Holdet 2023 Sa/a - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2023 Sa/a (1a Sa, 2a Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Politiske systemer, parti- og vælgeradfærd
Titel 3 Velfærd og økonomi
Titel 4 Sex, køn og identitetspolitik
Titel 5 Kriminalitet og straf
Titel 6 Ulighed i Danmark
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetdannelse i det senmoderne samfund

Forløbets formål er sætte eleverne i stand til at forstå og reflektere over identitetsdannelsesprocesser i det senmodernes samfund, herunder at kunne forstå de grundlæggende aspekter af identitetsdannelse samt de forskellige kendetegn ved det senmoderne. Desuden skal eleverne kunne trække på forskellige teoretikere, bl.a. Giddens, Ziehe, Beck, Sennett, Goffman og Rosa i deres refleksion over egen praksis og væren i det senmoderne.

Indhold
Følgende faglige mål er dækket i forløbet:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Kernestof
- Identitetsdannelse og socialisering

Materiale:
Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen, og Victor Bjørnstrup. 2016. Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Kbh: Columbus, s. 40-46
Brøndum, Per og Thor Banke Hansen. Luk samfundet op! Kbh: Columbus, 3. udgave, s. 31-38, 53-59, 63-80

Metode:
Eleverne vil som afslutning af forløbet gennemføre en mindre undersøgelse, hvor de har sammenlignet to teoretikere ud fra en selvfunden problemstilling med fokus på senmodernitetens betydning for  individer.
Der er arbejdet med beregninger: andele i procent, stigning (vækst) i procent og indeksering.

Supplerende stof:
Malene Charlotte Larsen. "Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk", Information, d. 4. august 2012.
Dokumentar: Teenagedyret, DR3
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Politiske systemer, parti- og vælgeradfærd

Titel på forløb: Politiske systemer, partier og vælgeradfærd

Forløbets formål er at give eleverne en forståelse af det danske politiske system, politiske partier og ideologi, partiadfærd og vælgeradfærd, lovgivningsprocessen, samt forskellige former for magt. Desuden skal forløbet bygge videre på elevernes allerede tilegnede viden om og holdninger til demokrati, med henblik på at kvalificere eleverne til at indgå som borgere i et demokratisk samfund. Forløbet tager derfor sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof.


I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:
- Hvad er politik?
- Hvad er magt, og hvordan kan magt og fordelingen af magt i dansk politik undersøges og vurderes?
- Hvordan er det danske politiske system opbygget?
- Hvad er ideologi?
- Hvordan ser de forskellige ideologier på henh. marked, stat og civilsamfunds betydning for samfundet?
- Hvad er de centrale politiske skillelinjer i dansk politik i dag?
- Hvordan bevæger de politiske partier sig ift. hinanden?
- Hvordan bliver en lov til?
- Hvilken indflydelse har EU på dansk politik?
- Hvad afgør vælgerne politiske standpunkt?

Kernestof, jf. læreplanen:  

- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Kernebegreber

Politik, politiske systemer, checks and balances, den parlamentariske styringskæde, ideologier, partier, det politiske kompas, politiske skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd, lovgivningsprocessens fire faser, de fire magtformer, mm.

Læringsmål (primære):

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Pensum til eksamen:

Samf på B, 1. udgave s. 79-89, 93-106, 110-114,  118-128, 142-153, 168-197

Supplerende materiale:
Lønstrup, Lars: Magten i Danmark er blevet mere lukket. Djøf-bladet, 8/6/18.
Behn, Martin: Forstå hvorfor ’negativ parlamentarisme’ kan afgøre valget, Information, 10/5/19.
"Lars Løkke behøver ikke Nye Borgerlige bag sig - partiet må bare ikke være imod ham", Information, 10.5.2019.
'Nygifte Mette Frederiksen lever i et åbent forhold med støttepartierne', Analyse af Lars Trier Mogens. Bragt i Information, d. 18.06.2022.

- 'Dit demokrati: Fra ide til lov', Folketinget.dk, 2018. Fundet på https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o

Følgende artikler er brugt til at undersøge anvendelse af Molins model:
- 'Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale', DR.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-eer-hovedpointerne-i-den-groenne-trepartsaftale
- 'Halvdelen af danskerne vil have en CO2-afgift på landbruget, 12. juni 2024, fundet på: https://www.altinget.dk/artikel/halvdelen-af-danskerne-vil-have-en-co2-afgift-paa-landbruget
- 'Stor kortlægning: Alle spørger, hvor landbrugets magt i Venstre kommer fra. Her er svaret', fundet på: https://www.altinget.dk/artikel/stor-kortlaegning-alle-spoerger-hvor-landbrugets-magt-i-venstre-kommer-fra-her-er-svaret

Følgende materiale er anvendt til at undersøge vælgeradfærd:
- 'Socialdemokrater og Danmarksdemokrater er i et tæt løb om at være Danmarks største arbejderparti', Altinget,1.maj, 2023.
- 'Støjbergs Stemmer', dokumentar fra DR, marts 2023, fundet på: https://www.dr.dk/drtv/serie/stoejbergs-stemmer_370304

Undersøgelser af anden art:
Eleverne har arbejdet med forskelligartet kvantitativ materiale for at forstå vælgeradfærd.
Eleverne har undersøgt lovgivningsprocessen for lovforslag L38 i folketingssamling 2019-20: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L38/BEH2-10/forhandling.htm
Eleverne har undersøgt danskernes holdning til magten i EU igennem statisk materiale fra 'Tænketanken 'Europa', 2019.- 'Sådan foregår et folketingsvalg', P3 Essensen, 2020, fundet på:  https://www.youtube.com/watch?v=kq4PDK2VX-g
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 37 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærd og økonomi

Forløbets formål er at sætte eleverne i stand til forstå principperne bag den danske velfærdsstat og sammenligne denne med andre landes velfærdsmodeller. Endvidere skal eleverne have en forståelse for dansk økonomi, herunder det økonomiske kredsløb, konjunkturer, økonomiske mål samt økonomiske politikker. Endelig skal eleverne kunne perspektivere til EU og globaliseringens betydning for Danmarks økonomiske udvikling samt de udfordringer og muligheder, der opstår i mødet med omverden.

Indhold:
Følgende faglige mål er dækket gennem forløbet:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk
styring nationalt og regionalt
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Pensum til eksamen:
Samf på B (1.udgave), sider: 154-167,198-235
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 36 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Sex, køn og identitetspolitik

I dette forløb diskuteres grænserne mellem normalitet og afvigelse. Forløbet tager afsæt i sociologiske teorier om senmodernitet og normopløsning med fokus på krydsfeltet mellem samfundets og det enkelte individs oplevelse af anerkendelse af individuelle ”afvigelser”. Forløbet beskæftiger sig særligt med to temaer: køn og seksualitet, men hensigten er også at diskutere normalitet og afvigelse i bredere forstand: med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med og oplevelser af netop dette.

Selvom forløbet tager afsæt i sociologisk teori, inddrages politiske perspektiver på og diskussioner af normalitet og afvigelse løbende, herunder for eksempel nationale/regionale, partipolitiske og ideologiske forskelle i værdier og normer. Derudover inddrages også videnskabsteoretiske forklaringer på, hvad eller hvem der definerer det normale/unormale.

I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:
- Hvordan og hvornår oplever eleverne selv at afvige fra ”normalen”?
- Opfattes homoseksualitet i dag som normalt eller afvigende og hvorfor? - Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af homoseksualitet som ”normalt”?
- Hvordan har kvinderollen udviklet sig over tid, og hvornår afviger den fra normalen? Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af kvinder som ”normale”/ligestillede?
- Hvad/hvem bestemmer, hvad der er unormalt/normalt?
- Hvilke segmenter og politiske partier er mest tilbøjelige til at acceptere ”det afvigende”?
- Vil senmoderniteten på sigt betyde den totale opløsning af samfundets normer og dermed accept af alle former for afvigelser?  

Der er i forløbet et særligt fokus på at træne argumentation, mundtlig diskussion, samfundsbevidsthed/-engagement og debatkultur gennem aktiv inddragelse af elevernes egne erfaringer med normalitet og afvigelse samt eksisterende empiri om emnet. Et vigtigt formål med forløbet er derfor at træne det at turde mene noget, hvilket indebærer at kunne kvalificere sin mening.


Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Kernebegreber
Senmodernitet, normer og værdier, aftraditionalisering (Giddens), kulturel frisættelse (Ziehe), anerkendelse og de tre sfærer (Honneth), lighedens vs. forskellighedens politik (Taylor), konservatisme, liberalisme, ligestilling, minoritetsrettigheder, positivisme, socialkonstruktivisme, diskurser, højre- og venstrefløjens identitetspolitik, stereotyper, kvalitativ og kvantitativ metode.

Læringsmål (primære)
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Materiale:
Brinkmann, Svend. Den naturlige krop findes ikke, Politiken d. 14. januar 2018
Glavind, Johanne Grøndahl, og Helene Helboe Pedersen. Gode spørgsmål, rigtige svar : grundbog i samfundsfaglig metode. [Kbh.]: Gyldendal, 2016.
Klæstrup, Nikita, Ekaterina Krarup Andersen, og Louise Kjølsen. “Vi er farlige, fordi feminismen ikke kan rumme kvinder som os”. Berlingske Tidende, 3. marts 2017.
Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen, og Tine Studstrup. Køn og ligestilling : -i samfundsfagligt perspektiv. København: Forlaget Columbus, 2017.
“Ligestilling i Danmark: demokrati og ledelse, arbejde og løn”. Danmarks statistik, 2018. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#3
”Kvinder og mænd i 100 år – fra ligeret mod ligestilling”. Danmarks statistik, 2015. Link: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind
”Jonathan findes ikke” TVÆRS på DR3, 17. september 2018. Link: https://www.dr.dk/tv/se/tvaers-tv/tvaers-6/tvaers-pa-dr3
”Den store bagedyst”, DR1, afsnit 4, 2016. Link: https://www.dailymotion.com/video/x6jodo9
'"8-årige Anne Sofie klæder sig ud som superhelt'" artikel fra DR, https://www.dr.dk/mitliv/18-aarige-anne-sofie-klaeder-sig-ud-som-superhelt-det-var-nervepirrende-da-jeg-skulle-vise
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kriminalitet og straf

Samfundsfaglige problemstillinger:  

Hvad er kriminalitet?
Hvem bliver kriminel og hvorfor?
Hvad er kriminalitetens omfang?
Hvordan straffer man, og hvorfor straffer man?  
Hvad kendetegner de politiske partiers holdninger til kriminalitet og strafformer?
Hvordan fungerer de danske domstole og retssystemet?
Hvordan forløber en retssag?


Materiale:

Fra drengestreger til bandekrig, s. 11-15, 62-66
Luk samfundet op 2.udg: 38-43, 97-99, 126
Kriminalitet, Hans Hansen, Gyldendal 2000, side 25-36, 66-70
Kriminalitet og retfærdighed, Eva Smith, Columbus 2012: side 32
Magtens tredeling
Hvorfor bliver man kriminel, af Pierre Bourdieu og Erwin Goffman i pdf.

Artikler:
Barndommens gade forsvinder ind i cyberspace. Politiken 2017: https://politiken.dk/indland/art5806097/Barndommens-gade-forsvinder-ind-i-cyberspace
7 afgørende faktorer: Disse børn har størst risiko for at blive ungdomskriminelle. TV2 2016
div. statistik omkring kriminalitet, DST

Dokumentarer:
’Skal vi straffe hårdere’ i programserien ‘Langt fra borgen’ fra 4.5.2017
Født til fængsel 1-3, TV2 2017
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ulighed i Danmark

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed.
Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendskab forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver, herunder økonomisk ulighed, fattigdom, "den nye ulighed", ulighed i sundhed, Bourdieus begrebsapparat, Basil Bernstein og teori om sprogkoder, John Rawls, Robert Nozick.

Indhold:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Kvantitativ metode

Pensum til eksamen:
- Brøndum, Peter; Jakob Glenstrup Jensby. 2015. Ulighedens mange ansigter: perspektiver på social ulighed. Kbh: Columbus, s. 35-52
- Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup. 2016. Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Kbh: Columbus, s. 55-67; 214.
"Kritik af begrebet social arv" af Morten Erjnes, fra hjemmesiden: https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=348
"Sprogkoder" af Den engelske sociolog Basil Bernstein. _ Ny viden ABC-24_7.pdf
'Nozick og Rawls syn på ulighed, fra 'Ind i samfundet', 2014, Colombus, s. 18-22

Supplerende materiale:
"Min barndom i helvede" dokumentar af Lisberth Zornig Andersen, 2012. Findes på filmstiben,dk
"Klassesamfund.dk", Hjemmeside. Eleverne lavede en undersøgelse af forskellige samfundslag vha. hjemmesiden.
"De borgerlige nægter at forholde sig til den stigende ulighed i Danmark". Information, 19.3.19
"Nej, Ulighed er ikke et problem", Berlingske, 5.1.19
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer