|
Titel
2
|
Klima
Dette forløb et forsøg på at belyse det epokale klimaproblem vha. primært sociologiske og politologiske briller, altså en tilgang der kombinerer et basis- og eksistensdidaktisk udgangspunkt. Dog er der også elementer af etno- og udfordringsdidaktik, som bliver tilgået igennem elevernes egen livsverden og bevidsthed om klimaproblematikken. Udfordringen består i at synliggøre tradeoffs og dilemma på trods af krisens vigtighed, f.eks. igennem den grønne omstillings beskidte bagside i elbil, vindmølle og solcelleindustrien.
Selvom økonomi har en uhyre vigtig tilgang til emnet, særligt når det kommer til konkrete og praktisk løsninger, så er dette felt sparket til hjørne, grundet forløbets komprimerede længde og den økonomiske dimensions sværhedsgrad så tidligt i elevernes uddannelse. Dog er det oplagt at trække på nogle af de grundlæggende indsigter, som eleverne er blevet introduceret for i grundforløbet på Stenhus, såsom Maslows behovspyramide og statens rolle i det økonomiske kredsløb, sidstnævnte særligt i forbindelse med den politiske dimension af klimapolitikken.
Forløbet starter med en sociologisk vinkel for at kapitalisere på det foregående sociologiforløb om identitet i det senmoderne samfund. Eleverne bliver udfordret til at se disse teorier an og se om de kan anvendes på klimaområdet. Udover at dette forhåbentligt udbygger elevernes oplevelse af opgaveværdi, så er det også tænkt som konsolidering af de allerede mange begreber og teorier de er blevet udsat for. Det er også ment som refleksion på de dybereliggende årsager til vores klimaadfærd og holdning før emnet bevæger sig helt over i det politiske felt. Dette er tænkt både for at give eleverne en mestringsoplevelse, men også for at evaluere hvor meget de kan genkalde sig de sociologiske teorier og begreber, som vi har beskæftiget os med. Forløbet er således tænkt som et forsøg på at bygge videre på elevernes ZNU fra grundforløbet og deres første sociologiforløb. Det forventes også at eleverne har beskæftiget sig med dette emne i andre sammenhænge i folkeskolen, dog ikke vha. de værktøjer, som benyttes på samfundsfags A-niveau. Skriftligheden i forløbet består hovedsageligt af refleksionsskrivning, men undersøgelserne af partier og vælgeres holdninger lægger op til en hypoteseopgave i forlængelse af modulet.
Faglige mål i forløbet:
Elever får mulighed for at anvende kombinere viden og kundskaber fra sociologi og politologi i undersøgelsen aktuelle klimapolitiske område, med fokus på personers adfærd og problemstillinger i Danmark og løsninger herpå. På baggrund af tidligere gennemgåede sociologiske teorier, suppleret med udbygning og introduktion af nye får eleverne mulighed for at forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre vha. små cases, anvendt teori og diskussion, særligt i den poltitologiske del af forløbet. Forløbet lægger op til en progression der bevæger sig hen imod at formulere faglige problem problemstilling og hypoteser på baggrund af statistisk materiale og teoretiske indsigt. Endvidere opmuntres eleverne også til at forholde sig kritisk til materialer og diskutere og undersøge disse. Forløbet kan afsluttes med en hypoteseopgave, og mundtlig formidling af teoretiske og empiriske sammenhænge øves først i forløbet på baggrund af baggrundsstof om klima.
Eleverne får mulighed for at undersøge, reflektere deres egne faglige synspunkter på baggrund af det empiriske materiale og teoretiske indsigter.
Kernestof
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
Politik
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
Teorier og begreber som benyttes i dette forløb:
• Anthony Giddens reaktionsmønstre i klimasammenhæng
• Pierre Bourdieus kapitalbegreber i forbindelse med habitus og felt
• Kåre Strøms typologi for partiadfærd
• Molins model for partiadfærd
• Det stærke (reduktionisme) og svage (tilpasning) bæredygtighedsbegreb
• Det generationelle bæredygtighedsbegreb
• Sociotropisk og egotropisk stillingtagen til klimaet.
|