Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kappen, Kagen og andre straffe.
Titel 2 Et samfund – to verdener. (DHO)
Titel 3 Britisk imperialisme - med fokus på Kenya
Titel 4 Romerriget - spillet om magten
Titel 5 Kampen om Grønland og Danmarks fælles fremtid
Titel 6 Japan - storhed og fald
Titel 7 Pesten - og dens konsekvenser
Titel 8 Pirater - menneskehedens fjende?
Titel 9 Den kolde krig - og Afghanistan
Titel 10 Verdenshistorisk repetitionsforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kappen, Kagen og andre straffe.

Vores 3 overordnede områder:
- Kendetegn ved Danmark i renæssancen og enevælden (ca. 1500-1700), oplysningstiden (ca. 1750-1800) og industrialiseringen (ca. 1850-1900)
- De dominerende strafformer i de nævnte perioder
- årsagerne til ændringerne i synet på straf

Man skal efter forløbet kunne:
- Definere de fire forskellige strafprincipper
- beskrive de centrale kendetegn ved det danske samfund i renæssancen og enevælden, oplysningstiden og industrialiseringen
- beskrive og forklare de dominerende strafformer i de angivne perioder
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale/fremstillinger  
• Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
• Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
• Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
• Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
• Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63

Kilder:
• Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
• Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
• Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
• Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 64-65 + 67-70
• Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
• Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 93-95

Film:
• Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1 + 2 (Dødsstraf og fængselsstraf)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Et samfund – to verdener. (DHO)

DHO-forløb: Et samfund – to verdener. Danmark i slutningen af 1800-tallet

Vores 4 overordnede områder:
- Kendetegn ved industrialiseringen i Danmark
- kendetegn ved borgerskabets familie- og arbejdsliv i Danmark i slutningen af 1800-tallet
- arbejderklassen forhold i København i 1800-tallet
- den tidlige arbejderbevægelses mål og midler

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive de centrale kendetegn ved industrialiseringen og de fem bagvedliggende faktorer
- Forklare udviklingen af byernes udformning med fokus på København og Holbæk
- Beskrive borgerskabets forhold i 1800-tallet - samt forklare forskellen på manden og kvindens rolle
- beskrive arbejderklassen vilkår i København i slutningen af 1800-tallet hos både mænd og kvinder
- beskrive arbejderklassens udvikling og betydning i Danmark fra omkring 1870-1920
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
• Helle Folkersen: Industrialiseringen. Da verden blev moderne. Systime, 2020, s. 20-21
• Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997. s- 165-169 + 174-178
• Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1550-2000, Systime, s. 80-85
• Ebbe Kühle: Danmarks historie – i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 198-200 + 205-207
• Kauffeldt, S. ,Nielsen, L. & Poulsen, P.W. (2024). Kapitel 3: Samfundsfag. I Klar til KS. Columbus. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132  

Kilder:
• Kort over København 1688+1900, Kort over Holbæk 1677+1900
• Medaljens forside, her fra: Harru Haue m.fl.: Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993, s. 52-54
• Billede: Wenzel Tornøe, En syerske pinsemorgen, 1882
• Billede: Frants Henningsen: Forladt. Dog ej af Venner i Nøden, 1888
• Københavnske arbejderes indtægter og udgifter 1872.
• Louis Pio i SOCIALISTEN nr. 1, uddrag (1871)

Dokumentarfilm:
- Et sted, to verdener (1), Fabrikken, 1910, Historien om det ulige Danmark, DR2, 2022

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forskellige samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Britisk imperialisme - med fokus på Kenya

Forløbets fokusområder var:
- Det britiske imperiums kendetegn og udvikling i 1800-tallet og starten af 1900-tallet
- Årsagerne og motiverne til den engelske imperialisme i Afrika i perioden fra 1870-1914
- Udviklingen i synet på den britiske imperialisme
Forløbet havde fokus på Kenya som eksempel.

I forlængelse af forløbet havde klassen et tværfagligt projektforløb (TP3) i samarbejde med engelsk med fokus på baggrunden for uligheden mellem det globale nord og syd med fokus på den engelske imperialisme

Man skal efter forløbet kunne:
- Definere på imperialismen og dens former
- beskrive motiverne bag den europæiske og britske imperialisme - herunder kapløbet om Afrika
- skelne mellem både samtidige og nyere forklaringer på Europas erobring af Afrika
- beskrive de forskellige synvinkler på imperialisme i de angivne perioder med inddragelse af begreberne konflikt- og konsensusperspektiv
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale/fremstillinger
• Thorkil Smitt & Christian Vollmond: Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid, Lindhardt og Ringhof, 2015, 75-76, 78-80
• Helle Folkersen: Det britiske imperium – fra Englands ekspansion til Commonwealth, Systime, 2015, s. 40-48, 50, 62-65, 71
• Hans Torben Gilkær: Afrikas historie efter 1890, systime, 2007, s. 24-27
• Hanne Guldberg Mikkelsen og Christopher Munthe af Morgenstierne: Afrikas historie, Gyldendal Uddannelse, 1999, s. 65-67
• Ørnstrøm, S. & Munk, M.H. (2024). 6. Kampen om historien. I Vestens dominans og imperialisme. Systime. https://imperialisme.systime.dk/?id=137

Kilder mm. til analyse
• Cecil Rhodes, her fra: Henrik Skovgaard Nielsen: Imperialismen 1870-1914, Gjellerup, 1974, s. 63-65
• Sæbereklame, slutningen af 1800-tallet + Sport på Ceylon, 1888, begge fra: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1099
• Befolkningstal i Europa og USA 1750-1910 + Europas industriproduktion 1905-1913, her fra: http://verdenidanskperspektiv.systime.dk/index.php?id=1103
• Uddrag af Hergé: Tintin i Congo, 1930-31     
• Kaptajn F.D. Lugard: Vort østafrikanske imperium, Her fra: Hans Torben Gilkær: Afrikas historie efter 1890, systime, 2007, s. 115-117
• Figur 1: Nedbørsmønstre i Kenya + Tabel 1: Fordeling af nationalindkomsten i 1930 + Figur 2: Europæiske bosættelser og afrikanske reservater, alle fra: Hans Torben Gilkær: Afrikas historie efter 1890, systime, 2007, s. 118 + 122-123
• Jomo Kenyatta: De gikuyu mistede deres jord, her fra: Hanne Guldberg Mikkelsen og Christopher Munthe af Morgenstierne: Afrikas historie, Gyldendal Uddanelse, 1999, s. 105-106
• Niall Ferguson om Det Britiske Imperiums værdifulde arv, 2003, her fra: Jensen, P.S. (2024). 4. Imperietidens spor og diskussionen om de europæiske imperier. I Europas fald. De europæiske imperiers sammenbrud. Systime. https://europasfald.systime.dk/?id=135&L=10
• Richard Gott om Det Britiske Imperiums voldsstrategi og undertrykkelse, 2011, her fra: Jensen, P.S. (2024). 4. Imperietidens spor og diskussionen om de europæiske imperier. I Europas fald. De europæiske imperiers sammenbrud. Systime. https://europasfald.systime.dk/?id=135&L=10

Dokumentarfilm:
- Civilisation 4 (Niall Ferguson) (Minuttal 0-22), 2013
- Afrika er det nye sort (E03), 2015

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Romerriget - spillet om magten

Forløbets fokusområder er:
- kendetegn ved republikkens styreform
- årsagerne til Octavians/Augustus' magtovertagelse
- Synet på Augustus i samtiden og eftertiden
- Synet på Romerriget i eftertiden

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive grundlæggende kendetegn ved Romerrigets styre under republikken
- beskrive Romerrigets ekspansion og konsekvenserne af den
- beskrive og forklare Octavians/Augustus' vej til magten
- kunne forklare forskellene i Augustus skildring og andre fremstillingers skildringer af hans vej til magten og hans evne til at opretholde den
- karakterisere forskellige synsvinkler på Augustus igennem historien og årsagerne til disse
- karakteriser forskellige synsvinkler på Romerriget og årsagerne til disse
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål


Baggrundsmateriale:
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2011, s. 36-54
- Uddrag af forløb fra Historieportalen – udarbejdet af Allan Ahle
https://historieportalen.systime.dk/?id=161
https://historieportalen.systime.dk/?id=189
https://historieportalen.systime.dk/?id=190
https://historieportalen.systime.dk/?id=193
https://historieportalen.systime.dk/?id=194
https://historieportalen.systime.dk/?id=195
https://historieportalen.systime.dk/?id=196
https://historieportalen.systime.dk/?id=197
- Karsten Fledelius: Romerrigets eftermæle på film, Her fra: Johnny Thiedecke: Europa i Støbeskeen, Pantheon, 2005, s. 82-87
- Om Ara Pacis (Augustus' fredsalter), Fra: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/marsmarken/arapacis/arapacis.htm  

Kilder:
- Uddrag af res gestae 1-7 + 34-35, fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/
Uddrag af Res Gestæ 15-18 + 20: Augustus’ økonomiske magt (anvendt til prøve)
- Uddrag af Tacitus Annales 1.2: Her fra http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/
- Uddrag af Dio Cassius 53.12-13, fra:  http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/dio_cassius_5312-13/
Uddrag af Sueton Augustus 47-49, her fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/sueton_augustus_47-49/  

Om fremstillinger af Romerriget
- Klip fra fra Star Wars IV "I Find your lack of faith disturbing", her fra: https://www.youtube.com/watch?v=Zzs-OvfG8tE (klassisk negativt syn på imperiet/Romerriget)
- Klip fra Life of Brian " What did the Romans ever do for us?" her fra: https://www.youtube.com/watch?v=9foi342LXQE (Ironisk, men dog positivt syn på Romerriget)
- Rome, afsnit 1+2 i sæson 1, 2003
- uddrag af: Orden i kaos, DRK, 2012 (om Augustus)

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kampen om Grønland og Danmarks fælles fremtid

Forløbet har fokus på Danmarks og Grønlands forhold fra kolonitiden og frem til i dag for at forstå hvorfor størstedelen af grønlændere i dag ønsker selvstændighed.

Forløbet har hovedsageligt været tilrettelagt kronologisk, hvor der har været fokus på følgende:
1) Hvordan Danmark koloniserede Grønland fra 1721 og frem med Hans Egede som missionær.
2) Hvordan grønlændere fra år 1930 og frem til at Grønland blev indlemmet som dansk amt i 1953 ønskede en modernisering af Grønland
3) Hvorfor moderniseringen med G-50 og G-60 medførte kritik af Danmark og gav grobund for indførelsen af Hjemmestyre i 1979
4) Hvilken betydning indførelsen af Selvstyre i 2009 og historiske begivenheder har haft for det nutidige postkoloniale forhold
Udover at læse forskellige fremstillinger og øve kildekritik har forløbet haft fokus på ’historiebrug’. I forbindelse hermed har eleverne foretaget en erindringsstedsanalyse af Hans Egede-statuen i Nuuk og diskuteret de historiske overmalinger heraf.

Forløbet blev afrundet med, at eleverne selv måtte vælge et af nedenstående emner, som de arbejdede med i et længerevarende projektarbejde:
• Grønlandsk musik (Sumé & Josef Tarrak)  
• Unge grønlændernes brug af den oprindelige kultur (f.eks. ansigtsudsmykning)
• USA’s interesse i Grønland (f.eks. købsforslagene i 1946, 2019 og 2025, Bluie-baserne og Thule)
• De 22 tvangsfjernede børn (Eksperimentet med at grønlandske børn blev flyttet til Danmark),
• Tvangsforflytningen i Thule
• Spiralskandalen
• Norges claim over Østgrønland (Knud Rasmussen i Folkeforbundet)
• Grønlands undergrund og ressourcer (f.eks. tran, kryolit og lukningen af minen i Qullissat osv.)
• Kulturmødet i 1700-tallet mellem Hans Egede (samt de andre missionærer) og inuit   
• Forskelsbehandling under moderniseringen (f.eks. fødestedskriteriet)

Eleverne skal efter forløbet kunne følgende:
- Redegøre for de vigtigste begivenheder og årstal i den koloniale relation mellem Danmark og Grønland
- Analysere historiske kilder og formidle denne viden mundtligt og skriftligt. I forbindelse hermed have kendskab til og kunne bruge begreberne levn og beretning i forbindelse med analyse af kilder. Derudover forventes det, at eleverne kan foretage sig kildekritiske betragtninger - hvor problemstillingen kommer i centrum.
- Analysere erindringssteder som f.eks. Hans Egede-statuen.  
- Diskutere hvad begrebet ’historiebrug’ indebærer og hvordan erindringssteder som Hans Egede-statuen kan blive brugt historisk.
- Perspektivere den koloniale fortids begivenheder til det nutidige postkoloniale forhold ved f.eks. at kunne drage paralleller til datidens koloniale forskelsbehandling mellem ’danskere’ og ’grønlændere’ til den tendens i dagens Grønland, hvor flere unge vender tilbage til den ’oprindelige’ grønlandske kultur.

Grundbogsmateriale:
- ”Det moderne Grønland – fra koloni til selvstyre” skrevet af Krister Hansen & Rasmus Augustesen (2013), s. 7, 8-9, 10-15, 26, 34-35, 51-52.
- ”Undskyld?” skrevet af Winnie Færk (2016), s. 40, 43, 45, 48, 67-72.
- ”Grønland. Historie, samfund, religion” skrevet af Rasmus Augustesen og Krister Hansen (2016), Systime, s. 20-22, 22-27, 30.
- Danmarkshistorien.dk: ”De grønlandske modernister ca. 1930-1970”: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/de-groenlandske-modernister-ca-1930-70

Kilder:
• ”De ægte grønlændere og nye grønlændere” af Jonathan Petersen 1910-1920
• ”Omkring det nationale” af Augo Lynge: https://m.timarit.is/view_page_init.jsp?pageId=130929
• "Inuit Nunaat" (sang) fra Sumé oversat til dansk: https://www.levendegronland.dk/media/1250/inuit-nunaat-sangtekst-sum%C3%A9.pdf
• Uddrag af G50: https://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-20/
• AG 1953 ”Grundlovsdagen i Grønland”. Atuagagdliutit/Grønlandsposten (AG), s. 210 udgivet 18.06.1953: https://timarit.is/page/3777164#page/n1/mode/2up
• Duus, Søren Duran. 2012. “Hans Egede-statue vandaliseret”. Sermitsiaq.AG, udgivet 14.05.2012. https://sermitsiaq.ag/node/126094
• Dam, Camilla. 2015. “Hans Egede-statuen graffiti-forgyldt”. KNR.gl, udgivet 4.04.2015. https://knr.gl/da/nyheder/hans-egede-statuen-graffiti-forgyldt
• billede af Trump Jr. foran Egede-statuen: https://edition.cnn.com/2025/01/06/europe/trump-greenland-visit-denmark-intl-latam/index.html
• Kjærgaard, Thorkild. 2020a. “Debat: Hans Egede slavebandt ikke grønlænderne. Tværtimod frisatte han dem”. Jyllands-Posten, s. 21, 1. sektion, debatindlæg udgivet 9.07.2020.
• Berthelsen, Aqqalu. 2020. “Twitter-opslag m. billede af Hans Egede-statuen i Nuuk uden hoved”. Twitter, delt kl. 03:09, 11.06.2020. https://twitter.com/uyarakq/status/1270885919302746112 (15. februar 2021).
• Nalik. 2020a. “Facebook-opslag m. billeder”. Facebook, delt 22.06.2020. https://www.facebook.com/orgnalik/posts/2612814412369937 (3. april 2021).
• Eleverne har derudover selv fundet kilder til projektarbejde fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenlands-afkolonisering-1945-1954/
Berthelsen, Juno. 2020. “Grønlandsk studerende: Vi sletter ikke historie ved at tage statueen af Hans
Eleverne har derudover selv fundet kilder til projektarbejde fra: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/groenlands-afkolonisering-1945-1954/

Dokumentarer/video’er:
- Rigsfællesskabets historie 1:6 - Det vanskelige møde (udvalgte uddrag)
- Historien om Danmark og Grønland afsnit 3
- Dokumentar: Kampen om Grønland (2020): https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9372629165/kampen-om-gronland

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks (her forstået som Kongeriget Danmarks).
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Japan - storhed og fald

Forløbets fokusområder er:
- Meiji-restorationen og Japans imperialisme
- Femtenårskrigen og 2. verdenskrig
- Nanjing-massakren
- Historiebrug og erindring i Japan

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive kendetegn ved det japanske samfund fra 1600-1868 og ved Meiji-restorationen 1868
- Forklare baggrunden for Mukden-affæren og angrebet på Manchuriet i 1931?
- forklare baggrunden for 15-årskrigens udvikling i Asien - herunder Japans angreb på Kina 1937 og på USA i 1941?
- klassificere de handlinger, som den japanske hær begik under 2. verdenskrig
- karakterisere forskellige synsvinkler på Japans rolle i 2. verdenskrig/Nanjing-massakren i Japan i dag
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
- Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 95, 100-102
- Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 – da verden blev mindre, 2015, s. 72-73, 81, 84-90
- Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, 2011, s. s. 76-78, 80-81, 87-91, 146
- Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig, Systime, 2023, s. 140-143, 148-149, 207-210
- Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden – kender du forskellen? Fra: https://amnesty.dk/folkedrab-krigsforbrydelser-forbrydelser-mod-menneskeheden-kender-du-forskellen/

Kilder:
- Sådan er japanerne, fra Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 97-98
- Loven om opretholdelse af den offentlige orden (1925), fra, Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, s. 74-75
- Amerikansk øjenvidneskildring fra Nanjing-massakren i december 1937, fra: Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig, Systime, 2023, s. 150-151
- Stillehavskrigen (1968) af Saburo Ienaga: fra: Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, s. 157-158
- Howard W. French: Japans opgør med fortiden, 22. juni 2001 Berlingske Tidende

Dokumentarfilm:
- Japans historie (3). Barbarerne vender tilbage (uddrag)
- Japan: Storhed og fald (1) (uddrag)
- Japan: Storhed og fald (2). (uddrag)
- Japanske krigsforbrydelser, brutalitet mod civile (uddrag)

Ekskursion:
- Klassens studietur inkl. en tur til Theresienstadt (Holocaust)

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- stats- og nationsdannelser (Japans)
- nationale, regionale og globale konflikter
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Pesten - og dens konsekvenser

Forløbets fokusområder var:
• Kendetegn ved middelalderens Europa
• Reaktioner på pesten (på kort sigt)
• Pestens konsekvenser (på langt sigt)

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive kendetegn ved middelalderens samfund - herunder udviklingen fra ca. 1000-1300 samt feudalsamfundet og kirkens rolle
- beskrive pestens konsekvenser for middelaldersamfundet i 1300-tallet på kort og på længere sigt
- karakterisere forskellige synsvinkler på pesten rolle for Europas udvikling  
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale
• Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 74-83, 87-100
• Mikkelsen og Kahl: Pest over Danmark, Gyldendal, 2006, s. 62-74 + 79

Kilder:
• Den franske konge som lensherre, taget fra: Frederiksen, Olsen & Søndberg: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750. Systime 2001
• Giovanni Boccaccio: Pesten i Firenze 1348, taget fra: Henrik Jensen: Den sorte død og livet i middelalderen, Gyldendal, 1987, s. 13-18
• Feudale kontrakter, fra: Nordberg: Den dynamiske middelalder, Forlaget Per Kofod, 1987, s. 206-207
• Jøderne og pesten (tre kilder + en fortolkning), fra: Mikkelsen & Kahl: Pest over Danmark, Systime, 2006, s. 102-104

Fremstillinger:
• Henrik Jensens syn på pesten (fra den sorte død og livet i senmiddelalderen)
• Nyt syn på pesten: Brian P. McGuire, fra: Mikkelsen & Kahl: Pest over Danmark. Systime 2006. Tekst 23
• Morten Arnika Skydsgaard: Kronik: Kampen mod pandemier – fra pest til Corona, 12. november 2021 Politiken

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiefaglige teorier og metoder

mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Pirater - menneskehedens fjende?

Vores 3 overordnede områder:
- Årsagerne til pirateri i Caribien fra starten af 1500-tallet til starten af 1700-tallet
- Kendetegn pirateriet og dets udvikling i samme periode
- Synet på pirateri og den fiktive pirat i samtiden og eftertiden
Derudover blev pirateriet i Caribien sammenlignet med pirateri i Somalia fra 1990erne til ca. 2010

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive Spaniens kolonisering af Syd- og Mellemamerika og udviklingen i Spaniens forhold til især Frankrig og England
- Forklare årsagerne til Frankrig og Englands kaperangreb på Spanien i 1500-tallet og 1600-tallet
- beskrive kendetegn ved pirateriet i henholdsvis sidste halvdel af 1600-tallet (Boucaniers) og starten af 1700-tallet (guldalderpiraterne)
- Beskrive og forklare udviklingen i synet på den fiktive pirat fra 1700-tallet til i dag
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
• Nina Bundgaard Trier: Pirater. Kampen om den nye verden 1500-1730, Columbus, 2019, s. 11-12, 14-15, 38-39, 42-45, 47-49, 50-51, 53, 55-56, 60-61, 65-73, 80-85, 88-89, 90-96, 100-101, 107-120. (udleveret grundbog)
• Laura Marie Sørensen og Camilla Stampe, Somalias pirater, Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/somalias-pirater
• Carl-Johan Bryld: Verden i dansk perspektiv før 1914, Systime, s. 166-170 + 171 + https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p473   
• Roger Luckhurst:The timeless allure of pirates, 2017, https://www.bbc.com/culture/article/20170621-the-timeless-allure-of-pirates

Kilder:
• BREV TIL DEN SPANSKE KONGE DEN 14. MAJ 1573 FRA BYEN NOMBRE DE DIOS
• Uddrag fra: Alexandre Olivier Exquemelin: De amerikanske sørøvere, 1678, Oversat af Erik Kjersgaard, 1974, Forlaget Wormianum, Uddrag af kapitel VII (s. 62-68)
• BARNABY SLUSH OM PIRATVÆSNET, 1709
• Alberico Gentili (syn på pirater), 1589 + 1613 + Francis Bacon: Uddrag af artikel, 1629
Alle ovenstående kilder er taget fra: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/

• Trailer til "Captain Philips", 2013, https://www.youtube.com/watch?v=GEyM01dAxp8 + traileren til computerspillet: Assassin's Creed 4: Black Flag, 2013, https://www.youtube.com/watch?v=WdKIQSwkYHI
• Uddrag fra "Pirates of the Caribien, 2003

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Den kolde krig - og Afghanistan

Forløbet havde 4 overordnede emner:
- kendetegn ved Afghanistans udvikling før den kolde krig
- kendetegn ved den kolde krig med fokus på udviklingen i 1970'erne
- årsagerne til Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1979
- konsekvenser af Sovjetunionens invasion af Afghanistan lokalt og globalt

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive de vigtigste kendetegn ved Afghanistan historie indtil 1970'erne
- beskrive de vigtigste konfliktpunkter mellem USA og USSR i den kolde krig
- forklare baggrunden for afspændingen mellems supermagterne i 1970'erne
- forklare årsagerne til at Sovjet angreb Afghanistan i 1979
- beskrive de kort og langsigtede konsekvenser af Sovjets angreb på Afghanistan

Baggrundsmateriale:
- Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2010, s. 149-161, 165-167
- Peter Dahl Truelsen: Afghanistans historie – en rejse i krig og etnisk mosail, fra: Hans Branner m.fl.: Afghanistan, Taleban, og det international samfund, Columbus, 2011, s. 8-18
- Anne Okkels Olsen og Søren Mørch: USA’s nye verdensorden, Systime, 2006. 14-29
- Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal, 2003, s. 15-17, 59-63, 66

Kilder:
- Uddrag af Det nationale Sikkerhedsråds rapport, NSC-68 (1950), Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet. Systime 2010
- Møde i det sovjetiske politbureau om Afghanistan, 1979, Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal, 2003, s. 74-75
- Brzezinski's rapport til Carter om den sovjetiske invasion i Afghanistan, 1979, Palle Roslyng-Jensen: Fra kold krig til ny verdensorden, Gyldendal, 2003, s. 75
- Taleban om kvinder og kultur, 1996, Anne Okkels Olsen og Søren Mørch: USA's nye verdensorden, Systime, 2006, s. 260-261

Dokumentarfilm:
- Den kolde krig (20) - Hellige krigere 1975-1988, 2006
- På sporet af den hellige krig (2) - Krigerne, 2008

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale,   
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer  
- politiske og sociale revolutioner  
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer