Holdet 2023 Sa/c - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2023 Sa/c (1c Sa, 2c Sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitet i det senmoderne samfund
Titel 2 Ulighed i Danmark
Titel 3 Demokrati, politik og magt i Danmark
Titel 4 Økonomi og velfærd
Titel 5 EP-valg 2024
Titel 6 Normalitet og afvigelse
Titel 7 Demokrati, medier og meningsdannelse
Titel 8 Økonomi og velfærd: Finanslov 2025
Titel 9 SVM-regeringen i krise
Titel 10 Den nye ulighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitet i det senmoderne samfund

Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Forløbet om identitet og sociale forskelle i det senmoderne samfund har til formål at indføre eleverne i de grundlæggende teorier om identitetsdannelse i det senmoderne samfund, herunder at kunne forstå de grundlæggende aspekter af identitetsdannelse samt de forskellige kendetegn ved det senmoderne samfund. Desuden vil eleverne beskæftige sig teoretisk og empirisk med forskellige typer af samfund og social differentiering i det senmoderne samfund. Konkret skal eleverne blandt andet arbejde med det semi-strukturerede interview samt tabellæsning af data om forskellige socialgruppers adfærd.   

Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering
- Sociale og kulturelle forskelle
- Kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ulighed i Danmark

Ulighed i Danmark
Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed.
Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendskab forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed, herunder Bourdieus begrebsapparat, økonomisk ulighed, fattigdom, ulighed i sundhed, chanceulighed, mm.

Indhold:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Demokrati, politik og magt i Danmark

Forløbet har til formål at introducere eleverne til teori og faglige begreber om politik, forskellige politiske systemer, politiske aktører og beslutningsprocesser. Forløbet tager udgangspunkt i dansk politik. Dette involverer et fokus på ideologier, de politiske partiers fremkomst og udvikling, samt de politiske skillelinjer der kendetegner dansk politik i dag. Videre skal eleverne arbejde med parti- og vælgeradfærd, herunder de mest bemærkelsesværdige vælgervandringer i nylig dansk politik.  

Afslutningsvis lægges der op til klassedebatter om hvad demokrati og medborgerskab er, samt at eleverne selv skal udvikle og/eller forfine deres argumentation om, hvad et velfungerende demokrati egentlig er.      


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
- argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
- Politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
- Politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Økonomi og velfærd

Økonomi og velfærd
Hovedformålet med undervisningsforløbet ”Økonomi og velfærd” er, at øge elevernes viden om og lyst til at arbejde med de økonomiske spørgsmål og prioriteringer.  

Undervejs i undervisningsforløbet introduceres eleverne for en række centrale økonomiske begreber som vækst, inflation, betalingsbalance, markedsligevægt, markedsmekanisme, finanspolitik, konjunkturer osv. Desuden introduceres eleverne til det økonomiske kredsløb og konjunkturforløb. Det er ambitionen, at eleverne tilegner sig viden om de økonomiske forhold og får mulighed for at teste deres videnstilegnelse på den danske økonomi gennem mindre øvelser og undersøgelser.  

De økonomiske begreber og teorier er det centrale kernestof forløbet igennem, men det forsøges knyttet dels til elevernes egen hverdag dels til det omkringliggende samfund. Derudover kigger vi på den offentlige sektor og dens rolle ift. velfærd, og forbereder afslutningsvis en glidende overgang til årets sidste forløb om velfærdsstatens udfordringer.
Afslutningsvist vil eleverne blive indført grundlæggende teori om velfærdsmodeller, velfærdsprincipper (herunder stat, marked og civilsamfund) samt de interne og eksterne udfordringer, som den danske velfærdsstat står overfor. Eleverne vil blandt andet skulle arbejde med den demografiske udvikling og det demografiske træk, undersøge omfanget af outsourcing og social dumping i Danmark, samt diskutere mulighederne for fremadrettet at sikre velfærdsstaten videre udvikling.      


Faglige mål:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
- formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk styringsinstrumenter
- Kvantitativ metode
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 EP-valg 2024

Forløbet introducerer eleverne til EU's institutioner, deres påståede demokratiske underskud samt betydningen af EU for dansk politik. Indledningsvist fokuseres der på at gøre eleverne i stand til at kunne redegøre for EU's institutioner og politiske system, og herefter undersøger vi valget til Europa Parlamentet fra både et dansk og europæisk perspektiv.

Indhold:
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger”


Kernestof:
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Normalitet og afvigelse

I dette forløb diskuteres grænserne mellem normalitet og afvigelse. Forløbet tager afsæt i sociologiske teorier om senmodernitet og normopløsning med fokus på krydsfeltet mellem samfundets og det enkelte individs oplevelse af anerkendelse af individuelle ”afvigelser”. Forløbet beskæftiger sig særligt med to temaer: homoseksualitet samt køn og ligestilling, men hensigten er også at diskutere normalitet og afvigelse i bredere forstand: med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med og oplevelser af netop dette.

Selvom forløbet tager afsæt i sociologisk teori, inddrages politiske perspektiver på og diskussioner af normalitet og afvigelse løbende, herunder for eksempel nationale/regionale, partipolitiske og ideologiske forskelle i værdier og normer.

I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:
- Hvordan og hvornår oplever eleverne selv at afvige fra ”normalen”?
- Er homoseksualitet udtryk for værdiskred eller normalisering? Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af homoseksualitet som ”normalt”?
- Hvordan har kvinderollen udviklet sig over tid, og hvornår afviger den fra normalen? Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af kvinder som ”normale”/ligestillede?
- Hvad/hvem bestemmer, hvad der er unormalt/normalt?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Demokrati, medier og meningsdannelse

Forløbet 'Demokrati, medier og meningsdannelse' kredser om de muligheder og udfordringer, der knytter sig til mediernes stigende påvirkning på demokratiet og dermed forholdet mellem borgerne og politikerne. Dette forhold, der i særlig grad af er præget af øget medialisering gennem de sociale medier og hvor af fænomenet 'fake news' er opstået. Forløbets overordnede problemstilling var: Hvordan fungerer et demokratisk samfund og hvilken rolle spiller medier i den demokratiske meningsdannelse?

Igennem forløbet knyttes der løbende tråde tilbage til det tidligere mini-forløb om EU og EP-valget 2024, og EU's demokratiske struktur og mulige underskud inddrages i klassens arbejde og diskussioner af det danske demokratis tilstand.

Forløbet behandler forskellige aspekter af ovenstående tema:

- Eleverne bliver bevidste om hvad demokrati er, forskellige demokratiopfattelser og demokratiske rettigheder  
- Eleverne bliver introduceret til medierne som fænomen, som fjerde statsmagt i demokratiet og som selvstændige politiske aktører.
- Endvidere arbejder vi med forskellige kommunikationsteorier
- Vi beskæftiger os også med nyhedskriterierne og deres vægtning.
- Vi undersøger fænomenet 'fake news' og diskuterer mulige løsninger herpå.   
- Afslutningsvis beskæftiger vi os med politisk kommunikation

Kernestof (indhold jf. læreplanen), der dækkes i forløbet:
– massemedier og politisk meningsdannelse
– demokratiopfattelser (delvist berørt)

Pensum:

"Samf på B" (3. udgave), Columbus: s. 89-99
"Politikbogen" Jakob Glenstrup Jensby, Anders Ellegaard Pedersen og Peter Brøndum: s. 255-258.

Dele af pensum til forløbet blev samlet i et kompendium. Dette bestod af følgende materialer:
  
’Massemedier og politisk kommunikation’, Finn Rasmussen, 2.udg., 2012, s. 25-29, 36-40, 64-72 og 100-103
’Medier NU’, Systime, 2011, s. 30-33.
'Politikbogen', Columbus, 2018, s. 158-161
Indhold


Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Økonomi og velfærd: Finanslov 2025

Forløbets primære formål er give eleverne en forståelse for dansk økonomi, herunder det økonomiske kredsløb, konjunkturer, økonomiske mål samt økonomiske politikker, hvilket skal udmynte sig i en konkret analyse af Finansloven for 2025. Eleverne skal videre  eleverne kunne perspektivere til EU og globaliseringens betydning for Danmarks økonomiske udvikling samt de udfordringer og muligheder, der opstår i mødet med omverden. Afslutningsvis skal eleverne være i stand til forstå principperne bag den danske velfærdsstat, dens udfordringer samt kunne sammenligne denne med andre landes velfærdsmodeller.

Følgende faglige mål er dækket gennem forløbet:
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
• Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 SVM-regeringen i krise

Forløbets formål er at give eleverne en forståelse af det danske politiske system, parlamentarisme, politiske partier og ideologi, partiadfærd og vælgeradfærd, samt forskellige former for magt. Rammen for forløbet bliver SVM-regeringens krise og mulige genrejsning, og eleverne kommer i løbet af forløbet til at undersøge SVM--regeringen fra en række forskellige vinkler. Derudover knyttes der løbende tråde tilbage til det tidligere mini-forløb om EU og EP-valget 2024. Forløbet tager derfor sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof.

Følgende faglige mål er dækket gennem forløbet:
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:  
• Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Den nye ulighed

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer