Holdet 2023 Ma/e - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Matematik B
Lærer(e)
Hold 2023 Ma/e (1e Ma, 2e Ma)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Eksponentialfunktioner og logaritmer
Titel 2 Potensfunktioner
Titel 3 Vektorregning
Titel 4 Funktionsteori
Titel 5 Repetition
Titel 6 Polynomier
Titel 7 Differentialregning
Titel 8 Vektor 2
Titel 9 Sandsynlighedsregning og binomialfordelingen
Titel 10 Repetition og træning frem mod eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Eksponentialfunktioner og logaritmer

INDHOLD
Kernestoffet:
– funktionsbegrebet, karakteristiske egenskaber ved følgende elementære funktioner og deres grafiske forløb: eksponentielle- og logaritmefunktioner
– anvendelse af eksponentiel regression
– principielle egenskaber ved matematiske modeller, matematisk modellering med anvendelse af nogle af ovennævnte funktionstyper og kombinationer heraf.

Konkret er følgende gennemgået (vilkårlig rækkefølge):
- Forskrift for eksponentialfunktion
- Grafisk forløb for eksponentialfunktion
- Konstanternes betydning for grafens udseende
- Begreberne fremskrivningsfaktor og vækstrate og sammenhængen mellem disse
- Fortolkning af konstanterne i eksponentielle modeller
- Logaritmefunktionerne log og ln, Eulers tal e, ex, herunder grafiske forløb, grundtal og logaritmeregneregler
- Bestemmelse af forskrift for eksponentiel funktion gennem to punkter og bevis for dette
- Eksponentiel regression
- Fordoblingskontant og halveringskonstant samt bevis for disse formler
- Anvendelser af eksponentielle modeller i virkeligheden og eksponentiel vækst
- Kapitalfremskrivningsformlen

MATERIALE
”Mat A1 stx” af Jens Carstensen m.fl, Systime, 2019, side 72-118, 122 og side 50-55
”Mat AB1 opgaver” Jens Carstensen m. fl, Systime, 2018, udvalgte opgaver.
Eleverne har arbejdet med CAS værktøjet TI Npire og Wordmat
Desuden lærerproducerede opgaver og afleveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Potensfunktioner

INDHOLD
Konkret er følgende gennemgået:
- Forskrift for potensfunktion
- Grafisk forløb for potensfunktion
- Konstanternes betydning for grafens udseende
- Potensvækst
- Bestemmelse af forskrift for potensfunktion gennem to punkter
- Potensregression
- Anvendelser af vækstmodellerne lineær vækst, eksponentiel vækst og potensvækst

- BEVIS for bestemmelse af forskrift for potensfunktion gennem to punkter

MATERIALE
”Mat A1 stx” af Jens Carstensen m.fl, Systime, 2019, side 124-139, 147
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Vektorregning

INDHOLD
Konkret er følgende gennemgået:
- Definition af vektorbegrebet
- Enhedsvektor
- Nulvektor
- Geometrisk tegning af vektorer herunder vektoraddition, vektorsubtraktion og multiplikation med tal
- Koordinater til vektor herunder regning med vektorkoordinater
- Sum og differens af vektor algebraisk og geometrisk.
- Multiplikation af skalar på en vektor algebraisk og geometrisk.
- Stedvektor
- Forbindelsesvektor
- Længden af en vektor og afstand mellem to punkter i et koordinatsystem
- Skalarprodukt/prikprodukt
- Enhedscirklen
- Definition af cosinus og sinus
- Parallelle og ortogonale vektorer
- Vinkler mellem vektorer
- Projektion af vektor
- Tværvektor
- Determinant
- Areal af parallelogrammer og trekanter udspændt af vektorer

- BEVIS for vinkel mellem vektorer
- BEVIS for vektorprojektion
- BEVIS for areal af parallelogram

MATERIALE
”Mat A1 stx” af Jens Carstensen m. fl, Systime, 2019 side 150-169, 176, 178-181, 203, 206-214, 220-227, 231-233, 250-251
"Plangeometri" af Mike Vandal Auerbach, 2022, side 5-12, 19-31
Egne opgaver, opgaver på Abacus og afleveringsopgave
TI Nspire og Wordmat som CAS værktøj
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Repetition

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Polynomier

INDHOLD
Polynomier er behandlet med fokus på 2. grads polynomier.

Om 2. grads polynomier er gennemgået:
- Forskrift
- Løsning af 2. gradsligning ved brug af diskriminantformlen (inkl. BEVIS for diskriminantformlen)
- Løsning af simple 2. gradsligninger af formen x^2=p
- Løsning af 2. gradsligninger ved brug af TI Nspire
- Sammenhængen mellem løsningen af 2. gradsligninger og rødder i 2. grads polynomier
- Konstanternes og diskriminantens betydning for parablers udseende.
- Beregning af toppunkt (beviset for dette gennemgås senere under differentialregning)
- Monotoniforhold for parabler
- Faktorisering ud fra rødder
- Parallelforskydning af grafer

Om generelle polynomier af grad større end to er følgende behandlet:
- Forskrift
- Udseende og konstanternes betydning for grafens udseende med særligt henblik på konstantleddet og den ledende koefficient betydning for monotoniforholdene

MATERIALE
Pensum:
"Mat B2" af Jens Carstensen m.fl, Systime, 4. udgave side 11-32                                                                       
Læreproducerede opgaver
Skriftlige afleveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Differentialregning

INDHOLD
Kernestof:
-funktionsbegrebet, sammensat funktion
-definition og fortolkning af differentialkvotient, herunder væksthastighed, afledet funktion for de elementære funktioner samt regnereglerne for differentiation af sum, differens og produkt af funktioner samt differentiation af sammensat funktion
-monotoniforhold, ekstrema og optimering samt sammenhængen mellem disse begreber og begrebet differentialkvotient


Følgende emner/begreber er gennemgået:
- Definition af differentialkvotient
- Sammenhængen mellem sekanthældning/differenskvotient og tangenthældning/differentialkvotient
(grænseværdibetragningen er hovedsageligt indset visuelt - og ganske uformelt)
- Differentiation af simple funktioner (polynomier, ln(x), kvadratrod(x), 1/x, e^x, a^x, x^n)
- Tre trins reglen  (beviser gennemgået - forudsætning om kontinuitet er udeladt og grænseværdisbegrebet er kun gennemgået uformelt!)
- Bevis for at hvis f(x)=x^2 så er f'(x)=2x
- Bevis for at hvis f(x)=1/x så er f'(x)=-1/x^2
- Bevis for at hvis f(x)=ax^2+bx+c så er f'(x)=2ax+b   
- Regneregler for differentialkvotienter (sum/differens/konstantfaktorreglen) (beviser udeladt)
- Differentialkvotient via Nspire
- Bestemmelse af tangentligninger på formlen y=f'(x0)(x-x0)+f(x0) med/uden hjælpemidler
- Bestemmelse af tangentens ligning gennem et punkt på en kurve
- Bestemmelse af punkt for en tangent givet en hældning for tangenten
- Bestemmelse af monotoniforhold med/uden hjælpemidler ud fra f(x), f ' (x), grafer for begge og fortegnstabeller
- Optimering
- Bevis for toppunktsformlen for andengradspolynomier vha differentialregning
- Sammenhæng mellem væksthastighed/hastighed og differentialkvotient, modellering med f’
-Sammensat funktion og differentiation af denne (kædereglen for lineær indre) (bevis udeladt)
-Differentiation af produkt af funktioner (produktreglen)

MATERIALE
Pensum:
"Mat B2" af Jens Carstensen m.fl, Systime, 4. udgave side 47-50, 52-54, 57-66, 69-74, 77-78, 80-97, 98-103, 106, 108-123
Egne opgaver (læreproduceret)
Skriftlige afleveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Vektor 2

Forløbet bygger ovenpå forløbet i 1g ”Vektorregning 1” og et en naturlig fortsættelse af dette.


INDHOLD
Konkret er følgende gennemgået:
-Standard form for ret linje
-Normalform for ret linje og bestemmelse af denne ud fra punkt og normalvektor samt BEVIS for denne
-Parameterfremstilling for ret linje og bestemmelse af denne ud fra punkt og retningsvektor
-Bestemmelse af ret linje ud fra to punkter på alle tre former
-Omregning mellem de tre former for rette linjer
-Sammenhæng mellem normalvektor og retningsvektor (tværvektor)
-Sammenhæng mellem retningsvektor og hældning
-Skæringspunkter mellem rette linjer på alle tre former og bestemmelse af dette (to ligninger med to ubekendte via substitutionsmetoden eller lige store koefficienters metode)
-Afstand fra punkt til linje
-Projektion af punkt på linje
-Ortogonale linjer og parallelle linjer
-Bestemmelse af vinkel mellem to linjer (vinkel mellem retningsvektorer eller normalvektorer)
-Cirklens ligning ud fra centrum og radius
-Kvadratkomplettering og omskrivning af cirklens ligning
-Skæringspunkt mellem cirkler og linjer
-Tangent til cirkel

MATERIALE
”Mat B2” af Jens Carstensen m.fl., Systime, 2018, 4. udgave. Siderne 126-136, 138-170, 174-175
Egne opgaver
Afleveringsopgaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Sandsynlighedsregning og binomialfordelingen

INDHOLD
Konkret er følgende gennemgået:
-Sandsynlighedsfelt, sandsynlighed og udfaldsrum, herunder symmetrisk sandsynlighedsfelt og hændelse
-Multiplikationsprincippet og additionsprincippet
-Permutationer og fakultetsfunktionen
-Binomialkoefficient og beregn af denne
-Stokastisk variabel, middelværdi, varians og spredning af denne
-Binomialfordeling, herunder antals- og sandsynlighedsparameter, forudsætninger
-Beregning af punktsandsynligheder og kumulerede sandsynligheder i binomialfordelingen med formel og Nspire
- Induktiv udledning af binomialfordelingens tæthedsfunktion med udgangspunkt i et eksempel
-Middelværdi og varians og spredning for binomialfordeling
- Normale udfald, exceptionelle udfald
- Stikprøve, hypotese, nulhypotese, signifikansniveau
-Tosidet binomialtest, herunder acceptmængde og kritisk mængde
-95%-Konfidensintervaller

MATERIALE
”Mat B2” af Jens Carstensen m. fl, 4. udgave, Systime. Siderne 206-240, 244-257, 269-270, 272-289, 292-302, 308-315
Egne opgaver
Afleveringsopgaver
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 29 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer