Holdet 3y HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e)
Hold 2023 HI/y (1y HI, 2y HI, 3y HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Dansk-Vestindiske øer
Titel 2 Industrialiseringen og Det moderne gennembrud
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Vikingetiden - eftertidens syn og brug af perioden
Titel 5 Den kolde krig
Titel 6 Folkedrab
Titel 7 Middelalder og korstog
Titel 8 Straffens historie
Titel 9 Apartheid og veje til forsoning
Titel 10 Kronologisk repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Dansk-Vestindiske øer


Dansk Vestindien (1672-1917)

Forløbet sætter fokus på en del af Danmarks kolonihistorie, som de seneste år har været genstand for debat, nemlig Dansk Vestindien 1672-1917.

Der vil være fokus på dansk handel og salg af mellem 85.000 og 120.000 slavegjorte afrikanere.


Forløbet foretager nedslag på koloniseringen af såkaldt Dansk Vestindien i det Caribiske Hav fra slutningen af 1600-tallet. Det vil sige hovedøerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix.

Her er også nedslag på slavehandlen, det europæiske syn på afrikanere, livet på øerne som slavegjorte og frie, modstand og oprør mod slaveriet, slaveriets ophør i 1848, tiden efter emancipationen, herunder The Fireburn 1878, salget til USA i 1917 og nutidens overvejelser om ansvar og skyld.

  
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglig mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg


Pensum (opgjort til eksamen)

Finderup, Anne Mette: Danske Koloni Historier. Dansklærerforeningens Forlag. s. 16-31

Dokumentar
DR.DK Slavenation Danmark 1,2,3

Podcast:
Holm, Adam: Kampen om historien. Kolonialismens lange skygger. 02.11.21

Kilder:
Slavehandel på Afrika, uddrag af Kaptajn Thomas Phillips beretning. i Frederiksen, Peter m.fl: Grundbog til historie. verdenshistore indtil 1a750. systime 2000 1. udg. 1. opl. s. 246-250

Kort om merkantilismen
Adam Smith - liberalismens kritik af merkantilismen, 1776, uddrag (kopi)
Thomas Mun: Merkantilismens principper, uddrag (Kopi)

Gruppearbejde om:
Uafhængighedserklæringen 1776

Menneskerettighedserklæringen 1789

John Locke  

Montesquieu

Rousseau

Kant

Holberg

Struensee
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Industrialiseringen og Det moderne gennembrud

Forløbet køres parallelt med dansk med fokus på de gennembrud, der sker i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. For forholdene på landet er der tale om et manglende gennembrud, som bryder med tanken om en periodisering, der knytter sig til det positive begreb ”gennembrud”. I forløbet er der fokus på følgende underemner: Industrialiseringen og urbanisering, det manglende gennembrud på landet, arbejdernes forhold i byerne samt kvindernes rettigheder i perioden, og vi træner at skrive om historie på forskellige taksonomiske niveauer og bruge den kildekritiske analyse. Forløbet afsluttes med DHO-opgaven, hvor både dansk og historie skal indgå.


Materiale og dermed pensum til eksamen:

• Ebbe Kühle: Danmarkshistorie i et globalt perspektiv. Gyldendal 2009
• Annette Faye Jacobsen og Anne Løkke: Familieliv i Danmark 1600-1980. Systime
• Dokumentar: Fabrikken 1910, Et sted, to verdener 1. Historien om det ulige Danmark. DR2, 2022 (Om befolkningslag under industrialiseringen)
• Løkke, Anne: https://danmark.systime.dk/index.php?id=851#c2658
Kvindernes retsstilling i 1800-tallet
Borgerskabets kvinder
Den gifte kvinde og den ugifte
Kvinderne i arbejdslivet i første halvdel af 1800-tallet
Kvinderne i arbejdslivet i anden halvdel af 1800-tallet
Forandring og kontinuitet

Nationalmuseet: Det moderne gennembrud s. 11-15 om arbejderbevægelsen.

chrome-extension://efaidnbmnnnibpcajpcglclefindmkaj/https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/undervisning/dokumenter/dk_historier/det_moderne_gennembrud_2.pdf

Kort foredrag
Løkke, Anne:

• Uddrag af film om urbanisering og byudvikling: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/urbanisering-og-byudvikling-i-danmark (min. 03.30’erne-8.40’erne, 10.00-10.20)
• Den Digitale Byport: Danmarks købstæder: Holbæk. Danmarkshistorien.dk, 1. februar 2012, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/holbaek
• Film om de syv f’er – særligt fokus på kvinders stemmeret:
https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1915-demokrati-og-valgret-historien-om-de-syv-fer/  
https://danmark.systime.dk/?id=520 om kvindernes vej mod frigørelse

• Skriftlige kilder:
o Henrik Pontoppidan: Nådsensbrød (1887)
o Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund: "Kommunal Valgrets A. B. C. for Kvinder", 1909
• Billedkilder: De forskellige befolkningsgrupper:
o P.S. Krøyer: Det Hirschsprungske Familiebillede. 1881
o En arbejderfamilie, ca. 1900
o Gårdejerfamilie, ca. 1900
o Husmandssted i Karup i Midtjylland mellem Herning og Viborg, 1895
o Folkeholdet på en større gård med karle, piger, daglejere og roepiger, ca. 1900
• Andet kildemateriale:
o Kort over Holbæk 1896 og 1921, Peter Korsgaard: På strøgtur med oldemor. Billeder fra Holbæk 1880-1920. Lokalhistorisk Arkiv for Holbæk Kommune 1993, s. 6-7 12,13,17,28.
o Statistik: Københavnske arbejderes indtægter og udgifter 1872. Per Juul Larsen og Ole Ravn: Proletarliv. Tekster fra industriarbejdernes verden 1870-1914, s. 24.
o Kort over København
o Kort over før og efter udskiftningen i Aarslev by: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/landboreformer  
o Kort over landsbyfællesskabet Kilde: http://www.thorshoj.dk/livet_i_landsbyen.htm
o Maleri: livet i landsbyen af Rasmus Christiansen Kilde: http://www.thorshoj.dk/livet_i_landsbyen.htm
o Kvindelige tekstilarbejdere på Rubens Dampvæveri 1890. Tegning farvelagt af Rasmus Christiansen
Kilde: https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/industrikultur/industrikulturen-og-nationalmuseet/
o Kort over København 1700 tallet: https://bog.dk/historiske-kort-over-kobenhavn-kortlaegningen-af-
o Kort over København 1850 og 1903: https://trap.lex.dk/1850-1920_i_K%C3%B8benhavn

Faglige mål:
• Elevernes evne til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet materiale  
• Faglig skrivning herunder anvendelse af citater, henvisninger, figurer, illustrationer m.v.  
• Historiefagets identitet og metoder
• Overvejelser om periodiseringsprincipper
Kernestof:
• Danmarkshistorie med fokus på anden halvdel af 1800-tallet
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Demokrati og ligestilling i nationalt perspektiv
• Historiefaglig metode: Kildekritik

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Romerriget

Romerriget er et oversigtsforløb, der undersøger, hvordan det antikke romerske imperium opstod, udviklede sig og fik sin ende. Et særligt fokusområde er gladiatorernes og slavernes rolle og betydning i Romerriget. Der indledes med Romerrigets udvidelse og afsluttes med en diskussion om, hvorfor Romerriget falder.
Fokus vil være på:


* Romerrigets ekspansion og rige
* kendetegn ved Romerrigets styreformer
* arkitektur og byggekunst i antikkens Rom
* underholdning i antikkens Rom samt funktionen af "brød og underholdning" til folket. Her især gladiatorer
* Slaver og synet på slaver.
Eleverne skal kunne analysere både film/fiktion, tekst- og billedkilder og inddrage dem.

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og historie
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie (her i fiktionsfilmen Gladiator)
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer

Materialeliste og dermed pensum til eksamen:

• Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie. Fra oldtiden til enevældens samfund. Systime 2008, s. 75-86
• Carlsen, Jesper: Romerriget. Systime 2001 s. 60-68
• DR Kultur 2016: Hvordan romerne ændrede verden
• DR2: Colosseums blodige historie 1, 2023 (45 min.)
• Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen: Børn af solen – energiens historie: Muskelkraft fra slavegjorte mennesker holdt det gamle Rom kørende, Information, podcast fra den 7. juli 2023, https://www.information.dk/2023/06/muskelkraft-slavegjorte-mennesker-holdt-gamle-rom-koerende
• Peter Nedergaard: Vesten kan undgå at gentage Romerrigets fald. Kristeligt Dagblad den 3. juli 2023, Udland, s. 4
Romerrigetshistorie: Systime
• Romerrigets politiske system. https://www.youtube.com/watch?v=px51yZoKbpU
• Smitt, Thorkil m.fl: Verdenshistorien 1. Lindhardt og Ringhoff. 2014-17 s. 29-34
https://romerrigetshistorie.systime.dk/?id=126

Kilder:
• Quintus Tullius Cicero: Kortfattet vejledning i valgkamp (64 f.Kr.) Fra Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 18-19
• Augustus: Res Gestae. Fra Jesper Carlsen: Romerriget. Systime 2001, s. 26-27
• Prima Porta-statuen. http://klassisk.ribekatedralskole.dk/steder/vatikanet/primaporta/primaporta.htm
• Senecas brev til Lucilius. Bog 5, brev 6, 1. århundrede efter Kr. Fra ”. Fra Kim Beck Danielsen m.fl.: Fokus – fra antikken til Reformationen. Gyldendal 2007, s. 55-57
• Mosaik fra 4. årh., Det Nationale Arkæologiske Museum, Madrid. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime
• Seneca om gladiatorkampe. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime
• Petronius om gladiatorkampe. Fra Carl-Johan Bryld: Verden før 1914. Systime

Film: Gladiator, første 30 min.
Serie: Rome 1. episode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Vikingetiden - eftertidens syn og brug af perioden

Forløbet har haft et erindringshistorisk fokus. Vi har arbejdet med begreberne historiebrug, periodisering, erindringshistorie, erindringspolitik og erindringssteder. Vi har set på, hvilke narrativer vi ofte hører om vikingetiden og hvordan de lever videre på trods af nyere viden. Vi har også undersøgt, hvordan arkæologiske kilder og litterære kilder bliver brugt til at fortolke fortiden, og vi har inddraget religionsfagligteori til at forstå de gamle myter.


FAGLIGE MÅL:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


KERNESTOF:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
• Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.


MATERIALE, som også er pensum til eksamen:
Vinkler på vikingetiden. Nationalmuseet. – siderne:
- 16-18
- 21-24
- 74-79
- Kilde: Hverveplakat for tjeneste i SS, 1944 – s. 98
- Kilde: Historieundervisning efter et nazistisk systemskifte. F.M. Knuth. DNSAP’s Månedsbreve 1940-41 – s. 99

Historieportalen – Systime: Forside | Historieportalen
- Hvornår og hvad var vikingetiden (kap. 1)
- Vikingetiden bliver til i 1800-tallet (kap. 1)
- Studiet af vikingetiden – i krydsfelt mellem arkæologi og historie (kap. 1)

Grundbog til Danmarkshistorien:
- Kilden: Rigs Vandring (Kap: Kilder til vikingetiden - s. 38-43)

Religion: Teori, fænomenologi, metode: Forside | Religion: Teori – fænomenologi – metode
- Strukturalistisk myteteori (uddrag) (kap. 5)

Litteraturens genveje: Forside | Litteraturens genveje
- Nordisk mytologi (kap. 1)

Danmarks historie – mellem erindring og glemsel. Iversen & Pedersen. Columbus. – siderne:
- 13-21
- 34-35
- 38-39
- 46-52

Vores Danmarkshistorie:
- Uddrag af Indledning (kap. 2: Danmark bliver til)
- Uddrag af Indledning (kap. 3: Kirken, kongen og folket)
- Kilderne: Poppos Jernbyrd og Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen fra: Harald Blåtand og kristendommen (kap. 2: Danmark bliver til)

På sporet af historien: 12. Historiebrug | På sporet af historien
- Kapitel 12: Historiebrug

Artikel: I 1845 kæmpede ungdommen for en nordisk supermagt. Niels Hein. Kristeligt Dagblad. 14.02.2020. URL: https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/ungdommen-kaempede-en-nordisk-supermagt

Historien om Danmark: Vikingetiden: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373

Vikings: sæson 1, afsnit 2: Wrath of  the Northmen.

Dokumentar: Gåden om Danmarks første konge, afsnit 1: Haralds Spin: https://www.dr.dk/drtv/serie/gaaden-om-danmarks-foerste-konge_280400

Podcast:  Kampen om historien | Farvel til vikingetiden? | DR LYD

Podcast: De lovløse S4 E1: Else Christensen 1:6 - Ginnungagab: 1.12-8.40 - https://www.dr.dk/lyd/p1/de-lovloese/saeson-4/de-lovloese-else-christensen-1-6-ginnungagab-16122393402

Video: Videnskab.dk: 5 ting du skal vide om: Vikingetiden: https://www.youtube.com/watch?v=YlRBI1FQJ9k

Artikel inkl. kildeuddrag: Fimbulvinter. Nordens mytologi.dk:  https://nordensmytologi.dk/fimbulvinter/

Artikel: Fimbulvinteren – virkeligheden bag myten fra nordisk mytologi. Danmarkshistorien.dk:  https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fimbulvinteren-virkeligheden-bag-myten-fra-nordisk-mytologi

Video: Overdækningen af Jelling-stenene 4. dec. 2011 - Tale v. Uffe Elbæk. https://www.youtube.com/watch?v=qdLORcIKqsI

Video: Hjelm har alle dage været en god idé. Rådet for Sikker Trafik: https://www.youtube.com/watch?v=56c7BDfpJxc
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Den kolde krig

Vi har fokuseret på kildeanalyse, formulering af problemstillinger og trænet mundtlige præsentationer. Desuden har vi arbejdet med forskellige historiske skolers syn på perioden.

FAGLIGE MÅL:
• Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
• Redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
• Analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
• Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
• Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
• Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
• Opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
• Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
• Formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder


KERNESTOF:
• Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
• Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
• Nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
• Politiske og sociale revolutioner
• Demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
• Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
• Historiebrug og -formidling
• Historiefaglige teorier og metoder.



Materiale til eksamen:
Grundbogsmateriale:
Verden efter 1914 – i dansk perspektiv. Carl-Johan Bryld.
Sider:
- 149-153
- Afsnit: Europas deling
- Jerntæppet krakelerer 1970-1991
- Hvem havde ansvaret?

Den kolde krigs verden. Karsten Nikolajsen & Thomas Ohnesorge. Systime:
- Kapitel 3.1 Forløbet (Cubakrisen)
- Kapitel 4: Berlin – brændpunktet i den kolde krig
- Kapitel 5.0 og 5.2 (Kampen om hjerter og sind)
- Kapitel 7: Hverdagsliv


Systime: Danmark – tider og temaer. Digital danmarkshistorie. Kapitel: Danmark i verden.
Siderne:
- Den danske sikkerhedspolitik - fra neutralitet til militær alliance (pdf)

Historielærerens Øvelsesbog:
- Handout: Idealistisk og materialistisk historiesyn
- Handout: Om kildekritik s. 56-59



Kilder:
1. Zdjanovs tale ved Kominforms grundlæggelse, september 1947 (uddrag)
2. Ted Sorensen om krisebeslutningen i Det Hvide Hus (1963) (Fra Den kolde krigs verden)
4. Khrusjtjovs erklæring om krisen (1962) (Fra Den kolde krigs verden)
5. Kennedys erklæring om krisen (1962) (Fra Den kolde krigs verden)
6. Ernst Reuters tale i Berlin (1948) (Fra Den kolde krigs verden)
7. En vesttysk skolebog om årsagen til Berlinmuren
8. En østtysk skolebog om årsagen til Berlin-muren
9. Video: Kan man savne DDR? https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/livet-bag-muren#!/
13. Den amerikanske præsident Ronald Reagans tale i Berlin (1987)
14. Møde mellem Gorbatjov og DDR's partisekretær Egon Krenz (https://koldkrig.systime.dk/?id=1956)
15. Det sovjetiske Kommunistpartis officielle fremstilling af historien efter 1945
16. Thomas A. Bailey om årsagen til Den Kolde Krig, 1964
17. David Horowitz om ansvaret for Den Kolde Krig, 1965
18. Melvyn P. Leffler om baggrunden for Den Kolde Krig, 1994

Plakater/tegneserier:
- Is this tomorrow? - Tegneserie fra 1947 om et USA, der er blevet kommunistisk.
- The people of the world don’t want another calamitous war. (Quotes Stalin. An anti-NATO campaign poster.)
- Soviet poster from 1948. The captions read ‘Under capitalism’ and ‘Under socialism’. Photograph: Wayland Rudd Archive/Yevgeniy Fiks/Flint
- This poster from 1957, shows a multicultural group exploring Moscow sights. Photograph: Wayland Rudd Archive/ Yevgeniy Fiks/Flint
- The Red Iceberg (1960) Uncle Sam. Promotional anti-Communism propaganda comic.
- Stop Communism! It's everybody's job. Filipino man with knife "democracy" standing on hammer and sickle and Philippine Islands. Ca. 1920-1950.

Andet:
Dokumentar: Jerntæppet 1945-47 (serie: den kolde krig 2).
Video: Derfor blev Berlinmuren bygget: https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/baggrund-den-kolde-krig

Artikel: Forsvarsaftale for Grønland af 1951 – Lex
Video: Klip hvor Bo Lidegaard fortæller om ’Atomvåben på Grønland’: https://danmark.systime.dk/?id=855#c2684
Video: The history of the Cuban Missile Crisis - Matthew A. Jordan: https://www.youtube.com/watch?v=bwWW3sbk4EU
Artikel: https://www.theguardian.com/artanddesign/shortcuts/2016/jan/24/racial-harmony-in-a-marxist-utopia-how-the-soviet-union-capitalised-on-us-discrimination-in-pictures
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Folkedrab

Forløbets fokusområder er:
Formålet med forløbet er at give eleverne en forståelse for folkedrab. Hovedfokus i forløbet er på Holocaust og det nazistiske styres racelære, mens eleverne igennem projektarbejde undersøger et selvvalgt folkedrab (Bosnien, Dafur, Rwanda, Cambodja, Armenien). Til projektarbejdet finder eleverne selv kilder og formidler deres viden til resten af klassen. Til at blive klogere på, hvordan folkedrab kan ske samt at kunne identificere forskelle og ligheder mellem forskellige folkedrab, introduceres eleverne for Stantons fasemodel til folkedrab. I forbindelse hermed har forløbet ligeledes forsøgt at give grobund for refleksioner over, hvordan historien om folkedrab efterfølges kan bruges og blive en del af mindekultur og erindringssteder.


Eleverne forventes efter forløbet at kunne:
- Redegøre for hvad et folkedrab er og identificere de forskellige stadier i et folkedrab
- Undersøge ved hjælp af kildekritik hvad nazismens racelærer var og hvordan nazisterne fik skabt opbakning til denne racelære blandt det tyske folk.
- Undersøge forskellige folkedrab ud fra Stantons model og på baggrund heraf diskutere hvorfor folkedrab opstår.
- Diskutere hvem er gerningsmænd og ofre i et folkedrab og reflektere over, hvordan et samfund kommer videre efter folkedrab (mindekultur, erindringssteder og historiebrug).

Kernestof fra Læreplanen der dækkes i forløbet:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Faglige mål fra Læreplanen der indgår i forløbet:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Materialer:
Baggrundslitteratur (samlet i et kompendium):
- Carl-Johan Bryld: Verden før 1914; sider: 189-194, 211-216
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til historie - fra de store revolutioner til 2. verdenskrig, Frederiksen m.fl., Systime, 2012; sider: 238-242, 263-268
- Hvad er et folkedrab, fra: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab
- Stanton: Folkedrab som stadier, fra: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier
- Forskellige syn på skyld fra historikere, fra: folkedrab.dk
- Tysklands erindring af Holocaust, fra: https://folkedrab.dk/artikler/tysklands-erindring-af-holocaust
- Auschwitz og erindringen af Holocaust – hvorfor og hvordan?, fra: https://folkedrab.dk/artikler/auschwitz-og-erindringen-af-holocaust-hvorfor-og-hvordan
- Aktører under Holocaust, fra: http://folkedrab.dk/sw50556.asp
- Gerningsmænd under Holocaust, fra: http://folkedrab.dk/sw51973.asp
Kilder:
- FN's folkedrabskonvention, 1948, fra: http://folkedrab.dk/sw85263.asp?usepf=true
- Kampen mellem racerne, fra Peter Frederiksen: Det tredje rige, 2. udgave, Systime, 2001, s. 137-140
- Billede fra Das Strumer fra Peter Frederiksen m.fl. Systime, 2012, s. 240
- Wannsee-protokollen, fra Peter Frederiksen: Det tredje rige, 2. udgave, Systime, 2001, s. 215-216
- Tekster 160: A. Hvilket ansvar/skyld havde den enkelte?, kollektivet? og 'systemet'?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
- Tekster 161: B. Havde "tilskuerne" - dem der så på - et ansvar eller ligefrem skyld?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160
- Tekster 162: C. Var Holocaust det tyske folks skyld og ansvar?, fra: http://holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/ansvarskyld.asp#160

Der blev derudover lavet projektarbejde omkring folkedrabene i Darfur, Rwanda, Cambodja, Bosnien og Armenien med selvvalgt materiale. Eleverne afholdte oplæg om hver deres folkedrab.


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Middelalder og korstog

Forløbet har fokus på middelalderens korstog og kobles til krigen mod terror i det 21. århundrede. I den forbindelse arbejder vi også med historiefaglig diskursanalyse.

Forløbets fokusområder var:
- Kendetegn ved middelalderens kristne samfund i Europa
- Islams ekspansion
- årsagerne til korstogene
- Synet på korstogene og forholdet mellem kristne og muslimske i dag.

Man skal efter forløbet kunne:
- beskrives de centrale kendetegn ved det europæiske middelaldersamfund
- beskrive de muslimske samfunds ekspansion
- forklare baggrunden for korstogene
- beskrive forholdet mellem kristne og muslimer i de kulturmøder, som forløbet har kigget på
- karakterisere de forskellige synsvinkler, der i nyere tid har været korstogene og kulturmøderne
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål  

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas historie
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder.

Forløbet er placeret i tiden fra 500 til 1500

Materiale:
Uddrag fra grundbøger
- Bryld, Carl-Johan. 2010. Verden før 1914: i dansk perspektiv. Systime, s. 74-91, 103-116
- Lars Peter Visti Hansen: Korstogene. Idé og virkelighed, Systime, s. 120-122
- Beck Danielsen, Kim. 2007. Fra antikken til reformationen. Kbh: Gyldendal, s. 130-132.

Fremstillinger:
- Søgaard, Lise, Debat: Historikere: ”Korstogne var ikke en uprovokeret agression”, Kristeligt Dagblad d. 23. marts 2016
- Rosenløv, Jesper M., and Michael Pihl. 2016. Korstogene: islams ekspansion og kristen modoffensiv. Kbh: Nota, s. 213-215.
- McGuire, Brian Patrick. ”Korstogene blev begyndelsen til vestens aggressive adfærd”, dr.dk d. 31. marts. 2016
- Krueger, Korstogenes økonomiske betydning, i Thidecke , gud vil det, s. 110-12

Kilder:
- Uddrag af Samuel Huntingtons ”Civilisationernes sammenstød”
- Den franske konge som lensherre, fra Grundbog til historie – verdenshistorie før 1750, s. 127.
- Pave Urban Ils tale i Clermont (af Fulcher af Chartres)
- Kaliffen Omars pagt med de kristne, fra Antikken til reformationen, s. 143  
- Forholdet mellem muslimer og kristne I Damaskus omkring år 700, uddrag fra al-Beladoris (Visti Hansen, s. 44)
- Jerusalem erobres, uddrag af Brehier: Gesta Francorum (Thiedecke: Gud Vil Det)
- Frankernes administration af de besatte områder, Uddrag af Ibn Djubairs rejseskildring (Thiedecke: Gud Vil Det)

Populærhistorisk fremstilling: Kingdom of Heaven, Ridley Scott, 2005, 21th Century Fox.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Straffens historie

Vores 3 overordnede områder:
- Kendetegn ved Danmark i renæssancen og enevælden (ca. 1500-1700), oplysningstiden (ca. 1750-1800), industrialiseringen (ca. 1850-1900) og mellemkrigstiden
- De dominerende strafformer i de nævnte perioder
- årsagerne til ændringerne i synet på straf

Man skal efter forløbet kunne:
- Definere de fire forskellige strafprincipper
- beskrive de centrale kendetegn ved det danske samfund i renæssancen og enevælden, oplysningstiden, industrialiseringen og mellemkrigstiden
- beskrive og forklare de dominerende strafformer i de angivne perioder
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale/fremstillinger
- Lisbeth Quass: Højesteret afsiger dom om udsmidning af Gellerup-familier, Berlingske Nyhedsbureau 22. august 2013, http://www.b.dk/nationalt/hoejesteret-afsiger-dom-om-udsmidning-af-gellerup-familier   
- Anne Okkels: Kriminalitet og straf, Gyldendal, 2011, ISBN: 9788702101829, s. 21
- Peter Frederiksen m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorie, Systime, 2008, ISBN: 9788761628633 s, 73-79
- Johnny Thiedecke: Er vi alle forbrydere? Historien om kriminalitet og straf i Danmark, Pantheon, 1996, ISBN: 87-90108-24-8, s. 61, 63
- John Andersen m.fl: Heksenes historie, Dansklærerforeningen, 1988, ISBN: 8772750715, s.12-14
- Synet på forbryderen under renæssance og enevælden (1500-1800), fra: Sarah Giersing og Mette Boritz, Nationalmuseet, Ret og rimeligt – forbrydelse og straf på enevældens tid
- Renæssancens straffepraksis – en oversigt, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 52
- Kagen og dens klienter, her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse, Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 62-63
- Oplysningstid og reformpolitik i 1700-tallet: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/1700-talstema-oplysningstid-og-reformpolitik/
- Jørgen Olsen: Oplysningstiden. Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 7
- Strafferetten i oplysningstiden: Tyge Krogh: om straffenes hensigt (1999), her fra: Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275 s. 61-63
- Anne Lykke og Annette Faye Jacobsen: Familie i Danmark. 1550 til år 2000, Systime, 2008, s. 56-64
- Poul Duedahl: Anbragt, steriliseret og udskrevet, her fra: https://kilderne.dk/wp-content/uploads/2020/03/De_uoenskede-Introtekst_PoulDuedahl.pdf
- Ulrik Dahlin, 29. april 2022, Information: Rapport om åndssvageforsorgen i Danmark er et studie i vold og tvang
- Iversen, K., Pedersen, U.N. 2022. Kapitel 3: Dansk kolonihistorie - fra glemsel til anger?.  Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel  Columbus. (om synsvinkler på gerningsmænd og ofre i forhold til debatten om undskyldninger ift. fortiden)
'Fortællingen om Vridsløselille – Starten på en ny æra', 2018, Kriminalforsonet, fundet på: https://kriminalforsorgen.dk/om-os/nyt-og-presse/nyheder/fortaellingen-om-vridsloeselille-starten-paa-en-ny-aera/

Kilder:
- Retspraksis over for skøger og andre, Her fra: Johnny Thiedecke: Fattigdom og forbrydelse. Samfundets bund i renæssancens Danmark, G.E.C. Gad, 1982, ISBN: 87-12-89960-7, s. 60-61
- Beccaria om tortur og om dødsstraf, Her fra: Jørgen Olsen: Oplysningstiden: Da det moderne tog form, Systime, 2008, ISBN: 9788761615275, s. 64-65 + 67-70
- Uddrag af Struensees reformer, her fra: Johnny Thiedecke: Europa i opbrud, Pantheon, 2005, s. 150-151
- Henrettelsen af Anders Sjællænder 1882 (Wm. Fleurons reportage), Her fra: Søren Mørch m.fl.: Danmarks historie 1880-1960, Gyldendal, 1984, ISBN: 87-00-56143-6, s. 93-95

Film:
- Serie: Straffens rædsler, DRK, 2016. Afsnit 1-3 (Dødsstraf, Fængselsstraf og Skamstraf)
- I den bedste mening, afsnit 2, Gutterne fra Livø, DR2, 2011
- En kongelig affære, 2012, Instruktør: Nikolaj Arcel

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks og Europas historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks og Europas historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Apartheid og veje til forsoning

Forløbets fokusområder er:
- Oprettelsen af apartheid i Sydafrika
- Baggrunden for afskaffelsen af apartheid
- Retsopgøret efter apartheid

Man skal efter forløbet kunne:
- Beskrive Sydafrikas udvikling til selvstændigt land med fokus på den engelske imperialismes betydning
- Forklare baggrunden for indførelsen af apartheid i Sydafrika (både officielle og uofficielle)
- beskrive udviklingen i ANC's kamp imod apartheid
- forklare både nationale og internationale årsager til at apartheid blev afskaffet - herunder kunne skelne imellem disse årsager samt karakterisere dem
- beskrive kendetegnene ved retsopgøret efter apartheid samt kunne diskutere fordele og ulemper ved denne type retsopgør
- karakterisere sportens politiske betydning for Sydafrika både før og efter apartheids fald
- kunne analysere både tekst- og billedkilder samt fremstillinger og inddrage dem i besvarelsen af forløbets spørgsmål

Baggrundsmateriale:
-  Anders-Peter Mathiasen: Nelson Mandela. En oprører fylder 80, Ekstra Bladet 18 juli 1998
- Malene Fenger-Grøndahl: Apartheid i Sydafrika (Faktalink). Uddrag fra ”Indledning” og ”Baggrunden for Apartheid” (de første 2 afsnit) + Uddrag af afsnittet ”Modstanden mod apartheid”
- Morten Hilligsø Munk: Afrikas historie – mødet mellem sorte og hvide, Systime, 2016 s. 48-49 + 54-58, 108-119
- Beskrivelse af Bantustans, http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Afrika/Sydlige_Afrikas_historie/bantustans
- Stig Fraulund Sørensen: Sporten i samfundet, Systime, 2017, s. 87, 93-96, 99-100

Kilder:
- 'East African Transport Old Style' + 'East African Transport New Style', by Adrian Allinson, from the 'Colonial Progress Brings Home Prosperity' series of posters; 60 x 40 ins, displayed December 1930-January 1931; Waterlow and Sons Ltd, Her fra: https://www.open.edu/openlearn/history-the-arts/history/world-history/selling-empire-posters
- Kort over Bantu-hjemlande fra: https://www.britannica.com/topic/Bantustan
- Indgang til togstation under Apartheid, fra http://theconversation.com/book-review-selling-apartheid-south-africas-global-propaganda-war-49380
- Hendrick Verwoerd: Regeringens apartheid-politik, uddrag af tale holdt 5/12 1950 i det særlige råd for indfødte, Her fra: Gorm Gunnarsen: Sydafrikas historie, Gyldendal, 2004, s. 101-102
- Flyveblad udsendt af ledelsen for Umkhonto we Sizwe, 16/12 1961, Her fra. Gorm Gunnarsen: Sydafrikas historie, Gyldendal, 2004, s. 111
- Mandelas og De Klerks Nobelprisforelæsninger, 10/12 1993, Her fra: Gorm Gunnarsen: Sydafrikas historie, Gyldendal, 2004, s. 129-130
- Jesper Strudsholm Agent 00 Tutus sidste mission, Portræt / interview: Desmond Tutu, Politiken 11 februar 1996
- Kim faber: Interview: Tal ikke til deres forstand. Tal til deres hjerte, 22. maj 2009 Politiken
- Facebook-opslag fra herrelandsholdet i fodbold omkring deres støtte til Black Lives Matter-bevægelsen


Film:
• Racismens historie 2, DRK 2013, minuttal 23.25-27.23 (CFU)
• Racismens historie 3, DRK 2013, minuttal 24.20-27.20 (CFU)
• Historien om Apartheid 3, DR2, 2010
• Invictus, Instruktør: Clint Eastwwod, 2009 (Fra CFU)

Kernestof:
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiefaglige teorier og metoder

Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer