Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3a HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Stenhus Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)
Hold	2023 HI/a (1a HI, 2a HI, 3a HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 introduktion - Berlin muren
Titel 2	Forløb#2 DHO Danmark under besættelsen
Titel 3	Renæssancen
Titel 4	USA´s rolle i verden
Titel 5	Opdagelserne og Aztekerne
Titel 6	Holocaust
Titel 7	Forløb#6 Velfærdsstaten
Titel 8	Forløb# Vikingetiden
Titel 9	Forløb#7Romerriget
Titel 10	Forløb#10 lange linier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 introduktion - Berlin muren Som introduktion til faget skal vi se på Berlin-muren som "case". Vi kommer således gennem de metodiske overvejelser i faget alle sammen koncentreret om den mur som om noget blev billedet på Den Kolde Krig. Gennem forløbet skal vi arbejde med Den Kolde Krig og hvilken rolle Tyskland/Tysklandene spillede i samme og hvilke konsekvenser det fik for befolkningen i Berlin. Forløbet vil derudover fokusere på ideologier og disses roller i definitionen af øst og vest. Materialet til forløbet er: PowerPoint om historisk metode ved EB - ligger på timen 10/11 Hemmersam m. fl. Munksgaard 1994, s. 25-40, 66-72, 87-89, 273-275, 318-322 Floryan, Jan Jakob. Udenrigs 3, 2014. s. 72-73 https://www.dr.dk/drtv/se/nedtaelling-til-1961-_-opfoerelsen-af-berlinmuren_265722 https://www.youtube.com/watch?v=nutkbqgmxto misforståelsen der vætede muren kort video om Berlin blokaden https://www.youtube.com/watch?v=UVAaVEoxqmg Kilder til muren taget fra power point om historisk metode Vesttysk og østtysk historiebog om murens bygning: 1971 (slide 11) (kilderne er fra Bender og Gade. Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard 1983. S. 36-/37) Wir bleiben zusammen (plakat slide 18) https://www.hdg.de/lemo/bestand/objekt/plakat-geteiltes-deutschland.html Foto af Conrad Schumans flugt 15. aug. 1961. Jens Rosendal. Balladen om Berlinmuren 1989. https://soundcloud.com/pouleriksmusik-dk/balladen-om-berlinmuren-c-rosendal-jensen1 Das Leben der Anderen: Donnersmarck (2006)
Indhold	Kernestof: Hej historie hold. Glæder mig til at møde Jer. Vi lægger ud med et spændende emne - synes jeg. Historisk metode [Gemt automatisk].pptx description Tysklands fremtid s 25 til 28.docx description Jeg er ude af huset i dag. Lektiehjælperne kommer og reg. ved timens begyndelse. De spørgsmål I skal arbejde med ligger på timens præsentation. Lektien til i dag er arbejdsspørgsmål fra sidste fredag - vi ser på dem sammen Vi har kun en time i dag - læs s. 37 - 38 (til Berlinblokaden) History Brief: The Berlin Airlift I skal til timen læse s. 39-40 (Dannelsen .....) Adenauer på tæppet sept 49.docx description hej 1a - godt nytår. Vi ses i B1 - hav Jeres materiale (kopier) med Side 67.docx description vi lægger ud med at se på spørgsmålene fra sidst - besvar dem I ikke nåede i fredags. Bagefter - dokumentarfilm. læs s. 87-89 i kopierne - Tysklandsspørgsmålet 1970-72 læs s. 318-322 øverst (vedhæftede) Hemmersam s. 318-323.pdf description SE LEKTIE 26 januar. vi afrunder Berlin muren
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Forløb#2 DHO Danmark under besættelsen Forløbet har fokus på modstandskampen under besættelsen med særligt fokus på stikkerlikvideringer. Således vil dilemmaerne under besættelsen blive undersøgt fra de politiske til de personlige. sidste ift. modstand og likvideringer. Forløbet har også et fokus på hvordan perioden er skildret i levende billeder og lyd. Dette fra samtidige dokumentar optagelser til spillefilm. https://www.youtube.com/watch?v=8OJUwN8saUY Danmark i krig. (Søndberg, Systime 2012 s. 90-94 Hvem ejer historien? (Flidelius - Ekko #13 - 2002) Flammen og Citronen (LK Andersen - Ekko # 39 Flammen og Citronen historielaboratoriet - Dalberg og Petersen 2008) Hvad er en dokumentarfilm? (Filmcentralen) Det gælder din frihed: (Christensen 1946) Første 5.00 min. https://www.danmarkpaafilm.dk/film/det-gaelder-din-frihed Flammen og Citronen (Madsen 2008) https://www.systime.dk/systimenyt/post/danmark-under-besaettelsen Istedgade overgiver sig aldrig. DR 2018 (set på CFU) https://politikenhistorie.dk/kontrafaktisk/art7939686/Hvad-nu-hvis-Danmark-havde-satset-alt-9.-april Eleverne har endvidere ifm. DHO arbejdet med et "selvvalgt" citat fra Dokumentaren "Med ret til at dræbe" Henriksen og Knudsen 2003.
Indhold	Kernestof: Nyt emne - DHO formalia osv. https://www.systime.dk/systimenyt/post/danmark-under-besaettelsen læs s. 3-4 i kompendiet Vi er i U2 - I skal læse artiklen af Flidelius om Hvem ejer historien U2 - ser resten af Flammen og Citronen - I skal læse artiklen om samme film. Plus slides 20-21-22 i power point om historisk metode. Den ligger i materialer under metode læs artikel af Flidelius i kompendiet - Kampen om historien s. 15-17 i kompendiet: læs s. 18-20 i kompendiet LÆS s. 28 - 30 i kompendiet - vi runder emnet af DHO Vi skal se dokumentarprogram Vi skal evaluere DHO - og læse vedhæftede
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Renæssancen Renæssancen ; en periode som betød store forandringer for Europas befolkninger. En periode hvor tanker om sammenhænge og eksistens blev italesat og hvor der blev sat spørgsmåltegn ved væsentlige samfundsforhold. Endvidere betød perioden en udvikling i kunst og litteratur ligesom den internationale handel blomstrede op. Det var også i denne tidsperiode, at Europæeren stod til søs og opdagede nye veje og verdener. Problemstilling: hvilke forandringer betød Renæssancen for mennesket/individet? Materialer: Fokus 1. Fra antikken til reformationen. Ørsted m.fl. s 156-172. OVERBLIK. Verdenshistorie i korte træk. Grubb m.fl. s. 76-78, Danielsen og Knudsen. Renæssancen; da mennesket kom i centrum. Systime 2013. s. 23-24 (Mirandola om: Menneskets værdighed. s. 51-54 (Bruni; En lovprisning til Firenze) s. 67-70 (Machiavelli: Uddrag af Fyrsten og "Angrebet på Volterra) s. 118-119 (Vasari: Michelangelo Buonarroti) s. 193 (Galilei ser på månen)
Indhold	Kernestof: hej 2a. Glæder mig til at se Jer - håber sommeren har været god ved Jer. Vi lægger ud med en øvelse og en introduktion til næste emne. description https://videnskab.dk/kultur-samfund/efter-euforien-haevntoerst-drab-og-kampe-i-tiden-efter-danmarks-befrielse/#internering læs s 157-160 renæssancen def.docx description Renæssancen: læs afsnittet Humanismen i Fokus1 s. 162-163 - og teksten Bruni om Firenze i kildekompendiet I kildehæftet skal I læse teksterne 11 og 12 Det ser ud af meget men der er faktisk kun 5 sider tekst i alt: Iæs s. 163-172 Bogtrykken og reformationen.pdf description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	USA´s rolle i verden USA: introduktion Få nationer deler vandene som USA. Men uanset hvordan man ser på landet, så spiller USA økonomisk, sikkerhedspolitisk og ideologisk en afgørende rolle i verden. Inspireret af oplysningstidens tanker og idealer løsrev de 13 britiske kolonier sig og dannede Amerikas Forenede Stater. Siden sin grundlæggelse har USA haft stor indflydelse på verdens gang. Dette bl.a. gennem amerikanernes syn på sig selv og deres rolle her i verden. Synspunkter som blev skabt og ført ud i livet samtidig med at nationen ekspanderede og hvor verden blev inviteret indenfor til ”indvandrenationen” og drømmen om Amerika. En ”kæmpe i støbeskeen” som i internationale kriser og krige forsøgte, at stå isoleret. Landets tiltagende økonomiske indflydelse har haft voldsomme konsekvenser for landet selv og den omkringliggende verden. Verdens politimand er en betegnelse som ofte er blevet brugt om USA. I nærområdet vil mange nok mene det altid har forholdt sig således mens det globalt set, især forbindes med den kolde krig. USA kom ud af Anden Verdenskrig som en supermagt og spillede i små 40 år en rolle i stort set alle konflikter i denne del af historien og orkestrerede selv en del af begivenhederne. En ikke uvæsentlig del af landets indflydelse på omverdenen gik i denne periode gennem eksporten af amerikansk kultur, hvor mad, tøj, sprog, musik og film blev en naturlig del af ”verdens hverdag”. Med den kolde krigs ophør stod landet tilbage som eneste supermagt. En situation hvor alle så hen på ”kæmpen” når problemer eller situationer skulle løses. Et relativt kort årti med hegemoni fik en brat ende i september 2001. Kampen mod terror har i afgørende grad igen gjort USA til aktiv spiller internationalt. På godt og ondt. Nationens udenrigspolitik har sidenhen været meget vekslende alt efter hvem der besad præsidentembedet. Dertil kommer, at USA´s tidligere historie som slave- og segregeretnation er blevet omdrejningspunkt for en international bevægelse og debat om race og historie. Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig. Systime 2012. S.201-209. Frederiksen. Vores verdens historie 2. Columbus 2019. 263-266 Banke Hansen & Sindberg. USA: Historie, Samfund, Religion. Systime 2015. s. 20-24, 30-43 Niels Bjerre-Poulsen. USA: Historie og identiett. Systime 2010. s. 65-69, 73-87. Bryld. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2019. s. 171-172, 404-407,411-413 Palle Roslyng Jensen. Fra kold krig - til ny verdensorden. Gyldendal 2003. s. 85-88 Bender og Gade. Stormagspolitikken 1945-1982. Munksgaard 1998. s. 9-13 (Inddæmning og Marshallplan) Clement i USA: DR 2024. Clement Kjærsgaard om USA, valget, USA´s rolle i verden.https://www.dr.dk/drtv/program/clement-i-usa-_-valget-og-verden_484504 USA i farver - 1920érne (ligger på CFU) USA i farver - 1940érne (ligger på CFU) https://www.youtube.com/watch?v=XbVcHmdIFyc New Deal - BBC history file https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321411222250 Vienam and TV news: https://www.youtube.com/watch?v=arfMd_ar91o https://www.youtube.com/watch?v=u1kSGsff7CY Fukuyama: Med tilbagetoget fra Afghanistan slutter en amerikansk æra 26. august 2021 Information 21 Søndag: https://www.dr.dk/drtv/se/21-soendag_-syriens-nye-kurs-groenland-paa-kornet-mikkelsen-og-motorsaven_503376 (14:35-22:15)
Indhold	Kernestof: Vi evaluerer tp3 og ser på næste emne - USA Arbejdsspørgsmål til s 1 til 8.docx description Vi arbejder videre med USA - I skal læse om slaveri og borgerkrig s. 3-8 (frem til 1.4) - jeg har vedhæftet fil med kort og maleri fra sidst samt et kort over borgerkrigens forløb. s. 8-9 frem til The Fronier VI SER CLEMENT SAMMEN - til i dag skal I læse s. 9-11 (frem til 1.5) Vi ser på de sider I læste til i går læs s. 11-12 - vi vender valget læs s. 13-14 læs s. 15 i kompendiet læs s. 16-17 (til krise) i kompendiet læs s. 17 - 19 om krisen - vi så dokufilmen sidst - siderne handler i meget høj grad som samme emner. læs. s. 20-22 - WWII - måske den begivenhed som ændrer USA mest - I skal lave præsentation af en eller anden art - vi trækker lod om hvilken gruppe der skal fremlægge Afsnit læs afsnittet "Viljen til magt" s. 24 og s. 40-41 om hhv. Inddæmningspolitikken og Marshallhjælpen. Vi får styr på hvad og hvorfor tingene skete og går i gang med at se på kilder vi har fået xtra timer - vi ser et dokumentarprogram til at starte med læs s. 25-27 (Terrorbalancen) i kompendiet Vi ser på terrorbalancen og Korea som I læste til sidste fredag. Evaluering læs fra 28 - På afgrundens rand - til s. 30 "Den hemmelige krig"
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Opdagelserne og Aztekerne Som en del af renæssancen var opdagelserne med til at udbrede Europæisk kultur på godt og ondt. Forløbet har fokus på mødet mellem conquestadoerne og Aztekerfolket i Mexico. Forløbet har fokus på Aztekerne og det folkedrab som fandt sted. Grubb m.fl. Overblik - verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2005. s. 80-83. Nielsen, Jesper: Opdaget? Colombus 2018. s. 29-47 Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Lee 1998. s 19-40 Den sidste azteker 1-2. Dokumentar med forfatteren DBC. (2012)
Indhold	Kernestof: Vi skal i gang med nyt "gammelt" emne - vi tager et smut tilbage til renæssancen og skal i gang med et lille ekstra forløb med et ikke vestligt fokus - det munder så ud i et folkedrab og derpå foretager vi en sammenligning til et andet folkedrab Generelt intro til rejserne.docx description bogkælder Læs i Opdaget siderne på Dokumenter s. 35-38 (til Cortez´ tilbagetog) Medbring bogen om Aztekerne som I fik sidste gang arbejde med projekt om Aztekerne lave Aztekeroplæg Fremlægge Aztekeroplæg Jeg kommer forbi og giver opgave som I skal lave og som vi ser på i morgen Jeg kigger forbi og sætter i gang til i dag skal I læse s. 38 (Cortez´ tilbagetog ...) til s. 41 (Den videre erobring) Uanset hvad status er på gruppernes arbejde skal alle fremlæg laves i dag
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Holocaust Forløbet skildrer hvorledes den største forbrydelse i historien kunne finde sted i et af Europas ældste og største kulturelle lande. Vejen fra national armod og genoprejsning til gaskamrene og krematorierne i Auschwitz. Et forløb som skal italesættes således en gentagelse aldrig finder sted. Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig. Systime 2012. s. 234-242, 263-268 Frederiksen. Det tredje rige. systime 1998. s. 74-79, 108-111, 182-184 StaNTON. fOLKEDRAB SOM STADIER. fOLKEDRAB.DK Wannseekonferencen januar 1942. Folkedrab.dk Historisk metode. Levs- og beretningsslutninger - endnu et eksempel. MBL@rysensteen.dk Aronson, Siri, Brask: Jøden og Arieren. 1997. https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/joeden-og-arieren
Indhold	Kernestof: læs s. 44-48 i Opdaget - kopi under dokumenter - (de sidste sider) S. 235-237 - Weimarforfatningen læs i kompendiet om Holocaust - s. 237 (Nazismen) til og med s. 240 læs siderne 241 og 242 i kompendiet. I kompendiet skal I springe kilden over og gå til s. 75 og læse frem til Krystalnatten s. 77 læs kapitlet Holocaust s. 109-111 generalgouvernementet.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#6 Velfærdsstaten Velfærdsstatens historie Ordet ”velfærdsstaten” kommer ind i det danske politiske sprog i 1950érne og er i dag vel sagtens den samfundsmodel vi har i Danmark. Forløbet har fokus på hvor ideen om denne udvikling stammer fra samt hvorledes denne udvikling er foregået og hvad der lå og ligger til grund for den debat som er fulgt i kølvandet af denne samfundsudvikling. Andersen, L. m.fl. FOKUS – KERNESTOF I HISTORIE. Fra verdenskrig til velfærd. Systime 2009. s. 48-75. (inkl. Kilderne: Jakob Knudsen: Det offentlige fættigvæsen præmierer æresløsheden. (1908) s.63 En demokratisk forsørgelseslovgivning. (1915) s. 64-65 Erns Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930érne. S. 65-66 Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften. (1956) s. 66-67 Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat. (1966) s. 67-68) Jytte Hilsende m.fl. Velfærdsydelser kan også produceres af private. (1996) s. 69 Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet. (2005) s. 70-71 Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd – vores valg. (2005) s. 71-73 Holck – om værdigt og ikke værdigt trængende https://danmarkshistorien.lex.dk/J.C._Holck_V%C3%A6rdigt_og_uv%C3%A6rdigt_tr%C3%A6ngende_fattige_i_K%C3%B8benhavn,_1869 Lex.dk – definition – fokus på Grundloven 1953 https://trap.lex.dk/Velf%C3%A6rdsstatens_historie Historien om de fattige: 1870-1920. DR program fra 2014 – afsnit 1 https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-de-fattige_235527 https://www.kl.dk/forsidenyheder/2023/november/udfordringerne-for-velfaerdssamfundet-bestaar https://www.berlingske.dk/kommentatorer/martin-aagerup-maaske-boer-vi-koncentrere-velfaerden-om-dem-der-rent
Indhold	Kernestof: Friske og veludhvilede - ser frem til at se Jer igen. Medbring bogen Fokus og jeg forklarer lidt om hvad der skal ske i faget her i 3.g læs s 48-49 i Fokus bogen - fokus er velfærdsstatens rødder. Hvilke tiltag gjordes fra samfundets side, hvad lå til grund for disse - forklar begrebet "værdigt trængende". Holck: (husk hele tiden at forholde Jer til hvilken betydning person etc. har for synet på de borgere der beskrives) Husk Fokus bogen vi ser på arbejdet fra tirsdag - jeg er syg men der kommer lektiehjælper til timen og reg. tilstedeværelse så vær der ved timens start. Vi må se på kilderne næste gang men der ligger en opgave på præsentation som jeg vil at I laver i Jeg er på hyttetur - der kommer lektiehjælper og reg. tilstedeværelse. I skal sætte Jer parvis og se dokumentar på link nedenfor Vi skal se på en masse ting som I har lavet den sidste uge Håber I havde en god studietur - vi samler op Bogen:-) - mener I fik den her opgave men her er den igen - se på den og vi får gennemgået den på timen Til i dag skal I læse s. 53-57 (til Velfærdsstatens krise) Kapitlet handler om det boom som skete i Danmark i efterkrigstiden og hvor velfærdsprojektet for alvor kom op og køre. I skal også læse kilde 4 - Poul Møller bare læse den.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb# Vikingetiden Fokus for forløbet ligger i magtkoncentrationen - kongemagten. Hybel m.fl. Vinkler på Vikingetiden. Nat.museet 2013. s. 6-77, 83-90 Iversen & Pedersen. Danmarks historie. Mellem erindring ogg glemsel. s. 44-53. Columbus 2014 Kilder: Adam af Bremen. Harald Blåtand og kejser Otto de Store. Ruotger om Harald Blåtands omvendelse. Lindisfarne angrebet i Den Angelsaksiske Krønike s. 29 i Vinkler Uddrag af Ibn Fadlan s. 39 i Vunkler Widuskind. s. 42 i Vinkler Inge Skovgaard-Petersen om Harald Blåtands dåb. 1977. Niels Lund om Haralds dåb. 1998 (fra: De danske vikinger. Arendse og Thiedecke. 2003) Angrebet på Lindisfarne. The Vikings - episode 2 sæson 1
Indhold	Kernestof: vi læser to kilder på timen og opstiller problemstillinger læs kilde 8 s. 71/72 og opstil 1 problemstilling på baggrund af kilde 7 og 8 der kommer lektiehjælper og reg. tilstedeværelse så vær til timen fra start. vi skal i gang med nyt forløb I dag laver I præsentation om emne I fik tildelt sidst vi læser videre på timen og har fremlæggelser tirsdag fremlæggelser vi hører sidste 2 oplæg om skibet læs s 35 til 37 - vi arbejder med disse sider og artikel om Vikings. vi ser videre på omverdenens syn på vikingerne læs s. 41-43 - vigtigt! Afrunder øvelse om kristningen lidt rodet - jeg har tp5 og I render frem og tilbage fra fremlæggelser - vi fik opstartet Kongemagten sidst - så jeg vil gerne at I læser s. 61+62 (og øverst s. 63 - plantegning af Dannevirke) i Vinkler - hvilke magtstrukturer fandtes i vikingetiden Hov - det var vist forkert hold. I arbejdede selv sidste uge - det ser vi på. vi ser videre på kongemagten eller kongemagterne læs s. 66-70 i vinkler læs s. 71-75 (til Borgbyggeri) læs s. 75-77 i Vinkler 83-87 øverst læs s. 87-90 og så er det jul (næsten)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#7Romerriget Forløbet handler om hvorledes Rom gik fra en republik til et kejserdømme. Hvilke forandringer dette medførte især ift. de magtstrukturer som eksisterede. Som afslutning på forløbet har eleverne opstillet en problemstilling ift. emner (Roms militær) og har udfra disse lavet præsentationer. Materiale: Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 i dansk perspektiv. Systime 2015 s. 37-54 Scharling, Sune: Augustus. Den første Europæer? Gyldendal 1999. s. 18-21, 23-25 Nils Arne Sørensen. Evighedernes by ROM Bay:Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t. Gyldendal 1970 Antikkens storbyer 2. Rom. (hele udsendelsen) https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000116753&cfuid=5 Orden i kaos. Dokumentar om Augustus. minuttal 1-15, 20-28 https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=orden%20i%20kaos&orderby=title&SearchID=20ef42dc-2504-4024-a9e6-36d7ceb4c4ef&index=1 Nils Arne Sørensen mfl. Evighedernes by ROM. 2019. s. 13-17 Kejser Augustus - civilisationens kyniske landsfader. Kristeligt Dagblad 23.06.2014
Indhold	Kernestof: vi skal se på s. 50-52 - så vi faktisk også færdige ¨hej 3A - jeg vil gerne, at I læser s. 1-2 i kompendiet om Rom. De som ikke fik det udleveret i sidste uge kan finde det under dokumenter. Vi skal i det læste se på grundlæggelsen af bystaten Rom og den meget tidlige udvikling. læs s. 4 i kompendiet om Romerriget og det lille afsnit øverst s. 5 (Kampen mellem patriciere og plebejere) Rom bliver verdensmagt. læs s. 6-7 Inkl kilde) fra Bystat til verdensmagt. Vi skulle være ovre de Puniske krige - læs s. 8-10 kapitlet - Rom som Middelhavets hersker - Inkl. kilde 4 Hvis tingene er gået som de burde er vi nået til s. 11 - læs afsnittet "Rigdom og slaver forandrer samfundet." læs s. 15-16 Republikkens undergang til og med Sueton s. 16. - Emil - lige en kommentar - husk! læs s. 20-21 til Statens nye ansigt ingen lektie - vi skal videre med Augustus Mausoleet kan have set sådan ud.docx vi ser resten af dokumentarfilm og læs Tacitus og Sueton s. 25-26 i kompendiet Sueton s. 26/27 læs sidste 3 sider i kompendiet - Nils Arne Sørensen om Rom - hvilke forskelle var der iflg. teksten på republikken og kejsertiden ift. at bygge. vi fortsætter med vores græske ven i Rom og ser på historiebrug ift. Mausolæet
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb#10 lange linier
Indhold	Kernestof: der kommer lektiehjælper og reg. tilstedeværelse - så vær i C10 ved timens begyndelse - jeg er ude af huset - I skal forberede korte oplæg vi kører oplæg - alle er færdige: lægger ud med - Renæssancen, Besættelsestiden, Holocaust vi fik fine oplæg om renæssancen og USA i onsdags - i dag Holocaust - Besættelsestiden og vikingetiden oplæg vi kører videre med oplæg oplæg - muren - Aztekerne - Holocaust
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb