Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Stenhus Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)
Hold	2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ud med vikingerne!
Titel 2	Gennembrud. Danmark i anden halvdel af 1800-tallet
Titel 3	Imperialismens motiver og konsekvenser
Titel 4	Romerriget
Titel 5	Straf
Titel 6	Nazistiske fjendebilleder i Tyskland i Mellemkrigs
Titel 7	Den kolde krig
Titel 8	Demokrati, ligestilling og menneskerettigheder?
Titel 9	Maoismen og dens betydning dengang og nu
Titel 10	Eksamensforberedelse og kronologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ud med vikingerne! Forløbsbeskrivelse: Forløbet ser på vikingetiden som en historisk periode, der er blevet konstrueret i slutningen af 1800-tallet ud fra et behov for at skabe sammenhængskraft i Danmark i 1800-tallet og som en periode, der også senere blev og bliver brugt med forskellige interesser for øje. Vi tager udgangspunkt i Anders Lundt Hansens kritik af at anvende vikingetiden som betegnelse for perioden fra ca. 700-1050 og hans syn på ordet viking som racistisk. Vi undersøger vikingetiden, dens kendetegn, togter og samfund, og vi undersøger 1800-tallets, nazisternes og nutidens (mis-)brug af vikingetiden og vikingebegrebet med inddragelse af Pierre Noras begreb "erindringseksplosion" for til slut at vurdere, hvorvidt vi skal ”Ud med vikingerne!” I vores undersøgelse har vi desuden et metodisk fokus på fremstillinger og kilder, samt forskellene på at bruge kilderne som levn og som beretninger. Materialeliste: • Anders Lundt Hansen: Farvel til vikingetiden. Weekendavisen, Ideer den 23. maj 2018, https://www.weekendavisen.dk/2018-21/ideer/farvel-til-vikingetiden (hentet den 21/7 2023) • Ulrik Grubb: Menneske og samfund. I Red. Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s.15-21 • Andres S. Dobat: Fællesskab og kongemagt i vikingetidens Danmark. I Red. Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s. 60 • Diverse fotos af Jellingestenen • Ebbe Kühle: Danmarks historie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2009, s. 39-40 • Kristian Iversen og Ulla Nedergård Pedersen: Danmarks historie mellem erindring og glemsel. Columbus 2014, s. 32-33. 34-35, 40-42 • Dokumentar: Historien om Danmark. Vikingetiden (3). min. 34.00-50.46 • Maria Panum Baastrup: Vikingerne og deres togter. I Red. Mads Blom m.fl.: Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet og Skoletjenesten 2013, s. 30-34 • DRK: Hvordan vikingerne ændrede verden (2016) • Alkuin af Yorks brev til Lindisfarne kloster (793). I Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1996, s. 81 • Den angelsaksiske krønike (ca. 793). I Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1996, s. 81 • A.D. Jørgensen: Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets historie (1882). I Carl Harding Sørensen: Vikinger og togter. Gyldendal 1996, s. 12-11 • Rasmussen: Higher Ground (2018), https://www.youtube.com/watch?v=XmboaW4N56A Faglige mål: - redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie - skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper - reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: - hovedlinjer i Danmarks historie - stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks - historiebrug og -formidling - historiefaglige teorier (erindringseksplosioner, Max Webers definition af staten)
Indhold	Kernestof: Kære 1.u. Vi skal i gang med historie, yeah! I behøver ikke at forberede noget til de her første timer. Sidste øjeblikslektie: Vil I spørge hjemme, hvor mange I kommer til forældreaften? Tak! Ud med vikingerne!; sider: 3-7, 10-15, 22-23 Ebbe Kühle s 39-40 Jellingstenen.pdf description I har ingen lektier for! Husk at medbringe vikingekompendiet. Jeg donerer 15 minutter til at få gjort jeres flotte dør færdig. Øvelse 6 Hvorfor tog nordiske folk på togt i vikingetiden (ELEV).docx description I har ingen lektier for til i dag. Vi arbejder videre med togter i vikingetiden. Husk kompendiet! I dag er der prøve i vikingetidsforløbet. I må ikke bruge hjælpemidler, noter eller computer, så husk en blyant eller kuglepen! I har ingen lektier for!
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Gennembrud. Danmark i anden halvdel af 1800-tallet Beskrivelse af forløbet: Forløbet køres parallelt med dansk med fokus på de gennembrud, der sker i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. For forholdene på landet er der tale om et manglende gennembrud, som bryder med tanken om en periodisering, der knytter sig til det positive begreb ”gennembrud”. I forløbet er der fokus på følgende underemner: Industrialiseringen og urbanisering, det manglende gennembrud på landet, arbejdernes forhold i byerne samt kvindernes rettigheder i perioden, og vi træner at skrive om historie på forskellige taksonomiske niveauer og bruge den kildekritiske analyse. Forløbet afsluttes med DHO-opgaven, hvor både dansk og historie skal indgå. Materiale: • Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2009, s. 145-146, 146-149, 149-150, 151-153, 192-197, 198-201, 205-206 • Dokumentar: Fabrikken 1910, Et sted, to verdener 1. Historien om det ulige Danmark. DR2, 2022 (Om befolkningslag under industrialiseringen) • Uddrag af film om urbanisering og byudvikling: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/urbanisering-og-byudvikling-i-danmark (min. 03.30’erne-8.40’erne, 10.00-10.20) • Den Digitale Byport: Danmarks købstæder: Holbæk. Danmarkshistorien.dk, 1. februar 2012, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/holbaek • Film om de syv f’er – særligt fokus på kvinders stemmeret: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/ • Skriftlige kilder: o Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød (1887) o Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund: "Kommunal Valgrets A. B. C. for Kvinder", 1909 • Billedkilder: De forskellige befolkningsgrupper: o P.S. Krøyer: Det Hirschsprungske Familiebillede. 1881 o En arbejderfamilie, ca. 1900 o Gårdejerfamilie, ca. 1900 o Husmandssted i Karup i Midtjylland mellem Herning og Viborg, 1895 o Folkeholdet på en større gård med karle, piger, daglejere og roepiger, ca. 1900 • Andet kildemateriale: o Kort over Holbæk 1896 og 1921, Peter Korsgaard: På strøgtur med oldemor. Billeder fra Holbæk 1880-1920. Lokalhistorisk Arkiv for Holbæk Kommune 1993, s. 6-7 o Statistik: Københavnske arbejderes indtægter og udgifter 1872. Per Juul Larsen og Ole Ravn: Proletarliv. Tekster fra industriarbejdernes verden 1870-1914, s. 24. Faglige mål: • Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale • Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v. • Historiefagets identitet og metoder • Overvejelser om periodiseringsprincipper Kernestof: • Danmarkshistorie med fokus på anden halvdel af 1800-tallet • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • Demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv • Historiefaglig metode: Kildekritik
Indhold	Kernestof: Lektieøvelse til Bryld (grundbogen) s 145-146 og 151-153.docx description Danmarkshistorie i et globalt perspektiv; sider: 145-146, 149-153, 192-201, 205-206, 211-212 I har ingen lektier for til i dag. Vi kigger på elevtrivselsundersøgelsen, og så bliver der sikkert også tid til, at vi hygger videre med dejlig historie - vi kan fx lige gå lidt mere i dybden med den skønne næringsfrihed :) Lektieøvelse side 198 til 201 Det manglende gennembrud på landet.docx description Tænk over, hvilket emne I gerne vil skrive om i DHO'en og hvem I gerne vil skrive sammen med (I skal skrive i par). I har ingen lektier for til i dag, men medbring den store blå historiebog og DHO-kompendiet. Vi samler op på Septemberforligets fortræffeligheder, og så skal vi repetere, hvordan man laver en redegørelse i historie, og I skal finde litteratur til det I har ingen lektier for, men tag jeres DHO-materiale med. Jeg vil anbefale, at I har været i Bogkælderen og låne de relevante bøger inden historietimerne. Vi gennemgår, hvordan man skal lave en historisk analyse, og hvordan man skriver en diskussion, I har ingen lektier for, men tag jeres DHO-litteratur med, så I kan komme videre med læsningen. I har ingen lektier for. I denne time skal I skrive logbog og evaluere DHO-forløbet. I behøver ikke at tage den store, onde historiebog med :)
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Imperialismens motiver og konsekvenser Forklaring af forløbet: Forløbet har indledningsvis sit fokus på imperierne; deres forudsætninger og motiver for imperialismen. Her inddrages også teorier om, hvorvidt imperialismen gavner imperierne (Ferry og Hobson). Det afrikanske kontinent inddrages som et eksempel på et område, der bliver domineret og mærket af imperialismen, så her skifter fokus fra imperierne til de områder, der blev underlagt imperierne. Her suppleres med specifikke eksempler på imperialistisk politik i form af kilder (Lobengula) og kort. Der lægges et særligt fokus på Kenya som eksempel på et land, hvor imperialismens konsekvenser har vist sig og viser sig i dag – på godt og ondt. Forløbet bruges desuden i TP3 med engelsk. Faglige mål: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende Kernestof: • hovedlinjer i Europas og verdens historie • kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie • stats- og nationsdannelser • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • ligestilling i globalt perspektiv • Globalisering Materiale: • Thorkil Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie 2. Fra moderne til nyeste tid. Lindhardt og Ringhof 2015, s. 56-57, 87-90 • Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008, s. 9-14, 16-18 • DRKultur: ”At føle sig hjemme. Arven efter imperiet 2” (2012) • Birgitte Holten: Imperialisme. Fra Kerstin W. From m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal 2008, s. 178-181 • DR2: ”Frihedskamp eller terrorisme”, afsnit 12 (2010) (min. 00.00-25.34) • DRKultur: ”Afrika er det nye sort”, afsnit 3 (2015) (29 min.) • Francis Galton: Lad kineserne få Afrika (1879) • James Thomson: Rule Britannia (1740) • Hergé: Tintin i Congo (1930) • Jules Ferry: Forsvar for den franske imperialisme (1879). Fra Kerstin W. From m.fl.: Fokus – kernestof i historie 3. Fra oplysningstid til imperialisme. Gyldendal 2008, s. 187-188 • John A. Hobson: Imperialisme, et studie (1902) • Lobengulas klage til dronning Victoria 23. april 1889 • Dronning Victorias svar til Lobengula 15. november 1889 • Harry Magdoffs centrum-periferi teori (1964)
Indhold	Kernestof: Imperialismekompendium 2u (2024).pdf description Kære 2.u. Velkommen tilbage til historie. Vi skal udenlands og følge i imperialisternes fodspor i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. I bedes derfor læses den lille lektie, der står neden for og skrive et par noter til lektiespør Imperialismekompendium; sider: 2-3, 9-17, 19-22 Der er ingen lektier for til i dag. Vi skal se en dokumentarudsendelse, så vi mødes i U2. Dokumentarudsendelsen hedder ”History of the world: Age of plunder” og formålet med den er at forklare Europas tidlige fokus på det potentiale, der lå i at besi I har ingen lektier for. I har ingen lektier for til i dag. Vi skal se en udsendelse i den lille biograf, der kan være med til at forklare Vestens selvforståelse ml. ca. 1870-1914 og baggrunden for den. Fokus under udsendelsen: Se øvelse 3, s. 3 I har ingen lektier for, men husk kompendiet. Hvis man ikke ønsker at læse i undervisningen, så er det kilderne s. 31-32, man kan smuglæse derhjemme. Der er ingen lektier til i dag, da vi skal have besøg af Headspace, der vil lave en workshop med jer om det pres, som man kan være udsat for som ung og gymnasieelev. I har ingen lektier for. I undervisningen samler vi op på arbejdet med Lobengula og Dronning Victoria, og I skal arbejde med s. 5-7, som I fik tid til at læse onsdag. I får lige lidt tid til at læse disse sider færdige. Infoark til TP3 Imperialisme.docx description I har ingen lektier for! I har ingen lektier for til i dag! Vi skal se en udsendelse om tøjindustrien i det moderne Kenya og overveje, om der stadig er spor af imperialismekonsekvenser. Det bliver forløbets afslutning.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Romerriget Beskrivelse af forløbet: Forløbet handler om magtfordeling under Republikken, Augustus’ evne til at få og fastholde magten samt slavernes rolle og betydning i Romerriget og befolkningsgrupper under Republikken og Augustus' kejserdømme. Der indledes med Romerrigets betydning for eftertiden og afsluttes med en diskussion om, hvorvidt Romerrigets problemer før dets fald kan sammenlignes med de problemer, som den moderne vestlige verden oplever i dag. Metodisk arbejdes der med: • Den kildekritiske analyse og det funktionelle kildesyn • Årsagsforklaringer, herunder bagvedliggende og udløsende faktorer, aktør- og strukturfunderede forklaringer Faglige mål: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie • redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling (sammenligningen af Romerriget og Vesten i dag) • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (årsagsforklaringer på Romerrigets fald) • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt (sammenligningen af Romerriget og Vesten i dag) og historieskabende (Augustus’ propaganda) Kernestof: • Europas historie i antikken • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • statsdannelse • regionale konflikter og samarbejdsrelationer • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion • hovedvægt på tiden før ca. 500 • historiefaglige teorier og metoder Materialeliste: • Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008, s. 75-86 • DR Kultur 2016: Hvordan romerne ændrede verden • DR Kultur 2012: Orden af kaos. Romerriget 1 • DR2: Colosseums blodige historie 1, 2023 (45 min.) • Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen: Børn af solen – energiens historie: Muskelkraft fra slavegjorte mennesker holdt det gamle Rom kørende, Information, podcast fra den 7. juli 2023, https://www.information.dk/2023/06/muskelkraft-slavegjorte-mennesker-holdt-gamle-rom-koerende • Historica – podcast om historie og samfund: Slaver i Romerriget. Interview med Jesper Carlsen, https://podcasts.apple.com/dk/podcast/slaver-romerriget-2/id1537110768?i=1000543699247 (eleverne skal høre følgende: min. 00:00-20:17) • Peter Nedergaard: Vesten kan undgå at gentage Romerrigets fald. Kristeligt Dagblad den 3. juli 2023, Udland, s. 4 • Forklaringer på Struktur- og aktørfunderede forklaringer. I: Anders Troelsen og Kasper Ditlevsen: Historielærerens øvelsesbog. Forlaget Columbus 2017, s. 143 • Quintus Tullius Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.) Fra Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 18-19 • Augustus: Res Gestae. Fra Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 26-27 • Tacitus: Vurdering af Augustus- styre. Fra Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 27-28 • Prima Porta-statuen. http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/vatikanet/primaporta/primaporta.htm • Terentius Varro: ”Om landbrug” og Columella: ”Om landbrug”. Fra Kim Beck Danielsen m.fl.: Fokus – fra antikken til Reformationen. Gyldendal 2007, s. 54. • Senecas brev til Lucilius. Bog 5, brev 6, 1. århundrede efter Kr. Fra ”. Fra Kim Beck Danielsen m.fl.: Fokus – fra antikken til Reformationen. Gyldendal 2007, s. 55-57 • Mosaik fra 4. årh., Det Nationale Arkæologiske Museum, Madrid. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime • Seneca om gladiatorkampe. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime • Petronius om gladiatorkampe. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime
Indhold	Kernestof: Velkommen tilbage fra ferie! I har ingen lektier for. Vi skal se på de skøre romere... OBS: I undervisningen skal I læse s. 9-11 i kompendiet Kompendium Romerriget (MED sidetal).pdf description Kompendium for Romerriget; sider: 2-5, 7-8, 11-14, 16-17, 21, 23-24, 30-33 I har ingen lektier for i dag. Vi fortsætter med den romerske republik Ingen lektier Slaveriet holdt Romerriget kørende I har ingen lektier for. I skal være færdige med øvelsen 6, som vi samler op på i dag I har ingen lektier for. Vi arbejder videre med gladiatorerne. Vesten kan undgå at gentage Romerrigets fald (e9bbd9cb).pdf description Vi gennemgår svar i øvelse 9, så de der var til stede i onsdags skal være klar med svar! I har ingen lektier for! I skal fremlægge jeres mail (jf. øvelse 10) for et andet par. Vi evaluerer og måske snuser vi lidt til det nye forløb om straf. Husk at svare på spørgeskemaet om Valgfagsorientering for 2g. /TU+IL
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Straf Forløbsbeskrivelse: Forløb om, hvordan kriminalitet blev straffet fra Renæssancen til begyndelsen af 1900-tallet. Forløbet vil desuden fokusere på, hvorfor der blev straffet, som der gjorde, dvs. hvilke tendenser i perioderne der havde indflydelse på synet på straf. I den forbindelse skelnes mellem følgende strafformer: Gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering. Forløbet har en overordnet problemstilling, der lyder som følger: Hvordan og hvorfor har straffene ændret sig i Danmark fra renæssancen til starten af 1900-tallet? Faglige mål: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie • redegøre for sammenhænge mellem den nationale og europæiske udvikling • skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (En kongelig affære som fremstilling og kilde) • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid Kernestof: • hovedlinjer i Danmark historie • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • Politisk revolution (Struensees magtovertagelse: 1770-72) • menneskerettigheder og ligestilling • historiefaglige metoder (kildekritik og analyse af historiske spillefilm som hybrid mellem faghistorie og populærhistorie Materialeliste: • Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21 • Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79 • Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63 • Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/ • Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7 • Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63 • Fortællingen om Vridsløselille – Starten på en ny æra: https://kriminalforsorgen.dk/om-os/nyt-og-presse/nyheder/fortaellingen-om-vridsloeselille-starten-paa-en-ny-aera/, Maj 04, 2018 • Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52 • Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63 • Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61 • Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. s. 67+69 • Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151 • Avisreportage om Anders Sjællænders henrettelse 1882 (National Tidende, aftenudgaven 22. november), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, s. 98 • Skarpretter Seistrups beretning, 1916, Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, s. 96-87 • Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1, 2 og 3 (Dødsstraf, skamstraf og fængsel) • Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg: En kongelig affære (2012)
Indhold	Kernestof: Straf! (Kompendium); sider: 3-8, 10-11, 18-19 I har ingen lektier for. I har ingen lektier for. OBS: Vi kommer til at arbejde med kilderne s. 14-15 Introduktionsfilm fra SDU Takeover SDU Takeover 2025 info-ppt-til-klasserne.stenhus.pptx description Der er ingen lektier for til i dag. Vi er trætte efter teaterturen tirsdag, så vi hygger med en relevant historisk film Kage: Andreas A og Lasse. I har ingen lektier for. Vi ser filmen færdig og arbejder med den som historisk fremstilling efterfølgende. Kage: Andreas B og Marius. I har ingen lektier for Vi har fået lov til at se dramaforestillingen "Toppen af verden" i denne time. Det bliver fedt! Forestillingen er F7, så vi mødes der kl. 9.20 sharp! I har ingen lektier for! Ønsker til nye pladser kradses ind i denne time. I undervisningen vil der være højtlæsning af kilderne s. 16-17 Siddepladser i 2u (næsten marts 2025).docx description Kage: Apinas og William I har ingen lektier for. Vi arbejder videre med fængselsstraf og færdiggør forløbet. Herudover ser vi på, hvorfor det er relevant, at se på fjendebilleder i tysk historie.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Nazistiske fjendebilleder i Tyskland i Mellemkrigs Beskrivelse af forløbet: Forløbet indledes med fokus på dets relevans. Det gøres ved en infosøgning på højredrejningen i vore dages Tyskland og en diskussion af historiske problemstillingers spejling i nutiden. Herefter arbejder vi med forskellige nazistiske fjendebilleder under en gennemgang af udviklingen i Tyskland fra Første Verdenskrigs afslutning til Holocaust. Vi arbejder efterfølgende med Jesse Walkers teori om arketypiske fjendebilleder samt definitioner af fjendebilleder og syndebukke. Vi afslutter forløbet med et projektarbejde omkring et bilagssæt, der skal behandles kildekritisk og som danner grundlag for at besvare relevante problemstillinger. I forløbet arbejdes der både med fremstillinger, tabeller og kilder (tekst og billeder) Faglige mål: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas (og i særdeleshed Tysklands) historie • reflektere over samspillet mellem fortid og nutid • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge (infosøgning) og analysere historisk materiale (projektarbejde med kilder) • relatere historiske problemstillinger til elevernes egen tid • demonstrere viden om fagets identitet og metoder (kildekritik i.f.t. kilder og fremstillinger, anvendelse af teori om fjendebilleder til historisk analyse) Kernestof: • Europas historie fra 1918 til Anden Verdenskrig (Holocaust) • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • politiske revolutioner (Weimarrepublikken og Nazisternes magtovertagelse og skiftet til diktatur) • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling • Holocaust • politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • historiefaglige teorier og metoder (kildekritik i.f.t. kilder og fremstillinger, anvendelse af teori om fjendebilleder til historisk analyse) Materiale: Fremstillinger: • Peter Frederiksen: Det tredje Rige. Fællesskab og forbrydelse. Systime, 2001, s. 15-17 • Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008, s. 50, 89-108 • Dokumentar: ”Første verdenskrig. Apokalypsen (5)”, min. 35.50-52.40 • Tabel: s. 93 i Verden efter 1914: Arbejdsløshed og industriproduktion 1928-1933 • Hitlers vej til magten 1 (2014), DRKultur (ca. min. 26.00-55) • Tabel: s. 91 i Verden efter 1914: Mandatfordelingen i den tyske Rigsdag 1919-1933 • Arketypiske fjendebilleder. Teori af den amerikanske forfatter og konspirationsforsker Jesse Walker (2014). Hentet her: Rikke Alberg Peters: Sæt fokus på jødekonspirationsteorier i kanonpunktet om Holocaust. I Radar. Historiedidaktisk Tidsskrift, februar 2023, s. 8 • Stine Thuge: Fjendebilleder, senest opdateret februar 2015, https://folkedrab.dk/temaer/forskellighed-fordomme/fordomme-fjendebilleder/fjendebilleder • Hans J. Lundager Jensen: Syndebuk, Lex 2020, https://lex.dk/syndebuk Bilagssæt: • Erich Ludendorffs erindringer, 1919 (uddrag) • Albert Reich: Nazistisk propagandaplakat, 1921, Hentet her den 6/2 2025: https://www.nsdoku.de/lexikon/artikel/versailler-vertrag-858 • Elvira Bauer: Billedbog for store og små, 1936 (uddrag, vi bruger billederne med følgende titler: ”Gus skabte racerne” og ”Jødiske navne”) • Tobias Stern Johansen: Det tyske demokrati blev født i krig og kaos, den 9. november 2018 Kristeligt Dagblad, sektion 1, side 8 (uddrag)
Indhold	Kernestof: I har ingen lektier for. Vi arbejder videre med fængselsstraf og færdiggør forløbet. Herudover ser vi på, hvorfor det er relevant, at se på fjendebilleder i tysk historie. Kage: Bastian og Qiming KOMPENDIUM Nazistiske fjendebilleder; sider: 2-4 I får lov til at indløse jeres gamle præmie: I skal først møde kl. 8.30. Tillykke og undskyld, at I først får præmien nu. Verden efter 1914; sider: 50, 94-99, 101-102, 104-108 Kage: Celina og Kathrine Kage: Clara og Lærke Kage: Frederik og Valdemar I har ingen lektier for. I undervisningen arbejder vi videre med stoffet fra fredag, og så skal vi kigge på teorier om fjendebilleder og syndebukke. I har ingen lektier for til i dag I har ingen lektier for. I undervisningen får I info om den lille eksamensøvelse, som I skal igang med efter påske, og så kigger vi på, hvordan man er kildekritisk over for fremstillinger. OBS: Se besked vedrørende grupper til prøveeksamensøvelsen! I har ingen lektier for. Kage: Liva og Hannah. I har ingen lektier for. I undervisningen skal I arbejde videre med prøveeksamensøvelsen. Kage: Lukas og Johannes. Tjek, om det er dig, der skal fremlægge i dag. I skal se film i U2 og fremlægge i C11 - Husk at være der til tiden! Kage: Karla og Michell. Tjek, om det er dig, der skal fremlægge i dag. I skal arbejde med filmen i C11 og fremlægge i B5 - Husk at være der til tiden! Øvelse 11 Historiebrug og historiebevidsthed i Jojo Rabbit.docx description Fremlæggelserne foregår i B5. Tjek, om det er dig, der skal fremlægge i dag og husk at komme til tiden. De, der ikke fremlægger skal lave øvelse 11. Husk at aflevere den på Elevfeedback ved timens afslutning. Kage: Jalte og Yash
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Den kolde krig Beskrivelse af forløbet Forløbet har sin hovedvægt på begyndelsen på den kolde krig og på splittelsen af Europa samt splittelsen mellem de to supermagter i et bipolært verdensbillede. Forløbet har fokus på USA’s og USSR’s ideologiske forskelle, men der påvises også visse sammenhænge i deres brug af propaganda. Vi tager desuden et par smut ned i to kroge af den kolde krig: Tjekkoslovakiet under den kolde krig pga. den forestående studietur til Prag og Stalinismens rædsler som led i den kolde krig. Vi undersøger desuden fortolkninger af, hvem der havde ansvaret for den kolde krig. Vi afslutter forløbet med ganske kort at se på den kolde krigs afslutning og med at perspektivere til vore dages verdensbillede. Metodisk arbejder vi kildekritisk med taler og billedkilder, og vi undersøger historiebrug i Øst- og Vesttyskland, og så skelner vi mellem strukturfunderede og aktørfunderede forklaringer på den kolde krigs afslutning. Materialeliste • Winston Churchill: ”Jerntæppetalen” i Fulton, Missouri den 5. marts 1946 (kort uddrag) • Trumandoktrinen den 12. marts 1947 (uddrag), Hentet her den 21/9 2017: Carl-Johan Bryld: Verden efter 1915, I-bog, https://ibog-verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=242 • Vesttysk historiebog (1971) og Østtysk historiebog (1971). Begge herfra: Bender & Gade: Stormagtspolitikken 1945-1982 (1986) • Is this Tomorrow? Amerikanske tegneserie fra 1947 (uddrag). Uddragene af kilden er hentet her den 12. juni 2025: Flashbak: https://flashbak.com/tomorrow-red-scare-comic-book-1947-391142/ • E. Osipov: Jeg ser ingen vej til afvæbning. Sovjetisk propagandaplakat fra 1970’erne. Hentet her den 12. juni 2025: https://www.comradegallery.com/journal/the-definitive-history-soviet-propaganda-poster • Knud Ryg Olsen og Olaf Søndberg: Grundbog til historie. Fra kold krig til globalisering. Systime 2013, s. 15-18, 22-25 • Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2008, s. 153-161, 171-174 • Mathias Strand: På sporet af den kolde krig. Forlaget Praxis 2024, s. 23-24, 40-41 • Thorkil Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie 2. Fra Moderne til nyeste tid. Lindhardt og Ringhof 2015, s. 133-136 • Afsnittene: ”FN-konventionens definition på folkedrab” og ”Stalins forbrydelser”. Hentet her den 18. juni 2025: Folkedrab.dk, https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab • DR2: Prags korte forår. Den kolde krig 14, 2006, (min. 32:28-45:45) • DRK: Den kolde krig (E01). I frygtens skygge, 2013 (43 min.) • DR2: Historien om 80’erne (E07). De fattige 80’ere – riv den mur ned (2016), 43 min. • Rasmus Karkov: Denne mand har en helt anden udlægning af verdensordenen end de fleste - den er meget bedre og meget værre. Berlingske Tidende den 10. maj 2025, sektion 1, s. 20 Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie • ̶redegøre for sammenhænge mellem den europæiske og globale udvikling • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Europas og verdens historie fra 1945 til i dag • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv (jf. McCarthyismen og Stalins politiske udrensninger) • andre folkedrab (jf. Stalins politiske udrensninger) • ̶politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede • ̶globalisering • ̶historiebrug
Indhold	Kernestof: Den kolde krig 3u KOMPENDIUM.pdf description Den kolde krig (KOMPENDIUM); sider: 3-10, 12-20, 26-27, 31-32 Kære 3.u. Hjertelig velkommen tilbage til Stenhus og historie. Jeg glæder mig til at se jer! Vi er jo selvfølgelig alle meget ivrige efter at komme igang med det dejlige emne, som I selv har valgt, nemlig "Den kolde krig", så jeg har givet jer en lil Jeg har slettet lektien til i dag, da jeg gav en lidt for lang lektie til sidste gang :(, Undskyld! Vi læser kilden s. 33-35 i timen. Hannah: Kage, LC: Quiz I skal blive færdige med diskursanalysen af Trumandoktrinen i dag. Vi samler op på fredag, hvor I hver især skal fremlægge små dele af den. Vi samler op på Trumandoktrinen, som I har gjort færdig i onsdags Øvelse 6 Historiebrug i de to tyske stater.docx description I har ingen lektier for. Vi arbejder med to små kilder i dag og analysere deres historiebrug. Øvelse 7 Forsvarsmæssige og økonomiske alliancer under Den Kolde Krig.docx description Genstart \| Daddy issues \| Lyt som podcast \| DR LYD VI MØDES I U2 VED LEKTIONENS START. Kage: Jalte Øvelse 8 Tjekkoslovakiet 1848 og 1969.docx description Som lektie skal I gå på mitcfu.dk og finde dokumentarudsendelsen "Prags korte forår" og se følgende uddrag: min. 32.28-46.25 og skrive stikord i Øvelse 8, opgave 3. Konklusionen laver vi sammen i timen. Info før klippet: Bresjnev var leder i USSR fra Kage: Johannes I har ingen lektier for. I undervisningen arbejder vi videre med frygt og propaganda, men først nævner jeg lige lidt om, at historie er et dejligt fag at bruge i TP5. Kage: Lasse I har ingen lektier for til i dag. I har ingen lektier for til i dag. I undervisningen skal I lave en undersøgelse af, om Stalin anvendte folkedrab som en strategi under den kolde krig. Herudover fortæller jeg jer om, hvad I skal arbejde selvstændigt med onsdag, hvor jeg ikke er i his Kage: Kathrine Øvelse 11 Udviklingen i Den Kolde Krig.docx description I har ingen lektier for! I dag skal I arbejde selvstændigt. Opgaven (Øvelse 11) ligger klar til jer herunder! God fornøjelse! Login på mitcfu.dk Øvelse 12 Den kolde krigs afslutning.docx description Årsagsforklaringer (Fagbegreber i forbindelse med analyse af årsagsforklaringer).docx description Kage: Karla Ingen lektier. I undervisningen arbejder vi med siderne 21-24, der beskriver de forskellige fortolkninger af Den Kolde Krig. Ingen lektier for til i dag. Vi arbejder med artiklen s. 40-43
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Demokrati, ligestilling og menneskerettigheder? Kritik, kamp og kærlighed for homoseksuelle mænd i Danmark fra 1948-1989 Beskrivelse af forløbet Forløbet undersøger synet på homoseksuelle mænd i Efterkrigstidens Danmark, og de homoseksuelle mænds kampe for ligestilling og deres sejre i perioden fra 1948-89. Her inddrages også arbejdet med fordomme og sikkerhed i forbindelse med AIDS-krisen i 1980’erne. Forløbet afsluttes med en vurdering af, i hvor høj grad man kunne tale om, at homoseksuelle mænd havde demokratiske rettigheder og var ligestillede med heteroseksuelle mænd i perioden 1948-89 samt med en perspektivering til LGBT+-rettigheder i dag. Grundlaget for demokrativurderingen er et kig tilbage på Grundloven og de ønsker og politiske ideer den bygger på. Metodemæssigt arbejder vi med kildekritisk og med diskursanalyse. Materialer: • DR, P1: Bøssernes Danmarkshistorie. I Kampen om historien v. historiker Adam holm den 4. januar 2022, https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2022/boessernes-danmarkshistorie-11032215012 (min. 27:40-34:45) • Lars Henriksen og Chantal Al Arab: Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020. Forlaget 28B 2021, s. 119-120, 146, 179, 214 • Niels Nyegaard: Homoseksualitetsbegrebet i Danmark, ca. 1890-. Hentet her den 25. maj 2025: https://danmarkshistorien.lex.dk/Homoseksualitetsbegrebet_i_Danmark,_ca._1890- • Niels Nyegaard: Den grimme lov, 1961-65. Hentet her den 26. maj 2025: Aarhus Universitet: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.lex.dk/'Den_grimme_lov',_1961-65 • Niels Nyegaard: Aids-epidemien i Danmark, ca. 1981-1996 (uddrag). Hentet her den 27. maj 2025: Aarhus Universitet: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.lex.dk/Aids-epidemien_i_Danmark,_ca._1981-1996 • Astrid Elkjær Sørensen: Tiden 1948-1969: De svære første år. Hentet her den 27. maj 2025: Astrid Elkjær Sørensen: Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark), 1948- (uddrag), Aarhus Universitet: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.lex.dk/Landsforeningen_for_b%C3%B8sser,_lesbiske,_biseksuelle_og_transpersoner_(LGBT_Danmark),_1948- • Astrid Elkjær Sørensen: Kampen for rettigheder. Hentet her den 27. maj 2025: Astrid Elkjær Sørensen: Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT Danmark), 1948- (uddrag), Aarhus Universitet: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.lex.dk/Landsforeningen_for_b%C3%B8sser,_lesbiske,_biseksuelle_og_transpersoner_(LGBT_Danmark),_1948- • Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2009, s. 172-175 • Institut fra Menneskerettigheder: Tidslinje over LBGT+-rettigheder i Danmark. Hentet her den 27. maj 2025: Institut for Menneskerettigheder 2023, https://menneskeret.dk/lgbt-barometer/tidslinje • Junigrundloven, Danmarks Riges Grundlov, 5. juni 1849 (uddrag), § 85-98, hentet den 25. maj 2025 her: Aarhus Universitet: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.lex.dk/Junigrundloven_%C7%80_Danmarks_Riges_Grundlov,_5._juni_1849#indhold8 • Filmen Bundfald fra 1957, instr. Palle Kjærulff-Schmidt (uddrag). Fundet her: To med brød, https://www.youtube.com/watch?v=Ai_lTTuRXWo&pp=ygUIYnVuZGZhbGQ%3D • Filmen Bundfald fra 1957, instr. Palle Kjærulff-Schmidt (uddrag). Fundet her: Pride Week i dansk film, uddrag min. 00:29-00:44, https://www.youtube.com/watch?v=4dhyIll70Qo • Jens Jersild: Den mandlige prostitution, 1953 (uddrag). Hentet her den 26. maj 2025: Aarhus Universitet: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.lex.dk/Jens_Jersild_uddrag_af_Den_mandlige_prostitution,_1953 • Måling fra analyseinstituttet Gallup fra den 20. januar 1962. Kilde og forklaring af historisk kontekst hentet her den 26, maj 2025: Christian Bennike: Sådan holdt Danmark op med at hade homoseksuelle. Dagbladet Information den 12. august 2017, https://www.information.dk/mofo/saadan-holdt-danmark-hade-homoseksuelle • Bøsseaktivisterne: Bøssedemonstration! Plakat om danseaktion, oktober 1971. Fra Lars Henriksen og Chantal Al Arab: Bøssernes Danmarkshistorie 1900-2020, s. 179 • Ministeriel skrivelse om ophævelsen af danseforbuddet, 15. januar 1973. Hentet her den 26. maj 2025: Aarhus Universitet: Danmarkshistorien.dk, https://danmarkshistorien.lex.dk/Ministeriel_skrivelse_om_oph%C3%A6velsen_af_danseforbuddet,_15._januar_1973 • DR: Tænk dig om - oplysningskampagne om AIDS (1988). Findes her: https://www.dr.dk/drtv/program/taenk-dig-om-_-oplysningskampagne-om-aids_438453 • Fotografi af Eigil og Axel Axgil foran Københavns Rådhus efter de havde indgået registreret partnerskab i 1989. Billedet stammer fra følgende artikel: Karen Lerbech Bomholt og Nicolai Bruun: Du må ikke danse, og du er psykisk syg: Her er 6 historiske kampe, som danske homoseksuelle har udkæmpet. Dr.dk fra den 20. august 2021. Hentet her den 27. maj 2025: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/du-maa-ikke-danse-og-du-er-psykisk-syg-her-er-6-historiske-kampe-som-danske • Billede på kompendiets forside: Plakat fra Bøssernes Befrielsesfront (formodentlig 1973). Hentet her: Anne Bech-Danielsen: Fra undertrykkelse efter krigen til ”glade røvpulere” anno 1970’erne. Politiken den 28. januar 2018, sektion 3, s. 8 • DR2: Tidsmaskinen. Landbruget gennem fem årtier, homoseksualitet og ungdoms-tv, 2018 (Min. 16:20-28:53) • DR2: Husker du 60’erne – ungdomsoprøret (2018) • Perspektivering: AIDS: Monolith (1987). Hentet her: https://www.youtube.com/watch?v=iroty5zwOVw Faglige mål • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie • analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof • hovedlinjer i Danmarks historie • forandringer i levevilkår gennem tiderne • sociale revolutioner • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv • historiefaglige metoder
Indhold	Kernestof: Jeg undskylder meget, men jeg kommer til at udsætte jer for en enkelt og lillebitte-hygge-nygge-koldkrigsøvelse - en sidste lille sløjfe. I har ingen lektier for til denne time, men I har lektier for til 5.-6. lektion. OBS: MEDBRING BÅDE KOLDKRIGS- O Niels Nyegaard Homoseksualitetsbegrebet i Danmark, ca. 1890-.docx description KOMPENDIUM Demokrati, ligestilling og menneskerettigheder?; sider: 2-3, 11, 15-19, 25-26 Kage: Liva En af bordgrupperne skal fremlægge øvelse 3 for LC i denne time (I skal ikke forberede noget hjemme - bare bruge arbejdet fra tirsdagstimen. I har ingen lektier for. Vi arbejder videre med tirsdagsstoffet. LC tager kage med I har ingen lektier for til i dag. Vi skal se lidt nærmere på den tid, hvor de homoseksuelle mænd kæmpede for ligestilling og diskutere, hvad der førte til øget ligestilling: kampen eller ændringen af tidsånden? I har ingen lektier for. Vi fortsætter med at vurdere tendenserne i tiden I har ingen lektier for. Vi arbejder videre med de homoseksuelles kamp for at slippe af med sygdomsstemplet. Vi indleder nok også et fokus på AIDS og AIDS.kampagner i Danmark i 1980'erne. I har ingen lektier for. I undervisningen skal I arbejde videre med analysen af AIDS-kampagnen. I har ingen lektier for! LC sørger for julesmåkager Kage: Lærke
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Maoismen og dens betydning dengang og nu Beskrivelse af forløbet: Forløbets overordnede problemstilling er følgende: Hvilken betydning fik maoismen i Kina fra 1949-1976, og hvilken rolle spiller Mao og Maoismen i nutidens Kina? I forløbet gennemgår vi Kinas historie fra 1949-1976 med fokus på Maos politik og betydning for Kina i denne periode. Vi fokuserer mest på Det Store Spring Fremad og Kulturrevolutionen og dens propaganda. Herefter kigger vi på Maos og maoismens betydning i Kina i dag. Her kigger vi på kinesernes syn på og dyrkelse af Mao og på, hvordan Xi Jinping og det moderne kommunistparti håndterer Mao som historisk skikkelse. Faglige mål: • redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie • reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende • anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid • demonstrere viden om fagets identitet og metoder Kernestof: • Hovedlinjer i verdenshistorie: Kina 1949-1970’erne med perspektivering til i dag • forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne • forskellige styreformer og samfundsorganiseringer • statsdannelse (Folkerepublikken Kinas) • politiske og sociale revolutioner • demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i globalt perspektiv • politiske ideologier • historiebrug og -formidling • Historiefaglig teori og metode Materialeliste: • Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmgaard og Christian Nielsen: Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2022, s. 5-6, skema s. 16, 83 (de tre første afsnit) + tidslinje s. 85, 121-122, 123-124, 125-128, 128-130, 130-132, 133-134, 147-151 • Maoisme. Hentet her den 18. december 2025: Bryld, C. (2019). Verden efter 1914 - i dansk perspektiv. Systime. https://verdenefter1914idanskperspektiv.systime.dk • DR2: Maostalgi. Kina mellem triumf og kaos (2), 2012 (47 min.) • Vera Bundgaard: Mao er tilbage i kinesisk politik. Kristeligt Dagblad den 2. november 2013, sektion 1, s. 4 • Klas-Göran Karlssons Historiebrugstypologi • Xianfeng Wang: Det store spring fremad. Fra bogen ”Den farefulde klippetop”, 1999. Hentet her den 18. december 2025: Mette Holm: Kina - fra kejserdømme til kapitalisme. Frydenlund, nr. 28, https://www.his2rie.dk/kildetekster/kina-fra-kejserdoemme-til-kapitalisme/kilde-28/ • Foto af omsmeltning af jern. I Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmgaard og Christian Nielsen: Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2022, s. 129 • Kulturrevolutionær propaganda. To propagandaplakater I Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmgaard og Christian Nielsen: Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2022, s. 162 • Plancher fra udstillingen ”Vejen til genrejsning” på nationalmuseet i Beijing, 2012. I Lene Sønderby Bech, Signe Lang Holmgaard og Christian Nielsen: Kina – temaer i moderne kinesisk historie. Systime 2022, s. 12 • Chinese President Xi Jinping delivers speech to mark National Day. CGTN 2019. Hentet den 28. december 2025 her: https://www.youtube.com/watch?v=p5qgd1lzWRo
Indhold	Kernestof: Kage: Marius. I har ingen lektier for. I får lidt tid i timen til at færdiggøre øvelse 10 (som I påbegyndte i sidste uge) og så får vi afsluttet forløbet. Kage: Michell Maoisme-kompendium; sider: 2-6, 11-12, 20-29, 31-32, 34 Øvelse 1 Xi Jinpings magt i dag.docx description Kage: Qiming. I har ingen lektier for. Vi arbejder videre med lektien fra sidste uge. Først fokus på vogntur ca. 20 min., dernæst historie. Ingen lektier for. Vi indleder et fokus på kommunistpartiets planøkonomi og den såkaldte risskål af jern I har ingen lektier for. Kage: Sofia. I undervisningen skal I fremlægge det arbejde med de politiske kampagner, som I forberedte før ferien. Hvis I nåede at lave det færdigt før ferien, så er der ingen lektier for til i dag. Kage: Sofie Ingen lektier til i dag. Vi laver en lille eksamensøvelse i dag, der skal afleveres og som vil blive bedømt. Medbring Maoisme-kompendiet og selvfølgelig jeres gode noter fra forløbet. Kage: Valdemar Kage: William. I har ingen lektier for. I undervisningen skal vi analysere en dokumentars historiebrug - det bliver godt! Kage: Yash. Vi taler videre om ETU'en og arbejder videre med Xi's styre, bl.a. ud fra lektien. Pharmacosmos-oplæg_stenhus_gymnasium_Final (3).pptx description CV_skabelon_STX_HF.docx description Øvelse 11 Besvarelse af forløbets overordnede problemstilling.docx description Founding of the PRC 1949 Chinese President Xi Jinping delivers speech to mark National Day
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Eksamensforberedelse og kronologi
Indhold	Kernestof: I har ingen lektier for. Vi forsøger at danne os et overblik over alle forløb og deres mulige sammenhæng. I har ingen lektier for. I får udleveret en bilagssamling fra vores Romerrigeforløb, som I skal lave en eksamensøvelse ud fra (øvelsen er med kendte tekster. Til eksamen er der ukendte tekster!) I skal have læst bilagssættet til Romerriget og have lavet kildekritiske overvejelser til alle bilag. Har I gjort det, har I ingen lektier for. Hvis I stadig har papirkompendiet til Romerriget og noter på papir, så medbring det - det bliver I glade f En heldig (og måske frivillig) gruppe fremlægger i 10 minutter + får efterfølgende spørgsmål fra LC. Resten af klassen lytter og lærer. Votering, hvis vi når det (ellers tager vi den næste gang) Ved Det Grønne Bord Historie-A-2020-Bilag.pdf description Mødepligt, ingen lektier! 3.u billedkavalkade.pptx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb