Holdet 3f SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e)
Hold 2023 SA/f (1f SA, 2f SA, 3f SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 Nationaløkonomi Intro
Titel 3 Demokrati i krise? Et blik på DK og EU
Titel 4 EP valg - Ideologier og politiske partier
Titel 5 Økonomi II
Titel 6 Valg i USA
Titel 7 Ulighed
Titel 8 International Økonomi og Globalisering
Titel 9 Kriminalitet
Titel 10 International politik
Titel 11 Politik og meningsdannelse i kommunalvalget 2025
Titel 12 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
Titel 13 Velfærdsstaten under pres

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Formålet er at arbejde med identitetsdannelse og socialisation. Igennem forløbet skal eleverne opnå forståelse for sammenhængen mellem samfundsudviklingen og det enkelte individs tilegnelse af normer og værdier samt identitetsdannelse. I forløbet bliver elever i stand til at reflektere over, hvorfor unge søger ind i visse sociale grupper, hvilke forskellige identitetsniveauer udgør deres identitet og stifter bekendtskab med sociologiske teorier.

Konkrete teorier/begreber/metode-anvendelse:
- Forskellige identitetsniveauer
- Gruppetyper
- Giddens teori om overgangen fra det moderne til det senmoderne
- Ziehes videreudvikling af Giddens teori
- Sociale mediers indflydelse: branding og image

Metode:
- Fokusgruppeinterviews

Skriftlighed:
- de tre typer beregninger i samfundsfag
- opstilling af hypoteser

Kernestof:
• Identitetsdannelse
• Socialisation
• Kvantitativ og kvalitativ metode

Målene i forløbet:
- Viden om socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund
- Forklare samfundsmæssige problemstillinger via begreber og enkle teorier
- På et fagligt grundlag kunne argumentere for egne synspunkter, indgå i en faglig dialog og diskutere en faglig problemstilling
- Formulere fagligt funderede problemstillinger
- undersøge og sammenligne samfundsmæssige problemstillinger i forskellige lande, herunder samspillet mellem nationale og globale forhold
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Nationaløkonomi Intro

Formålet med dette forløb er, at arbejde videre med elevernes viden om økonomi fra grundforløbet. Vi kigger på udbud og efterspørgsel, cost-benefit analyser, men hovedfokus ligger på de økonomiske mål.
Forløbet er optakt til Økonomi II i 2.g.  (se beskrivelsen der).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Demokrati i krise? Et blik på DK og EU

Hovedformålet med forløbet er, at introducere eleverne til de overordnende emner i politologien. Vi begynder Eastons model og de tre klassiske politiske ideologier - liberalisme, konservatisme og socialisme. Men eleverne stifter også kendskab  blandingsformerne af de tre ideologier (neoliberalismen, national- og socialkonservatismen). I den forbindelse arbejder eleverne også med konkurrencestatsbegrebet og populismen. Vi kigger på danskernes vælgeradfærd (sociologiske teorier og Michigan-modellen) og prøver at finde forklaringer på, hvorfor folk stemmer, som de gør. Partiadfærdsteorier går vi også i dybden med. Særlig fokus er her på anvendelsen af Molins model og medianvælgerteorien. Udover det arbejder vi også med begreberne værdi- og fordelingspolitik og skillelinjerne.
Undervejs i forløbet skal eleverne lave valgplakater (ideologier), vi ser nærmere på Mette Frederiksens nytårstale (værdi/fordelingspolitik), forholder os kildekritisk til forskellige nyhedsmedier, ser et afsnit af "Benhårde veninder" (ideologi), taler om Lars Løkkes nye parti (medianvælgerteorien) og hjemsendelsen af de danske børn i Syrien (Molins model).
Da forløbet ligger i en Coronanedlukningsperiode, er der ikke så meget lektielæsning. Kernestoffet findes i Politikbogen.

Kernestof:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Skriftlighed:
- undersøgelse
- hypoteser
- beregninger

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig
metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 5 Økonomi II

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Valg i USA

Forløbets formål todelt; Dels at give eleverne kendskab til amerikansk politik, præsidentvalget og det amerikanske samfund generelt. Dels at give eleverne kendskab til det danske politiske system og herigennem at øve deres forståelse af komparativ metode.

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶ formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi ̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• Politiske ideologier, skillelinjer og parti- og vælgeradfærd
• Demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng

Faglige begreber:

• Politiske skillelinjer, vælgeradfærd: Issue voting (nærheds- og retningsmodellen), ticket splitting, negative partisanship, kernevælgere, marginalvælgere, populisme, flertalsvalg i enkeltmandskredse vs forholdstalsvalg; demokratiopfattelser, checks and balances, magtens tredeling, lovgivningsproces (USA + DK), lobbyisme, partifinansering, retssystemet (Højeste Rets rolle i USA), polarisering (primær USA), værdi- og fordelingspolitik, to parti-system vs. flerparti-system
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ulighed

Forløb: ’Ulighed i Danmark"

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed.
Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendtskab med forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver, herunder økonomisk ulighed, fattigdom, "den nye ulighed", ulighed i sundhed, Bourdieus begrebsapparat, Hartmut Rosas accelerationsbegreb, John Rawls, Robert Nozick. Desuden bliver der også introduceret til Funktionalismen og Konfliktteorier (som nævnt).


1. Eleverne bygger ovenpå viden om forskellige undersøgelser (levekår og livsstil) om social differentiering i de indledende timer,  
2. Der undersøges forskellige metoder til beregning af fattigdom.
3. Den økonomiske ulighed i dag undersøgelse, bl.a. vha. gini-koefficient.  
4. Den såkaldte nye ulighed undersøges.
5. Læren om de sociologiske teorier om ulighed videreudvikles.
6. Politiske teorier om ulighed.

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- Politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande
- diskutere foreliggende og egne løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner
- undersøge sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


Skriftlighed:
- Diskussion
- Fællesdelsopgaver
- Undersøgelse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 28 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 International Økonomi og Globalisering

Forløbet har haft fokus på at finde forklaringer på Trumps handelspolitik. Eleverne blev i den forbindelse introduceret til forskellige handelsteorier, argumentation for og imod, økonomiske integrationsstadier og globaliserings betydning. I den forbindelse arbejder klassen også med udviklingsteorier og gennemfører et længere projekt med et selvvalgt afrikansk land. Eleverne indsamler selv materialer og undersøger landets udviklingstrin ud fra forskellige kriterier, såsom BNP per indbygger, længden af uddannelse, demografi etc.


Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU

Faglige mål:

Faglige begreber:
Frihandel, Protektionisme (blandt andet  told og støtteordninger), Økonomisk integration ( handelsblokke, men der er især fokus på EU og de udfordringer bl.a. det indre marked møder), globaliseringens vindere og tabere  (først er fokus på hvad begrebet økonomisk globalisering dækker over, dernæst et kig på globaliseringens vindere og tabere), udviklingsteorier: Amin og Rostov



Pensum er siderne 194-262 i Økonomibogen af Lene Nibuhr Andersen og Jakob Sinding Skött, 1. udgave, 1. oplag.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 34 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Kriminalitet

Formål: Formålet for indeværende forløb er at give eleverne indblik i hvordan det står til med kriminaliteten i Danmark. Derfor skal vi undersøge hvem de kriminelle er, og hvorfor man bliver kriminel ved at opnå viden om sociologiske teorier om strukturel ulighed og klassiske kriminalitetsteorier. Derudover undersøger vi hvordan det danske retssystem fungerer og opnår viden om forskellige strafteorier. Konkret arbejder vi med aktuelle eksempler som dobbeltstraf under corona, et afsnit af serien "Født til fængsel" og i slutningen af forløbet skal eleverne selv være "Dommer for en dag" (DR-serie). Det metodiske fokus ligger på at gøre eleverne bevidste om styrker og svagheder af kvalitativ og kvantitativ materiale.


Kernestofområder:
1.  identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
2. samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
3. politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
4. magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Konkrete begreber/teorier til kernestofområderne:
1. Bordieus teori med fokus på kapitaler, felt og habitus
2. Kriminalitetsteorier: kontrolteorier (aktørforklaring), kulturforklaring (aktør/struktur), motivationsforklaring (struktur)
3. Undersøgelse af retspolitikken hos de forskellige partier
4. Retssikkerhed/retssamfund + strafteorier + recidivitet


Faglige mål jf. læreplanen:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer
og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk
sammenhæng og indgå i en faglig dialog.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 International politik

Forløbet ’International Politik' har til formål at indføre eleverne i de teorier og begreber indenfor international politik, der kan tilbyde eleverne en forståelse af, hvorfor der opstår krig, konflikter og samarbejde mellem stater i verden. Et gennemgående fokuspunkt vil være, at eleverne skal anvende IP-teorierne til at forklare og forstå aktuelle konflikter, fx krigen i Ukraine og Gazakonflikten. Derudover vil eleverne øve selv at formulere spørgsmål til det, der undrer dem i international politik og træne at finde svar herpå ved at analysere ud fra de tillærte begreber og teorier. Eleverne skal således efter forløbet blive i stand til med udgangspunkt i konkrete cases at anvende relevante teorier og begreber indenfor international politik i såvel argumentation som diskussion både skriftligt og mundtligt.  

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Indhold
Følgende kernestof vil blive dække igennem forløbet:
• Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
• Kvalitativ og kvantitativ metode
• Komparativ metode og casestudie

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Jakob Sinding Skött (2019). IP-bogen. København: Columbus. Side 11-25, 27-85.

Artikler:
• Krarup, Marie: Vestens propaganda har bildt danskerne ind, at Ukrainekrigen handler om frihed. Altinget.dk, 21. februar 2023. Link:
https://www.altinget.dk/artikel/marie-krarup-vestens-propaganda-har-bildt-danskerne-ind-at-ukrainekrigen-handler-om-frihed
• Mearsheimer, John: ”The end result of Russia-Ukraine conflict to be a frozen conflict devoid of a genuine peace agreement”, Global Times, 22. Februar 2024: https://www.globaltimes.cn/page/202402/1307492.shtml
• Støvring, Kasper: ”Kasper Støvring om krigen i Ukraine: Her er ti grunde til, at vi »realister« vil få ret”, Berlingske, 1. marts 2023: https://www.berlingske.dk/kronikker/kasper-stoevring-om-krigen-i-ukraine-her-er-ti-grunde-til-at-vi

Film:
• John Mearsheimer om strukturel realisme. Link: https://www.youtube.com/watch?v=RXllDh6rD18&t=13s
• TED-talk med Jospeh Nye om globale skift i magten. Fra 12:45 og til slut. Link: https://www.youtube.com/watch?v=796LfXwzIUk&t=1085s

Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Genaflevering af årsprøven 24-08-2025
Video om ICC 05-09-2025
Udkast til del 3 af næste opgave 30-09-2025
International politik 05-10-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Politik og meningsdannelse i kommunalvalget 2025

Forløbets formål er at give eleverne en forståelse af det danske politiske system, politiske partier, ideologier, politiske skillelinjer og partiadfærd i sammenhæng med medier og meningsdannelse i kommunalvalget 2025, herunder mediernes betydning i den politiske beslutningsproces (dagsordensættende funktion), virkningen af medier (fx effektteorier) og hvordan det politiske system og politikerne anvender
medierne til at fremme bestemte budskaber (spin) i en bestemt ramme (framing). Eleverne reflekterer i den forbindelse over kriterier for en god demokratisk samtale.

Forløbet tager sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof, mens der i undervisningen inddrages konkrete cases for at fremme dels elevernes aktuelle politiske viden, men også for at koble teori til praktiske eksempler. Forløbets cases relaterer til temaer i den lokale valgkamp i Holbæk. Eleverne skal undervejs forholde sig til om de klassiske ideologier kan medvirke til løse de problemer der fremstilles i valgkampen og hvordan disse løsninger kontrasteres og bindes ind i forskellige normative og ideologiske rammer i valgkampen. I forløbet er der særligt fokus på at eleverne igennem dialogbaseret undervisningsformer skal træne at turde mene noget, hvilket også indebærer at kunne kvalificere sin mening med faglige viden fra forløbet. Eleverne kan ved hjælp af faglige begreber og empiriske undersøgelser (kvalitative, kvantitative, komparative eller casestudier) undersøge motivation for og konsekvenserne af adfærd samt reflektere over forskellige aktørers digitale adfærd.

Indhold:
Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
• politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd
• politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark.
• magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
• komparativ, kvalitativ og kvantitativ metode.
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier


Materiale:
Grundbøger:
o Jensby, Jakob Glenstrup; Ellegaard Pedersen, Anders & Brøndum, Peter (2019). Politikbogen. Columbus, s. 77-165.
o Anders Brandt Sørensen , Anders Broholm (2021) Byrådet, Magt og politik i baghaven s. 9-32

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Forløbet vil fokusere på dansk udenrigspolitik og de internationale problematikker som Danmark skal forholde sig i det 21. århundrede. Forløbet om dansk udenrigspolitik bygger videre på International Politik-forløbet ved forsat at anvende teorierne realisme, liberalisme og konstruktivisme som det teoretiske fundament, mens der udbygges med flere konkrete teorier og begreber indenfor udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Følgende faglige mål vil blive dækket igennem forløbet:
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
• forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
• analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

Følgende kernestof vil blive dækket:
• mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
• casestudie

Forløbet vil introducere eleverne for følgende teorier og begreber:
Udenrigspolitiske mål (udenrigsøkonomiske, sikkerhedspolitiske og idépolitiske) og midler (guleroden, stokken og prædiken). Udviklingen af dansk udenrigspolitik (tilpasning, aktivisme og aktiv internationalisme, international aktivisme, pragmatisk idealisme) herunder adaptionsmodellen og videreudviklingen heraf. De forskellige niveauer i en udenrigspolitik analyse (individ-, nationalt-, system- og globalt niveau). De forskellige forståelser af sikkerhed indenfor de forskellige teorier (det snævre sikkerhedsbegreb vs. det udvidede sikkerhedsbegreb). Den amerikanske verdensorden og de forskellige former for polaritet (uni-, bi-, og multipolaritet).

Materiale
Grundbogsmateriale:
• Hjarsbæk Rasmussen, Jesper & Skött, Jakob Sinding (2019). IP-bogen. Columbus. Side 21-22 (tekstoks 1.4), 89-104, 110-121 (minus tekstboks 6.1), 140-147, 160-167, 214-216, 232-247.

Andet:
• Udenrigsministeriet. Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2023. Link: https://um.dk/udenrigspolitik/aktuelle-emner/udenrigs-og-sikkerhedspolitisk-strategi-2023
• Færch, Emil (2022, 19. marts). NATO har udløst artikel 5 én gang i historien – hvis det sker igen, er det meget alvorligt. Nyhederne.tv2.dk. Link: https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-03-19-nato-har-udloest-artikel-5-en-gang-i-historien-hvis-det-sker-igen-er-det-meget-alvorligt
• Den sikkerhedspolitiske analysegruppe (2022, september). Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2025 (kapitel 2). Link: https://www.fmn.dk/globalassets/fmn/dokumenter/nyheder/2022/-dansk-sikkerhed-og-forsvar-mod-2035-den-sikkerhedspolitiske-analyserapport-.pdf

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Velfærdsstaten under pres

I forløbet undersøger vi forskellene på samt fordelene og ulemperne ved forskellige velfærdsmodeller. Vi ser nærmere på den danske (universelle) velfærdsmodel og undersøger dens nuværende og fremtidige finansieringsgrundlag og udgifter. Afslutningsvis diskuterer vi, om den danske velfærdsstat – som konsekvens af et udfordret finansieringsgrundlag samt politiske beslutninger – bevæger sig mod en mere liberal – og dermed amerikansk – velfærdsmodel.  
Eleverne kommer på baggrund af deres viden med deres egen vurdering af hvordan vi løser velfærdsstatens udfordringer.

I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:  
- Hvad er en velfærdsstat?  
- Hvilke forskelle er der på de universelle, residuale og selektive velfærdsmodeller?  
- Hvilke fordele og ulemper er der ved den amerikanske og danske velfærdsmodel?
- Hvordan finansieres den danske velfærd?
- Er der råd til velfærd i fremtiden?
- Hvad er konkurrencestaten og hvordan løser den velfærdsstatens udfordringer?
- Bevæger Danmark sig mod en mere liberal eller korporativ velfærdsmodel?
- Hvordan opfatter udvalgte meningsdannere og eksperter nedskæringer i den offentlige velfærd?   

Følgende faglige mål vil blive dækket gennem forløbet:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

Indhold
Følgende kernestof vil blive dækket gennem forløbet
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf

Kernebegreber
Den universelle velfærdsmodel, den residuale velfærdsmodel, den selektive velfærdsmodel, stat, marked og civilsamfund, progressivt skattesystem, velfærdsstatens udgifter og indtægter, flexicurity, den demografiske udfordring, økonomisk globalisering, udlicitering, privatisering, social dumping, konkurrencestat, liberalisme, socialisme, konservatisme, socialdemokratisme, socialliberalisme.


Materiale  
Grundbogsmateriale
• Andersen, Lene Nibuhr & Jakob Sinding Skött (2019). Økonomibogen, 1. udgave. Forlaget Columbus. Side 167-191.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer