Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 3x HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Stenhus Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)
Hold	2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Forløb#1 introduktion - Berlin muren
Titel 2	DHO besættelsestiden
Titel 3	Renæssancen
Titel 4	USA - og verden
Titel 5	renæssancen og Aztekerne
Titel 6	Holocaust
Titel 7	Forløb#10 Velfærdsstaten
Titel 8	Forløb Vikingetiden
Titel 9	Forløb#Romerriget
Titel 10	Forløb 10 lange linier
Titel 11	Forløb#2
Titel 12	Forløb#3
Titel 13	Forløb#8

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Forløb#1 introduktion - Berlin muren Som introduktion til faget skal vi se på Berlin-muren som "case". Vi kommer således gennem de metodiske overvejelser i faget alle sammen koncentreret om den mur som om noget blev billedet på Den Kolde Krig. Gennem forløbet skal vi arbejde med Den Kolde Krig og hvilken rolle Tyskland/Tysklandene spillede i samme og hvilke konsekvenser det fik for befolkningen i Berlin. Forløbet vil derudover fokusere på ideologier og disses roller i definitionen af øst og vest. Materialet til forløbet er: PowerPoint om historisk metode ved EB se timen 9/11 Hemmersam m. fl. Munksgaard 1994, s. 25-40, 66-72, 87-89, 273-275, 318-322 Floryan, Jan Jakob. Udenrigs 3, 2014. s. 72-73 https://www.dr.dk/drtv/se/nedtaelling-til-1961-_-opfoerelsen-af-berlinmuren_265722 https://www.youtube.com/watch?v=nutkbqgmxto misforståelsen der væltede muren Adenauer på tæppet - sept. 1949 https://marcuse.faculty.history.ucsb.edu/classes/133c/133cPrevYears/133c04/133c04l10West1950s.htm Kilder til muren taget fra power point om historisk metode Vesttysk og østtysk historiebog om murens bygning: 1971 (slide 11) (kilderne er fra Bender og Gade. Stormagtspolitikken 1945-1982 belyst ved kilder. Munksgaard 1983. S. 36-/37) Wir bleiben zusammen (plakat slide 18) https://www.hdg.de/lemo/bestand/objekt/plakat-geteiltes-deutschland.html Foto af Conrad Schumans flugt 15. aug. 1961. Jens Rosendal. Balladen om Berlinmuren 1989. https://soundcloud.com/pouleriksmusik-dk/balladen-om-berlinmuren-c-rosendal-jensen1 Das Leben der Anderen: Donnersmarck (2006)
Indhold	Kernestof: Så vi i gang med historie - jeg har et forløb klar til Jer - og vi skal se på faget i overordnede vendinger. Historisk metode [Gemt automatisk].pptx description HUSK bogen - Verden i konflikt og forandring som I fik i går - vi lægger ud med evaluering af intro II - derpå arbejde med spørgsmål Tysklands fremtid s 25 til 28.docx description Vi ser på lektien som I arbejdede med i fredags og jeg fortæller om planerne for denne uge Forberede oplæg - vi fortsætter successen fra i mandags :-) I skal se dokumentarudsendelse om Muren - vær i klassen ved timens begyndelse - spørgsmålene I skal arbejde med ligger på timens præsentation. DRTV - Nedtælling til 1961 - Opførelsen af Berlinmuren Vi skal høre oplæg og tale om dokumentarprogram Vi lægger ud med at tale om dokumentarprogram. OG - I skal læse s. 37-40 (til Atombomben ....) vi skal se på Berlinblokaden og oprettelsen af de to Tysklande - spændende Lektien er den samme som til i fredags læs s. 66-67 "Tysklandsproblemet" - Sofie og Sille kommer med oplæg. Alle har deres bog med - vi skal have Vesttyskland ind i NATO. I får arbejdsspørgsmål som I skal se på i Jeres 4 personers grupper. Vi læser på timen. Side 67-69 I skal læse afsnittet "Berlinkrisen 1958" s. 69-71. Nok det mest komplicerede spil vedr. Berlin og den Kolde krig. Dhilushan og William kommer med oplæg eller hvad de nu har lyst til. hej 1X - godt nytår - læs s. 71-72 om Berlinmuren. vi skal se på noget metode medbring opladet pc læs s. 87-89 i bogen - Tysklandsspørgsmålet løses medbring bog og pc læs s 274-275 lav analyse af slide 26 i power point om metode - Jens Rosendals digt. Statistik: medbring bog afsluttende arbejde om Berlinmuren - jeg inddeler Jer i grupper der får emner - vi laver en afsluttende "tidslinie" om Berlinmuren og Tyskland/Tysklandene
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	DHO besættelsestiden Forløbet har overordnet spørgsmålet; hvilke dilemmaer var forbundet med besættelsestiden med særligt fokus på stikkerlikvideringer? Besættelsestiden skildres fortsat igennem levende billeder og er en periode med hyppige bogudgivelser, ikke mindst faglitteratur. over tiden er temaer og dilemmaer taget op som kunne synes umulige at diskutere tidligere. Forløbet har som mål at belyse en af besættelsestidens skyggesider - stikkerlikvideringerne. Dette bl.a. gjort gennem filmen "Flammen og Citronen". Forløbet vil have et fokus på skildringen af de fem år gennem film og levende billeder. Danmark i krig. (Søndberg, Systime 2012 s. 90-94 Hvem ejer historien? (Flidelius - Ekko #13 - 2002) Flammen og Citronen (LK Andersen - Ekko # 39 Flammen og Citronen historielaboratoriet - Dalberg og Petersen 2008) Hvad er en dokumentarfilm? (Filmcentralen) Det gælder din frihed: (Christensen 1946) Første 5.00 min. https://www.danmarkpaafilm.dk/film/det-gaelder-din-frihed Flammen og Citronen (Madsen 2008) https://www.systime.dk/systimenyt/post/danmark-under-besaettelsen Istedgade overgiver sig aldrig. DR 2018 (set på CFU) https://politikenhistorie.dk/kontrafaktisk/art7939686/Hvad-nu-hvis-Danmark-havde-satset-alt-9.-april Eleverne har endvidere ifm. DHO arbejdet med et "selvvalgt" citat fra Dokumentaren "Med ret til at dræbe" Henriksen og Knudsen 2003.
Indhold	Kernestof: læs s. 2 om 9 april og samarbejdspolitikken. vi fortsætter vores DHO forløb - I får 10 minutter til at færdiggøre Jeres skriv - derpå kort læs s. 3-4 i kompendiet læs s. 15-17 i kompendiet. læs s 18-23 i kompendiet læs 24-30 i kompendiet vi få mere skik på DHO - medbring kompendie Flammen og citronen - læs s. 9-12 i kompendiet (gå til U2 fra starten af timen - jeg låser i C11) Flammen og citronen - LÆS s. 31-32 i kompendiet - Hvad er en dokumentarfilm Flammen og citronen - vi ser det sidste af filmen DHO - husk at I skal sende til ideer til os - dette gælder alle men især de af Jer som var "vævende" ift. emne. DHO taler videre om DHO - får flere ting på plads Klarer sidste småting vedr. DHO - alle grupper har fået en tid fredag d. 3 maj - alle får deres opgave i deres individuelle vejledning på Lectio. Opgaverne bliver lagt op kl. 8
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Renæssancen Renæssancen ; en periode som betød store forandringer for Europas befolkninger. En periode hvor tanker om sammenhænge og eksistens blev italesat og hvor der blev sat spørgsmåltegn ved væsentlige samfundsforhold. Endvidere betød perioden en udvikling i kunst og litteratur ligesom den internationale handel blomstrede op. Det var også i denne tidsperiode, at Europæeren stod til søs og opdagede nye veje og verdener. Problemstilling: hvilke forandringer betød Renæssancen for mennesket/individet? Materialer: Fokus 1. Fra antikken til reformationen. Ørsted m.fl. s 156-172. OVERBLIK. Verdenshistorie i korte træk. Grubb m.fl. s. 76-78, Danielsen og Knudsen. Renæssancen; da mennesket kom i centrum. Systime 2013. s. 23-24 (Mirandola om: Menneskets værdighed. s. 51-54 (Bruni; En lovprisning til Firenze) s. 67-70 (Machiavelli: Uddrag af Fyrsten og "Angrebet på Volterra) s. 118-119 (Vasari: Michelangelo Buonarroti) s. 193 (Galilei ser på månen)
Indhold	Kernestof: så blev det fredag og 2x - håber sommeren har behandlet Jer ok. Vi skal se på en øvelse og introduktion til næste emne - spændende. Medbring bogen Fokus 1. Glæder mig til at se Jer. læs i Fokus 156-160. Fokus er - hvad kendetegner renæssancen? renæssancen def (1).docx description medbring fokus 1 læs afsnittet Humanismen i Fokus1 s. 162-163 - vi lægger ud med Bruni om byen Firenze i kildekompendiet skal I læse tekst 11 og 12 Ud i grupper: alle laver opgave én gruppe fremlægger. Kunst i renæssancen. s. 163-167 vi tager fat i afsnittet om Kunst som I begyndte på i fredags - arbejdet ligger på sidste time i fredags læs afsnittet om renæssancen i Danmark s. 167-168 læs s. 172 og vedhæftede reformationen (3).docx description Jeg kommer op i C6 og låser i slutningen af spisefrikvarteret
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	USA - og verden USA: introduktion Få nationer deler vandene som USA. Men uanset hvordan man ser på landet, så spiller USA økonomisk, sikkerhedspolitisk og ideologisk en afgørende rolle i verden. Inspireret af oplysningstidens tanker og idealer løsrev de 13 britiske kolonier sig og dannede Amerikas Forenede Stater. Siden sin grundlæggelse har USA haft stor indflydelse på verdens gang. Dette bl.a. gennem amerikanernes syn på sig selv og deres rolle her i verden. Synspunkter som blev skabt og ført ud i livet samtidig med at nationen ekspanderede og hvor verden blev inviteret indenfor til ”indvandrenationen” og drømmen om Amerika. En ”kæmpe i støbeskeen” som i internationale kriser og krige forsøgte, at stå isoleret. Landets tiltagende økonomiske indflydelse har haft voldsomme konsekvenser for landet selv og den omkringliggende verden. Verdens politimand er en betegnelse som ofte er blevet brugt om USA. I nærområdet vil mange nok mene det altid har forholdt sig således mens det globalt set, især forbindes med den kolde krig. USA kom ud af Anden Verdenskrig som en supermagt og spillede i små 40 år en rolle i stort set alle konflikter i denne del af historien og orkestrerede selv en del af begivenhederne. En ikke uvæsentlig del af landets indflydelse på omverdenen gik i denne periode gennem eksporten af amerikansk kultur, hvor mad, tøj, sprog, musik og film blev en naturlig del af ”verdens hverdag”. Med den kolde krigs ophør stod landet tilbage som eneste supermagt. En situation hvor alle så hen på ”kæmpen” når problemer eller situationer skulle løses. Et relativt kort årti med hegemoni fik en brat ende i september 2001. Kampen mod terror har i afgørende grad igen gjort USA til aktiv spiller internationalt. På godt og ondt. Nationens udenrigspolitik har sidenhen været meget vekslende alt efter hvem der besad præsidentembedet. Dertil kommer, at USA´s tidligere historie som slave- og segregeretnation er blevet omdrejningspunkt for en international bevægelse og debat om race og historie. Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig. Systime 2012. S.201-209. Frederiksen. Vores verdens historie 2. Columbus 2019. 263-266 Banke Hansen & Sindberg. USA: Historie, Samfund, Religion. Systime 2015. s. 20-24, 30-43 Niels Bjerre-Poulsen. USA: Historie og identiett. Systime 2010. s. 65-69, 73-87. Bryld. Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Systime 2019. s. 171-172, 404-407,411-413 Palle Roslyng Jensen. Fra kold krig - til ny verdensorden. Gyldendal 2003. s. 85-88 Bender og Gade. Stormagspolitikken 1945-1982. Munksgaard 1998. s. 9-13 (Inddæmning og Marshallplan) Clement i USA: DR 2024. Clement Kjærsgaard om USA, valget, USA´s rolle i verden.https://www.dr.dk/drtv/program/clement-i-usa-_-valget-og-verden_484504 USA i farver - 1920érne (ligger på CFU) USA i farver - 1940érne (ligger på CFU) https://www.youtube.com/watch?v=XbVcHmdIFyc New Deal - BBC history file https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=321411222250 Vienam and TV news: https://www.youtube.com/watch?v=arfMd_ar91o https://www.youtube.com/watch?v=u1kSGsff7CY Fukuyama: Med tilbagetoget fra Afghanistan slutter en amerikansk æra 26. august 2021 Information 21 Søndag: https://www.dr.dk/drtv/se/21-soendag_-syriens-nye-kurs-groenland-paa-kornet-mikkelsen-og-motorsaven_503376 (14:35-22:15)
Indhold	Kernestof: Jeg kommer op i C6 og låser i slutningen af spisefrikvarteret jeg kigger forbi og reg. tilstedeværelse og sætter i gang. I får en opgave og kompendier - de ligger også i mappen USA i dokumenter Pakkeliste til Helsingør.docx description Overordnet plan for Helsingørtur.docx description Isak B har kage eller frugt med og en aktivitet :) I skal til i dag læse s. 3-7 i kompendiet - vedrørende slaveri og borgerkrig. Vi lægger ud med gennemgang af den tekst og de spørgsmål I arbejdede med i mandags. kort over 13 kolonier og uafhængighedserklæringen.docx description kort opsummering af hvad vi nåede sidst. læs s. 8-9 om indvandring (frem til The Frontier) vi ser på arbejdet fra sidst- ser 7 min. Clement og I skal læse s. 9 og s. 11 frem til 1.5 (vi ser på kilderne på timen) vi fortsætter arbejdet fra i fredags VI SER CLEMENT SAMMEN - læs s. 11-12 Vi arbejder videre med præsentation fra sidste time i fredags - s. 11-12 i kompendiet læs de 3 kilder s. 13. Der kommer arbejdsspørgsmål på timen læs s. 15 i kompendiet I kompendiet skal I læse s. 16-17 (til Krise) læs s. 17-19 i kompendiet: Der kommer lektiehjælpere i begge timer og registrerer tilstedeværelse så vær i lokalet ved timens begyndelse: Gå i følgende grupper: vi ser på det arbejde I fik fra hånden i fredags læs s. 20-22 i kompendiet - (til Imperium på opfordring) - kapitlet omhandler en omkalfatring af USA fra en isoleret stormagt til en aktiv supermagt. WWII er slut - USA er en supermagt - til nu endda med monopol på det nye supervåben; atombomben. I skal læse s. 22 (Imperium på opfordring) frem til s. 24 Viljen til magt. læs afsnittet "Viljen til magt" s. 24 og s. 40-41 om hhv. Inddæmningspolitikken og Marshallhjælpen. Vi får styr på hvad og hvorfor tingene skete og går i gang med at se på kilder vi gennemgår sammen kilderne fra i går - Truman doktrinen og Marshallplanen. læs s 25-27 inkl. terrorbalancen - vi arbejder med en kilde læs fra 28 - På afgrundens rand - til s. 30 "Den hemmelige krig" - gør Kennedy talen færdig og ser på evaluering læs s. 30-31 (til kilden) - det handler om den hemmelige krig - en verden af spioner - som i høj grad var en del af "spillet" under Den Kolde Krig hej 2x - godt nytår. Håber I har haft en godt opstart med SRO. Man må jo sige vores aktuelle emne ikke er blevet mindre aktuelt over de sidste uger. Vi genoptager forløbet med en kilde om USA´s forhold til en nabo; læs kilde s 31-32 i kompendiet og h læs de to afsnit s. 32-33 - Store forventninger og Baggrunden for Vietnamkrigen side 34 i USA kompendie.pdf description vi gennemgår LBJ´s tale - læs Caputo´s tekst s. 34-36. Stil de relevante spørgsmål til tekst. Husk s. 34 ligger på dokumenter. læs s. 36-38 fra "I Vietnams hængedynd" til "Oprustning og stjernekrig" læs s 38-39 om Stjernekrigsprojekt og USA´s politik i Europa s. 42 Jeg kommer med 2 sider om den Kolde Krigs afslutning - det lægger vi ud med Roslyng Jensen kold krig slut.pdf description læs s 44-45 i kompendiet - der kommer lidt ekstra materiale i timen om USA i dag. Der er jo rigeligt at tage fat i. https://www.information.dk/udland/2021/08/francis-fukuyama-tilbagetoget-afghanistan-slutter-amerikansk-aera
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 44 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	renæssancen og Aztekerne Som en del af renæssancen var opdagelserne med til at udbrede Europæisk kultur på godt og ondt. Forløbet har fokus på mødet mellem conquestadoerne og Aztekerfolket i Mexico. Forløbet har fokus på Aztekerne og det folkedrab som fandt sted. Grubb m.fl. Overblik - verdenshistorie i korte træk. Gyldendal 2005. s. 80-83. Nielsen, Jesper: Opdaget? Colombus 2018. s. 29-47 Madsen, Finn: Aztekerriget og den spanske erobring. Lee 1998. s 19-40 Den sidste azteker 1-2. Dokumentar med forfatteren DBC. (2012)
Indhold	Kernestof: vi skal have et emne som ikke har fokus på den vestlige verden, dette bliver Aztekerne i Mexicon. Vi tager en afstikker til renæssancen igen og skal ud i verden. Under dokumenter, Renæssancen, ligger en mappe - Opdagelserne og Aztekerne - gå ind i de OPTAKT TIL NÆSTE TIME I skal arbejde med mini projekt - medbring bogen om Aztekerne - jeg skal sige et par ting vedr. mandag Lektiehjælper: I skal se 1 dokumentar afsnit om Aztekerne Den sidste Azteker lave sidste del af Aztekeroplæg oplæg om Aztekerne læs i de udleverede papirer "OPDAGET" s. 38 "Cortez´ tilbagetog..." til s. 41 "Den videre erobring.."
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Holocaust Forløbet skildrer hvorledes den største forbrydelse i historien kunne finde sted i et af Europas ældste og største kulturelle lande. Vejen fra national armod og genoprejsning til gaskamrene og krematorierne i Auschwitz. Et forløb som skal italesættes således en gentagelse aldrig finder sted. Frederiksen m.fl. Grundbog til historie. Fra de store revolutioner til 2. verdenskrig. Systime 2012. s. 234-242, 263-268 Frederiksen. Det tredje rige. systime 1998. s. 74-79, 108-111, 182-184 StaNTON. fOLKEDRAB SOM STADIER. fOLKEDRAB.DK Wannseekonferencen januar 1942. Folkedrab.dk Historisk metode. Levs- og beretningsslutninger - endnu et eksempel. MBL@rysensteen.dk Aronson, Siri, Brask: Jøden og Arieren. 1997. https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/joeden-og-arieren
Indhold	Kernestof: Vi skal i gang med et forløb som er en slags fortsættelse af sidste: vi forlod Mesoamerika under spaniernes folkedrab på de oprindelige folk i regionen - vi tager nu et spring til Europa i 30érne og 40érne. Holocaust står for de fleste mennesker som Holocaust kompendie.pdf description læs i kompendiet om Holocaust - s. 237 (Nazismen) til og med s. 240 I kompendiet skal I læse s. 241 og 242 I kompendiet skal I springe kilden over og gå til s. 75 og læse frem til Krystalnatten s. 77 læs fra s. 77 (Krystalnatten) til og med s. 79 læs kapitlet Holocaust s. 109-111 generalgouvernementet.docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Forløb#10 Velfærdsstaten Velfærdsstatens historie Ordet ”velfærdsstaten” kommer ind i det danske politiske sprog i 1950érne og er i dag vel sagtens den samfundsmodel vi har i Danmark. Forløbet har fokus på hvor ideen om denne udvikling stammer fra samt hvorledes denne udvikling er foregået og hvad der lå og ligger til grund for den debat som er fulgt i kølvandet af denne samfundsudvikling. Andersen, L. m.fl. FOKUS – KERNESTOF I HISTORIE. Fra verdenskrig til velfærd. Systime 2009. s. 48-75. (inkl. Kilderne: Jakob Knudsen: Det offentlige fættigvæsen præmierer æresløsheden. (1908) s.63 En demokratisk forsørgelseslovgivning. (1915) s. 64-65 Erns Hansen: Livet som arbejdsløs i 1930érne. S. 65-66 Poul Møller: Velfærdsstaten sløver modstandskraften. (1956) s. 66-67 Bent Rold Andersen: Den aktive velfærdsstat. (1966) s. 67-68) Jytte Hilsende m.fl. Velfærdsydelser kan også produceres af private. (1996) s. 69 Anders Fogh Rasmussen: Et samfund med tryghed, dynamik og fleksibilitet. (2005) s. 70-71 Velfærdskommissionen: Fremtidens velfærd – vores valg. (2005) s. 71-73 Holck – om værdigt og ikke værdigt trængende https://danmarkshistorien.lex.dk/J.C._Holck_V%C3%A6rdigt_og_uv%C3%A6rdigt_tr%C3%A6ngende_fattige_i_K%C3%B8benhavn,_1869 Lex.dk – definition – fokus på Grundloven 1953 https://trap.lex.dk/Velf%C3%A6rdsstatens_historie Historien om de fattige: 1870-1920. DR program fra 2014 – afsnit 1 https://www.dr.dk/drtv/saeson/historien-om-de-fattige_235527 https://www.kl.dk/forsidenyheder/2023/november/udfordringerne-for-velfaerdssamfundet-bestaar https://www.berlingske.dk/kommentatorer/martin-aagerup-maaske-boer-vi-koncentrere-velfaerden-om-dem-der-rent
Indhold	Kernestof: Friske klar og veludhvilede - ser frem til at se Jer igen. Medbring bogen Fokus og så forklarer jeg lidt om hvad og som skal ske i faget her i 3g. læs kilderne: Holck – om værdigt og ikke værdigt trængende Jeg er ude af huset den her time - der ligger opgave på præsentation som I skal arbejde med - jeg er tilbage i vores anden time. læs kilde 3 s. 65-66 Der kommer lektiehjælper så vær tilstede ved timens begyndelse JEg er fortsat hjemme - der kommer lektiehjælper og registrerer tilstedeværelse. I er i B7 begge timer og skal se et afsnit af "Historien om Danmark". Afsnittet handler om meget af det I arbejdede med forleden. så prøver vi at samle op Håber I havde en god studietur - vi samler op læs kilde 5 s. 67 og hav fokus på hvad Bent Rold Andersen mener ift. velfærdsstaten og læs det lille kapitel "Velfærdsstatens krise" s. 57-59 læs de sidste sider 59-62 om velfærdsstaten - det handler om tiden efter Schlüter regeringerne og udfordringerne den står i. Vi får set på en del kilder på timen. læs kilde 8 i bogen - s. 71-73. Find ud af hvem/hvad Velfærdskommissionen var for en størrelse og ikke mindst hvilke bud den havde ift. velfærdssamfundet i fremtiden.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Forløb Vikingetiden Fokus for forløbet ligger i magtkoncentrationen - kongemagten. Hybel m.fl. Vinkler på Vikingetiden. Nat.museet 2013. s. 6-77, 83-90 Iversen & Pedersen. Danmarks historie. Mellem erindring ogg glemsel. s. 44-53. Columbus 2014 Kilder: Adam af Bremen. Harald Blåtand og kejser Otto de Store. Ruotger om Harald Blåtands omvendelse. Lindisfarne angrebet i Den Angelsaksiske Krønike s. 29 i Vinkler Uddrag af Ibn Fadlan s. 39 i Vunkler Widuskind. s. 42 i Vinkler Inge Skovgaard-Petersen om Harald Blåtands dåb. 1977. Niels Lund om Haralds dåb. 1998 (fra: De danske vikinger. Arendse og Thiedecke. 2003) Angrebet på Lindisfarne. The Vikings - episode 2 sæson 1
Indhold	Kernestof: vi skal høre Jeres oplæg Der kommer lektiehjælper og låser til F8 og reg. tilstedeværelse. Vi er i B7 og ser Vikings - husk Jeres ting Vi skal tale om The Vikings som I så et afsnit af sidst og så skal I læse s. 29-34 i bogen Vinkler på Vikingetiden. læs s 35-37 i Vinkler..... Vi arbejder videre med nye tekster etc. på timerne vi ser på de sidste to kilder til dåben Haralds dåb tekster.pdf description Til i dag skal I læse s. 59 til og med s. 62. Det helt centrale om vores emne - kongemagten. s. 63 om Trelleborge og Haralds stat til s. 70 vi skal videre med statsdannelsen - læs s. 71-74 (Frankiske krav...) læs sidste sider om statsdannelse 74-77 Jeg er ude af huset i dag - vær i klassen ved timens begyndelse - der kommer lektiehjælper og reg. tilstedeværelse. Det I skal ligger på præsentation for timen vi hører Jeres små oplæg og afrunder forløbet vi mødes og ser på nyt materiale
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Forløb#Romerriget Forløbet handler om hvorledes Rom gik fra en republik til et kejserdømme. Hvilke forandringer dette medførte især ift. de magtstrukturer som eksisterede. Som afslutning på forløbet har eleverne opstillet en problemstilling ift. emner (Roms militær) og har udfra disse lavet præsentationer. Materiale: Bryld, Carl-Johan. Verden før 1914 i dansk perspektiv. Systime 2015 s. 37-54 Scharling, Sune: Augustus. Den første Europæer? Gyldendal 1999. s. 18-21, 23-25 Nils Arne Sørensen. Evighedernes by ROM Bay:Det romerske Kejserdømme indtil 180 e.v.t. Gyldendal 1970 Antikkens storbyer 2. Rom. (hele udsendelsen) https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=TV0000116753&cfuid=5 Orden i kaos. Dokumentar om Augustus. minuttal 1-15, 20-28 https://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=orden%20i%20kaos&orderby=title&SearchID=20ef42dc-2504-4024-a9e6-36d7ceb4c4ef&index=1 Nils Arne Sørensen mfl. Evighedernes by ROM. 2019. s. 13-17 Kejser Augustus - civilisationens kyniske landsfader. Kristeligt Dagblad 23.06.2014
Indhold	Kernestof: hej 3X - godt nytår til Jer. Håber I alle har haft en god og lang ferie. vi mangler lige at se på det sidste vedr. valgkamp og læs i kompendiet s. 6-8 fra " Fra Bystat..." til "Rom som...." Vi fortsætter den romerske ekspansion - læs (ikke kasserne) fra s. 8 "Rom som ...." til s. 11 - "Rigdom og..." Historien om Graccherne er usædvanlig. Forklar ud fra tekst og kilde 6 hvilke udfordringerne Roms succes havde for riget samt hvordan disse søgtes løst og med hvilket udkomme. (s. 13 - 15 øverst) I skal læse s. 15-16 inkl. kilde (til Augustus ....) - som indledning skal vi se på Triumviratet, Cæsar og hans gerninger og vi nærmer os enden på republikken. læs afsnittet Augustus den første Cæsar s. 16-18 - der er meget repetition i kapitlet - vi lægger ud med øvelsen ift. dokumentarprogrammet Vi har lidt brødtekst inden vi kommer til kilderne: LÆS s. 20-22 om magthaverne - slaget ved Actium og statens nye ansigt. Vi får set på rest af disse sider tirsdag og kilder til fredag. læs s. 23-24. og så får vi nok set lidt på hvad kilderne fortæller os om manden Augustus - Mommsen og Symes Mausoleet kan have set sådan ud.docx description tænker vi er på med Augustus - kejser fra 31 f.kr. til 14 e.kr. læs Tacitus og Sueton s. 25/26 i kompendiet Gå på dokumenter og læs Det augustæiske Rom af Nils Arne Sørensen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Forløb 10 lange linier
Indhold	Kernestof: Læs vedhæftede artikel - vi afslutter RomerrigetKejser Augustus civilisationens kyniske landsfader.pdf description Vi taler om artiklen I læste til timen i går - vi ser på metode og jeg kommer med plan for den resterende del af året Hva´ nu? - vi ser på resten af året. Hej - vi fik fordelt alle forleden ift. oplæg. jeg kommer lige med metode og problemstillinger oplæg hej 3X - hvad siger I til at vi går ned i klassen efter foredrag - og holder et kvarter tidligere - får talt om hvor I er ift. oplæg jeg er ude af huset - I skal forberede korte oplæg - og det var mig som havde forvekslet timer med et andet hold - I har også timerne fredag til at forberede oplæggene laver oplæg oplæg - håber I havde en god galla oplevelse - nu vi på med oplæg: tænker renæssancen, Holocaust og velfærdsstaten kunne lægge for oplæg - BZ - Muren - Holocaust oplæg - USA - Aztekerne - muren sidste oplæg - muren
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	Forløb#2
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12	Forløb#3
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13	Forløb#8
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb