Holdet 3f HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/f (1f HI, 2f HI, 3f HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ud med vikingerne!
Titel 2 Gennembrud (DHO)
Titel 3 Romerriget - storhed & fald
Titel 4 Britannia rules the waves!
Titel 5 Straffens danmarkshistorie
Titel 6 Holocaust og andre folkedrab
Titel 7 Japan, storhed og fald
Titel 8 Grønland

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ud med vikingerne!

Forløbsbeskrivelse:
Forløbet ser på vikingetiden som en historisk periode, der er blevet konstrueret i slutningen af 1800-tallet ud fra et behov for at skabe sammenhængskraft i Danmark i 1800-tallet og som en periode, der også senere blev og bliver brugt med forskellige interesser for øje.
Vi tager udgangspunkt i Anders Lundt Hansens kritik af at anvende vikingetiden som betegnelse for perioden fra ca. 700-1050 og hans syn ordet viking som racistisk. Herudfra undersøger vi vikingetiden og 1800-tallets, nazisternes og nutidens (mis-)brug af vikingetiden og vikingebegrebet for til slut at vurdere, hvorvidt vi skal ”Ud med vikingerne!”
I vores undersøgelse har vi desuden et metodisk fokus på fremstillinger og kilder, samt forskellene på at bruge kilderne som levn og som beretninger.
Materialeliste:
• Anders Lundt Hansen: Farvel til vikingetiden. Weekendavisen, Ideer den 23. maj 2018, https://www.weekendavisen.dk/2018-21/ideer/farvel-til-vikingetiden (hentet den 21/7 2023)
• Ulrik Grubb: Menneske og samfund. I Red. Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s.15-21
• Andres S. Dobat: Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark. I Red. Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s. 60
• Diverse fotos af Jellingestenen
• Ebbe Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2009, s. 39-40
• Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus 2014, s. 32-33. 34-35, 40-42
• Dokumentar: Historien om Danmark. Vikingetiden (3). min. 34.00-50.46
• Maria Panum Baastrup: Vikingerne og deres togter. I Red. Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s. 30-34
• DRK: Hvordan vikingerne ændrede verden (2016)
• Alkuin af Yorks brev til Lindisfarne kloster (793). I Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1996, s. 81
• Den angelsaksiske krønike (ca. 793). I Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1996, s. 81
• A.D. Jørgensen: Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets historie (1882). I Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1996, s. 12-11
• Rasmussen: Higher Ground (2018), https://www.youtube.com/watch?v=XmboaW4N56A
aglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier (erindringseksplosioner, Max Webers definition af staten)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Gennembrud (DHO)

Beskrivelse af forløbet:
Forløbet køres parallelt med dansk med fokus på de gennembrud, der sker i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. For forholdene på landet er der tale om et manglende gennembrud, som bryder med tanken om en periodisering, der knytter sig til det positive begreb ”gennembrud”. I forløbet er der fokus på følgende underemner: Industrialiseringen og urbanisering, det manglende gennembrud på landet, arbejdernes forhold i byerne samt kvindernes rettigheder i perioden, og vi træner at skrive om historie på forskellige taksonomiske niveauer og bruge den kildekritiske analyse. Forløbet afsluttes med DHO-opgaven, hvor både dansk og historie skal indgå.
Materiale:
• Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2009
• Dokumentar: Fabrikken 1910, Et sted, to verdener 1. Historien om det ulige Danmark. DR2, 2022 (Om befolkningslag under industrialiseringen)
• Uddrag af film om urbanisering og byudvikling: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/urbanisering-og-byudvikling-i-danmark (min. 03.30’erne-8.40’erne, 10.00-10.20)
• Den Digitale Byport: Danmarks købstæder: Holbæk. Danmarkshistorien.dk, 1. februar 2012, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/holbaek
• Film om de syv f’er – særligt fokus på kvinders stemmeret: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/
• Skriftlige kilder:
o Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød (1887)
o Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund: "Kommunal Valgrets A. B. C. for Kvinder", 1909
• Billedkilder: De forskellige befolkningsgrupper:
o P.S. Krøyer: Det Hirschsprungske Familiebillede. 1881
o En arbejderfamilie, ca. 1900
o Gårdejerfamilie, ca. 1900
o Husmandssted i Karup i Midtjylland mellem Herning og Viborg, 1895
o Folkeholdet på en større gård med karle, piger, daglejere og roepiger, ca. 1900
• Andet kildemateriale:
o Kort over Holbæk 1896 og 1921, Peter Korsgaard: På strøgtur med oldemor. Billeder fra Holbæk 1880-1920. Lokalhistorisk Arkiv for Holbæk Kommune 1993, s. 6-7
o Statistik: Københavnske arbejderes indtægter og udgifter 1872. Per Juul Larsen og Ole Ravn: Proletarliv. Tekster fra industriarbejdernes verden 1870-1914, s. 24.
Faglige mål:
• Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale
• Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.
• Historiefagets identitet og metoder
• Overvejelser om periodiseringsprincipper
Kernestof:
• Danmarkshistorie med fokus på anden halvdel af 1800-tallet
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv
• Historiefaglig metode: Kildekritik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget - storhed & fald

Forløbsbeskrivelse
Forløbet giver et historisk overblik over Romerrigets udvikling med fokus på det politiske system, overgangen fra republik til kejserdømme, romersk kultur og årsagerne til rigets fald. Gennem arbejdet med kilder og historiske fremstillinger analyserer eleverne, hvordan magt blev organiseret og udøvet i Rom, og hvordan romerske idealer og kultur prægede både samfundet og eftertiden.
Der sættes særlig vægt på borgerkrigenes betydning for republikkens sammenbrud, kejsermagtens legitimering, samt hvordan arkitektur, religion, og romersk selvforståelse afspejler rigets værdier. Forløbet afsluttes med en undersøgelse af de indre og ydre faktorer, og struktur/aktør forklaringer, der førte til Vestromerrigets kollaps, og hvordan eftertiden har fortolket Romerrigets arv.
Undervisningen træner elevernes evne til at bruge historiske begreber, analysere forandring og kontinuitet samt reflektere over, hvordan historiske narrativer formes.

Centrale problemstillinger/tematikker
Politisk liv i Romerriget
- Hvordan var det romerske politiske system opbygget i republikken, og hvem havde reel magt?
- Hvordan blev politiske konflikter håndteret, og hvilken rolle spillede klientelisme og magtkampe?
Fra republik til kejserdømme (Augustus’ betydning)
- Hvilke forandringer gennemførte Augustus, og hvordan lykkedes det ham at bevare magten under dække af republikanske idealer?
- I hvilken grad var overgangen fra republik til kejserdømme en gradvis proces eller et brud?
Bykultur & arkitektur
- Hvad fortæller romersk byplanlægning og monumenter om samfundets værdier og magtstruktur?
- Hvordan blev arkitektur brugt som politisk propaganda i det romerske rige?
Slavebrug
- Hvilken rolle spillede slaver i den romerske økonomi og hverdag?
- Hvordan blev slaver behandlet og opfattet i det romerske samfund?
Gladiatorkamp
- Hvilken funktion havde gladiatorkampe i det romerske samfund – underholdning, kontrol eller noget tredje?
- Hvad siger synet på vold og ære i arenaen om romerske normer og kultur?
Roms forfald
- Hvilke indre og ydre faktorer bidrog til Romerrigets fald?
- Er "Roms fald" et spørgsmål om forandring snarere end sammenbrud – og hvorfor er fortællingen om faldet så central i europæisk historieopfattelse?

Faglige mål
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- Redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling (sammenligningen af Romerriget og Vesten i dag)
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (årsagsforklaringer på Romerrigets fald)
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt (sammenligningen af Romerriget og Vesten i dag) og historieskabende (Augustus’ propaganda)

Kernestof
- Europas historie i antikken
- Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- Statsdannelse
- Regionale konflikter og samarbejdsrelationer
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion
- Hovedvægt på tiden før ca. 500
- Historiefaglige teorier og metoder

Materialeliste
Grundbog:
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008, s. 75-86
- Forklaringer på Struktur- og aktørfunderede forklaringer. I: Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen: Historielærerens øvelsesbog. Forlaget Columbus 2017, s. 143

Artikler:
- Peter Nedergaard: Vesten kan undgå at gentage Romerrigets fald. Kristeligt Dagblad den 3. juli 2023, Udland, s. 4

Medier:
- DR Kultur, 2012: Orden af kaos. Romerriget, afsnit 1
- DR Kultur, 2019: Antikkens storbyer. Rom, afsnit 2
- DR2, 2023: Colosseums blodige historie, afsnit 1
- Historica – podcast om historie og samfund: Slaver i Romerriget. https://historica.dk/romerriget/ (00.00-20.17)
- Kongerækken podcast, Politiken Historie, 2019: Antikkens Rom #20: Rom lever videre overalt i nutiden. https://politikenhistorie.dk/podcast/antikkens_rom/art7205702/Rom-lever-videre-overalt-i-nutiden
- EarthDirect: Animated History of the Roman Empire 510 BC - 1453 AD, 2013. https://www.youtube.com/watch?v=GylVIyK6voU
- The Infographics Show: The Insane Real Life of a Roman Gladiator, 2020. https://www.youtube.com/watch?v=c4RuWmmt8To
- The Infographics Show: What Caused the Roman Empire to Collapse, 2022. https://www.youtube.com/watch?v=5tilhR0C6DY

Kilder:
- Augustus: Res Gestae. Fra Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 26-27
- Mosaik fra 4. årh., Det Nationale Arkæologiske Museum, Madrid. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime
- Petronius om gladiatorkampe. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime
- Polyb om Roms forfatning. Fra Peter Frederiksen: Vores verdenshistorie 1, 1. udg., 2021. Columbus
- Prima Porta-statuen: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/vatikanet/primaporta/primaporta.html
- Quintus Tullius Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.). Fra Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 18-19
- Seneca om gladiatorkampe. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime
- Senecas brev til Lucilius. Bog 5, brev 6, 1. århundrede efter Kr. Fra Kim Beck Danielsen m.fl.: Fokus – fra antikken til Reformationen. Gyldendal 2007, s. 55-57
- Tacitus: Vurdering af Augustus' styre. Fra Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 27-28
- Terentius Varro: ”Om landbrug” og Columella: ”Om landbrug”. Fra Kim Beck Danielsen m.fl.: Fokus – fra antikken til Reformationen. Gyldendal 2007, s. 54
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Britannia rules the waves!

Forløbsbeskrivelse
Forløbet undersøger årsagerne til skabelsen og fastholdelsen af verdenshistoriens største imperium – det britiske. Gennem både kronologisk overblik og tematiske nedslag belyses, hvordan et relativt lille land i Europas udkant kunne opbygge og kontrollere et globalt imperium.
Forløbet kombinerer historiske kilder og teoretisk materiale om imperialisme, britisk kultur og selvforståelse. Der sættes fokus på, hvordan disse forestillinger prægede relationerne mellem kolonimagt og koloniserede befolkninger, samt hvilke konsekvenser det havde for begge parter.
Afkoloniseringsprocessen og imperiets opløsning behandles også, herunder perspektiver til Commonwealth og Storbritanniens selvopfattelse i nyere tid – med særligt henblik på Brexit.
Hovedvægten ligger på perioden 1500–1900, men med inddragelse af udviklingen frem mod det 21. århundrede.

Centrale temaer/problemstillinger
Den tidlige kolonisering:
- Hvilke motiver lå bag Storbritanniens første koloniale ekspansion, og hvordan blev disse legitimeret?
- Hvordan adskilte den britiske kolonisering sig fra andre europæiske stormagters praksis i perioden?
Storbritannien som stormagt:
- Hvilke faktorer gjorde det muligt for Storbritannien at opnå global dominans?
- Hvordan blev stormagtsstatus opretholdt militært, økonomisk og kulturelt?
Den industrielle revolutions betydning for imperiet:
- Hvordan bidrog industrialiseringen til imperiebyggeri og vice versa?
- På hvilke måder ændrede den industrielle revolution forholdet mellem kolonimagt og koloni?
Britisk selvforståelse:
- Hvordan blev imperiet en del af briternes nationale identitet og selvforståelse?
- Hvordan blev ideer om race, civilisation og overlegenhed brugt til at retfærdiggøre imperialismen?
Naturvidenskab & imperialismen:
- Hvordan blev naturvidenskabelig viden brugt som redskab i koloniseringen?
- I hvilken grad var naturvidenskaben præget af eller medskaber af imperialistiske ideologier?
Afkolonisering & Commonwealth:
- Hvad var årsagerne til imperiets opløsning, og hvordan forløb afkoloniseringen i forskellige dele af imperiet?
- Hvordan har Commonwealth fungeret som efterfølger til imperiet – symbolsk og politisk?
Brexit & "Little England":
- Hvilken rolle spillede forestillinger om det britiske imperium i Brexit-debatten?
- Er Brexit et udtryk for en ny britisk selvforståelse løsrevet fra både EU og imperiet?

Faglige mål
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  globalisering
̶  historiefaglige teorier og metoder

Materialeliste
Grundbøger:
- Folkersen, Helle: ”Det britiske imperium – fra Englands ekspansion til Commonwealth”. Systime, 2015. (s. 10-21, 30-34, 39-40, 46-50, 50-55, 62-67, 80, 89-91, 68-71, 101-105, 114-116, 122-123, 130-132.)
- Frederiksen, Peter: ”Vores Verdenshistorie: Brydningstid (2)”. Columbus, 2019. (s. 167-193 + 205)
- Hassing, Anders (red.): ”Imperier – fra oldtid til nutid”. Columbus, 2019. (s. 14-20, 147-163, 176-179)
- Helmersen, Ole: ”Broken Britain?: Stat, marked og civilsamfund”. Columbus, 2013. (s. 25-27)


Artikler:
- Selvig, N. B. (2015, 16. april). ”Britisk storstatsvanvid: Det gamle imperiums europæiske tømmermænd”. Magasinet Europa. https://magasineteuropa.dk/britisk-storstatsvanvid-det-gamle-imperiums-europaeiske-toemmermaend/
- Ward, S. (2023, 4. maj). ”Britiskheden har været under afvikling, siden kolonierne sagde farvel og tak”. Københavns Universitet. https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2023/05/britiskheden-har-vaeret-under-afvikling-siden-kolonierne-sagde-farvel-og-tak/


Medier:
- Breaking Brexit News: “Nigel Farage Sings Rule Britannia”, 2019. https://www.youtube.com/watch?v=ejAA0kx5rTc
- ITV News: Farage: 'Let June 23 be the UK's Independence day', 2016. https://www.youtube.com/watch?v=JOOm31Y0wAE
- UK Parliament: “How Parliament works in nearly 60 seconds”, 2014. https://www.youtube.com/watch?v=GbLTwQwXqWc
- The Armchair Historian: “How did Britain Conquer India? | Animated History”, 2018. https://www.youtube.com/watch?v=DzDwz18ng7w
- 435American: “The Queen's 54 Countries: Commonwealth of Nations Explained”, 2020. https://www.youtube.com/watch?v=gVj1VdJwsfc
- Hindustan Times: Far-Right UK Leader’s 3-Min Rant On Why British Empire, Built On Slavery, Wasn’t Evil | Nigel Farage, 2024. https://www.youtube.com/watch?v=qoZB2lyeYlo

Kilder:
- ”Rule Britannia”, 1740.
- Rudyard Kipling: ”Den Hvide Mands Byrde”, 1899.
- Thomas Babington Macauley: ”Om det engelske sprog i Indien”, 1835
- ”Azamgarh-proklamation”, 1857
- Salman Rushdie: ”Det nye imperium i Storbritannien”, 1982
- Niall Ferguson: ”Om Det Britiske Imperiums værdifulde arv”, 2003
- Richard Gott: ”Om Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse”, 2011
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Straffens danmarkshistorie

Kappen, kagen og andre straffe - straffens danmarkshistorie

Fokusområder:
- Kendetegn ved Danmark i renæssancen, oplysningstiden, industrialiseringen og mellemkrigstiden
- Dominerende strafprincipper i de samme perioder
- Årsager til ændringerne i synet på straf

Forløbsbeskrivelse
Forløbet undersøger udviklingen i straffepraksis og retssystemets rolle i Danmark fra renæssancen til i dag. Gennem arbejdet med både lovtekster, kilder og historiske fremstillinger analyseres sammenhængen mellem samfundets udvikling og synet på kriminalitet, skyld og straf.
Der sættes særligt fokus på overgangen fra enevældens hårde og offentlige straffe til oplysningstidens mere humanistiske ideer, og videre til det moderne retssamfunds fokus på resocialisering og menneskerettigheder. Forløbet belyser også, hvordan straffens form og funktion har været tæt knyttet til magt, moral og samfundsforståelse i forskellige perioder.
Undervisningen inddrager centrale brud og kontinuiteter i dansk retshistorie, fx dødsstraffens afskaffelse, indførelsen af fængselsstraffe, og aktuelle debatter om straf, kriminalitet og retsfølelse.

Centrale tematikker/problemstillinger
Overordnet tematik:
- Hvem, med hvilket formål og hvordan straffer man I et givent samfund?
Renæssancen & straf
- Hvilket menneskesyn og samfundssyn afspejler straffepraksis i renæssancens Danmark?
- Hvordan blev straf brugt som et offentligt og symbolsk middel til at opretholde orden og magt?
Oplysningstiden & straf
- Hvordan udfordrede oplysningstidens ideer det traditionelle retssystem og synet på straf?
- Hvilken rolle spillede filosoffer som Beccaria i udviklingen mod mere humane straffe?
Nutidens straffe
- Hvad er formålet med straf i det moderne retssamfund – hævn, afskrækkelse eller resocialisering?
- Hvordan balanceres hensynet til ofre, samfundets retsfølelse og den dømtes rettigheder i nutidens straffesystem?

Faglige mål
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Materialeliste
Grundbog:
- Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
- Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
- Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
- Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
- Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63

Kilder:
- Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
- Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
- Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
- Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 64-65 + 67-70
- Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
- Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 93-95

Medier:
- DR, Kampen om historien (Red.: Thomas Vinther Larsen): ”Dømt til bålet - historien om hekseprocesserne”, 18. juni 2024.
- DRK, Straffens rædsler, 2016. Afsnit 1, 2 og 3 (Dødsstraf, skamstraf og fængsel)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Holocaust og andre folkedrab

Gennem forløbet ”Holocaust og andre folkedrab” får eleverne indblik i, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod bestemte
minoritetsgrupper. Forløbet er inddelt i fire sekvenser: Udgangspunktet er en forståelse af, hvad folkedrab er, herunder FN’s definition på folkedrab samt teoretiske forklaringer på, hvorfor folkedrab udvikler sig. Dernæst følger en fælles undersøgelse af perioden før, under og efter Holocaust, hvor eleverne dykker ned i fremstillinger og kilder, der belyser folkedrabet på de europæiske jøder. Denne del af forløbet afsluttes med, at eleverne arbejder med mundtlige præsentationer. I forløbets tredje del undersøger eleverne det internationale samfunds ansvar, når et folkedrab udspiller sig. Blandt andet gennemspiller eleverne dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka”, og de diskuterer en række af de svære spørgsmål, som forbrydelsen rejser. I fjerde og sidste del af forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab, og herigennem styrker de deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid. Forløbet afrundes med, at eleverne formidler de forskellige eksempler på folkedrab for hinanden. I forløbet indgår en række historiefaglige teorier og metoder, herunder kildeanalyse, årsagsforklaringer samt historiske problemstillinger.  

Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber indenfor følgende kernestofområder:

• Holocaust og andre folkedrab
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer  
• Kulturmøder i Europas historie
• Politiske ideologier
• Menneskerettigheder
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder

Litteratur, kilder og materiale i undervisningen
Artikler, kilder og øvelser fra Dansk Institut for Internationale Studiers (DIIS) undervisningswebside Folkedrab.dk
”Hvad er folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvad-er-folkedrab
”FN’s folkedrabskonvention”, https://folkedrab.dk/artikler/fns-folkedrabskonvention ”Hvordan opstår folkedrab?”, https://folkedrab.dk/artikler/hvordan-opstaar-folkedrab-treteoretiske-bud
”Folkedrabets aktører”, https://folkedrab.dk/artikler/folkedrabets-aktoerer  
”Antisemitisme i Europa og Tyskland”, https://folkedrab.dk/artikler/antisemitisme-i-europa-ogtyskland  
”Den nazistiske raceideologi”, https://folkedrab.dk/artikler/den-nazistiske-raceideologi ”Indførelsen af jødestjernen”, https://folkedrab.dk/kilder/indfoerelsen-af-joedestjernen-den-19september-1941  
”Nürnberglovene”, https://folkedrab.dk/artikler/n%C3%BCrnberg-lovene
”Menneskerettighederne og Holocaust”, https://folkedrab.dk/artikler/menneskerettighederne-ogholocaust
Elevøvelse ”Restriktioner og rettigheder”, https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andrefolkedrab/elevoevelse-til
”Deportation af Europas jøder”, https://folkedrab.dk/artikler/deportation-af-europas-joeder    
”Udryddelseslejrene”, https://folkedrab.dk/artikler/udryddelseslejrene
”Gerstein-rapporten”, https://folkedrab.dk/kilder/kilde-ss-mands-beretning-fra-udryddelseslejrenbelzec-gerstein-rapporten-0  
”Den første internationale straffedomstol og Nürnbergprocessen”, https://folkedrab.dk/artikler/den-foerste-internationale-straffedomstol-og-nurnbergprocessen
”Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, 2. oktober 1946” https://folkedrab.dk/kilder/kilde-dramatiske-oejeblikke-artikel-fra-politiken-oktober-1946
”Kan folkedrab forebygges?”, https://folkedrab.dk/artikler/kan-folkedrab-forebygges   Dilemmaspillet ”Folkedrabet på Bantikka”, https://folkedrab.dk/laererforum/undervisningsmateriale-om-holocaust-og-andrefolkedrab/dilemmaspillet-folkedrabet-paa
Artikler om øvrige folkedrab til case-undersøgelse: https://folkedrab.dk/eksemplerp%C3%85%C3%85-folkedrab  

Øvrigt materiale i forløbet:
”Folkedrabskonventionen”, www.un.org
US Holocaust Memorial Museum, “Sam Itzkowitz describes gaschambers in Auschwitz”, https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/oral-history/sam-itzkowitz-describes-the-gaschambers-in-auschwitz
British Movietone, “The Nuremberg Verdict”, https://www.youtube.com/watch?v=BA7JRx14GNg&t=176s
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Japan, storhed og fald

Forløbets fokusområder er:
Meiji-restorationen og Japans imperialisme
Femtenårskrigen og 2. verdenskrig
Nanjing-massakren
Historiebrug og erindring i Japan

Problemstillinger:
1. Hvad var baggrunden for Japans imperialisme og deltagelse i 2. verdenskrig? (femtenårskrigen)
2. I hvor høj grad var Nanjing-massakren et folkedrab?
3. Hvordan erindres Japans rolle i 2. verdenskrig?


Baggrundsmateriale:
- Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 95, 100-102
- Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 – da verden blev mindre, 2015, s. 72-73, 81, 84-90
- Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, 2011, s. s. 76-78, 80-81, 87-91, 146
- Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig, Systime, 2023, s. 140-143, 148-149, 207-210
- Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden – kender du forskellen? Fra: https://amnesty.dk/folkedrab-krigsforbrydelser-forbrydelser-mod-menneskeheden-kender-du-forskellen/
Kilder:
- Sådan er japanerne (1500-tallet), fra Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 97-98
- Sakoku. Lov om det lukkede land, juni 1636, Her fra: Ohrt, T. (2017). Verden efter de store opdagelser 1500-1750. Systime. https://verdenefterdestoreopdagelser.systime.dk
- Skolelærebog om Meiji-kejseren (1912). fra: Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, s. 43-45 (indledning og afsnit 38)
- Amerikansk øjenvidneskildring fra Nanjing-massakren i december 1937, fra: Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig, Systime, 2023, s. 150-151
- Howard W. French: Japans opgør med fortiden, 22. juni 2001 Berlingske Tidende

Dokumentarfilm:
- Japans historie (3). Barbarerne vender tilbage (uddrag)
- Japan: Storhed og fald (1) (uddrag)
- Japan: Storhed og fald (2). (uddrag)
- Japanske krigsforbrydelser, brutalitet mod civile (uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Grønland

I dette forløb arbejdes med udviklingen i forholdet mellem Grønland og Danmark fra koloniseringens begyndelse i 1700-tallet og frem til nutidens selvstyre. Der arbejdes med 5 nedslag, herunder kolonitid, modernisering, Anden Verdenskrig, G 50/G 60-reformerne samt indførelsen af hjemmestyre og selvstyre.
Forløbet er bygget op som gruppearbejde med løbende fremlæggelser, hvor specielt begreberne aktør og struktur bruges. Der arbejdes desuden med historiebrug ved at analysere, hvordan fortiden anvendes i nutidige politiske, kulturelle og identitetsmæssige sammenhænge i debatten om Grønlands position i rigsfællesskabet i dag. Endelige anvendes en række kulturmødebegreber.
Målet er at opnå indsigt i de lange historiske linjer, forstå de komplekse relationer mellem kolonimagt og oprindelig befolkning samt at anvende relevante historiske begreber, modeller og kilder til at forklare udviklingen frem til i dag. Forløbet afsluttes med elevfremlæggelser

Opgaveformulering:
Hvordan har relationen mellem Danmark og Grønland udviklet sig fra koloniseringens begyndelse til i dag, og hvordan kan vi – gennem kildekritik, aktør-/struktur-perspektiver og historiebrug – analysere de vigtigste brud og kontinuiteter i denne udvikling?

Materialer:
Fremstillinger:
Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre, 2013, s. 7, 8–9, 10–15, 26, 34–35, 51–52
Grønland. Historie, samfund, religion — Rasmus Augustesen & Krister Hansen (2016), Systime
Artikel fra danmarkshistorien.dk: De grønlandske modernister ca. 1930–70
Historielab.dk — tekst om forstanderskaber (kilde i 1800 tals afsnittet)
His2rie.dk — Kildetekster (fx G 50, tekst 20)

Kilder:
Uddrag af Holberg, Epistel nr. 350: Om grønlænderne.
Forslag til oprettelse af forstanderskaberne
Henrik Kauffmann og Cordell Hull: Overenskomst om Grønlands forsvar
Augo Lynges tale i Folketinget, 1953
Uddrag fra betænkningen om hjemmestyre, 1978

Begrebs- og metodekilder:
Klas Göran Karlssons typologi for historiebrug (Systime – Historiefaglig Arbejdsbog)
Kulturmødebegreberne (symmetrisk/asymmetrisk, dialogisk/konfrontatorisk m.fl.) – Systime
Erindringsstedsanalyse (Winnie Færk, Undskyld?, 2016)




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer