Holdet 2023 Ke/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2023 Ke/u (1u Ke, 2u Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system
Titel 2 Ionforbindelser
Titel 3 Kovalente bindinger
Titel 4 Kemiske mængdeberegninger
Titel 5 Repetition
Titel 6 Redoxreaktioner
Titel 7 Reaktionshastighed
Titel 8 Uorganisk projektforløb
Titel 9 Kemisk ligevægt
Titel 10 Syrer og baser
Titel 11 SRO: Enzymkatalyseret spaltning af H2O2
Titel 12 Mad- og organisk kemi
Titel 13 Isomeri
Titel 14 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundstoffer og det periodiske system

Introduktion til atomet og det periodiske system. Vi ser på hvordan atomer er opbygget af mindre elementarpartikler og hvordan deres elektronsystem er organiseret. Yderligere gennemgås den grundlæggede opbygning af det periodiske system og de informationer som systemet indeholder om de enkelte grundstoffer. Sidst men ikke mindst beskæftiger vi os med hvordan man opskriver kemiske formler og reaktionsskemaer, samt afstemmer disse.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for atomets bestanddele og disses elektriske egenskaber samt for atomets elektronsystem
- forklare hvad isotoper er
- forklare hvordan det periodiske system er opbygget i hovedgrupper og perioder samt hvilke informationer der kan trækkes ud af det periodiske system
- forklare forskellen på koefficienter og sænkede tal i formler
- redegøre for de fire tilstandsformer og disses forkortelser
- afstemme reaktionsskemaer

MATERIALE
Basiskemi C, side 7-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ionforbindelser

Introduktion til ioner og ionforbindelser (salte). Vi kigger på hvad ioner er, og hvordan man kan bruge ædelgasreglen (oktetreglen) til at forudsige iondannelse for de enkelte grundstoffer, samt på hvordan ionforbindelser er opbygget. Yderligere beskæftiger vi os med navngivning af simple og sammensatte ioner samt undersøger hvad fældningsreaktioner er. Mærkning af farlige kemikalier.

FAGLIGE MÅL
Som elev skal du kunne:
- forklare forskellen på et grundstof og en ion
- forklare principperne bag iondannelse (ædelgasreglen)
- forklare hvad en ionforbindelse er, samt opskrive korrekt kemisk formel for en ionforbindelse ud fra to givne ioner
- forklare fældningsreaktioner samt forudsige hvilke reaktioner, der kan udfælde
- navngive simple og sammensatte ioner samt ionforbindelser
- kende til mærkning af kemikalier og vide hvad farepiktogrammerne udtrykker.

FORSØG
- Reaktion mellem kobber og dibrom
- Rensning af spildevand

MATERIALE
Basiskemi C, side 31-51
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Kovalente bindinger

INDHOLD
Introduktion til kovalent binding og kovalente forbindelser. Vi ser på hvad en kovalent binding er, og hvordan man kan benytte ædelgasreglen til at forudsige den kemiske formel for kovalente forbindelser. Vi beskæftiger os også med begreberne elektronegativitet og polaritet, og disses sammenhæng. Yderligere behandles navngivning af kovalente forbindelser også samt nogle egenskaber for kovalente forbindelser (smeltepunkt, kogepunkt, sublimation).

FAGLIGE MÅL
Som elev skal du kunne:
- forklare hvad en kovalent binding er, herunder forskellen mellem ionbinding og kovalent binding
- tegne elektronprikformler, og forklare forskellen på enkelt-, dobbelt- og trippelbindinger
- forklare om molekylers rumlige opbygning, herunder tetraederform, pyramideform, vinklet form og lineær form.
- forklare begreberne elektronegativitet og polaritet
- forklare opløselighedsreglerne
- navngive kovalente forbindelser

Forsøg
- Opløselighed og polaritet

Materiale
Basis kemi C side 53-77
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kemiske mængdeberegninger

INDHOLD
Introduktion til mængdeberegninger. Det centrale i dette forløb er begreberne masse, stofmængde og molar masse, og disses indbyrdes sammenhæng. Forståelsen af denne sammenhæng bruges til at foretage simple kemiske mængdeberegninger. I forhold til mængdeberegninger med gasser introduceres idealgasligningen. Derudover beskæftiger vi os også med begrebet densitet.

Formel og aktuel stofmængdekoncentration og titreranalyse gennemgås her.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- redegøre for begrebet mol
- redegøre for begreberne masse, stofmængde og molar masse, samt kende formlerne for disses sammenhæng
- foretage simple kemiske mængdeberegninger ud fra et afstemt reaktionsskema
- forklare om stoffers densitet
- anvende idealgasligningen til mængdeberegning

- beregne masseprocent
- forklare begrebet stofmængdekoncentration samt fortyndingsformlen
   
MATERIALE
Basiskemi C side, 79-93 + 96-97, side 101-114
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Molekyleforbindelsers opløselighed 23-02-2024
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Redoxreaktioner

INDHOLD
Introduktion til redoxreaktioner. I lærer at tilddele oxidationstal og afstemme redoxreaktioner. I lærer at lave en redoxtitrering.


FAGLIGE MÅL
Du skal som elev kunne:
- Forklare hvad der sker ved en redoxreaktion
- Forklare begreberne oxidation og reduktion
- Tildele oxidationstal og afstemme redoxreaktioner.
- Forklare hvad en redoxtitrering går ud på.
- Kende til enkelte manganforbindelser og deres farve

KERNEBEGREBER
Oxidation, reduktion, redoxreaktion, oxidationstal, afstemning af redoxreaktioner, redoxtitrering.

ARBEJDSFORMER
Tavleundervisning, gruppearbejde, forsøg.

FORSØG
Mangans oxidationstal
Jernindholdet i ståluld.
Molær koncentration og fortynding (går også ind under andre emner)

MATERIALE
Basiskemi C, s. 173-174, 178-186
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Reaktionshastighed

INDHOLD
I dette forløb lærer I om de faktorer, der har betydning for en kemisk reaktions hastighed, og vi ser nærmere på, hvordan man kan bestemme reaktionshastigheden for en reaktionsdeltager på baggrund af eksperimentel data. Vi ser også på simple modeller for forløbet af en elementarreaktion og på energiprofiler for kemiske reaktioner.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion, og angive enheden for reaktionshastigheden.
- at forklare forskellen mellem gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed.
- at forklare hvorfor faktorer som reaktanternes stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur har indflydelse på en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk.
- at forklare hvilken betydning aktiveringsenergi har for en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad der forstås ved en reaktionsmekanisme, samt ved unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner.
- at forklare hvilken betydning en katalysator og en inhibitor har på en kemisk reaktions hastighed.
- at kunne skitsere en energiprofil for en katalyseret og ukatalyseret endoterm og eksoterm reaktion.

KERNEBEGREBER
Gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, partikelsammenstød, kinetiske energi, hastighedsudtryk, hastighedskonstant, reaktionsmekanisme, elementarreaktion, unimolekylær, bimolekylær, trimolekylær, mellemprodukter, aktiveringsenergi, endoterm, eksoterm, katalysator.

FORSØG
Spaltning af hydrogenperoxid

MATERIALE
Basiskemi B, s. 7-26.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Uorganisk projektforløb

INDHOLD
I dette forløb arbejder I gruppevis og selvstændigt med udarbejdelse af Powerpoint-præsentation om emner inden for uorganisk kemi (calcium, jern, nikkel, kobber og halogener), som I bruger under en fremlæggelse for hele klassen med selvvalgt fokus.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- i samarbejde med andre at udvælge relevant materiale til brug ved en fremlæggelse om et emne inden for uorganiske kemi.
- at formidle et emne inden for uorganisk kemi, så det er interessant og brugbart for andre elever med kemi B som fag.

KERNEBEGREBER
Uorganisk kemi, calcium, jern, nikkel, kobber, halogener, fremstilling og anvendelse af uorganiske forbindelser og grundstoffer.

FORSØG
Ingen forsøg. Emnet er rent teoretisk

MATERIALE
Basiskemi B, side 248-278.
Andet, selvvalgt materiale fra diverse internetkilder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Kemisk ligevægt

INDHOLD
I dette forløb lærer I om, at kemiske reaktioner kan forløbe i begge retninger, og at der er ligevægt, når de to modsatrettede reaktioner har opnået samme hastighed. Undervejs beskæftiger vi os både med kvalitative forudsigelser i forhold til, om et kemisk system bevæger sig i den ene eller den anden retning under bestemte betingelser, og med kvantitative beregninger af reaktionsdeltagernes slutkoncentrationer i et givent kemisk system ved ligevægt.

KERNEBEGREBER
Dynamisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtslov, ikke-ligevægt, indgreb, forskydning, Le Chateliers princip.


FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare begrebet dynamisk ligevægt.
- at opskrive ligevægtsloven for en ligevægt, og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
- at forklare betydningen af ligevægtskonstantens størrelse.
- at anvende Le Chateliers princip og værdien af reaktionsbrøken i forhold til ligevægtskonstanten til at forudsige, i hvilken retning et ligevægtssystem vil bevæge sig ved et konkret indgreb og under under bestemte betingelser.
- at relatere teorien om partikelsammenstød og reaktionshastighed til Le Chateliers princip.
- at foretage en beregning på stofmængdekoncentrationer ved ligevægt.

FORSØG
Indgreb i en kemisk ligevægt.

MATERIALE
Basiskemi B, side 28-45, 49-52, 56-60, 62-63.
Dokumentarfilm: "Secrets of the Super Elements", BBC, 2019 (går også ind under andre emner)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Syrer og baser

INDHOLD
I dette forløb arbejdes der med syre-basekemi, hvor vi anskuer syre-basesystemer som ligevægtssystemer, hvor syrer afgiver hyrdroner, og baser modtager dem. Vi ser også på pH og pOH, og der udledes formler som kan anvendes til at beregne pH i opløsninger af stærke og ikke-stærke syrer og baser. Til sidste ser vi på puffersystemer og Bjerrum-diagrammer.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at opskrive et reaktionsskema for henholdsvis en syres og en bases reaktion med vand, og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren og  basen.
- at vurdere en syres og en bases styrke ud fra værdien af deres styrkekonstanter eller styrkeeksponenter.
- at beregne en syres omdannelsesgrad (hydronolysegrad) i en vandig opløsning, ud fra opløsningens pH samt syrens formelle stofmængdekoncentration.
- at argumentere for og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en monohydron stærk syre.
- at beregn pH i en opløsning af en ikke-stærk syre.
- at beregne pH i en opløsning af en svag syre.
- at beregne pH i en opløsning af en stærk base.
- at forklare sammenhængen mellem pH, pOH og koncentrationerne af hhv. oxonium og hydroxid.


KERNEBEGREBER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, mono-, di- og trihydron syre, pH, pOH, vands selvionisering, vands ionprodukt, oxonium, hydroxid, sur opløsning, neutral opløsning, basisk opløsning, omdannelsesgrad (hydronolysegrad), styrkekonstant, styrkeeksponent, puffersystem, bjerrumdiagram.

FORSØG
Diverse pH-målinger
Titrering af fosforsyre
Hydronolysegrad

MATERIALE
Basiskemi B, side 73-114
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 SRO: Enzymkatalyseret spaltning af H2O2

INDHOLD
I dette SRO-forløb bruger I matematik og kemi til at undersøge den katalasekatalyserede spaltning af hydrogenperoxid med henblik på at bestemme vmax og Michaelis-Menten-konstanten for reaktionen ud fra volumenmålinger på den ilt, der dannes ved den.


KERNEBEGREBER
Idealgasligningen, mængdeberegninger, Michaelis-Menten-ligning og -plot, vmax, enzymer, enzymkinetik, Lineweaver-Burke-plot.  


FAGLIGE MÅL
Du skal være i stand til:
- eksperimentelt at bestemme maksimalhastigheden vmax og Michael-Menten-konstanten KM for den katalasekatalyserede spaltning af hydrogenperoxid.
- at lave et Michaelis-Menten og et Lineweaver-Burke-plot.
- at bruge idealgasligningen til at omregne et produktvolumen til stofmængden af en reaktant.
- at give en basal forklaring på, hvordan enzymer virker og er opbygget.

FORSØG
Spaltningen af hydrogenperoxid (med katalase)

MATERIALE
Basiskemi C, side 96-98
Basiskemi A, side 173-174, 179-195
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Mad- og organisk kemi

INDHOLD
I dette forløb lærer I om den organiske kemi, som omfatter en lang række stofklasser. Løbende knytter vi emnet til madens verden. For den enkelte stofklasse gennemgås nogle eller alle af de følgende aspekter: opbygning, navngivning, fysiske egenskaber (smelte- og kogepunkter samt vandopløselighed) og kemiske egenskaber. Der undervises også i de kræfter som holder molekyler sammen, såkaldte intermolekylære kræfter, der muliggør at molekylforbindelser kan være på fast eller flydende form. I lærer endvidere om, hvilke forhold, der kan gøre organiske forbindelser farvede, og I lærer at bestemme indholdet af farvestof i en farvet opløsning med spektrofotometri. Endelig lærer I at syntetisere acetylsalicyre, forsæbe et fedtstof og bruge TLC som analysemetode.  

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, phenoler, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere, amider, aminer, fedtsyrer, fedtstoffer og proteiner - samt at markere og navngive de funktionelle grupper i molekylerne.
- at navngive eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkaner, alkener, alkyner, alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- at forklare, hvordan man navngiver organiske molekyler, der indeholder flere funktionelle grupper.
- at forklare hvad der forstås ved reaktionstyperne substitution, addition, elimination, kondensation, hydrolyse og fuldstændig forbrænding.
- at forklare hvilke typer alkoholer og oxoforbindelser der kan oxideres under milde reaktionsomstændigheder, og gøre rede for hvilke produkter der dannes ved en sådan reaktion.
- redegøre for de forskellige typer af intermolekylære bindinger, og forklare hvilken betydning de har for stoffernes fysiske egenskaber.
- at give en basal redegørelse for opbygningnen af proteiner og fedtstoffer
- at forklare grundprincipperne i TLC

KERNEBEGREBER
Carbonhydrid, alkan, alken, alkyn, forgrenet, uforgrenet, zigzagformel, alifatisk, cyclisk, aromatisk, fuldstændig forbrænding, ufuldstændig forbrænding, substitution, addition, elimination,stofklasse, funktionel gruppe, alkohol, phenol, hydroxygruppe, aldehyd, keton, oxogruppe, carboxylsyre, ester, amin, amid, oxidation, reduktion, kondensation, hydrolyse, intermolekylære bindinger, dipol-dipolbinding, Londonbinding, hydrogenbinding, TLC, kemisk syntese, forsæbning, spektrofotometri.


FORSØG
Frugtduftende estere.
Oxidation af alkoholer
Standardkurve for en farvet opløsning (selvudtænkt)
Indholdet af farvestoffet Brilliant Blue i blå sodavand
Syntese af acetylsalicylsyre.
Forsæbning af kokosolie.
Primære, sekundære og tertiære alkoholer


MATERIALE
Basiskemi B, s. 117-134, 143-155, 158-182, 232-243.
Basiskemi A, s. 221-229.
TV-programmet "Brødrene Price - Den lille kemiker"
Diverse materialer med organiske forbindelser i mad fra compoundchem.com
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 40 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Isomeri

INDHOLD
I dette forløb lærer I om isomeri, som opstår når to stoffer har samme molekylformel men forskellig rumlig opbygning.

VIGTIGE FAGTERMER
Strukturisomeri, stereoisomeri, kædeisomerer, stillingsisomerer, funktionsisomerer, geometriske isomerer, cis-trans-isomeri, Z,E-systemet.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen på strukturisomeri og stereoisomeri.
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler, som er henholdsvis kædeisomere, stillingsisomere og funktionsisomere.
- at gøre rede for opbygningen af molekyler, hvor der kan forekomme geometrisk isomeri, samt forklare principperne i brugen cis-trans-systemet og Z,E-systemet ved navngivning af disse molekyler.
- kunne udpege et eventuelt asymmetrisk carbonatom i en kemisk forbindelse og forklare, hvilken betydning, det har for forbindelsens evne til at dreje planpolariseret lys.

  
MATERIALE
Basiskemi B, side 193-204
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Repetition

INDHOLD

I dette forløb repeterer vi de væsentligste dele af pensum, og I lærer, hvad det er vigtigt at forkusere på, når man skal videreformidle kemisk viden og kompetencer.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer