Holdet 3c HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/c (1c HI, 2c HI, 3c HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til historiefaget
Titel 2 Middelalder og korstog
Titel 3 Gennembrud i Danmark ca. 1870-1914 (DHO, 1g)
Titel 4 USA - en stormagt bliver til
Titel 5 Europæisk ekspansion
Titel 6 Imperialismen og 1. Verdenskrig
Titel 7 Hvorfor vil Grønland være selvstændig?
Titel 8 Nazistiske fjendebilleder i tysk mellemkrigstid
Titel 9 Romerriget - fra republik til kejserdømme
Titel 10 Den kolde krig med fokus på Tysklandsproblemet
Titel 11 Vikingetid og Danmarks tilblivelse
Titel 12 Kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til historiefaget

En introduktion til historie, fagets identitet og metoder. Hvad er historie? Hvorfor og hvordan skal vi beskæftige os med historie?

Mål:
- introduktion til historiefaget og dets metode
- refleksion over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid

Materiale:
- Anders Hassing og Christian Vollmond: Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder (Columbus 2013), s. 28-33 (intro til kildeanalyse)
- Forskellige kilder til ’Den hvide hest’ (Christian 10.)
- Hans Nikolaj Hansen: Christian X rider over Grænsen (1921) = maleri af Genforeningen 1920 (hænger på Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg slot)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Middelalder og korstog

Indhold:
Hovedvægt på perioden ca. 500-1450 med udgangspunkt i europæisk historie. Gennem forskelligt, historisk materiale har forløbet til formål at give eleverne viden om middelalderen og dens samfundsopbygning, det religiøse verdensbillede, den katolske kirkes magt og befolkningens daglige liv.
Fokus for korstogene er på forholdet mellem kristne og muslimer, især det første korstog og motiverne for det, og afslutningsvis hvilke perspektiver og konsekvenser korstogene har haft ift. eftertiden.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- kulturer og kulturmøder
- regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historie faglige teorier og metoder.

Materiale:
- Frederiksen, Peter m.fl., ”Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750” (Systime 2000, 1. udg. 1. opl.), s. 111-121, 139-140 (Umars pagt), 140-143 (pave Urban 2.’s tale), 148-151 (Jerusalems erobring og fald).
- Kim Bech Danielsen m.fl.: Fokus 1. Fra antikken til reformationen (Gyldendal 2007, 1. udg. 1. oplag), s. 132-138
- Smitt og Vollmond: Verdenshistorie 1, fra klassisk til førmoderne tid (Lindhardt og Ringhof 2014), s. 81, 88-89
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv. Systime, s. 117-120 (Tekstbidder fra Amin Maalouf, Samuel P. Huntington og Regine Pernoud)

- Dokumentar: Den hellige krig: Korstogene 1 (CFU)
- Film: Arn - Tempelridderen (2007), uddrag af afsnit 1 samt hele afsnit 2, 3 og 4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Gennembrud i Danmark ca. 1870-1914 (DHO, 1g)

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Danmarks historie i perioden ca. 1870-1914
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv (ulighed i samfundet ml. mænd og kvinder, herunder køn og seksualitet)
- historiebrug og –formidling
- historiefaglige teorier og metoder

FAGLIGE MÅL. Eleverne skal efterfølgende kunne:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie i perioden ca. 1870-1914
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund i perioden
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg (ifm. DHO)
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag (her dansk)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

MATERIALE (udleveret i kompendium):
- Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid (Munksgaard 1997), s. 161-165 (Gennembrud på landet), 165-169 + 174-178 (Byens gennembrud), 182-184 (Kvindernes gennembrud)
- Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv (Gyldendal 2008, 1. udg., 1. oplag), s. 145-147 + 198-201 (Gennembrud på landet), s. 151-156 + 205-207 (Byens gennembrud)
- Danmark – et industriland, fra Helle Folkersen: Industrialiseringen, i Da verden blev moderne (systime 2020), (Byens gennembrud)
- Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i DK, 1550 til år 2000 (systime 2008, 3. udg. 3. oplag), s. 80-84 (Kvindernes gennembrud)


KILDEMATERIALE:
- Ole Hyldtoft m.fl.: Det industrielle Danmark 1840-1914 (systime 1983), s. 99-100, 104-105 (om provinsbyernes gennembrud med fokus på Holbæk) + s. 157-160 (Reglement på Eickhoffs fabrik)
- Harry Haue m.fl.: Det moderne DK 1840-1992 (Munksgaard 1993), s. 48-54 (om boligforhold)
- H.A. Brendekilde: Udslidt (maleri fra 1889)
- P.S. Krøyer: Portræt af tobaksfabrikant Hirschsprung og familie (maleri fra 1881)
- Christian Christensen om fattigdom i 1887, fra: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-christensen-om-fattigdom-i-1887/
- Dorte Chakravarty og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie (systime 2014), s. 117-121 (holdninger til kvinders stemmeret i 1887-1888)

FILM:
- Historien om Danmark, dokumentar 8:10: Grundloven, folket og magten (Uddrag = minuttal 35-45.35 og 51.42-56.00 = ca. 15 min) https://www.dr.dk/drtv/episode/historien-om-danmark_-grundloven-folket-og-magten_145572
- 1915: demokrati og valgret - historien om "de syv F'er": https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Fotoppgave til Kartoffelrækkerne 07-04-2024
Skriveøvelse til DHO 11-04-2024
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 USA - en stormagt bliver til

FOKUS I FORLØBET/FAGLIGE MÅL:
- Kunne redegøre for centrale udviklingslinjer, begivenheder og aktører i USA’s historie i perioden ca. år 1776-1914
- Kunne redegøre for årsagerne til at så mange europæere udvandrede til USA, samt hvilken betydning det fik for USA’s videre udvikling
- Kunne redegøre for konsekvenserne af udvidelserne fra øst mod vest
- Kunne forklare, hvad der var med til at forme ”amerikanerne” og deres forståelse af dem sig ift. andre kulturer
- Kunne forklare, hvorfor slaveriet var en af de udløsende årsager til borgerkrigen
- Kunne diskutere, hvorfor USA blev en stormagt omkring Første Verdenskrig

KERNESTOF:
Forløbet har hovedvægt på tiden mellem ca. 1500 og 1900 og fokus ligger på følgende af kernestofområder i læreplanen:
- styreformer og samfundsorganisering
- stats- og nationsdannelse
- politiske revolutioner
- kulturmøder
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- menneskerettigheder
- historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE:
- Ulrik Grubb m.fl.: Overblik – verdenshistorie i korte træk (Gyldendal 2005), s. 113-119
- Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2 (Forlaget Columbus 2019, 1. udg., 1. oplag), s. 233-256
- Thor Banke Hansen og Andreas Bonne Sindberg: USA – historie, samfund, religion (systime2015), s. 15 (USA-kort år 1700), 23-30, 37-39
- Karl-Johann Hemmersam og Ulrik Grubb: Slaveriet og den amerikanske borgerkrig (Gyldendal 2000), s. 22 (tabeller)
- Martin A. Husted: Globalisering. 1850-1914 - da verden blev mindre (systime 2015), s. 190-192 (Carnegie om velstandsfordelingen, 1899)

I forlængelse af forløbet er eleverne blevet introduceret til begrebsparret DIAKRON - SYNKRON (materiale fra Rangvid m.fl.: Vidensmønstre (systime 2012), s. 53-61)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Prøve i USA-forløbet 03-10-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Europæisk ekspansion

FOKUS I FORLØBET/FAGLIGE MÅL:
- Kunne redegøre for centrale udviklingslinjer, begivenheder og aktører i Europas og verdens historie i perioden ca. år 1400-1650, herunder sær-ligt kendetegnene for renæssancen
- Kunne forklare, hvad der igangsatte den europæiske ekspansion i gang, og hvorfor den var så succesrig
- Kunne fremlægge og vurdere årsager og motiver for opdagelserne
- Kunne diskutere konsekvenserne af opdagelserne og eftertidens syn på dem
- Kunne diskutere periodiseringsprincipper
- Kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder (især fokus på selv at formulere problemstillinger)

KERNESTOF:
Forløbets har fokus på følgende af kernestofområder i læreplanen:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie for perioden ca. 1400-1650, herunder om samfund og kulturer uden for Europa og USA i form af Aztekerriget
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- kulturmøder
- menneskerettigheder
- tidlig globalisering
- historiefaglige teorier og metoder

Begrebsparret diakron-synkron

MATERIALE:
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 – i dansk perspektiv (systime 2008), s. 123-127, 129-130, 157-172
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens tidsalder (systime 2008, 2. udg., 1. oplag), s.185-190 (Columbus-kilde)
- Flemming Kiilsgaard Madsen m.fl.: Opdagelserne (Munksgaard 1997), s. 25-27 (Europæisk verdensopfattelse; kort)
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 2 (Forlaget Columbus 2019, 1. udg., 1. oplag), s. 39-50, 52

Uddrag af filmen Rosens navn (1986), https://www.youtube.com/watch?v=jUUB96c6EpY
Uddrag af filmen 1492 (1992) https://www.youtube.com/watch?v=1TZsYliI2z4  (ca. min. 41.30-1:11.30)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Imperialismen og 1. Verdenskrig

Faglige mål indhold:
- kunne diskutere imperialismens betydning for stormagternes indbyrdes alliancer og som baggrund for krigens udbrud
- kunne skelne mellem forskellige typer af forklaringer på krigens udbrud
- kunne redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i første verdenskrig
- særligt at kunne redegøre for den europæiske udvikling i krigen
- kunne anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- hovedlinjer i første verdenskrig med fokus på udviklingen i Europa
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion og betydningen for krigen
- regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer (herunder alliancerne)
- globalisering (imperialismen)

Periode: efter 1900 med fokus på europæisk historie

Materiale:
- Inge Adriansen m.fl.: Fokus 2, fra oplysningstid til imperialisme (Gyldendal 2019), s. 170-174, 178-181, 185f.
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie, fra de store revolutioner til 2. verdenskrig (systime 2012), s. 117-130
- Bender, Johan og Gade, Hans-Kurt: Imperialismen og 1. Verdenskrig 1870-1918 belyst ved kilder (Munksgaard 1986), s. 51-53 (Argumenter for og imod kolonier), s. 78-79 (kort over nationale mindretal 1914), s. 108-113 (soldaterliv), s. 118f (Krigens omkostninger)
- Michael Klos: Den 1. Verdenskrig. Europas historie 1870-1930 (systime 2004), s. 181-184 (kilde 21-22 om Wilsonisme)
- Våbenteknologi og dens betydning i 1. verdenskrig:  http://www.eurobeast.dk/verdenskrig/tekno.htm
- Dilemmaspil: https://brevefraskyttegraven.dk/game (et digitalt spil om at træffe de rigtige valg i krigen for at overleve)
- Krigspropaganda (matrixarbejde om forskellige selvvalgte krigsplakater)
- Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 3 (Columbus 2020), s. 48-51 (om hjemmefronten og den spanske syge)

Film:
- Dokumentar: ”Dengang jeg drog af sted” (fra BBC-serien Vores århundrede, sendt på DR2 1997)
- Sam Mendes' film: 1917 (2020)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Hvorfor vil Grønland være selvstændig?

Indhold:
Kampen om Grønlands og Danmarks fælles fortid, og hvorfor Grønland vil være selvstændig?
Forløbet har fokus på Danmarks og GRØNLANDS forhold fra kolonitiden og frem til i dag for at forstå, hvorfor størstedelen af grønlændere i dag ønsker selvstændighed. Forløbet har hovedsageligt været tilrettelagt kronologisk, hvor der har været fokus på følgende:
-1) Hvordan Danmark koloniserede Grønland fra 1721 og frem med Hans Egede som missionær.
- 2) Hvordan grønlændere fra år 1930 og frem til at Grønland blev indlemmet som dansk amt i 1953 ønskede en modernisering af Grønland
- 3) Hvorfor moderniseringen med G-50 og G-60 medførte kritik af Danmark og gav grobund for indførelsen af Hjemmestyre i 1979
- 4) Hvilken betydning indførelsen af Selvstyre i 2009 og historiske begivenheder har haft for det nutidige postkoloniale forhold
Udover at læse forskellige fremstillinger og øve kildekritik har forløbet haft fokus på ’historiebrug’. I forbindelse hermed har eleverne foretaget en erindringsstedsanalyse af Hans Egede-statuen i Nuuk og diskuteret de historiske overmalinger heraf. Forløbet blev afrundet med, at eleverne selv måtte vælge et af nedenstående emner, som de arbejdede med i et længerevarende projektarbejde, der mundede ud i en Explainer-video til resten af klassen:
• Unge grønlændernes brug af den oprindelige kultur (f.eks. ansigtsudsmykning)
• USA’s interesse i Grønland (f.eks. købsforslagene i 1946, 2019 og 2025, Bluie-baserne og Thule)
• Eksperimentet med de 22 tvangsfjernede grønlandske børn
• Spiralskandalen

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (her forstået som Kongeriget Danmarks).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Materiale:
- Krister Hansen og Rasmus Augustesen: Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre (His2rie 2013), s. 7, 8-9, 10-15, 26, 34-35, 51-52
- Winnie Færk: Undskyld? (Columbus 2016), s. 40, 43, 45, 48, 67-72
- Rasmus Augustesen og Krister Hansen: Grønland. Historie, samfund, religion (systime 2016), Systime, s. 20-22, 22-27, 30.
- Danmarkshistorien.dk: ”De grønlandske modernister ca. 1930-1970”: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-groenlandske-modernister-ca-1930-70

Kilder:
- ”De ægte grønlændere og nye grønlændere” af Jonathan Petersen 1910-1920
- ”Omkring det nationale” af Augo Lynge: https://m.timarit.is/view_page_init.jsp?pageId=130929
- "Inuit Nunaat" (sang) fra Sumé oversat til dansk: https://www.levendegronland.dk/media/1250/inuit-nunaat-sangtekst-sum%C3%A9.pdf
- Uddrag af G50: https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/
- AG 1953 ”Grundlovsdagen i Grønland”. Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG), s. 210 udgivet 18.06.1953: https://timarit.is/page/3777164#page/n1/mode/2up
- Sang fra Sumé; YouTube-video:  https://www.youtube.com/watch?v=Urk4euTsHOM
- Duus, Søren Duran. 2012. “Hans Egede-statue vandaliseret”. Sermitsiaq.AG, udgivet 14.05.2012. https://sermitsiaq.ag/node/126094
- Dam, Camilla. 2015. “Hans Egede-statuen graffiti-forgyldt”. KNR.gl, udgivet 4.04.2015. https://knr.gl/da/nyheder/hans-egede-statuen-graffiti-forgyldt

Eleverne har derudover selv fundet kilder til projektarbejdet.

Dokumentarer/video’er:
- Dokumentar: Kampen om Grønland (2020)
- Historien om Danmark og Grønland afsnit 3
- Explainer-video fra DR: ”Hvorfor vil grønlænderne gerne løsrive sig fra Danmark?” https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-vil-groenlaenderne-gerne-loesrive-sig-fra-danmark_197995
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Explainervideo 16-05-2025
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Nazistiske fjendebilleder i tysk mellemkrigstid

Forløbet indledes med fokus på dets relevans. Det gøres ved en infosøgning på højredrejningen i vore dages Tyskland og en diskussion af historiske problemstillingers spejling i nutiden. Herefter arbejder vi med forskellige nazistiske fjendebilleder under en gennemgang af udviklingen i Tyskland fra Første Verdenskrigs afslutning til Holocaust. Vi arbejder efterfølgende med Stantons 10 stadier og Jesse Walkers teori om arketypiske fjendebilleder samt definitioner af fjendebilleder og syndebukke.

I forløbet arbejdes der både med fremstillinger, tabeller og kilder (tekst og billeder)
Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas (og i særdeleshed Tysklands) historie
• reflektere over samspillet mellem fortid og nutid
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge (infosøgning) og analysere historisk materiale (projektarbejde med kilder)
• relatere historiske problemstillinger til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
• Europas historie fra 1918 til Anden Verdenskrig (Holocaust)
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• politiske revolutioner (Weimarrepublikken og Nazisternes magtovertagelse og skiftet til diktatur)
• demokrati, menneskerettigheder og ligestilling
• Holocaust
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• historiefaglige teorier og metoder

MATERIALE:
• Peter Frederiksen: Det tredje Rige. Fællesskab og forbrydelse (Systime, 2001), s. 15-17
• Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv (Systime 2008), s. 50, 89-108
• Dokumentar: ”Første verdenskrig. Apokalypsen (5)”, min. 35.50-52.40
• Tabel: s. 93 i Verden efter 1914: Arbejdsløshed og industriproduktion 1928-1933
• Hitlers vej til magten 1 (2014), DR Kultur (ca. min. 26.00-55)
• Tabel: s. 91 i Verden efter 1914: Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933
• Arketypiske fjendebilleder. Teori af den amerikanske forfatter og konspirationsforsker Jesse Walker (2014). Hentet her: Rikke Alberg Peters: Sæt fokus på jødekonspirationsteorier i kanonpunktet om Holocaust. I Radar. Historiedidaktisk Tidsskrift, februar 2023, s. 8
• Stine Thuge: Fjendebilleder, senest opdateret februar 2015, https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/fordomme-fjendebilleder/fjendebilleder
• Stantons 10 stadier: https://www.aldrigmere.dk/materialer/grundmaterialer/stantons-model-folkedrabets-10-stadier

Afsluttende prøveeksamen:
• Ludendorfs erindringer (1919)
• Nazistisk propagandaplakat (1921)
• Billedbog for store og små (1936)
• Tobias Stern Johansen: Det tyske demokrati blev født i krig og kaos, 9. nov. 2018 (fra Kristeligt Dagblad, sektion 1, s. 8)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Romerriget - fra republik til kejserdømme

Romerrigets udvikling fra en ubetydelig bystat til et kolossalt stort kejserrige og endelig rigets opløsning. Fokuspunkter for forløbet:
- Republikken som styreform og forholdet til forbundsfæller og kolonier
- Clientela-systemet
- Overgang fra republikken til kejserdømmet med særligt fokus på Augustus
- Slaverne og deres betydning
- Årsager til Romerrigets fald

Faglige mål:
- redegøre for væsentlige udviklingslinjer i Europas historie, centreret omkring Romerriget
- undersøge og skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid, herunder Romerrigets påvirkning af eftertiden
- reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formidle og remdiere historiefaglige problemstillinger

Kernestof:
- Hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Historiebrug- og formidling.
- Historiefaglige teorier og metoder

Periode: Forløb med hovedvægt på perioden før ca. 500

Materiale:
Fremstillinger:
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008, s. 75-86
- Karsten Fledelius: Romerriget på film i ”Imperium Romanum”. Uddrag i: Johnny Thiedecke: Europa i støbeskeen. Pantheon 2005, s. 82-87
- Dokumentarudsendelse: Orden i kaos (DR2 2012), set ca. 25 min. i uddrag med fokus på Augustus
- Videointerview med Jesper Carlsen om slaveriet: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=264
- Thorkil Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie - Bind 1: Fra klassisk til førmoderne tid (Lindhardt og Ringhof 2017), s. 36-38
- Introduktion til gladiatorer og gladiatorkampe. I: https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=240
- Videointerview med Jesper Carlsen om gladiatorkampe: https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=237
- Peter Fibiger Bang m.fl.: Imperier, fra oldtid til nutid (Columbus 2017), s. 247-249 (om Rusland)
- Putins Rusland er en parallel til Augustus’ Romerrige: https://videnskab.dk/kultur-samfund/putins-rusland-er-en-parallel-til-augustus-romerrige/

Kilder:
- Klip fra Star Wars: "I find your lack of faith disturbing": https://www.youtube.com/watch?v=Zzs-OvfG8tE
- Klip fra Monty Python: Life of Brian “What have the romans ever done for us”: https://www.youtube.com/watch?v=uvPbj9NX0zc
- Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp. I: Knud Helles: Romerriget – et magtsystems opståen, udvikling og sammenbrud. Columbus 1987, s. 48-51
- Augustus: Res Gestae. I: Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 26-27
- Tacitus: Vurdering af Augustus’ styre. I: Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 27-28
- Seneca: Brev til Lucilius (uddrag). I: Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008, s. 105-107
- Kildemateriale om slaver i Romerriget. I: Kim Bech Danielsen m.fl.: Fokus 1, fra antikken til reformationen (Gyldendal 2007), s. 54 (kilde 4 og 5)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Den kolde krig med fokus på Tysklandsproblemet

I dette forløb undersøger vi udbruddet af den kolde krig og hvordan de to supermagter – USA og Sovjetunionen – delte Europa, med særligt fokus på Tyskland og Berlin som konfliktens centrum. Vi ser på den bipolare verdensorden, præget af skift mellem kriser og afspænding, og analyserer forskellige tolkninger af, hvem der bar ansvaret for den kolde krig. Afslutningsvis behandler vi den kolde krigs ophør og perspektiverer kort til verdensbilledet i dag.

Faglige mål:
• redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
• redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling
• anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder (herunder historiebrug og diskursanalyse).

Kernestof:
• hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra 1945 til i dag
• forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• stats- og nationsdannelser (Forbundsrepublikken og DDR)
• nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
• politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• politiske revolutioner (år 1989)
• historiebrug og –formidling samt historiefaglige metoder og teorier

Forløbet placerer sig i tidsmæssigt efter år 1900 med fokus på Europa.

Materiale:
Fremstillinger:
• Carl-Johan Bryld: ”Verden efter 1914 – i dansk perspektiv”. Systime 2016 (3. udg., 3. oplag), s. 153-161
• Karl-Johann Hemmersam m.fl.: Verden i konflikt og forandring. Munksgaard 1994, s. 37-40 og 66-72 (om Tysklandsproblemet, især Berlin)
• Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering (systime 2013), s. 15-18

Kilder:
• Trumandoktrinen (uddrag), 1947, fra Johan Bender og Hans-Kurt Gade: Stormagtspolitikken 1945-82. Munksgaard 1998, s. 9-11
• Churchill: Jerntæppet, 1946, fra: Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering (systime 2013), s.38
• Modtagelsen af Marshallplanen i hhv. Vest- og Østtyskland 1949-50 (4 plakater)
• Billede af det udbyggede grænsesystem omkring Vestberlin
• Statistikker om flygtningeproblemet, fra: Bender/Gade: Stormagtspolitikken 1945-82. Munksgaard 1998, s. 35
• Vesttysk historiebog (1971) og østtysk historiebog (1971), fra: Bender/Gade: Stormagtspolitikken 1945-82. Munksgaard 1998, s. 36-37
• Henrik Bonne Larsen og Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid, Systime, s. 20-33
• Tolkninger af årsagerne til Den Kolde Krigs udbrud og afslutningen. http://nyestetid.systime.dk/11-fortolkninger-af-den-kolde-krig.html
• Bertel Heurlin om verdensorden i dag (Berlingske Tidende 10.05. 2025)

Dokumentarer m.m.:
• Fagre ny verden. Dokumentarserien ”Vores Århundrede”, afsnit 11, DR2 1997 (52 min)
• Sting: Russian (1985): https://www.youtube.com/watch?v=wHylQRVN2Qs&list=RDwHylQRVN2Qs&start_radio=1
• Berlin-murens fald, DR Kultur 2009 (kun de sidste 10 min)
 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Vikingetid og Danmarks tilblivelse

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv (især køn og ligestilling ift. Kvinderne i vikingetiden og Dronning Thyras rolle)
- historiebrug og –formidling

Materiale:
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien (systime 2014), 2. udg., 2. oplag, s. 26-35 + s. 44 (Widukind og Adam af Bremen)
- Kim Beck Danielsen m.fl.: Fokus 1, Kernestof i historie. Fra antikken til reformationen (Gyldendal 2007), 1. udg., 1. oplag, s. 83-85 (Jellinganlægget og de to runesten)
- Podcasten "Vikingedronningen Thyra" fra Nationalmuseet 2020 (minuttal 05:50-34:55): https://pod.link/1540560697/episode/aHR0cHM6Ly9hcGkuc3ByZWFrZXIuY29tL2VwaXNvZGUvNDIwMzM5Njg  
- Mads Blom m.fl. (red.): Vinkler på Vikingetiden (Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013), s. 71f (Hybel: Det danske riges tilblivelse), s. 95-97 (Lauridsen: Vikingernes sande efterkommere)
- Carl-Johan Bryld: Danmark, fra oldtid til nutid (Munksgaard 1997), 1. udg. 1. oplag, s. 30f (Vikingeskibet)
- Ibn Fadlan: https://danmarkshistorien.lex.dk/Ibn_Fadlan_om_vikingernes_(ar-rus')_skikke,_ca._922 (uddrag)
- Niels Hein: Hvorfor er vi så optagede af vikingerne? I: Kristeligt Dagblad, 18.09.2020
- Dokumentar: Hvordan vikingerne ændrede verden (DR K 2016)
- "Vikings", sæson 1, episode 2: ”Wrath of Northmen” (CFU)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Kronologiforløb

Formål med forløbet:
- At indplacere stoffet fra det 3-årige forløb i en kronologisk sammenhæng
- At få indsigt i faser med brud og kontinuitet i den historiske udvikling
- At forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

Materiale:
Gennemgået materiale til de forløb, som vi har arbejdet med i historie gennem de sidste 3 år.

Produktkrav:
Præsentation af forløbets væsentligste faktorer og samtidig en besvarelse af en formuleret problemstilling hertil.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer