Holdet 3e SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/e (1e SA, 2e SA, 3e SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Politik i Danmark
Titel 3 Dansk økonomi og velfærd
Titel 4 Valg i USA
Titel 5 Fattigdom og ulighed i Danmark
Titel 6 Indvandring, integration og medier
Titel 7 International politik og dansk udenrigspolitik
Titel 8 Sex, køn og identitetspolitik
Titel 9 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbet vil fokusere på at introducere eleverne til sociologien med særligt fokus på identitetsdannelse og det senmoderne samfund. Eleverne vil stifte bekendtskab med grundlæggende viden om forskellige identitetsniveauer samt teknologiens og sociale mediers indflydelse på identitetsdannelsen (fx Ervin Goffman og Sherry Turkle). Desuden vil eleverne blive præsenteret for kendetegn ved det traditionelle og moderne samfund, hvorefter vi arbejder mere i dybden med kendetegnene ved det senmoderne samfund. Det sker ud fra inddragelse af Anthony Giddens, Thomas Ziehe, Hartmut Rosa m.fl. Eleverne vil i løbet af forløbet blive introduceret til forskellige typer af empiri, både kvantitativ og kvalitativ empiri. Som afslutning på forløbet trænes eleverne i projektarbejde med henblik på selvstændigt at udforme en problemstilling og herefter undersøge, dokumentere og diskutere. Projektarbejdet afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse.

Forløbet afsluttes dels med en prøve uden hjælpemidler i de centrale begreber fra forløbet og dels med et miniprojekt i grupper. I miniprojektet skal eleverne forholde sig til, hvorvidt mennesket i senmoderniteten er i krise. På baggrund af Ungetrivselsanalysen (2022) skal eleverne opstille en problemstilling, som de ønsker at undersøge på baggrund af de selvvalgte teoretikere og et selvvalgt kvalitativt materiale. Projektarbejdet indeholder desuden en diskussion af de udvalgte teoretikeres forklaringskraft i forhold til problemstillingen. Projektarbejdets produkt er en PowerPoint-præsentation og en mundtlig gruppepræsentation på 12-15 min. Formålet med projektarbejde er at træne elevernes evner til selvstændigt at planlægge opgaveprocesser, hvor de skal anvende og videreformidle faglig viden fra faget.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• Formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
• Påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• Analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Følgende kernestof vil blive dækket:
• Identitetsdannelse og socialisation samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
• Komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode
Kernebegreber
Se kernebegreber i forløbsplanen ud for hver lektion

Eksamenspensum for dette forløb er:
Luk samfundet op, 3. udgave, 2020, s. 30-44 og 53-88
Samf på B, 2. udgave,  40-52 (Om Sennett, Rosa og Tuckle)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Politik i Danmark

Forløbet er en kombination to politikforløb:
1. Introduktion til politik (politik, ideologier, partier og vælgeradfærd)
2. Kommunalpolitik (Om politik på forskellige niveauer i Danmark)

Forløbene tager udgangspunkt i forskellige definitioner på politik, og hvordan et demokratisk politisk system fungerer (Eastons model). Eleverne får et grundlæggende indblik i teori om ideologier og ideologiske forgreninger til bl.a. at kaste lys over danske partier med fokus på partiets mærkesager og partiets syn på staten, markedet, samfundet, mennesket, rettigheder og pligter. I forlængelse heraf kigges der på de forskellige politiske skillelinjer i Danmark og eleverne arbejder med et konkret eksempel på at skillelinjerne kommer i spil i udflytningen af statslige arbejdspladser. Forløbet afsluttes med fokus på partityper og partiadfærd med særligt vægt på professionaliseringen af partier, samt vælgertyper og vælgeradfærd hvor eleverne analyserer vælgeradfærd bl.a. ud fra socioøkonomiske variable.

I andet forløb blev særligt valgkampen om kommunalvalget undersøgt, og konkrete sager blev analyseret. I dette forløb undersøgte vi også hvordan medierne bliver anvendt til at frame og prime forskellige politiske sager.

Indhold:

Faglige mål, som bliver arbejdet med i forløbet:
• Eleverne skal kunne anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler ̶
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Kernestof:
• Politikdefinitioner, politiske ideologier og forgreninger, partier i Danmark, populisme, nationalisme, politiske skillelinjer, partityper og -adfærd (Molin, Strøm, Down) og vælgertyper og -adfærd (sociologisk, socialpsykologisk, rational-choice).

Pensum til eksamen er
Politikbogen, 1. udgave, 2020, s. 12-151.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 54 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Dansk økonomi og velfærd

Dette forløb er en kombination af tre forløb, som er kørt over alle tre år i undervisningen.

1. forløb: 'Dansk økonomi'
2. forløb: 'Fra velfærdsstaten til konkurrancestat'
3. forløb: 'International Økonomis påvirkning på dansk økonomi'

Fagligt formål
Eleverne vil i løbet af forløbet arbejde fokuseret på at styrke færdighederne i at lave beregninger og forholde sig struktureret til kvantitative data med henblik på at opstille og besvare samfundsfaglige problemstillinger. Desuden vil økonomisk teori blive introduceret og anvendt med henblik på at diskutere prioriteringen af økonomisk mål og midler.  

Endvidere vil der i forløbet blive lagt vægt på skriftligt at træne sammenligning og hypoteser, som genre.

Faglige mål jf. læreplanen
anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå

undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold

undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger

demonstrere viden om fagets identitet og metoder

formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler

formulere – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde og ved anvendelse af fagets taksonomi og terminologi

Kernestof jf. lærerplanen:
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf.  

globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Pensum til eksamen er s. 76-160, 194-218 i Økonomibogen af Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött, 1. udgave, 1. oplag.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 73 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Valg i USA

Forløbets formål todelt; Dels at give eleverne kendskab til amerikansk politik, præsidentvalget og det amerikanske samfund generelt. Dels at give eleverne kendskab til det danske politiske system og herigennem at øve deres forståelse af komparativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• Politiske ideologier, skillelinjer og parti- og vælgeradfærd
• Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Faglige begreber:

• Politiske skillelinjer, vælgeradfærd: Issue voting (nærheds- og retningsmodellen), ticket splitting, negative partisanship, kernevælgere, marginalvælgere, populisme, flertalsvalg i enkeltmandskredse vs forholdstalsvalg; demokratiopfattelser, checks and balances, magtens tredeling, lovgivningsproces (USA + DK), lobbyisme, partifinansering, retssystemet (Højeste Rets rolle i USA), polarisering (primær USA), værdi- og fordelingspolitik, to parti-system vs. flerparti-system

Pensum til eksamen:
Politikbogen: 19-23, 80-81 og 182-185
Luk samfundet op: 3. udgave, 2017, Columbus, s. 108-118.
Kompendium til 'Valg i USA', s. 3-21
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 33 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Fattigdom og ulighed i Danmark

Formålet med dette undervisningsforløb er således at styrke elevernes faglige viden om økonomiske, sociale og kulturelle mønstre, men også om ulighedens konsekvenser for levekårene i Danmark og globalt. Ved at tage udgangspunktet i temaet ulighed og anskue det fra mange forskellige vinkler opfyldes følgende faglige mål fra Læreplanen:  

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
- anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå
- at undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger
- at undersøge og sammenligne samfund på forskellige økonomiske udviklingstrin, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket:
- politiske ideologier og skillelinjer
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Kernebegreber og teorier/teoretikere, som eleverne introduceres til i forløbet er:
Formel lighed, chancelighed og resultatlighed. Fattigdomsmål: relativ fattigdom og absolut fattigdom. Opgørelsesmetode: Indkomst-, budget- og afsavnsmetoden. Ginikoefficient og Lorenz-kurven. Progressivt skattesystem, social arv, social mobilitet, mønsterbrydere. Teorier om ulighed: Pierre Bourdieu, Anthony Giddens, Karl Marx. Ideologiernes syn på lighed/ulighed: Liberalisme, socialliberalisme, socialdemokratismen, socialisme, konservatisme. Den ”nye” ulighed og ressourcebeholdere. Partiernes holdninger til ulighed og fattigdom.


Kernestof:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark

Pensum til eksamen:
Jensby og Brøndum: Ulighedens mange ansigter. Columbus, 2019, 47-75, 80-84.
Juul, Larsen og Kristensen: Sociologibogen (om Bourdieus teori), Columbus. 2020: 199-212.
Brøndum og Hansen: Luk samfundet op, 3. udgave: 67-74.
PDF-sider om Nozick og Rawls.

Empiri:
https://www.zetland.dk/historie/s81Vlr2q-a8dQKjjz-fd699
Dokumentar: Barndom på bistand. https://www.dr.dk/drtv/se/barndom-paa-bistand_48865
Statistikker over sammenhænge mellem forskellige ulighedsskabende variable.
Statistik over ulighed, fattigdom og social mobilitet i DK
https://www.dr.dk/nyheder/politik/sundhedsordfoerer-det-er-udtryk-en-syg-kultur-hoejtraabende-patienter-er-kommet#!/
https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/la-der-vil-altid-vaere-ulighed-heldigvis
Statistik over danske partiers holdninger til ulighed
Dokumentar: Blok på bistand.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Indvandring, integration og medier

Formålet med forløbet har været at introducere eleverne til centrale begreber vedr. integration og identitet blandt etniske minoriteter, politikernes holdning til og kommunikation om samme samt mediernes rolle ift. politisk meningsdannelse og framing af indvandring og integration. Endeligt har vi diskuteret hvilket rettigheder og pligter, der er forbundet med at leve i et demokrati.

Fokus har været på genren undersøg, hvor eleverne har skulle foretage empiriske undersøgelser af nedenstående spørgsmål, som de derefter har skulle forholde til begreber og teori.

Spørgsmål, vi har arbejdet med i forløbet:
Hvilke befolkningsgrupper udgør indvandrere til og efterkommere i Danmark?
Hvad kendetegner de forskellige integrationsbegreber?
Hvad mener de danske partier om indvandring og integration - og hvorfor?
hvilken betydning for medierne for den politiske kommunikation om indvandring og integration?
Hvilke værktøjer anvender de politiske partier i deres kommunikation til vælgerne?
I hvilken grad kan medierne og politisk kommunikation påvirke politisk meningsdannelse?
hvad karakteriserer identitetsdannelsen hos ikke-etniske danskere?
Hvad er social kontrol, og hvordan praktiseres denne blandt indvandrere, efterkomme og etnisk danskere?
Hvad kendetegner fordomme, stereotypisering og danskernes syn på indvandrere og efterkommere?
Bliver etniske minoriteter anerkendt i samme grad som danskere i det danske samfund?
Hvad kendetegner vores demokrati, og hvilke rettigheder og pligter er forbundet med at være borger i det?

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 International politik og dansk udenrigspolitik

Forløbet ’International Politik og dansk udenrigspolitik' har til formål at indføre eleverne i de teorier og begreber indenfor international politik og dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Dermed tilbydes eleverne en forståelse af, hvorfor der opstår krig, konflikter og samarbejde mellem stater i en international politisk verden. Et gennemgående fokuspunkt vil være, at eleverne skal anvende IP-teorierne til at forklare og forstå aktuelle konflikter, fx krigen i Ukraine og Gazakonflikten.

Forløbets andet fokus er dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derudover vil eleverne øve selv at formulere spørgsmål til det, der undrer dem i international politik og træne at finde svar herpå ved at analysere ud fra de tillærte begreber og teorier. Eleverne skal således efter forløbet blive i stand til med udgangspunkt i konkrete cases at anvende relevante teorier og begreber indenfor international politik i såvel argumentation som diskussion både skriftligt og mundtligt.  

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• Kvalitativ og kvantitativ metode
• Komparativ metode og casestudie

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Jakob Sinding Skött (2019). IP-bogen. København: Columbus, sider: 11-13, 16-31, 35-106, 110-124, 214-218

Film:
• John Mearsheimer om strukturel realisme. Link: https://www.youtube.com/watch?v=RXllDh6rD18&t=13s
• TED-talk med Jospeh Nye om globale skift i magten. Fra 12:45 og til slut. Link: https://www.youtube.com/watch?v=796LfXwzIUk&t=1085s
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Sex, køn og identitetspolitik

I dette forløb diskuteres grænserne mellem normalitet og afvigelse. Forløbet tager afsæt i sociologiske teorier om senmodernitet og normopløsning med fokus på krydsfeltet mellem samfundets og det enkelte individs oplevelse af anerkendelse af individuelle ”afvigelser”. Forløbet beskæftiger sig særligt med to temaer: køn og seksualitet, men hensigten er også at diskutere normalitet og afvigelse i bredere forstand: med udgangspunkt i elevernes egne erfaringer med og oplevelser af netop dette.

Selvom forløbet tager afsæt i sociologisk teori, inddrages politiske perspektiver på og diskussioner af normalitet og afvigelse løbende, herunder for eksempel nationale/regionale, partipolitiske og ideologiske forskelle i værdier og normer. Derudover inddrages også videnskabsteoretiske forklaringer på, hvad eller hvem der definerer det normale/unormale.

I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:
- Hvordan og hvornår oplever eleverne selv at afvige fra ”normalen”?
- Opfattes homoseksualitet i dag som normalt eller afvigende og hvorfor? - Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af homoseksualitet som ”normalt”?
- Hvordan har kvinderollen udviklet sig over tid, og hvornår afviger den fra normalen? Er der forskel på formel og oplevet anerkendelse af kvinder som ”normale”/ligestillede?
- Hvad/hvem bestemmer, hvad der er unormalt/normalt?
- Hvilke segmenter og politiske partier er mest tilbøjelige til at acceptere ”det afvigende”?
- Vil senmoderniteten på sigt betyde den totale opløsning af samfundets normer og dermed accept af alle former for afvigelser?  

Der er i forløbet et særligt fokus på at træne argumentation, mundtlig diskussion, samfundsbevidsthed/-engagement og debatkultur gennem aktiv inddragelse af elevernes egne erfaringer med normalitet og afvigelse samt eksisterende empiri om emnet. Et vigtigt formål med forløbet er derfor at træne det at turde mene noget, hvilket indebærer at kunne kvalificere sin mening.


Kernestof
- identitetsdannelse og socialisering
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- komparativ, kvantitativ og kvalitativ metode.

Kernebegreber
Senmodernitet, normer og værdier, aftraditionalisering (Giddens), kulturel frisættelse (Ziehe), anerkendelse og de tre sfærer (Honneth), lighedens vs. forskellighedens politik (Taylor), konservatisme, liberalisme, ligestilling, minoritetsrettigheder, positivisme, socialkonstruktivisme, diskurser, højre- og venstrefløjens identitetspolitik, stereotyper, kvalitativ og kvantitativ metode.

Læringsmål (primære)
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Pensum til eksamen:
Kompendium til forløbet 'Sex, køn og identitetsdannelse', s. 1-56. (Materialeindhold ses nedenfor).

Materiale:
Brinkmann, Svend. Den naturlige krop findes ikke, Politiken d. 14. januar 2018
Glavind, Johanne Grøndahl, og Helene Helboe Pedersen. Gode spørgsmål, rigtige svar : grundbog i samfundsfaglig metode. [Kbh.]: Gyldendal, 2016.
Klæstrup, Nikita, Ekaterina Krarup Andersen, og Louise Kjølsen. “Vi er farlige, fordi feminismen ikke kan rumme kvinder som os”. Berlingske Tidende, 3. marts 2017.
Storr-Hansen, Anna, Kia Ditlevsen, og Tine Studstrup. Køn og ligestilling : -i samfundsfagligt perspektiv. København: Forlaget Columbus, 2017.
“Ligestilling i Danmark: demokrati og ledelse, arbejde og løn”. Danmarks statistik, 2018. Link: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite#3
”Kvinder og mænd i 100 år – fra ligeret mod ligestilling”. Danmarks statistik, 2015. Link: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=22699&sid=kvind
”Jonathan findes ikke” TVÆRS på DR3, 17. september 2018. Link: https://www.dr.dk/tv/se/tvaers-tv/tvaers-6/tvaers-pa-dr3
”Den store bagedyst”, DR1, afsnit 4, 2016. Link: https://www.dailymotion.com/video/x6jodo9
'"8-årige Anne Sofie klæder sig ud som superhelt'" artikel fra DR, https://www.dr.dk/mitliv/18-aarige-anne-sofie-klaeder-sig-ud-som-superhelt-det-var-nervepirrende-da-jeg-skulle-vise
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer