|
Titel
16
|
POP (Eksamensemne 2)
Forløbet er en indføring i popgenren og den nyste popmusik. Vi kigger på musikinterne karakteristika og breder også blikket ud til det musikeksterne. Forløbet er bygget op omkring bogen POP - teori og analyse.
Grundbog:
POP - teori og analyse (Systime)
Analyserede numre:
"Break My Heart" - Dua Lipa
"Engletårer" - Tessa
Beskrivelse af POP-bogens indhold:
Musikken
Her arbejder vi altså musik-internt, og analyserer de aspekter af værker vi faktisk kan høre.
• Afsnittet Rytmik behandler forskellige rytmer og rytmiske strukturer, der ofte optræder i moderne popmusik. Centralt for moderne popmusik er spændingen mellem taktens pulsslag og de off-beats, der ofte løber på tværs. Endelig beskrives de ofte komplekse polyrytmer, der optræder i den aktuelle pop.
• I afsnittet Hooks og gimmicks fokuserer vi på de elementer ved sangen, der gør, at vi "får den på hjernen", de såkaldte hooks og gimmicks, der tilføjer sangen et uventet twist, som får lytteren til at spidse ører.
• Med afsnittet Melodik fokuserer vi på et kendetegn ved den aktuelle popmusik: gentagelsen af små melodiske motiver. Disse kan, fremgår det, sekvenseres og varieres i større eller mindre grad.
• Afsnittet Harmonik beskriver de oftest spændingsløse akkordforbindelser, der ligger til grund for de moderne popsange. Akkordrundgangene “mangler” så at sige dominant-akkorden, hvorfor harmonikken kategoriseres som modal.
• Med afsnittet Form behandler vi de mange forskelligartede udtryk, den moderne popmusik rummer: Fra den klassiske "popform" over "cirkulær form" til EDM-inspireret “drop-form” til “punkteret form” og endelig de blandede former, vi også hører.
• Med afsnittet Rum sætter vi fokus på de musikalske rum, popmusikken danner. Der præsenteres to ekstremer: På den ene side det "realistiske rum" der foregiver at være en 1:1-repræsentation af de akustiske instrumenter som de "virkelig" klinger og på den diametralt modsatte anden side det "virtuelle rum", der ingenlunde forsøger at lyde som rigtige akustiske instrumenter. Midt mellem de to yderpoler finder vi oftest "behandlede rum, der tilføjer akustisk genkendelige instrumentklange et unaturligt touch.
• I afsnittet Stemmen sætter vi fokus på et ofte underbelyst aspekt af musikken, som alligevel har en afgørende betydning for vores følelsesmæssige reaktion på den: Popartistens vokale udtryk. Til at beskrive stemmens kvaliteter introduceres et antal vokale teknikker som fx growl, knæk og hulk, der er en del af den moderne sangers typiske virkemidler.
• Med afsnittet Produktion kommer vi med i studiet og fokuserer på de teknologier, der har spillet en afgørende rolle i udviklingen af musikken, herunder på hvordan musikken er blevet optaget og programmeret over tid.
Konteksten
I bogens anden del arbejder vi nu musik-eksternt og analyserer nu forhold, der ligger uden for værket, noget vi ikke konkret kan høre, men som har betydning for vores samlede oplevelse af musikken.
• Med afsnittet Musikforbrug og identitet vender vi tilbage til den indledende scene med den lille familie, der skændes om, hvem musikken tilhører. Vi analyserer musikkens funktion i forhold til identitetsdannelse, den såkaldte “musikalske socialitet” og i forlængelse heraf i fankulturens særlige væsen.
• I afsnittet Popmusikbranchen sætter vi fokus på de mange aktører, der er i musikbranchen, og giver værktøjer til at beskrive, hvorledes vi, der lytter til popmusikken, bruger den til at signalere fx “kulturel kapital”.
• Med afsnittet Autenticitet dykker vi ned i endnu et aspekt af den musik-eksterne analyse og undersøger, hvordan en kunstner kan forsøge at fremstille sig selv som ægte og troværdig, det vi kalder autentisk.
|