Holdet 3w HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kappen, Kagen og andre straffe.
Titel 2 DHO-forløb: Gennembrud fra 1870-1920
Titel 3 Den kolde krig
Titel 4 Pirater - menneskehedens fjende?
Titel 5 Romerriget - spillet om magten
Titel 6 Pesten - og dens konsekvenser
Titel 7 Japan - Storhed og fald
Titel 8 Dansk slaveri - fra Vestindien til Vestsjælland
Titel 9 11. september - konsekvenser og konspirationer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kappen, Kagen og andre straffe.

Vores 3 overordnede områder var:
- Kendetegn ved Danmark i renæssancen og enevælden (ca. 1500-1700), oplysningstiden (ca. 1750-1800) og industrialiseringen (ca. 1850-1900)
- De dominerende strafformer i de nævnte perioder
- årsagerne til ændringerne i synet på straf

Man skal efter forløbet kunne:
- Definere de fire forskellige strafprincipper
- beskrive de centrale kendetegn ved det danske samfund i renæssancen og enevælden, oplysningstiden og industrialiseringen
- beskrive og forklare de dominerende strafformer i de angivne perioder
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale/fremstillinger  
• Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
• Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
• Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
• Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
• Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63
Kilder:
• Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
• Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
• Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
• Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 64-65 + 67-70
• Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
• Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 93-95

Film:
• Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1+2  (Dødsstraf og fængselsstraf)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHO-forløb: Gennembrud fra 1870-1920

DHO-forløb: Gennembrud fra 1870-1920

Vores 4 overordnede områder:
- Kendetegn ved industrialiseringen i Danmark
- kendetegn ved borgerskabets familie- og arbejdsliv i Danmark i slutningen af 1800-tallet
- arbejderklassen forhold i København i 1800-tallet
- den tidlige arbejderbevægelses mål og midler

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive de centrale kendetegn ved industrialiseringen og de fem bagvedliggende faktorer
- Forklare udviklingen af byernes udformning med fokus på København og Holbæk
- Beskrive borgerskabets forhold i 1800-tallet - samt forklare forskellen på manden og kvindens rolle
- beskrive arbejderklassen vilkår i København i slutningen af 1800-tallet hos både mænd og kvinder
- beskrive arbejderklassens udvikling og betydning i Danmark fra omkring 1870-1920
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål


Baggrundsmateriale:
• Helle Folkersen: Industrialiseringen. Da verden blev moderne. Systime, 2020, s. 20-21
• Carl-Johan Bryld: Danmark fra oldtid til nutid, Munksgaard, 1997. s- 165-169 + 174-178
• Anne Løkke og Anette Faye Jacobsen: Familieliv i Danmark 1550-2000, Systime, s. 80-85
• Ebbe Kühle: Danmarks historie – i et globalt perspektiv, Gyldendal, 2008, s. 198-200 + 205-207
• Kauffeldt, S. ,Nielsen, L. & Poulsen, P.W. (2024). Kapitel 3: Samfundsfag. I Klar til KS. Columbus. https://klartilks.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132  

Kilder:
• Kort over København 1688+1900, Kort over Holbæk 1677+1900
• Medaljens forside, her fra: Harru Haue m.fl.: Det moderne Danmark 1840-1992, Munksgaard, 1993, s. 52-54
• Billede: Wenzel Tornøe, En syerske pinsemorgen, 1882
• Billede: Frants Henningsen: Forladt. Dog ej af Venner i Nøden, 1888
• Københavnske arbejderes indtægter og udgifter 1872.
• Louis Pio i SOCIALISTEN nr. 1, uddrag (1871)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks historie
- forskellige samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- historiefaglige metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Den kolde krig

Forløbet havde fokus på følgende emner:
- Udviklingen i forholdet mellem USA og USSR fra 1943 til 1960’erne
- Baggrunden for den kolde krig
- Udviklingen i synet på den kolde krig og dens årsager

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive og forklare udviklingen i forholdet mellem Sovjetunionen, Storbritannien og USA fra slutningen af 2. verdenskrig til 1960 - med fokus på Europa og Asien
- beskrive forskellen på USA's og Sovjetunionens politiske ideologier og økonomiske systemer
- beskrive udviklingen i den amerikanske udenrigspolitik i perioden
- karakterisere et fjendebillede og komme med eksempler på dette i starten af den kolde krig
- beskrive McCarthyismen og hvilke konsekvenser den havde for USA
- karakterisere de forskellige synsvinkler blandt historikere på den kolde krig og dens årsager
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
- Peter Frederiksen: Ideologiernes kamp, Systime, 2014, s. 29, 160, 164-65
- Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022, s.9-13
- Fjendebilleder, politisk opdragelse og amerikansk verdensmagt, 1945-1987, Af Niels Thorsen, Her fra: Fjendebilleder og fremmedhad, red: Kristof K. Kristiansen og Jens R. Rasmussen, FN-forbundet 1988, s. 117-126
- Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, side 127-144
- Brian Iskov: Spionerne der kom ind fra varmen, 08 okt. 2015, https://jv.dk/kultur/spionerne-der-kom-ind-i-varmen

Kilder mm. til analyse:
• SPIKE JONES – DER FUEHRER'S FACE LYRICS (1943), Her taget fra: http://www.lyricsmode.com/lyrics/s/spike_jones/der_fuehrers_face.html
• George Kennans syn på Sovjetunionen (1946), her fra: Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022
• Nikolai Novikovs syn på USA (1946), herfra: Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022
• Winston Churchill, talen i Fulton, 5/3 1946, herfra: Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 132
• Stalin: Sovjetunionens sikkerhed, 16. marts 1946, Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 133
• Harry Truman: Trumandoktrinen, 12. marts 1947, Peter Frederiksen: Vores Verdenshistorie 3, Columbus 2020, s. 136
• Uddrag af Det nationale Sikkerhedsråds rapport, NSC-68 (1950), Bjerre Poulsen: USA - historie og identitet. Systime 2010
• Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964, herfra: Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022
• David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965, herfra: Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge: Den Kolde Krigs Verden, Systime, 2022

Dokumentarfilm:
- Den røde fare 1947-1953, (Den kolde krig 6), DR2, 2006 (minuttal 0-25)
- Unddrag af "The Man from U.N.C.L.E. (2015)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- historiebrug  
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 19,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pirater - menneskehedens fjende?

Vores 3 overordnede områder:
- Årsagerne til pirateri i Caribien fra starten af 1500-tallet til starten af 1700-tallet
- Kendetegn pirateriet og dets udvikling i samme periode
- Synet på pirateri og den fiktive pirat i samtiden og eftertiden

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive Spaniens kolonisering af Syd- og Mellemamerika og udviklingen i Spaniens forhold til især Frankrig og England
- Forklare årsagerne til Frankrig og Englands kaperangreb på Spanien i 1500-tallet og 1600-tallet
- beskrive kendetegn ved pirateriet i henholdsvis sidste halvdel af 1600-tallet (Boucaniers) og starten af 1700-tallet (guldalderpiraterne)
- Beskrive og forklare udviklingen i synet på den fiktive pirat fra 1700-tallet til i dag
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål


Baggrundsmateriale:
• Nina Bundgaard Trier: Pirater. Kampen om den nye verden 1500-1730, Columbus, 2019, s. 11-12, 14-15, 38-39, 42-45, 47-49, 50-51, 53, 55-56, 60-61, 65-73, 80-85, 88-89, 90-96, 100-101, 107-120. (udleveret grundbog)
• Laura Marie Sørensen og Camilla Stampe, Somalias pirater, Faktalink, https://faktalink.dk/titelliste/somalias-pirater
• Carl-Johan Bryld: Verden i dansk perspektiv før 1914, Systime, s. 166-170 + 171 + https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=p473   
• Roger Luckhurst:The timeless allure of pirates, 2017, https://www.bbc.com/culture/article/20170621-the-timeless-allure-of-pirates

Kilder:
• BREV TIL DEN SPANSKE KONGE DEN 14. MAJ 1573 FRA BYEN NOMBRE DE DIOS
• Uddrag fra: Alexandre Olivier Exquemelin: De amerikanske sørøvere, 1678, Oversat af Erik Kjersgaard, 1974, Forlaget Wormianum, Uddrag af kapitel VII (s. 62-68)
• BARNABY SLUSH OM PIRATVÆSNET, 1709
• Alberico Gentili (syn på pirater), 1589 + 1613 + Francis Bacon: Uddrag af artikel, 1629
Alle ovenstående kilder er taget fra: https://forlagetcolumbus.dk/boeger/historie/pirater/kilder/

• Trailer til "Captain Philips", 2013, https://www.youtube.com/watch?v=GEyM01dAxp8 + traileren til computerspillet: Assassin's Creed 4: Black Flag, 2013, https://www.youtube.com/watch?v=WdKIQSwkYHI
• Uddrag fra "Pirates of the Caribien, 2003

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Romerriget - spillet om magten

Forløbets fokusområder er:
- kendetegn ved republikkens styreform
- årsagerne til Octavians/Augustus' magtovertagelse
- Synet på Augustus i samtiden og eftertiden
- Synet på Romerriget i eftertiden

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive grundlæggende kendetegn ved Romerrigets styre under republikken
- beskrive Romerrigets ekspansion og konsekvenserne af den
- beskrive og forklare Octavians/Augustus' vej til magten
- kunne forklare forskellene i Augustus skildring og andre fremstillingers skildringer af hans vej til magten og hans evne til at opretholde den
- karakterisere forskellige synsvinkler på Augustus igennem historien og årsagerne til disse
- karakteriser forskellige synsvinkler på Romerriget og årsagerne til disse
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål


Baggrundsmateriale:
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2011, s. 36-54
- Uddrag af forløb fra Historieportalen – udarbejdet af Allan Ahle
https://historieportalen.systime.dk/?id=161
https://historieportalen.systime.dk/?id=189
https://historieportalen.systime.dk/?id=190
https://historieportalen.systime.dk/?id=193
https://historieportalen.systime.dk/?id=194
https://historieportalen.systime.dk/?id=195
https://historieportalen.systime.dk/?id=196
https://historieportalen.systime.dk/?id=197
- Karsten Fledelius: Romerrigets eftermæle på film, Her fra: Johnny Thiedecke: Europa i Støbeskeen, Pantheon, 2005, s. 82-87
- Om Ara Pacis (Augustus' fredsalter), Fra: http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/rom/marsmarken/arapacis/arapacis.htm  

Kilder:
- Uddrag af res gestae 1-7 + 34-35, fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/
Uddrag af Res Gestæ 15-18 + 20: Augustus’ økonomiske magt (anvendt til prøve)
- Uddrag af Tacitus Annales 1.2: Her fra http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/
- Uddrag af Dio Cassius 53.12-13, fra:  http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/dio_cassius_5312-13/
Uddrag af Sueton Augustus 47-49, her fra: http://www.historiensverden.dk/kilder/kildetekster_til_romerriget/principatet/kejser_augustus/sueton_augustus_47-49/  

Om fremstillinger af Romerriget
- Klip fra fra Star Wars IV "I Find your lack of faith disturbing", her fra: https://www.youtube.com/watch?v=Zzs-OvfG8tE (klassisk negativt syn på imperiet/Romerriget)
- Klip fra Life of Brian " What did the Romans ever do for us?" her fra: https://www.youtube.com/watch?v=9foi342LXQE (Ironisk, men dog positivt syn på Romerriget)
- Rome, afsnit 1+2 i sæson 1, 2003
- uddrag af: Orden i kaos, DRK, 2012 (om Augustus)

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Pesten - og dens konsekvenser

• Kendetegn ved middelalderens Europa
• Reaktioner på pesten (på kort sigt)
• Pestens konsekvenser (på langt sigt)

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive kendetegn ved middelalderens samfund - herunder udviklingen fra ca. 1000-1300 samt feudalsamfundet og kirkens rolle
- beskrive pestens konsekvenser for middelaldersamfundet i 1300-tallet på kort og på længere sigt
- karakterisere forskellige synsvinkler på pesten rolle for Europas udvikling  
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale
• Carl-Johan Bryld: Verden før 1914 - i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 74-83, 87-100
• Mikkelsen og Kahl: Pest over Danmark, Gyldendal, 2006, s. 62-74 + 79

Kilder:
• Den franske konge som lensherre, taget fra: Frederiksen, Olsen & Søndberg: Grundbog til historie. Verdenshistorien indtil 1750. Systime 2001
• Giovanni Boccaccio: Pesten i Firenze 1348, taget fra: Henrik Jensen: Den sorte død og livet i middelalderen, Gyldendal, 1987, s. 13-18
• Feudale kontrakter, fra: Nordberg: Den dynamiske middelalder, Forlaget Per Kofod, 1987, s. 206-207
• Jøderne og pesten (tre kilder + en fortolkning), fra: Mikkelsen & Kahl: Pest over Danmark, Systime, 2006, s. 102-104

Fremstillinger:
• Henrik Jensens syn på pesten (fra den sorte død og livet i senmiddelalderen)
• Nyt syn på pesten: Brian P. McGuire, fra: Mikkelsen & Kahl: Pest over Danmark. Systime 2006. Tekst 23
• Morten Arnika Skydsgaard: Kronik: Kampen mod pandemier – fra pest til Corona, 12. november 2021 Politiken

Faglige mål:
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger
- formidle historiefaglige problemstillinger mundtligt
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiefaglige teorier og metoder

mindst ét forløb skal have hovedvægt på tiden mellem ca. 500 og ca. 1500
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Japan - Storhed og fald

Forløbets fokusområder er:
- Meiji-restorationen og Japans imperialisme
- Femtenårskrigen og 2. verdenskrig
- Nanjing-massakren
- Historiebrug og erindring i Japan

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive kendetegn ved det japanske samfund fra 1600-1868 og ved Meiji-restorationen 1868
- Forklare baggrunden for Mukden-affæren og angrebet på Manchuriet i 1931?
- forklare baggrunden for 15-årskrigens udvikling i Asien - herunder Japans angreb på Kina 1937 og på USA i 1941?
- klassificere de handlinger, som den japanske hær begik under 2. verdenskrig
- karakterisere forskellige synsvinkler på Japans rolle i 2. verdenskrig/Nanjing-massakren i Japan i dag
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
- Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 95, 100-102
- Martin A. Husted: Globalisering 1850-1914 – da verden blev mindre, 2015, s. 72-73, 81, 84-90
- Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, 2011, s. s. 76-78, 80-81, 87-91, 146
- Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig, Systime, 2023, s. 140-143, 148-149, 207-210
- Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden – kender du forskellen? Fra: https://amnesty.dk/folkedrab-krigsforbrydelser-forbrydelser-mod-menneskeheden-kender-du-forskellen/

Kilder:
- Sådan er japanerne, fra Johnny Thiedecke: Det gamle Kina og Japan, Pantheon, 2011, s. 97-98
- Loven om opretholdelse af den offentlige orden (1925), fra, Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, s. 74-75
- Amerikansk øjenvidneskildring fra Nanjing-massakren i december 1937, fra: Jakob Sørensen og Niels Wium Olesen: Anden Verdenskrig, Systime, 2023, s. 150-151
- Stillehavskrigen (1968) af Saburo Ienaga: fra: Anette Skovsted Hansen og Lene Ipsen: Japan mellem øst og vest, s. 157-158
- Howard W. French: Japans opgør med fortiden, 22. juni 2001 Berlingske Tidende

Dokumentarfilm:
- Japans historie (3). Barbarerne vender tilbage (uddrag)
- Japan: Storhed og fald (1) (uddrag)
- Japan: Storhed og fald (2). (uddrag)
- Japanske krigsforbrydelser, brutalitet mod civile (uddrag)

Uddrag af:
- The Last Samurai (Edward Zwick), 2003

Ekskursion:
- Klassens studietur inkl. en tur til Theresienstadt (Holocaust)

Kernestof:
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- kulturer og kulturmøder i verdens historie
- stats- og nationsdannelser (Japans)
- nationale, regionale og globale konflikter
- Holocaust og andre folkedrab
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Dansk slaveri - fra Vestindien til Vestsjælland

Forløbets fokus var:
• Baggrunden for slaveriet i Dansk Vestindien
• Kendetegn ved slavernes forhold
• Årsagerne til slaveriet ophør i Dansk Vestindien

Man skal efter forløbet kunne:
- forklare baggrunden for slaveriet på de vestindiske øer
- karakterisere slavernes forhold på de vestindiske øer og hvordan man retfærdiggjorde dette
- Forklare årsagerne til at først den danske slavehandel ophørte - og dernæst at selve slaveriet blev ophævet
- karakterisere hvordan synet på slaveoprøret og de andre involverede aktører udviklet sig på US Virgin Islands og i Danmark

Baggrundsmateriale:
- Rikke Lie Halberg & Bertha Rex Coley: Dansk Vestindien – fra dansk koloni til amerikansk territorium, Frydenlund, 2021, s. 21-31, 35-38, 39-46, 49-53, 60-67, 81-82, 89-97
- Bent Blüdnikov: Vestsjælland nød godt af de vestindiske plantager og slaveriet, 31. marts 2017 Berlingske

Kilder:
- Statistik over fordelingen af slaver og frie på de dansk-vestindiske øer fra historielab.dk
- Døden med ombord fra https://historielab.dk/tema-3-en-livsfarlig-sejltur/
- Paul Isert om et slavemarked på St. Croix (1787) https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-16/
- Petersen, Sophie: Danmarks Gamle Tropekolonier. H. Hagerup, København 1946, side 310-313. Sophie Petersen om Peter om von Scholten fra https://historielab.dk/tema-7-slavernes-vej-til-friheden/
- Avisomtale af oprøret, Kongelige privilegeret Aarhus Stifts-Tidende (1845-1871), fra 22. august, 1848, https://historielab.dk/tema-7-slavernes-vej-til-friheden/
- Det Vestindisk-Guineisk Handelskompagnis brændemærke, Magtens ansigter, Thiedecke, Johnny, 2001, Pantheon
- Johan Lorenz Carstens: På slaveauktion, 1740, Her taget fra: https://historielab.dk/til-undervisningen/kildebank/vestindienkildebank-2/arbejde-og-slaveliv/?kilde=6294
- Annonce: Slaveauktion, 1772, Her fra: https://historielab.dk/tema-4-slavernes-liv-paa-oeerne/
- Kong Christian d. 8.s’ Reskript 1847, her fra: https://historielab.dk/tema-7-slavernes-vej-til-friheden/
- Peter von Scholtens forklaring på oprøret i 1848 og ophævelsen af slaveriet (1849), https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-44/
- Buste af “General Buddhoe” samt facebookopslag. Opslag d. 29/3 2017 på Holbæk Museums facebookside

Dokumentarer:
- Slavenation Danmark, DR, 2017, Afsnit 1,2 og 3
- Vi bærer det i os, DR, 2017 (uddrag)

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie ̶
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling ̶
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie  
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
- politiske og sociale revolutioner  
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv - globalisering
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 11. september - konsekvenser og konspirationer

Forløbet har fokus på følgende elementer:
- Baggrunden for terrorangrebet på USA 11. september 2001
- Konsekvenser af terrorangrebet på USA 11. september 2001 - med fokus på DK
- Baggrunden for konspirationsteorier - med fokus på de konspirationsteorier, der er opstået omkring årsagerne til terrorangrebet

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrive årsagerne til fremvæksten af muslimsk radikalisme og terrorisme
- beskrive USA’s ændrede adfærd efter angrebet d. 11. september 2001
- beskrive betydningen af 11. september for dansk udenrigspolitik og terrorlovgivning
- Beskrive hvad der kendetegner en konspirationsteori og hvorfor disse opstår.

Baggrundsmateriale:
- Anders Hassing & Christian Vollmond: ” Misbrug af fortid”, Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder. Columbus, 2013.
- Türker, Seline og Aagaard, Thomas. ”De tror på babyædende satanister og vil se Hillary Clinton bag tremmer, Berlingske, d. 26. juli 2020
- Carl-Johan Bryld: Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, Systime, 2008, s. 324-331
- ”Terrorlove og Muhammedkrise”, Danmarkshistorien.dk
”Danmark i krig”, Danmarkshistorien.dk
- Mads Aamand Hansen og Christian Vollmond: Hvem stod bag? Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer, Frydenlund, 2019, s. 24-30 + 32 + 36-43
Dokumentarfilm:
- ”På sporet af den hellige krig (2). Krigerne” Dokumentar (29 min)
- ”Konspirationsfolket har ordet: Signe Molde sætter tv-eksperimentet i gang”, DR2

Kilder:
- Aggersbjerg, Marcus. ”Terrorpakke: Danmark strammer skruen” Berlingske d. 30. maj 2002.
- Antiterrorpakken, 6. juni 2002, fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/antiterrorpakken-6-juni-2002/
- Indberetning, ambassaden i Washington til Udenrigsministeriet nr. 800, ”Situationen i USA efter terrorangrebene”, udgivet i Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan, bind 4. Københavns Universitet
- Indberetning, ambassaden Washington til Udenrigsministeriet nr. 814, 21. september, udgivet i Uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan, bind 4. Københavns Universitet
- Poul Nyrup Rasmussens (S) åbningsredegørelse i Folketinget 2001, fra https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/poul-nyrup-rasmussens-s-aabningsredegoerelse-i-folketinget-2001/
- ”Journalist Tommy Hansen interviewet om 9/11 af Roskilde Dampradio”, www.911avisen.dk

Kernestof:
- historiebrug og -formidling
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer