Holdet 3ø DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2026/27
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2023 DA/ø (1ø DA, 2ø DA, 3ø DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Argumentation og Retorik 1
Titel 2 Vrede unge mænd  Et lyrikforløb
Titel 3 DHO Det moderne gennembrud
Titel 4 Nyere realisme
Titel 5 Humor før og nu
Titel 6 Myter før og nu TP3
Titel 7 Menneskets forestillinger om Naturen
Titel 8 Faktion og Fiktion i medierne
Titel 9 Ondskab
Titel 10 Køn og kærlighed
Titel 11 Modernisme og Eksistentialisme

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 DHO Det moderne gennembrud

DHO Det moderne gennembrud  1

Som optakt til jeres DHO  er / perioden er Det Moderne gennembrud ( ca 1870-90 i dansk Litteratur) og også lidt af perioden  Det folkelige gennembrud ( ca 1890-1914 ). Vi koncentrerer os især om 2 underemner Køn ( først og fremmest  borgerskabets kønsroller) og klasse. ( her ser vu både lidt på de sociale forhold på landet og i byen .
Perioden er især kendetegnet ved et opgør med Romantikkens idealiserende og poetiserende fremstilling af virkeligheden, og alt sættes nu til debat i kunsten og litteraturen , dvs. både  køns - og samfundsforhold fremstilles realistisk og ofte i et kritisk lys.
Vi skal bl.a. diskutere hvordan forfatteren og kunstnere direkte eller indirekte har et kritisk blik på forskellige samfundsforhold og på religionen, herunder på kønsmoralen ( Sædelighedsfejden, den seksuelle dobbeltmoral ) og på hvem den potentielle modtagergruppe er.
Vi skal også undersøge hvordan kunsten ændrer sig, bl.a. som følge af samfundets udvikling ( Urbanisering, Industrialisering og Kapitalismens fremvækst)  og hvordan nye ideer/ teorier om mennesket ( bl.a Darwinismen og Positivismen) får indflydelse på hvordan man opfatter mennesket.

Bagrund teori:
Undervisningsfilm fra DR, 1800-tallet på vrangen, afsnit 6
Fra Runer til grafitti s 109-138
Litteraturens veje, Fra Industrisamfund til biedermeieridyl s 194-205
Litteraturens veje , Om Sædelighedsfejden og kvinderne   s 221-225
Mærk tiden ( om Amalie Skram s 142-147)
Ekskursion til Arbejdermuseet

Kernestof/ Primærtekster:
Henrik Pontoppidan, Ane. Mette, fra hans socialrealistisk novellesamling Fra Hytterne, 1887

Henrik Ibsen af Et dukkehjem, Akt 1,1879
                                                       ( resten af dramaet har vi set som tv-teater DR 1)  

Amalie Skram : Memento Mori, 1899
                            Sommer , 1899
                            Post festum, 1899  

Faktion;  Fortællende journalistik
Herman Bang Reportage/ Føljeton   Af Syerskernes fest,1883

Holger Drachman: Engelske journalister,1872 Digt

Det folkelige gennem brud:
Martin Andersen Nexø; Af romanen  Pelle Erobreren,  ca 1910    Socialrealisme  
Martin Andersen Nexø, Lønningsdag, 1896   


Indhold editRedigerKernestof:
Littteraturens veje Fra Biedermeieridyl til Industrisamfund.pdf
Det moderne gennembruds begyndelse - opgøret med romantikken_Georg Brandes og billedanalyse (2).docx
Spørgsmål til Litteraturens Veje  s 194-205.docx
Herman Bang Føljeton Syerskernes Fest.pdf
_Wenzel_Tornøe  ( 1844-1907) Uden titel ,.jpg
Spørgsmål til Syerskenes fest.docx
Henrik Pontoppidan Ane-Mette 3 udg.docx
Nye spørgsmål til  Pontoppidans novelle  Ane.docx
Amalie Skram, Memento Mori, 1899.pdf
Mærk Tiden LItteraturhistorie.pdf
Amalie Skram  Spørgsmål til Memento Mori.docx
Ekskursion  til København 15 marts 1Z.docx
Amalie Skram Sommer.pdf
Spørgsmål til Amalie Skrams novelle Sommer.docx
Mærk Tiden Litteraturhistorie.pdf ( I skal hjemmefra have læst noget sekundær litteratur   ps KUN (s 142-147 om Amalie Skram)
Analyse af Ane-Mette Med understregninger.pdf
Hvad kan vi skrive om Hvilke kilder kan vi bruge.docx
Litteraturens veje Om Sædelighedsfejden og Kvinderne.pdf
Sædelighedsfejden Et par kilder.pdf
Amalie Skram Post Festum.pdf
Martin Andersen Nexø  Lønningsdag Det folkelige gennembrud.pdf
Martin Andersen Nexø Af Pelle Erbreren 1906-10 Uddrag 2.pdf
12_Diskussion og vurdering (1).pptx
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Nyere realisme


Nyere realisme / socialrealisme

Baggrundslæsning: Oppe og nede , på social sightseeing i Velfærdsdanmark ( s 6-16)

Thomas Korsgård, Vintermedister ,2019
                                  I bor da meget pænt, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Humor før og nu

Vi skal i dette forløb beskæftige os med humorens virkemidler, dvs. vi skal både se på nogle af de sproglige virkemidler som frembringer humor ( ofte noget med nogle brud på forventninger) og I skal også have kendskab til sprogtonen som virkemiddel: bl.a. Ironi, absurd humor, sarkasme, satire, sort humor etc.
Vi skal undersøge hvad der er humorens effekt/ anvendelsesområde. Især skal vi kigge på den samfundskritiske / politiske humor og diskutere hvilken målgruppe den er rettet imod. Vi skal også diskutere om humor ændrer sig over tid.
I forløbet kommer vi også ind på samtalen, og på hvilke sproghandlinger en samtale kan bestå af (informerende, regulerende, selvfremstillende, samtalestrukturerende,  og rituelle sproghandlinger) og evt. hvilke argumentationskneb/ tricks der kan benyttes i stedet for en reel og saglig argumentation.

I det absurde teater er samtalen ofte karakteriseret ved skindialogen, dvs. en samtale hvor man bare taler forbi hinanden uden egentlig at have en reel dialog, og vi skal diskutere hvilken symbolsk funktion den har i denne dramatiske genre.


Kernestof:

Satiriske tegneserier før og nu
Rune T Kidde Klaskepot
Rytteriet  af Samtalebog , De fattige er så kedelige
Drama Line Knutzon ,Af Først blir man jo født
Det absurde teater  Af Becket
Torben Toben ( TV- teater)

Jette Meier Carlsen, Humor til drengerøve og andet godtfolk, Jyllandsposten, 2007
Sanne gram og Anderes Lund Madsen, Sort humor er ikke for alle, Jyllandsposten,2008

Supplerende:  Baggrundsstof/teori
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Myter før og nu TP3




Mange moderne og senmoderne tekster remixer/ parafraserer over gamle myter og eventyr, og når tekster ( også af den realistiske slags) bærer på referencer dvs rummer henvisninger til f.eks. antikke myter eller nordiske folkeviser, eventyr eller andre lignende ikke -realistiske genrer, kan der være flere årsager: Forfatteren vil måske påpege at nogle almenmenneskelige, mere universelle psykiske kræfter/ drifter/ værdier er på spil i teksten. Eller de ikke- realistiske , fantastiske elementer kan måske sætte nogle ting på spidsen/ tydeliggøre/ forstærke nogle følelser og noget sanseligt ved at skabe nogle scenarier, og derved gennem en vis distance til virkeligheden faktisk give plads til læserens / beskuerens refleksioner over vor egen identitet og eksistens.

Temaer bl.a.  menneskets  drift/natur  overfor kontrol/kultur ,  overgangen barn-voksen , mødet med døden,
I Karen Blixens fantastiske fortællinger er temaet ofte menneskets skæbne, her oftest forstået som konflikten mellem det kollektive ubevidste/ vores prædestinerede arketype og vores egen frie vilje/ evne til at realisere den.
I den første del af forløbet indgår vi et tværfagligt forløb med Religion om  især den kristne myte om Syndefaldet  og vi kigger også på de to fags metoder til læsning og fortolkning  af tekster  i henholdsvis religion og dansk  


Baggrundslæsning:
Nogle genredefinitioner: Myte, sagn og fortælling , Dansklæreforeningen
Jonas M Hoeck ,Myternes genkomst i modernistisk litteratur, 2018

Syndefaldsmyten
Altings ulidelige klarhed, Om Syndefaldsmyten, Myter  Dansklærerforeningen

Karen Bliksen ,En skibsdrengs fortælling, 1942
Anders Bodelsen, Drivhuset, 1965
Ib Michael, af Romanen Den tolvte Rytter

Martin A Hansen: Agerhønen, 1947

Ovid, Narcissos og Ekko  ( myte fra antikken)
Vita, Andersen, Værn,1978

Pygmalion ( Myte fra antikken)
Klaus Rifbjerg ,Pretty pictures, 1997  

Johannes V Jensen, Knokkelmanden , 1907  
Egon Schiele Maleri,  Døden og pigen,1915gmalion-myten
Rifbjerg Pretty pictures

Syndefaldsmyten  og Nadveren

Karen Blixen

Ib Michael

Naja Marie Aidt Den blomstrende have

(Martin A Hansen  Agerhønen )


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Menneskets forestillinger om Naturen

I  dette forløb beskæftiger vi os med menneskets forhold til naturen, dels forstået som den fysiske natur:  Den vilde natur og klimaet og den kultiverede natur,  men også med menneskets egen natur/ biologi og væsen. Hvad har vi tilfælles med naturen? Hvordan adskiller vi os fra den, og vi kommer også i sammenhæng med dette til at se på  klimakrisen og til at diskutere  hvilket potentiale kunst og litteratur har i forhold til at formidle og motivere i modsætning til ( eller som supplement til) saglige faktuelle tekster.


Barokken/ 1600-tallet :Den kontrollerede natur ( både den fysiske og den indre)
                   Havekunst : Barokhaven den iscenesatte og kontrollerede magtsymbolske  have   >< Den senere romantiske have ( også iscenesatte  men følsomme have med plads til individuelle oplevelser/ sansninger  i slutningen af 1700-tallet )
                   Thomas Kingo: Keed af verden og kier ad himlen,1681 (salme)
                   Gijsbrechts maleri : Vanitasmotiv, 1668( malerier med dødsymbolik)    

Oplysningstiden/1700-tallet: Fornuft og følsomhed

Baggrundslæsning: Litteraturens veje, Oplysning og følsomhed  (s 89-109)

Holbergs 2 små rejsebeskrivelser, 1727

Holbergs karakterkomedie : Jeppe på Bjerget,  1722 set som TV-  teaterforestilling instrueret af Kasper Rostrup. ( 1981) Ps handler mere om Menneskets natur, dets fornuft eller rettere  hvad der sker hvis det tilsidesætter det (Værk) og vi kigger også på hvordan Den moderne tv- fortolkning evt har andre vinkler på historien

Rosseau: Af  En ensom vandres drømmerier, 1782
Jens Juels maleri/ portræt af den franske gesandt, dvs. en slags diplomat ved det danske hof Jean Armand Trochin, 1789
Baggrundslæsning
Litteraturens veje, Om universalromantik, geniet og platonisme ( 140-146)
Fra Runer til Graffiti, Præromantik, Universalromantik og Nationalromantik ( s 66-78)
PS Eleverne har  i grupper lavet plancher som formidling af perioderne.   

Romantikken 1800-tallet
Præromantik / Det sublime og Universalromantik
Maleri,  Friedrich, Vandreren over tågehavet,  
Adam Oehlenschlæger, Morgenvandring,1805
H.C Andersens kunsteventyr , Klokken. 1845

Nationalromantik
Adam Oehlenschlæger, Der er et yndigt land, 1819
Grundtvig Langt højere bjerge, 1820
Blicher af Trækfuglene, Nattergalen,1838
H. C Andersen I Danmark er jeg født,1850
    
Modernisme/  Fremmedheden overfor naturen og længslen mod den
Baggrundslæsning , Fremmedheden overfor naturen, om det antropocentriske natursyn
,Dansklærerforeningen ( s 57-59)
Dan Turell, Der er så dejligt ude på landet, 1984
Malerier af Allan Otte   

Senmoderne tid  ( ca. 1980-2025)

Inger Christensen, Sommerfugledalen, et rekviem , 1991  ( værk )
Knausgårds essay, Grævlinger, 2015

Cli- fi  digte og Ci-fi kunst
Peter Adolphson Jorden taler til mennesket, 2016
Rasmus Nielsen Og regnen falder, 2019
Siri Ranva Hjelm Jacobsen , Hvad ved jeg om at drukne, 2019
Olafur Eliason  Kunst / installation i det offentlige rum, Icewatch Paris , 2014

2  Klimataler:
Cecilie  Rubows tale til klimamarchen, 2022
Rune Lykkebergs tale til klimamarchen, 2019
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 48 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Faktion og Fiktion i medierne


Teori Baggrund
Vi indleder  med at se på journalistens rolle, dvs ser på de traditionelle journalistisk idealer kontra kommercielle interesser, og beskæftiger os med journalistisk etik også i relation til Pressefotos.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Ondskab

Hvad er ondskab hvilke årsagsforklaringer er der Hvordan skildres den i litt , kunst og i virkeligheden.

Romantisme/ Modernisme
Edgar Allan Poe : Genstridighedens djævel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 11 Modernisme og Eksistentialisme

I d ette forløb skal vi læse en række eksperimenterende modernistiske tekster, primært digte, men også se på nogle malerier, som alle mere eller mindre gør op med både den traditionelle form. På indholdssiden gør de op både med den idealiserede og den realistiske  fremstilling af virkeligheden.  Alle forholder de sig til en anderledes moderne verden præget af industrialisering og verdsliggørelse. Nogle kunstnere er begejstrede for den nye tid ( Futuristerne) andre ikke( Ekspressionisterne)  og nogle skildrer både menneskets fremmedgørelse/ tingsliggørelse og  eksistentielle fremmedhed og angst  overfor verden. Nye teorier, nye måder at betragte menneskets på: Psykologi og Eksistentialisme overtager de gamle traditionelle ideer om en metafysisk verden. dvs gør  op med ideen om en bagvedliggende guddommelig orden og harmoni.
( Ps opgøret med det traditionelle samfund og med religionen har allerede været på vej under Det moderne gennembrud)

Vi læser tekster fra både Eksistentialismen,  Futurismen, Ekspressionismen og  Surrealismen

Baggrundsstof:
Om Futurismen i "Kunstrevolutionen i mellemkrigstiden", Niels Martinov, Gyldendal, 1990      / PS   HD  materiale / PP

Kernestof

Eksistentialisme og sære fortællere/ Det absurde
Martin a Hansen, Agerhønen,1947      ( PS  Læst tidligere i Myteforløbet )
Peter Seeberg, Hullet,1962
Leif Panduro, Uro i forstæderne, 1962

Futurisme ( og tidligere tekster med enkelte futuristiske og ekspressive  træk )
Johannes V Jensen, På Memphis Station,
Johannes V Jensen, Af reportage fra Verdensudstillingen  Maskinerne  ( Fortællende journalistik)
       
Af Marinetti, Det futuristiske manifest, 1909
Bønnelycke, Jeg ønsker mig en verden, 1921
Bønnelycke, New York, Lyrik og grafik
Rolf Jacobsen, signaler, 1933
Maleri Jais Nielsen, Afgang, 1918

Ekspressionisme
Tom Kristensen, Nat i Berlin, 1921
Tom Kristensen, Det blomstrende slagsmål,,1920
Af Per Lagerkvist digtsamling Aangest, 1916
Filmklip fra tysk stumfilm, Dr Caligaris cabinet,1920
Maleri, Munchs Skriget, 1893
Maleri Kirchner, selvportræt som soldat, 1915  og Gade,Berlin, 1913   

Surrealisme
Jean Arp, En dråbe mand,1938
Malerier af bl.a. Elsa Thoresen  Bjarke- Petersen ,1937 og Rita Kern- Larsen , 1938
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer