Allan Otte   

Senmoderne tid  ( ca. 1980-2025)

Inger Christensen, Sommerfugledalen, et rekviem , 1991  ( værk )
Knausgårds essay, Grævlinger, 2015

Cli- fi  digte og Ci-fi kunst
Peter Adolphson Jorden taler til mennesket, 2016
Rasmus Nielsen Og regnen falder, 2019
Siri Ranva Hjelm Jacobsen , Hvad ved jeg om at drukne, 2019
Olafur Eliason  Kunst / installation i det offentlige rum, Icewatch Paris , 2014

2  Klimataler:
Cecilie  Rubows tale til klimamarchen, 2022
Rune Lykkebergs tale til klimamarchen, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Faktion og fiktion i medierne


Vi indleder med at se på journalistens rolle dvs ser på de traditionelle journalistiske idealer kontra  bl.a kommercielle interesser, og beskæftige os med journalistisk etik, også i relation ti. pressefotos.
Vi skal  bl.a undersøge forskellige journalistiske genrer bl.a baggrundsartikler, nyheder, fortællende journalistik (New journalisme) , etc og især have fokus på forholdet mellem faktions og fiktionskoder

VI  skal også undersøge forskellige former for dokumentar-programmer ( den observerende, Den dybdeborende, og den dramatiserende)

Kernestof:
Michael Moores dramatiserende dokumentar: Sicko  ( Værk)
Eva Mulvad: Den observerende dokumentar Det gode liv
Reality/ dokumentar   Blod Sved og T- shirt  Afsnit   1 og 2

Pressefotos



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ondskab

Vi indleder med et forløb om Ondskab i litteratur, film og kunst og i virkeligheden
og tager udgangspunkt i  den del af  romantismen man kalder for den sorte romantik som er et  opgør med  både universalromantikkens og nationalromantikkens harmoniserede virkelighedsbillede.
Skyggesiden, det irrationelle, drifterne, alt det grimme, og fortrængte, alt det man helst ikke skriver om i biedermeierkulturen, der mest er optaget af at idealisere og poetisere den borgerlige kernefamilie, kvinden og ikke mindst dannelsen  (hvilket  bl.a. indbefatter adfærd og kulturelle interesser)
Monstret, psykopaten, dobbeltgængeren  bliver ofte det psykologiske symbol på disse sider i mennesket.

Den amerikanske forfatter Edgar Allan Poes noveller læser vi som et værk fra denne periode.  Poe er på den ene side en forfatter der indarbejder det gotiske, men han er også yderst moderne i sin eksperimenterende og fornyende måde at skrive på og i sin ofte moralske og opdragende  funktion overfor læseren .
Vi perspektiverer også til nogle tekster fra den senmoderne tid ( Naja Marie Aidt og Jens Blenstrup) som på forskellig vis og i forskellige genre  tematiserer det samme: de fortrængte, ubevidste  sider af mennesket evt det irrationelle i form af det ikke realistiske / det overnaturlige / det fantastiske

Sekundær litteratur;
Efterskriftet til Poes noveller, Dansklærerforeningen
Litteraturens Veje. Romantisme
Håndbog til Dansk, 2 sider om Det gotiske


Edgar Allan Poe: Af Genstridighedens Djævel, 1845
                               Den røde døds maske, 1842                         Værk
                               Den sorte kat,1843
                               Ligeia ,1838
                               Dværgen Springfrø, 1849

                               Af Mary Shelley  Frankenstein, 1818
                               Af Bram Stoker, Dracula, 1897
                               H C . Andersen , Skyggen, 1847  ( kunsteventyr)

                               Maleri, Bærentzen Familiestykke, 1828     
                               Carl Berhard, Af Lykkens yngling, 1838                
  
Senmoderne tid
Naja Marie Aid Katten, 1993, ( Nyere realisme, men med enkelte fantastiske elementer)
Jens Blendstrup , Pinden , 2000 ( absurd og eksistentiel fortælling)  
Et lille uddrag af 1 episode af filmen  Adolescence , 2025  ( Realisme )

Undertemaer  i de sidste tekster også  bl.a. om etiske spørgsmål i forhold til videnskaben både i forhold til genforskning og robotteknologi  

Sekundær litteratur  Peter Mortensen, De grønne mænds fortællinger, Griflen, 1994

Michael Løventoft, Komponisten 1991. (sci-fi og etiske grænseområder ) ( sci-fi)    

Patricia Pichinini "En kærlig verden" eksempler på  værker fra 2003-2021 ( sci-fi)            

Musikvideo Bjørk og Chris Cunningham , All is full of love, 1997

Uddrag af filmen Ex Machina af Alex Garland, 2015 ( sci-fi)



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Køn og kærlighed

Vi påbegynder et tematiske  forløb på tværs af forskellige perioder, hvor forfattere og  kunstnere beskriver menneskers forhold til deres egen krop og seksualitet, Vi undersøger  kønsidealer og  til ideer om feminint og maskulint, og læser værker, hvoraf nogle også rummer selvbiografiske træk / Autofiktion  ( Husk Dobbeltkontrakten med læseren)Samtidig perspektiverer ( repeterer vi lidt )til bl.a. perioden: det moderne gennembrud

Romantikken / Universalromantikken
(Vi har  fokus på splittelsen mellem krop og sjæl og på kvinden som passivt objekt og manden som voyeur)
Schack  Staffeldt : Under Lillas Vindue, 804
                                 Af Sonetkrans,1808

Romantisme
Emil Aarestrup :  Paa Maskerade,1863
                              I en Landsbykirke, 1838
                              Fjerdboldspillet, 1839
Maleri : Eckersberg, model set i spejl, 1841  ( PS Romantikken kvinden som objekt )

Det Moderne gennembrud :
Af kap 1 J P Jacobsen Af Marie Grubbe, 1876  En historisk udviklingsroman ( Naturalisme)(mennesket som  biologisk drift-væsen)
Herman Bang, Frøkenen, 1883   Naturalisme / Impressionisme
Amalie Skrams novelle En rose, 1899,  Naturalisme
Amalie Skram , Det røde gardin, 1899  Naturalisme

Symbolisme
Sophus Clausen, Il Letto, ( sengen) ,1904

1970èrnes bekendelseslitteratur/ Autofiktion  Realisme

Tove Ditlevsen af erindringsromanen Gift, s 7-10, 1971,   Realisme

Vita Andersen, 1970èrnes bekendelseslitteratur. Fra digtsamlingen Tryghedsnarkomaner,  Fredag og Søndag og Hun så godt ud , 1977 (knækprosa)
Youtube: Uddrag af  Interview med Vita Andersen om hendes selvbiografiske roman Indigo på Louisiana,

Lone Hørslev, Af Jeg ved ikke om den slags tanker er normale ,  Undertitel Skilsmissedigte  s 11-13, 22-23,28-29, 2009
Lige Lone- og Lige alle andre. Anmeldelse i Information  april 2009
Miss skilsmissemis. Anmeldelse i Sentura, april 2006


Arvida Bystrøm, Kunstinstallation på Arken "Cherry picking"2018  ?

Julian Toldam Julin, Virgin tour, kunstinstallation i det offentlige rum, 2019  

Casper Eric. af Nike , s 1-11 ( en slags knækprosa/ langdigt)

Interview med Tobias Rahim  i  Information d 27 nov, 2020. "Jeg vil gerne claime den bløde, etniske mand".
Tobias Rahim  af Drømmene maler virkeligheden , digtsamling og mandefold-ud- blad s 1-6, 2022  
Tobias Rahim , Musikvideo:  Feberdrømme Xx Luder i Dubai, 2022
Tobias Rahim, Musikvideo: Bellvue,  2025     

Glenn Bech,  Af: Jeg anderkender ikke  længere jeres autoritet, 2021 (,s 218-222, 236 )   

Tomas Korsgård.  kortprosaromanen " Mente i det ", 2023         Ps   VÆRK
:

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Modernisme , Eksistentialisme og Nyere realisme

I dette forløb skal vi læse en række eksperimenterende modernistiske tekster, primært digte, men også se på nogle malerier, som alle mere eller mindre gør op med både den traditionelle form. På indholdssiden gør de op både med den idealiserede og den realistiske  fremstilling af virkeligheden.  Alle forholder de sig til en anderledes moderne verden præget af industrialisering og verdsliggørelse. Nogle kunstnere er begejstrede for den nye tid ( Futuristerne) andre ikke( Ekspressionisterne)  og nogle skildrer både menneskets fremmedgørelse/ tingsliggørelse og  eksistentielle fremmedhed og angst  overfor verden. Nye teorier, nye måder at betragte menneskets på: Psykologi og Eksistentialisme overtager de gamle traditionelle ideer om en metafysisk verden. dvs gør  op med ideen om en bagvedliggende guddommelig orden og harmoni.
( Ps opgøret med det traditionelle samfund og med religionen har allerede været på vej under Det moderne gennembrud)

Vi læser tekster fra både Eksistentialismen,  Futurismen, Ekspressionismen og  Surrealismen

Baggrundsstof:
Om Futurismen i "Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden", Niels Martinov, Gyldendal, 1990
Kernestof

Eksistentialisme og sære fortællere/ Det absurde
Martin a Hansen, Agerhønen,1947
Peter Seeberg, Hullet,1962
Leif Panduro, Uro i forstæderne, 1962

Futurisme ( og tidligere tekster med enkelte futuristiske og ekspressive  træk )
Johannes V Jensen, På Memphis Station,
Johannes V Jensen, Af reportage fra Verdensudstillingen  Maskinerne  ( Fortællende journalistik)
( PS Husk også at Vi har læst Knokkelmanden i et Myteforløb)
       
Af Marinetti, Det futuristiske manifest, 1909
Bønnelycke, Jeg ønsker mig en verden, 1921
Bønnelycke, New York, Lyrik og grafik
Rolf Jacobsen, signaler, 1933
Maleri Jais Nielsen, Afgang, 1918

Ekspressionisme
Tom Kristensen, Nat i Berlin, 1921
Tom Kristensen, Det blomstrende slagsmål,,1920
Tom Kristensen, Gaden, 19
Af Per Lagerkvist digtsamling Aangest, 1916
Filmklip fra tysk stumfilm, Dr Caligaris cabinet,1920
Maleri, Munchs Skriget, 1893
Maleri Kirchner, selvportræt som soldat, 1915  og Gade,Berlin, 1913   

Surrealisme
Jean Arp, En dråbe mand,1938
Malerier af bl.a. Elsa Thoresen  Bjarke- Petersen ,1937 og Rita Kern- Larsen , 1938

Eleverne har selv skrevet kollektive surreelle automatskrift-  digte
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer