Holdet 2023 Ke/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Kemi B
Lærer(e)
Hold 2023 Ke/x (1x Ke, 2x Ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Lithosfæren og ionforbindelser
Titel 2 Atmosfæren og molekylforbindelser
Titel 3 Mængdeberegning
Titel 4 Syre-basereaktioner 1
Titel 5 Redoxreaktioner
Titel 6 Organisk kemi 1
Titel 7 Reaktionshastighed
Titel 8 Kemisk ligevægt
Titel 9 Syre-basereaktioner 2
Titel 10 Organisk kemi 2
Titel 11 Lys og farver
Titel 12 Isomeri og fedtstoffer
Titel 13 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Lithosfæren og ionforbindelser

INDHOLD
I dette forløb lærer I om bjerge og klippers kemiske sammensætning, og vi kigger nærmere på hvor alt det salt der findes i havet stammer fra. Der arbejdes også med hvordan rensningsanlæg beskytter det danske vandmiljø mod biologisk forurening.

VIGTIGE FAGTERMER
Ædelgasreglen, ion, ionforbindelse, ionbinding, iongitter, formelenhed, simple ioner, sammensatte ioner, neutral formenhed, krystalvand, letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser, fældningsreaktion, bundfald, tilskuerioner

FORSØG
- Reaktion mellem kobber og dibrom
- Rensning af spildevand

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning, fx for grundstoffet oxygen.
- at anvende ædelgasreglen til at forudsige, om et givent hovedgruppegrundstof vil afgive eller optage elektroner ved iondannelse, og angive hvor mange elektroner det drejer sig om, samt forudsige ladningen på den dannede ion.
- at sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion.
- at navngive simple ioner, sammensatte ioner samt ionforbindelser.
- at forklare hvad krystalvand er.
- ud fra tabel 8 (side 43 i Basiskemi C) at redegøre for, om en given ionforbindelse vil være letopløselig eller tungtopløselig.
- at opskrive et ionreaktionsskema for en given fældningsreaktion.
- at identificere tilskuerionerne i en given fældningsreaktion.

MATERIALE
Basiskemi C, side 30-38 + 41-47 + 173-174
Lithosfæren (word-dokument)
Havsalts oprindelse (word-dokument)
Naturlige fældningsreaktioner (word-dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Atmosfæren og molekylforbindelser

INDHOLD
I dette forløb lærer I om atmosfærens kemiske sammensætning, og vi ser nærmere på hvad drivhuseffekten er for noget. Der undervises også i molekylforbindelsers navngivning, opbygning, polaritet og indbyrdes blandbarhed.

VIGTIGE FAGTERMER
Molekyle, talforstavelser, elektronsky, kovalent binding, fælles elektronpar, ledigt elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, enkeltbinding, dobbeltbinding, trippelbinding, molekylgitter, elektronegativitet, polær, upolær, hydrofil gruppe, hydrofob gruppe, fire-til-en reglen, blandbarhed.

FORSØG
- Molekylforbindelsers opløselighed
- Fedtindhold i chips

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvordan man navngiver molekylforbindelser.
- at forklare hvad man forstår ved en kovalent binding.
- at tegne strukturformel og elektronprikformel for en given molekylforbindelse.
- at forklare forskellen på enkeltbindinger, dobbeltbindinger og trippelbindinger.
- at forudsige den rumlige opbygning for en række udvalgte molekylforbindelser.
- at forklare begrebet elektronegativitet.
- at forudsige om en given kemisk binding vil være polær eller upolær.
- at redegøre for et givent molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper, og bruge dette til at forudsige, om molekylet forventes at være opløseligt i vand eller ej.

MATERIALE
Basiskemi C, side 53-61 + 67-75
Atmosfæren (word-dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Mængdeberegning

INDHOLD
I dette forløb lærer I om hvordan man kan udføre mængdeberegninger på kemiske reaktioner, fx hvordan man kan beregne den forventede masse af et produkt. Der undervises også i, hvordan man kan anvende en titreranalyse til at bestemme koncentrationen af en given opløsning.

VIGTIGE FAGTERMER
Stofmængde, mol, molar masse, Avogadros tal, ækvivalente stofmængder, idealgasloven, stofmængdekoncentration, fortyndingsloven, titreranalyse, ækvivalenspunkt, indikator.

FORSØG
- Fremstilling af alunkrystaller

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for størrelserne masse, stofmængde, molar masse, volumen og stofmængdekoncentration, og kende symbolerne og enhederne for disse.
- at beregne et stofs molare masse ud fra dets kemiske formel.
- at anvende formlen M = m/n til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at anvende formlen c = n/V til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at anvende formlen ρ = m/V til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at forklare begrebet ækvivalente stofmængder, og kunne beregne disse.  
- at anvende fortyndingsloven.
- at forklare princippet i en titreranalyse.

MATERIALE
Basiskemi C, side 89-93 + 96-97 + 104-107 + 112-114
Antalsenheder (word-dokument)
Antal og masse (word-dokument)
Beregning af stoffers molare masse (word-dokument)
Formelsamling til mængdeberegning (word-dokument)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Syre-basereaktioner 1

INDHOLD
I dette forløb lærer I om syre-basekemi generelt, og om hvordan udledningen af CO2 fra afbrænding af fossile brændstoffer fører til en forsuring af vores verdenshave.

VIGTIGE FAGTERMER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, pH, vands selvionisering, vands ionprodukt, sur, neutral og basisk opløsning.

FORSØG
- Carbondioxid i vand

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvad der forstås ved en syre, en base og en syre-basereaktion.
- at opskrive et reaktionsskema for en given syres reaktion med en base.
- at angive den korresponderende syre til en konkret base, samt den korresponderende base til en konkret syre.
- at give eksempler på stoffer, der kan optræde som amfolytter.
- at forklare forskellen på henholdsvis en stærk syre og en svag syre, samt en stærk base og en svag base.
- at forklare hvad der forstås ved vands selvionisering og ionprodukt.
- at forklare hvordan en opløsnings pH er defineret, samt hvordan man kan måle pH i en opløsning.

MATERIALE
Basiskemi C, side 153-155 + 160-167
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Redoxreaktioner

INDHOLD
I dette forløb lærer I om redoxkemi generelt, og vi ser på hvordan man systematisk kan afstemme et redoxreaktionsskema.

VIGTIGE FAGTERMER
Oxidation, reduktion, redoxreaktion, elektronafgivelse og -optagelse, spændingsrækken, oxidationstal, redoxtitrering.

FORSØG
- Spændingsrækken
- Ståluld

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion.
- at gøre rede for betydningen af spændingsrækken.
- at tildele oxidationstal
- at relatere ændringer i oxidationstal til oxidation og reduktion.
- at relatere ændringer i oxidationstal til elektronafgivelse og elektronoptagelse.
- at afstemme et redoxreaktionsskema.

MATERIALE
Basiskemi C, side 173-185
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Organisk kemi 1

INDHOLD
I dette forløb lærer I om carbonforbindelsernes kemi samt om alkoholer. Inden for carbonhydriderne fokuserer vi på alkaner og alkener, og snakker om deres opbygning, repræsentationsformer, navngivning og fysisk/kemiske egenskaber.

VIGTIGE FAGTERMER
Carbonhydrider, alkaner, alkener, kompakt strukturformel, zigzagformel, isomeri, uforgrenede og forgrenede alkaner, alkylgruppe (sidekæde), fuldstændig og ufuldstændig forbrænding, substitutionsreaktion, additionsreaktion, eliminationsreaktion, intermolekylære bindinger, primære alkoholer, sekundære alkoholer, tertiære alkoholer

FORSØG
- Alkaner
- Reaktioner med carbonhydrider
- Fremstilling af alkoholdestillat
- Ethanolbestemmelse

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at gøre rede for carbonhydridernes molekylstruktur og navngivning.
- at oversætte strukturformler til zigzagformler og omvendt.
- at opskrive en forbrændingsreaktion og kunne forklare forskellen på en fuldstændig og en ufuldstændig forbrænding.
- at kunne forklare hvad der sker i en substitutions, additions- og eliminationsreaktion, og opskrive reaktionsskemaer for disse.
- at gøre rede for carbonhydridernes fysiske egenskaber (herunder kogepunkter, smeltepunkter og vandopløselighed).
- at redegøre for alkoholers opbygning, navngivning og fremstilling.
- at redegøre for alkoholers fysiske egenskaber (herunder kogepunkt og vandopløselighed), og kemiske egenskaber (herunder substitution og oxidation).
- at redegøre for intermolekylære bindinger (dipol-dipolbindinger, londonbindinger og hydrogenbindinger)

MATERIALE
Basiskemi C, side 117-137 + 144-147
Basiskemi B, side 121-126 + 143-155
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 30 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Reaktionshastighed

INDHOLD
I dette forløb lærer I om hvilke faktorer der har betydning for en kemisk reaktions hastighed, og vi ser nærmere på hvordan man kan bestemme reaktionshastigheden for en reaktionsdeltager. Der perspektiveres til naturlige fænomener såsom rustdannelse, samt industrielle processer.

VIGTIGE FAGTERMER
Gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, partikelsammenstød, hastighedsudtryk, hastighedskonstant, reaktionsmekanisme, elementarreaktion, unimolekylær, bimolekylær, trimolekylær, mellemprodukter, flaskehals

FORSØG
- Reaktion mellem thiosulfat og syre
- Landolts forsøg

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion, og angive enheden for reaktionshastigheden.
- at forklare forskellen mellem gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed.
- at forklare hvorfor faktorer som reaktanternes stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur har indflydelse på en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk.
- at forklare hvilken betydning aktiveringsenergi har for en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad der forstås ved en reaktionsmekanisme, samt ved unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner.
- at forklare hvilken betydning en katalysator og en inhibitor har på en kemisk reaktions hastighed.

MATERIALE
Basiskemi B, side 7-26
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kemisk ligevægt

INDHOLD
I dette forløb lærer I om at kemiske reaktioner kan forløbe i begge retninger, og at der som konsekvens aldrig sker en 100 % omdannelse af reaktanter til produkter. Undervejs beskæftiger vi os både med kvalitative forudsigelser i forhold til om et kemisk system bevæger sig i den ene eller den anden retning, og med kvantitative beregninger af reaktionsdeltagernes slutkoncentrationer i et givent kemisk system.

VIGTIGE FAGTERMER
Dynamisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtslov, ikke-ligevægt, indgreb, forskydning, Le Chateliers princip, partialtryk, Daltons lov, stofmængdebrøk

FORSØG
- Indgreb i en kemisk ligevægt
- Ligevægtskonstant for en redoxreaktion

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare begrebet dynamisk ligevægt.
- at opskrive ligevægtsloven for en ligevægt, og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
- at forklare betydningen af ligevægtskonstantens størrelse.
- at anvende Le Chateliers princip til at forudsige i hvilken retning et ligevægtssystem vil bevæge sig, ved et konkret indgreb.
- at forklare hvilken betydning en ændring i temperaturen har på ligevægtskonstanten for endoterme og exoterme reaktioner.
- at relatere temperaturændringer og medfølgende forskydninger til Le Chateliers princip.
- at foretage en beregning på en forskydning ved et indgreb i et ligevægtssystem.

MATERIALE
Basiskemi B, side 29-52 + 62-63
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Syre-basereaktioner 2

INDHOLD
I dette forløb arbejdes der videre med syre-basekemi, hvor vi som noget nyt begynder at anskue syre-basesystemer som ligevægtssystemer. Teorierne omkring syre-basestyrke og mono-, di- og trivalente syrer udbygges med viden og fagtermer fra teorien om kemisk ligevægt. Foruden pH introduceres der en ny størrelse i form af pOH, og der udledes formler som kan anvendes til at beregne pH i opløsninger af ikke-stærke syrer. Der undervises også i særlige opløsninger som er gode til at fastholde pH, såkaldte pufferopløsninger, og disse perspektiveres til det danske vandmiljø samt pH-regulering i levende organismer.  

VIGTIGE FAGTERMER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, mono-, di- og trihydron syre, pH, pOH, vands selvionisering, vands ionprodukt, oxonium, hydroxid, sur opløsning, neutral opløsning, basisk opløsning, omdannelsesgrad (hydronolysegrad), styrkekonstant, styrkeeksponent, pufferopløsning, puffersystem, pufferligningen, pufferkapacitet, pufferområde

FORSØG
- Omdannelsesgrad
- Pufferopløsninger

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at opskrive et reaktionsskema for henholdsvis en syres og en bases reaktion med vand, og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren og  basen.
- at vurdere en syres og en bases styrke ud fra værdien af deres styrkekonstanter eller styrkeeksponenter.
- at beregne en syres omdannelsesgrad (hydronolysegrad) i en vandig opløsning, ud fra opløsningens pH samt syrens formelle stofmængdekoncentration.
- at argumentere for og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en monohydron stærk syre.
- at udlede og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en ikke-stærk syre.
- at udlede og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en svag syre.
- at forklare hvad man forstår ved et puffersystem, og forklare hvorledes man beregner pH for en pufferopløsning.
- at beregne pH-ændringen ved tilsætning af en kendt stofmængde stærk syre eller stærk base til et kendt puffersystem.

MATERIALE
Basiskemi B, side 73-84 + 87-90 + 92-96
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Organisk kemi 2

INDHOLD
I dette forløb arbejdes der videre med den organiske kemi. Vi fokuserer denne gang på stofklasserne aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere samt aminer, herunder opbygning, navngivning og fysisk/kemiske egenskaber.

VIGTIGE FAGTERMER
Oxoforbindelse, oxogruppe, aldehyd, keton, carboxylsyre, ester, kondensation, hydrolyse, polyester, primær amin, sekundær amin, tertiær amin, suffiks, præfiks.

FORSØG
- Esterdannelse - fremstilling af dufte

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer - samt at markere og navngive de funktionelle grupper i molekylerne.
- at navngive eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- at forklare hvordan man navngiver organiske molekyler, der indeholder flere funktionelle grupper.
- at redegøre for de kemiske egenskaber (herunder fremstilling) for aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- redegøre for de forskellige typer af intermolekylære bindinger der kan findes i aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer, samt forklare hvilken betydning de har for stoffernes kogepunkt og vandopløselighed.

MATERIALE
Basiskemi B, side 158-160 + 163-172 + 175-177
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Lys og farver

INDHOLD
I dette miniforløb lærer I om lys og farver, og hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.

VIGTIGE FAGTERMER
Konjugerede dobbeltbindinger, chromofore og auxochrome grupper, lys og bølgelængde, farvecirklen, komplementærfarver, spektrofotometer, absorbans, standardkurve, Lambert-Beers lov.

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvornår stoffer har farver.
- at relatere den farve en genstand har til det lys som genstanden henholdsvis absorberer og reflekterer, ved hjælp af farvecirklen.
- redegøre for hvad man kan måle med et spektrofotometer.
- at forklare Lambert-Beers lov.
- at forklare hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.  

MATERIALE
Basiskemi B, side 178-188
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Isomeri og fedtstoffer

INDHOLD
Miniforløb om isomeri og fedtstoffer. I introduceres til strukturisomeri og stereoisomeri, samt fedtstoffers opbygning, fremstilling og hydrolyse.

VIGTIGE FAGTERMER
Kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, geometrisk isomeri, triglycerid, glycerol, mættet fedtsyre, umættet fedtsyre, kondensation og hydrolyse, syretal

FORSØG
- Frie fedtsyrer i et fedtstof

FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri
- at redegøre for cis-trans-isomeri samt Z,E-systemet
- at redegøre for dannelsen af triglycerider via kondensation
- at redegøre for nedbrydningen af triglycerider via hydrolyse
- at redegøre for hvad der forstås ved et fedtstofs syretal

MATERIALE
Basiskemi B, side 193-198 + 232-238
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer