Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2023/24 - 2024/25
|
Institution
|
Stenhus Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
Lærer(e)
|
|
Hold
|
2023 Ke/y (1y Ke, 2y Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Grundstoffer og atomer
INDHOLD
I dette forløb lærer I om atomers opbygning og det periodiske system. Vi ser især nærmere på atomernes elektronsystem, og hvordan det er bestemmende for atomernes placering i det periodiske system. Der undervises også i tilstandsformer, og afstemning af reaktionsskemaer.
VIGTIGE FAGTERMER
Grundstof, atom, molekyle, kemisk forbindelse, tilstandsform, reaktant, produkt, reaktionsskema, afstemning, koefficient, proton, neutron, elektron, elektronskal, isotop, atommasse, unit, atomnummer, periodisk system, hovedgruppe, periode, ædelgas, metal, ikke-metal.
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen på begreberne atom, isotop og grundstof.
- at forklare forskellen på begreberne grundstof og kemisk forbindelse.
- at tegne en skalmodel med elektroner for de første 18 grundstoffer i det periodiske system.
- at forklare hvad grundstoffer i samme hovedgruppe har til fælles, og hvad grundstoffer i samme periode har til fælles.
- at forklare forskellen på et tal skrevet foran en kemisk formel, og tal skrevet inde i en kemisk formel.
- at afstemme et reaktionsskema.
MATERIALE
Basiskemi C, side 7-15 + 18 - 26
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Test om Atomer
|
04-12-2023
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Ioner og ionforbindelser
VIGTIGE FAGTERMER
Ædelgasreglen, ion, ionforbindelse, ionbinding, iongitter, formelenhed, simple ioner, sammensatte ioner, neutral formenhed, krystalvand, letopløselige og tungtopløselige ionforbindelser, fældningsreaktion, bundfald, tilskuerioner
FORSØG
- Reaktion mellem kobber og dibrom
- Rensning af spildevand
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare forskellen mellem et atoms og en ions opbygning, fx for grundstoffet oxygen.
- at anvende ædelgasreglen til at forudsige, om et givent hovedgruppegrundstof vil afgive eller optage elektroner ved iondannelse, og angive hvor mange elektroner det drejer sig om, samt forudsige ladningen på den dannede ion.
- at sammensætte en formelenhed ud fra en given positiv ion og en given negativ ion.
- at navngive simple ioner, sammensatte ioner samt ionforbindelser.
- at forklare hvad krystalvand er.
- ud fra tabel 8 (side 43 i Basiskemi C) at redegøre for, om en given ionforbindelse vil være letopløselig eller tungtopløselig.
- at opskrive et ionreaktionsskema såvel som et stofformelreaktionsskema for en given fældningsreaktion.
- at identificere tilskuerionerne i en given fældningsreaktion.
Pensum: Basiskemi C; sider: 31-38, 41-44, 46-47, 173-174
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Reaktion mellem kobber og dibrom
|
17-01-2024
|
Rensning af spildevand
|
31-01-2024
|
test om ioner
|
31-01-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Kovalent binding
Indhold:
Der undervises også i molekylforbindelsers navngivning, opbygning, polaritet og indbyrdes blandbarhed.
VIGTIGE FAGTERMER
Molekyle, talforstavelser, elektronsky, kovalent binding, fælles elektronpar, ledigt elektronpar, molekylformel, strukturformel, elektronprikformel, enkeltbinding, dobbeltbinding, trippelbinding, molekylgitter, elektronegativitet, polær, upolær, hydrofil gruppe, hydrofob gruppe.
FORSØG
- Molekylforbindelsers opløselighed
- Fedtindhold i chips
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvordan man navngiver molekylforbindelser.
- at forklare hvad man forstår ved en kovalent binding.
- at tegne strukturformel og elektronprikformel for en given molekylforbindelse.
- at forklare forskellen på enkeltbindinger, dobbeltbindinger og trippelbindinger.
- at forudsige den rumlige opbygning for en række udvalgte molekylforbindelser.
- at forklare begrebet elektronegativitet.
- at forudsige om en given kemisk binding vil være polær eller upolær.
- at redegøre for et givent molekyles indhold af hydrofile og hydrofobe grupper, og bruge dette til at forudsige, om molekylet forventes at være opløseligt i vand eller ej.
Pensum: basis kemi c s: 53-60, 67-75
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Fedtindhold i Chips
|
03-04-2024
|
Molekyleforbindelsers opløselighed
|
03-04-2024
|
Test kovalent binding
|
04-04-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Mængdeberegning
INDHOLD:
I dette forløb lærer I om hvordan man kan udføre mængdeberegninger på kemiske reaktioner, fx hvordan man kan beregne den forventede masse af et produkt
VIGTIGE FAGTERMER
Densitet, stofmængde, mol, molar masse, Avogadros tal, ækvivalente stofmængder,
FORSØG
- Fremstilling af alun
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for størrelserne masse, stofmængde, molar masse, volumen, og densitet, og kende symbolerne og enhederne for disse.
- at beregne et stofs molare masse ud fra dets kemiske formel.
- at anvende formlen M = m/n til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at anvende formlen ρ = m/V til at beregne én af de tre størrelser, hvis de to andre størrelser er kendte.
- at forklare begrebet ækvivalente stofmængder, og kunne beregne disse.
PENSUM: basiskemi c s. 79- 93
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Alun
|
24-05-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Repetition og redoxreaktioner
I dette forløb skal vi se på redoxkemi, herunder nogle eksempler fra verden omkring os, hvor redoxkemi spiller en væsentlig rolle.
Vi kommer til at arbejde med:
- Reduktion og oxidation
- Spændingsrækken
- Tildeling af oxidationstal og afstemning af redoxreaktioner
- Produktion af jern og stål
- Jern og korrosion
Øvelser:
- Spændingsrækken
- Mangans oxidationstal
- Jern i ståluld
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Spændningsrækken
|
30-08-2024
|
Mangans oxidationstal
|
06-09-2024
|
Jern i Ståluld
|
13-09-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Reaktionshastighed
I dette forløb skal vi se på, hvad der bestemmer hastigheden af en kemisk reaktion. I laboratoriet skal vi lege os lidt frem ved at skrue på forskellige parametre for en reaktion og se udfaldet.
Vi skal beskæftige os med følgende:
- Hvordan man beskriver hastigheden af en kemisk reaktion.
- Faktorer med betydning for reaktionshastighed: Temperatur, koncentration, overfladeareal, tryk og katalysatorer.
- Reaktionsmekanismer
Øvelser:
- Reaktion mellem thiosulfat og syre
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Reaktion mellem thiosulfat og syre
|
03-10-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Den organiske kemi
Vi skal i dette forløb dykke ned i den organiske kemi og se eksempler på, hvad den kan anvendes til i praksis.
Derudover beskæftiger vi os med følgende:
- Carbonhydridernes opbygning, navngivning og kemiske egenskaber
- Stofklasserne alkoholer, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estre og aminer, herunder navngivning og egenskaber.
- Kvalitativ organisk identifikation
- Isomeri
- Organiske reaktionstyper: Addition, substitution, elimination, hydrolyse og kondensation
- Organisk syntese og udbytteprocent
Øvelser:
- Carbonhydriders reaktion med dibrom
- Oxidation af alkoholer
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Organisk kemi, intro, slides (elev).pptx
-
3D-struktur (video)
-
Basiskemi C; sider: 118-126, 132-134, 138-141
-
Medbring basiskemi C
-
Alkaner (video)
-
Bogmærk følgende side: http://molview.org
-
Dobbelt- og tripelbindinger (video)
-
Løs opgave 82 + 83 + 87 + 89 + 90 s. 127-132
-
Lær navnene på de 10 simpleste alkaner (dem fra tabellen i bogen)
-
Læs følgende opgaver og skriv ned hvad i ikke forstår. I får tid i timen til at løse dem: opgave 92 + 93 s. 134 i basiskemi C opgave 76 + 78 + 79 s. 120-121 i basiskemi B
-
Medbring basiskemi C og B bøgerne
-
Læs og download følgende opgaver og skriv ned hvad i ikke forstår. I får tid i timen til at løse dem: Navngivningsopgaver organisk kemi C+B.docx
-
Løs: Navngivningsopgaver organisk kemi C+B.docx
-
Radikale = Et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal. De uparrede elektroner er meget reaktive, og radikaler deltager derfor nemt i kemiske reaktioner.
-
Basiskemi B; sider: 117-134, 143-146, 148-155, 157-172, 175-177, 193-198, 201-206
-
Løs opgave 76 + 78 + 79 + 81 s. 120-121
-
Læs: Carbonhydriders reaktion med dibrom, Øvelsesvejledning.docx
-
Løs opgave 85 + 89 + 91 s. 127-133
-
Løs opgave 95 + 97 + 98 + 99 + 100 s. 146-147
-
Løs opgave 102 + 103 + 104 s. 153-155
-
Løs opgave 108 + 109 + 111 + 113 s. 160-163
-
Løs opgave 115 + 116 + 117 s. 166-167
-
Læs og forstå opgaverne på side 170 i Basiskemi B
-
Læs: 1_10_Oxidation_af_alkoholer.pdf
-
Løs opgave 119-122 side 170
-
Løs opgave 123-126, 130 + 134 s. 172-178 i Basiskemi B
-
Opgaver om strukturisomeri.docx
-
Løs opgave 142 + 143 s. 194
-
Løs: Opgaver om strukturisomeri.docx
-
Løs opgave 145, 146, 148 + 149 s. 198
-
Opgaver i geometrisk isomeri.docx
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Carbonhydriders reaktion med dibrom
|
14-11-2024
|
Oxidation af alkoholer
|
28-11-2024
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
33 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
SRO kemi forsøg
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Løs: Opgaver i geometrisk isomeri.docx
-
Løs opgave 151 + 153 s. 206
-
Læs op på Fischerprojektion (s. 204-205)
-
Omregner af alkoholprocenter.xlsx
-
Original vejledning: Destillation og redoxtitrering på øl.pdf
-
Grupper:1. Valentina, Selma og Jens2. Kristine, Ofelia og Mathilde3. Rosa, Helena, Christine og Botilde4. Freia, Alicia, Lærke og Sascha5. Drenge 1 (Frederik, Anton, Malte)6. Drenge 2 (Asbjørn, Sylvester, Emil)
-
Læs: Fremstilling af alkoholdestillat (øl).docx
-
Læs: Ethanolbestemmelse (SRO).docx
-
Valgfagsorientering 2024-25 2xyz.pptx
-
2y_SRO Løvens hule_11dec2024.docx
-
2y SRO 2024 - Guide & Løvens hule.pptx
-
LA husk lommeregnere
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Kemisk ligevægt
I dette forløb ser vi på, hvordan kemiske ligevægte fungerer og kan påvirkes.
Vi kommer igennem følgende:
- Kemisk ligevægt, ligevægtskonstanten og ligevægtsloven
- Vurdering af ligevægt eller ej
- Indgreb i og forskydninger af ligevægte, herunder Le Chateliers princip
- Beregninger på forskydninger af ligevægte
Øvelser
- Undersøgelse af reaktionsbrøk
- Indgreb i kemisk ligevægt
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Undersøgelse af reaktionsbrøk
|
31-01-2025
|
Indgreb i kemisk ligevægt
|
07-02-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Syrer/baser del 2
I dette forløb skal vi beskæftige os med syrer, baser og pH, og se eksempler på anvendelse af denne viden i praksis.
Vi kommer til at beskæftige os med:
- Brønsteds definition af syrer og baser
- Syre- og basestyrke, herunder styrkekonstanten og styrkeeksponenten
- Beregning af pH i opløsning af hhv. stærke og svage syrer og baser
- Puffersystemer og pufferligningen
Øvelser
- Sure og basiske opløsninger
- Syrestyrke og hydronolysegrad
- Titrering af eddike og phosphorsyre
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Sure og basiske opløsninger
|
21-02-2025
|
Syrestyrke og hydronolysegrad
|
21-03-2025
|
Titrering af eddikesyre og phosphorsyre
|
04-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
20 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Blod, fedt og medicin
I dette forløb dykker vi ned i den anvendte organiske kemi samt uorganisk kemi til at forklare hvordan røde blodlegemer kan transportere ilt, hvordan fedt ser ud og kan bruges til, samt hvilke overvejelser der skal gøres når man producere medicin.
- Ligevægt i forbindelse med ilttransport
- Strukturformel og egenskaber for triglycerider
- Komplekser og deres anvendelse i blod
- Spejlbilledisomeris anvendelse i medicin
Øvelser:
- Forsæbning
- Syntese af acetylsalicylsyre
|
Indhold
|
Kernestof:
-
Hvis i mangler noget at arbejde med så læs siderne til timen efter frokost.Evt. kunne i begynde at tænke over hvordan i vil repetere og om der er visse aspekter af kemien i især vil have fokus på.
-
Jern og hæmoglobin, slides.pptx
-
Basiskemi B; sider: 201-204, 215-216, 232-238, 247-248, 260-262
-
Læs: Jern i kroppen, Kend kemien side 25-31 samt opgaver.pdf
-
Løs opgaverne (Brug ikke mere end 30 min): Jern i kroppen, Kend kemien side 25-31 samt opgaver.pdf
-
Læs i timen to og to: Morfin, Kemi der virker side 16-18 og 32-34.pdf
-
Morfin, opgaver.docx
-
Spejlbilledisomeri, Limonen, slides.pptx
-
Forsæbning, slides.pptx
-
Forsæbning, Opgaver.docx
-
Løs denne til sidst hvis i har tid: 1.4_Stofklasser.docx
-
Løs de opgaver i ikke har løst indtil videre i: Jern i kroppen, Kend kemien side 25-31 samt opgaver.pdf
-
Løs de opgaver i mangler: Morfin, opgaver.docx
-
Løs: 1.4_Stofklasser.docx
-
Løs de opgaver i endnu ikke har løst i: Jern i kroppen, Kend kemien side 25-31 samt opgaver.pdf
-
Løs: Forsæbning, Opgaver.docx
-
Løs: Morfin, opgaver.docx
-
Læs: 8.5_Fremstilling_af_saebe.pdf
-
I jeres journal skal i kemisk forklare hvad det er der sker i løbet af forsøget. I skal gå i detaljer med hvert enkelt trin.
-
Hjælp til pH beregninger i titrering af phosphorsyre.docx
-
Arbejdsspørgsmål, Fra grundforskning til hjertemedicin.docx
-
1.4_Stofklasser.docx
-
Fra grundforskning til hjertemedicin, Aktuel naturvidenskab.pdf
-
Læs: Acetylsalicylsyre.pdf
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Forsæbning
|
28-03-2025
|
Syntese af acetylsalicylsyre
|
11-04-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Farver
I dette korte forløb genbesøger vi den organiske kemi, og ser på hvordan farver kan findes i naturen.
- Konjugerede dobbeltbindinger
- Lambert-Beers lov
- Spektrofotometri
- Chromotografi
Øvelse:
- Ekstraktion af beta-caroten
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
Titel |
Afleveringsdato |
Ekstraktion af beta-caroten
|
02-05-2025
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644182439",
"T": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644182439",
"H": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d62644182439"
}