Holdet 3e HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/e (1e HI, 2e HI, 3e HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1: Sydafrika og apartheid
Titel 2 Forløb 2: DHO-forløb: Gennembrud fra 1870-1920
Titel 3 Forløb 3: Pirater - menneskehedens fjende?
Titel 4 Forløb 4: Romerriget - spillet om magten
Titel 5 Forløb 5: Kappen, Kagen og andre straffe.
Titel 6 Forløb 6: Japan - storhed og fald
Titel 7 Forløb 7: Fra slaveri til Borgerrettigheder
Titel 8 Forløb 8: Den kolde krig
Titel 9 Forløb 9: Vikingetogterne til England
Titel 10 Verdenshistorisk repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1: Sydafrika og apartheid

Forløbets fokusområder er:
- Oprettelsen af apartheid i Sydafrika
- Baggrunden for afskaffelsen af apartheid
- Sportens betydning efter apartheid

Sideløbende havde klassen et forløb i engelsk om samme emne

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive Sydafrikas udvikling til selvstændigt land med fokus på den engelske imperialismes betydning
- Forklare baggrunden for indførelsen af apartheid i Sydafrika (både officielle og uofficielle)
- beskrive udviklingen i ANC's kamp imod apartheid
- forklare både nationale og internationale årsager til at apartheid blev afskaffet - herunder kunne skelne imellem disse årsager samt karakterisere dem
- karakterisere sportens politiske betydning for Sydafrika både før og efter apartheids fald
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
-  Anders-Peter Mathiasen: Nelson Mandela. En oprører fylder 80, Ekstra Bladet 18 juli 1998
- Malene Fenger-Grøndahl: Apartheid i Sydafrika (Faktalink). Uddrag fra ”Indledning” og ”Baggrunden for Apartheid” (de første 2 afsnit) + Uddrag af afsnittet ”Modstanden mod apartheid”
- Morten Hilligsø Munk: Afrikas historie – mødet mellem sorte og hvide, Systime, 2016 s. 48-49 + 54-58, 108-119
- Beskrivelse af Bantustans, http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Sydlige_Afrikas_historie/bantustans
- Stig Fraulund Sørensen: Sporten i samfundet, Systime, 2017, s. 87, 93-96, 99-100

Kilder:
- 'East African Transport Old Style' + 'East African Transport New Style', by Adrian Allinson, from the 'Colonial Progress Brings Home Prosperity' series of posters; 60 x 40 ins, displayed December 1930-January 1931; Waterlow and Sons Ltd, Her fra: https://www.open.edu/openlearn/history-the-arts/history/world-history/selling-empire-posters
- Kort over Bantu-hjemlande fra: https://www.britannica.com/topic/Bantustan
- Indgang til togstation under Apartheid, fra http://theconversation.com/book-review-selling-apartheid-south-africas-global-propaganda-war-49380
- Hendrick Verwoerd: Regeringens apartheid-politik, uddrag af tale holdt 5/12 1950 i det særlige råd for indfødte, Her fra: Gorm Gunnarsen: Sydafrikas historie, Gyldendal, 2004, s. 101-102
- Flyveblad udsendt af ledelsen for Umkhonto we Sizwe, 16/12 1961, Her fra. Gorm Gunnarsen: Sydafrikas historie, Gyldendal, 2004, s. 111
- Kim faber: Interview: Tal ikke til deres forstand. Tal til deres hjerte, 22. maj 2009 Politiken

Film:
• Racismens historie 3, DRK 2013, minuttal 24.20-27.20 (CFU)
• Historien om Apartheid 3, DR2, 2010
• Invictus, Instruktør: Clint Eastwwod, 2009 (Fra CFU)

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2: DHO-forløb: Gennembrud fra 1870-1920

DHO-forløb: Gennembrud fra 1870-1920

Vores 4 overordnede områder:
- Kendetegn ved industrialiseringen i Danmark
- kendetegn ved borgerskabets familie- og arbejdsliv i Danmark i slutningen af 1800-tallet
- arbejderklassen forhold i København i 1800-tallet
- den tidlige arbejderbevægelses mål og midler

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive de centrale kendetegn ved industrialiseringen og de fem bagvedliggende faktorer
- Forklare udviklingen af byernes udformning med fokus på København og Holbæk
- Beskrive borgerskabets forhold i 1800-tallet - samt forklare forskellen på manden og kvindens rolle
- beskrive arbejderklassen vilkår i København i slutningen af 1800-tallet hos både mænd og kvinder
- beskrive arbejderklassens udvikling og betydning i Danmark fra omkring 1870-1920
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
• Helle Folkersen: Industrialiseringen. Da verden blev moderne. Systime, 2020, s. 20-21
• Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997. s- 165-169 + 174-178
• Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1550-2000, Systime, s. 80-85
• Ebbe Kühle: Danmarks historie – i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 198-200 + 205-207
• Kauffeldt, S. ,Nielsen, L. & Poulsen, P.W. (2024). Kapitel 3: Samfundsfag. I Klar til KS. Columbus. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132  

Kilder:
• Kort over København 1688+1900, Kort over Holbæk 1677+1900
• Medaljens forside, her fra: Harru Haue m.fl.: Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993, s. 52-54
• Billede: Wenzel Tornøe, En syerske pinsemorgen, 1882
• Billede: Frants Henningsen: Forladt. Dog ej af Venner i Nøden, 1888
• Københavnske arbejderes indtægter og udgifter 1872.
• Louis Pio i SOCIALISTEN nr. 1, uddrag (1871)

Dokumentarfilm:
- Et sted, to verdener (1), Fabrikken, 1910, Historien om det ulige Danmark, DR2, 2022

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forskellige samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3: Pirater - menneskehedens fjende?

Vores 3 overordnede områder:
- Årsagerne til pirateri i Caribien fra starten af 1500-tallet til starten af 1700-tallet
- Kendetegn pirateriet og dets udvikling i samme periode
- Synet på pirateri og den fiktive pirat i samtiden og eftertiden
Sideløbende havde klassen et forløb i engelsk om pirateri i engelsk litteratur
Derudover blev pirateriet i Caribien sammenlignet med pirateri i Somalia fra 1990erne til ca. 2010

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive Spaniens kolonisering af Syd- og Mellemamerika og udviklingen i Spaniens forhold til især Frankrig og England
- Forklare årsagerne til Frankrig og Englands kaperangreb på Spanien i 1500-tallet og 1600-tallet
- beskrive kendetegn ved pirateriet i henholdsvis sidste halvdel af 1600-tallet (Boucaniers) og starten af 1700-tallet (guldalderpiraterne)
- Beskrive og forklare udviklingen i synet på den fiktive pirat fra 1700-tallet til i dag
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
• Nina Bundgaard Trier: Pirater. Kampen om den nye verden 1500-1730, Columbus, 2019, s. 11-12, 14-15, 38-39, 42-45, 47-49, 50-51, 53, 55-56, 60-61, 65-73, 80-85, 88-89, 90-96, 100-101, 107-120. (udleveret grundbog)
• Laura Marie Sørensen og Camilla Stampe, Somalias pirater, Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/somalias-pirater
• Carl-Johan Bryld: Verden i dansk perspektiv før 1914, Systime, s. 166-170 + 171 + https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p473   
• Roger Luckhurst:The timeless allure of pirates, 2017, https://www.bbc.com/culture/article/20170621-the-timeless-allure-of-pirates

Kilder:
• BREV TIL DEN SPANSKE KONGE DEN 14. MAJ 1573 FRA BYEN NOMBRE DE DIOS
• Uddrag fra: Alexandre Olivier Exquemelin: De amerikanske sørøvere, 1678, Oversat af Erik Kjersgaard, 1974, Forlaget Wormianum, Uddrag af kapitel VII (s. 62-68)
• BARNABY SLUSH OM PIRATVÆSNET, 1709
• Alberico Gentili (syn på pirater), 1589 + 1613 + Francis Bacon: Uddrag af artikel, 1629
Alle ovenstående kilder er taget fra: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/

• Trailer til "Captain Philips", 2013, https://www.youtube.com/watch?v=GEyM01dAxp8 + traileren til computerspillet: Assassin's Creed 4: Black Flag, 2013, https://www.youtube.com/watch?v=WdKIQSwkYHI
• Uddrag fra "Pirates of the Caribien, 2003

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4: Romerriget - spillet om magten

Forløbets fokusområder er:
- kendetegn ved republikkens styreform
- årsagerne til Octavians/Augustus' magtovertagelse
- Synet på Augustus i samtiden og eftertiden
- Synet på Romerriget i eftertiden

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive grundlæggende kendetegn ved Romerrigets styre under republikken
- beskrive Romerrigets ekspansion og konsekvenserne af den
- beskrive og forklare Octavians/Augustus' vej til magten
- kunne forklare forskellene i Augustus skildring og andre fremstillingers skildringer af hans vej til magten og hans evne til at opretholde den
- karakterisere forskellige synsvinkler på Augustus igennem historien og årsagerne til disse
- karakteriser forskellige synsvinkler på Romerriget og årsagerne til disse
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål


Baggrundsmateriale:
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2011, s. 36-54
- Uddrag af forløb fra Historieportalen – udarbejdet af Allan Ahle
https://historieportalen.systime.dk/?id=161
https://historieportalen.systime.dk/?id=189
https://historieportalen.systime.dk/?id=190
https://historieportalen.systime.dk/?id=193
https://historieportalen.systime.dk/?id=194
https://historieportalen.systime.dk/?id=195
https://historieportalen.systime.dk/?id=196
https://historieportalen.systime.dk/?id=197
- Karsten Fledelius: Romerrigets eftermæle på film, Her fra: Johnny Thiedecke: Europa i Støbeskeen, Pantheon, 2005, s. 82-87
- Om Ara Pacis (Augustus' fredsalter), Fra: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/marsmarken/arapacis/arapacis.htm  

Kilder:
- Uddrag af res gestae 1-7 + 34-35, fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/
- Uddrag af Tacitus Annales 1.2: Her fra http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/
- Uddrag af Dio Cassius 53.12-13, fra:  http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/dio_cassius_5312-13/
Uddrag af Sueton Augustus 47-49, her fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/sueton_augustus_47-49/  

Om fremstillinger af Romerriget
- Klip fra fra Star Wars IV "I Find your lack of faith disturbing", her fra: https://www.youtube.com/watch?v=Zzs-OvfG8tE (klassisk negativt syn på imperiet/Romerriget)
- Klip fra Life of Brian " What did the Romans ever do for us?" her fra: https://www.youtube.com/watch?v=9foi342LXQE (Ironisk, men dog positivt syn på Romerriget)
- Rome, afsnit 1, 2003
- uddrag af: Orden i kaos, DRK, 2012 (om Augustus)

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5: Kappen, Kagen og andre straffe.

Vores 3 overordnede områder:
- Kendetegn ved Danmark i renæssancen og enevælden (ca. 1500-1700), oplysningstiden (ca. 1750-1800) og industrialiseringen (ca. 1850-1900)
- De dominerende strafformer i de nævnte perioder
- årsagerne til ændringerne i synet på straf

Man skal efter forløbet kunne:
- Definere de fire forskellige strafprincipper
- beskrive de centrale kendetegn ved det danske samfund i renæssancen og enevælden, oplysningstiden og industrialiseringen
- beskrive og forklare de dominerende strafformer i de angivne perioder
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale/fremstillinger  
• Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
• Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
• Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
• Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
• Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63

Kilder:
• Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
• Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
• Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
• Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 64-65 + 67-70
• Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
• Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 93-95

Film:
• Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1 + 2 (Dødsstraf og fængselsstraf)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6: Japan - storhed og fald

Forløbets fokusområder er:
- Meiji-restorationen og Japans imperialisme
- Femtenårskrigen og 2. verdenskrig
- Nanjing-massakren
- Historiebrug og erindring i Japan

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive kendetegn ved det japanske samfund fra 1600-1868 og ved Meiji-restorationen 1868
- Forklare baggrunden for Mukden-affæren og angrebet på Manchuriet i 1931?
- forklare baggrunden for 15-årskrigens udvikling i Asien - herunder Japans angreb på Kina 1937 og på USA i 1941?
- klassificere de handlinger, som den japanske hær begik under 2. verdenskrig
- karakterisere forskellige synsvinkler på Japans rolle i 2. verdenskrig/Nanjing-massakren i Japan i dag
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
- Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 95, 100-102
- Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 – da verden blev mindre, 2015, s. 72-73, 81, 84-90
- Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, 2011, s. s. 76-78, 80-81, 87-91, 146
- Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig, Systime, 2023, s. 140-143, 148-149, 207-210
- Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden – kender du forskellen? Fra: https://amnesty.dk/folkedrab-krigsforbrydelser-forbrydelser-mod-menneskeheden-kender-du-forskellen/

Kilder:
- Sådan er japanerne, fra Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 97-98
- Loven om opretholdelse af den offentlige orden (1925), fra, Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, s. 74-75
- Amerikansk øjenvidneskildring fra Nanjing-massakren i december 1937, fra: Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig, Systime, 2023, s. 150-151
- Stillehavskrigen (1968) af Saburo Ienaga: fra: Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, s. 157-158
- Howard W. French: Japans opgør med fortiden, 22. juni 2001 Berlingske Tidende

Dokumentarfilm:
- Japans historie (3). Barbarerne vender tilbage (uddrag)
- Japan: Storhed og fald (1) (uddrag)
- Japan: Storhed og fald (2). (uddrag)
- Japanske krigsforbrydelser, brutalitet mod civile (uddrag)

Uddrag af:
- The Last Samurai (Edward Zwick), 2003

Ekskursion:
- Klassens studietur inkl. en tur til Theresienstadt (Holocaust)

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- stats- og nationsdannelser (Japans)
- nationale, regionale og globale konflikter
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7: Fra slaveri til Borgerrettigheder

Forløbets fokuspunkter:

- Baggrund og kendetegn ved Jim Crow-systemet i de amerikanske sydstater
- Baggrund og kendetegn ved borgerrettighedsbevægelsens kamp mod racismen/for borgerrettigheder
- Udviklingen i de sortes forhold siden 1967
Sideløbende havde klassen et forløb i engelsk om BlackLivesMatter

Litteratur:
Baggrundsmateriale/fremstillinger:
- Hansen, T. B., & Sindberg, A. B. (2017). USA. Historie, samfund, religion. Systime. https://usahistoriesamfundreligion.systime.dk (afsnit om #BlackLivesMatter og faktaboks om racisme)
- Banke Hansen, Thor m.fl. USA. Historie, samfund, religion. Systime 2015 s. 52-59, 72-77, 180-184
- Bonne Sindbjerg, Andreas m.fl: Det moderne USA. Forbillede eller skræmmebillede? Systime 2012 s. 72-79
- Om borgerrettighedsbevægelsens strategier, https://faktalink.dk/emner/den-amerikanske-borgerretsbevaegelse#kilder

Kilder:
- Uafhængighedserklæringen, Her taget fra: Allan Ahle: Den amerikanske Borgerkrig, Systime, 2001
- USA's forfatning 1787 (uddrag), Her taget fra: Allan Ahle: Den amerikanske Borgerkrig, Systime, 2001
- Vælgerregistrering i Mississippi 1964, Her taget fra: Allan Ahle: Den amerikanske Borgerkrig, Systime, 2001
- Martin Luther King: Brev fra Birmingham fængsel, 1963, her fra: Andreas Bonne Sindberg & Henrik Bonne Larsen: Det moderne USA, Systime, 2012, s. 149-150
- Rapport om raceuroligheder 1967, Bryld, Carl-Johan m.fl: Kilder til den nye verden. Systime 1997 s. 256-61
- Statistik over andelen af sorte, som er registrerede vælgere i 1965 og 1988, taget fra: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/engelsksamfundsfag/dream-on/kapitler/kapitel-4-a-second-reconstruction/
+
- Pauli Murray om at vokse op med raceadskillelse (1956) , Her taget fra: Niels Bjerre Poulsen: USA – Historie og identitet, Systime, 2011
- Uddrag af Borgerrettighedsloven af 1964, Her taget fra: Hansen, Erik A: Negeren i USA. Gyldendal 1976 s. 102-103
- Statistikker over uligheden mellem sorte og hvide i USA

Film:
- Uddrag af filmen Selma, Instruktør: Ava DuVernay, 2015
- uddrag af dokumentarfilmen: Racial inequality explained
- Den lange march mod frihed, DRK 2014, 40 min

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8: Den kolde krig

Forløbet havde fokus på følgende emner:
- Udviklingen i forholdet mellem USA og USSR fra 1943 til 1960’erne
- Baggrunden for den kolde krig
- Udviklingen i synet på den kolde krig og dens årsager

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive og forklare udviklingen i forholdet mellem Sovjetunionen, Storbritannien og USA fra slutningen af 2. verdenskrig til 1960 - med fokus på Europa og Asien
- beskrive forskellen på USA's og Sovjetunionens politiske ideologier og økonomiske systemer
- beskrive udviklingen i den amerikanske udenrigspolitik i perioden
- karakterisere et fjendebillede og komme med eksempler på dette i starten af den kolde krig
- beskrive McCarthyismen og hvilke konsekvenser den havde for USA
- karakterisere de forskellige synsvinkler blandt historikere på den kolde krig og dens årsager
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
- Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp, Systime, 2014, s. 29, 160, 164-65
- Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022, s.9-13
- Fjendebilleder, politisk opdragelse og amerikansk verdensmagt, 1945-1987, Af Niels Thorsen, Her fra: Fjendebilleder og fremmedhad, red: Kristof K. Kristiansen og Jens R. Rasmussen, FN-forbundet 1988, s. 117-126
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, side 127-144
- Brian Iskov: Spionerne der kom ind fra varmen, 08 okt. 2015, https://jv.dk/kultur/spionerne-der-kom-ind-i-varmen

Kilder mm. til analyse:
• SPIKE JONES – DER FUEHRER'S FACE LYRICS (1943), Her taget fra: http://www.lyricsmode.com/lyrics/s/spike_jones/der_fuehrers_face.html
• George Kennans syn på Sovjetunionen (1946), her fra: Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022
• Nikolai Novikovs syn på USA (1946), herfra: Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022
• Winston Churchill, talen i Fulton, 5/3 1946, herfra: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 132
• Stalin: Sovjetunionens sikkerhed, 16. marts 1946, Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 133
• Harry Truman: Trumandoktrinen, 12. marts 1947, Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 136
• Uddrag af Det nationale Sikkerhedsråds rapport, NSC-68 (1950), Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet. Systime 2010
• Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964, herfra: Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022
• David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965, herfra: Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022

Dokumentarfilm:
- Den røde fare 1947-1953, (Den kolde krig 6), DR2, 2006 (minuttal 0-25)

Ekskursion: Stevnsfortet

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug  
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9: Vikingetogterne til England

Titel: Vikingetogterne til England - plyndring eller politik?

Forløbet har fokus på følgende emner:
- kendetegn ved vikingernes angreb på England og udviklingen af dem
- forskellige årsagsforklaringer på vikingernes angreb på England
- baggrunden for Svend Tveskægs og Knuds den Stores erobring af England
- kendskab til udviklingen omkring erindringen af vikingetiden fra 1800-tallet til idag

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive udviklingen i vikingernes angreb på England fra 793-1035 og forklare, hvad der var årsagen til dem
- forklare årsagerne til at Svend Tveskæg angreb og erobrede England i 1013
- Beskrive og forklare udviklingen i synet på vikingen og vikingetiden fra 1800-tallet til i dag
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Materiale:
Baggrundsmateriale og fremstillinger:
- Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen: Vikinger – indsigt og udsyn, systime, 2006, s. 21-27+29-33 + 37-39
- Marie Bønløkke Spejlborg: Vikingetogter i England 793-896: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/vikingetogter-i-england-793-896/
- Per Hernæs: Storpolitikk og vikingtog på slutten av 700-tallet, Her fra: Bjørn Matsen & Ole Bjørn Petersen: Vikinger – indsigt og udsyn, systime, 2006, s. 152-156
- Marie Bønløkke Spejlborg: Danemordet 13. november 1002:  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danemordet-1002/
- Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie – mellem erindring og glemsel, Columbus, 2014, s. 12-13 + 34-38
- Marie Bønløkke Spejlborg: Vikingernes erobringstogter til England 991-1016: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/erobringstogter-til-england-991-1016/
- William af Malmesburys Krønike, ca. 1120,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/william-af-malmesburys-kroenike/
- Inge Skovgaard-Petersen: Svend Tveskæg, ca. 987-1014, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/svend-tveskaeg-ca-987-1014/
- Marie Bønlykke Spejlborg: Danemordet 13. november 1002, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/danemordet-1002/
- Niels Lund: Da Svend erobrede England, Kronik, Berlinske, 8. februar 2014, https://www.berlingske.dk/kronikker/da-svend-erobrede-england

Kilder: (+ fremstillinger brugt som kilder)
- Den angelsaksiske Krønike 789-954 (uddrag fra 789-865), https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/den-angelsaksiske-kroenike-787-954/
- Uddrag af Alcuins brev til Higbald, biskop af Lindisfarne, 793, https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/alcuins-brev-til-higbald-biskop-af-lindisfarne-793/ + Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter, Gyldendal, 1990, s. 81
- Traileren til computerspillet: Assassin's Creed Valhalla (2020). https://www.youtube.com/watch?v=ssrNcwxALS4&t
- Vikings, sæson 1, afsnit 2 (wrath of the northmen), 2013
- Rasmussen: Higher Ground, 2018, https://www.youtube.com/watch?v=c0kP074Mw0k
- NANOWAR OF STEEL - Valhalleluja, 2018, https://www.youtube.com/watch?v=S9WWz95ripA

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Verdenshistorisk repetitionsforløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer