Holdet 3ø id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2025/26
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e)
Hold 2023 id/ø (1ø id, 2ø id, 3ø id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Les Lanciers og folkedans
Titel 2 Badminton
Titel 3 Atletik
Titel 4 Opvarmning til musik
Titel 5 Volleyball
Titel 6 Fodbold
Titel 7 Ultimate Frispee
Titel 8 Træningsprojekt
Titel 9 Jive

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Les Lanciers og folkedans

Faglige mål og kernestof:

1) Beherske centrale færdigheder indenfor musik og bevægelse
        -I lanciers arbejder vi med basal taktforståelse og rytmefornemmelse. Eleverne får kendskab til takttælling og at bevæge sig til takterne i musikken. Eleverne arbejder med selv at sammensætte simpel koreografi til musik med inspiration i lanciers.

2)    Opnå kropsbevidsthed
       -Der er fokus på kropsholdning og udtryk, som gerne skulle give eleverne en øget kropsbevidsthed. Derudover arbejder vi i lanciers med kroppens placering og bevægelse i rummet og i forhold til andre og med koordinering af arme og ben.

3) Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
       -I lanciers er man både sammen med en dansepartner, men man danser også sammen i kvadrillen og kommer naturligt til at danse med flere forskellige partnere undervejs i en dans. Den fysiske kontakt i lanciers er begrænset, og der opstår dermed ikke så store konflikter om pardannelse, som i pardans.

Tekniske færdigheder:
at kunne udføre trinene i lanciers

Teoretisk forståelse:
-Forstå dansens og specifikt lanciers historiske ophav
-induktiv forståelse af rytme og takter  

Fysiske kompetencer:
-koordinering
- det tilstræbes at eleverne får sved på panden til samtlige timer

Materiale:
Idræt C. Estrup et al., systime 2005, s. 67-70
Sørensen og Pöckel: Idræt C- teori . i praksis. Systime, 2018. s. 93-94

Didaktiske praksisser:
-gruppearbejde
-deduktiv undervisning i lanciers. induktivt kreativt arbejde...
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Badminton

Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal følgende:
Fokusområde fysisk aktivitet
– gennem alsidig undervisning og træning opnå god fysisk kapacitet
– beherske alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder samt enkelte idrætter på et højere niveau
– beherske udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområdet: Klassiske og nye idrætter

– udvikle kropsbevidsthed
– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer.

Fokusområde teoriforståelse
– have en grundlæggende viden om centralt arbejdsfysiologisk og grundlæggende muskelfysiologi og anatomi.
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder


Fagligt fokus (mål for elever) - praktisk:
Tekniske elementer af badminton:
• Benarbejde til hjørner Kort forhånd, kort baghånd, midtbane forhånd og baghånd, clear i begge baghjørner.
• Anvendelse af korrekt greb
• kort baghåndsserv og lang forhåndsserv
• Netdrop i forhånd/baghånd
• Lob i forhånd/baghånd
• Clear – forhånd
• Smash - forhånd
• Drop fra baglinje - forhånd

Taktiske elementer i badminton:
• At kunne spille fjerbolden hensigtsmæssigt rundt på banen.
• At forstå egen rolle i servemodtagningssituationer og kunne placere sig hensigtsmæssigt efter endt returnering.
• Forstå regler og vide hvordan med roterer i servesituationen

Materiale:
Sørensen og Pöckel: Idræt C- teori i praksis. Systime, 2018:
”Teknik, æstetik og funktionalitet” s. 77-81 (øverst)
”Puls og borgskala”, s. 130-131
”Spilleregler”: https://iffrem-badminton.klub-modul.dk/cms/ShowContentPage.aspx?ContentPageID=13
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Atletik

Formål med atletikforløbet:
Gennem faget opnår eleverne god fysisk kapacitet og grundlæggende idrætslige færdigheder i atletik. Eleverne skal i forløbet arbejde med at udvikle evnen til at kombinere praktiske erfaringer med teoretisk viden i relation til atletikdisciplinerne: spydkast, længdespring, og hækkeløb.  

Faglige mål - uddrag fra læreplanen

– gennem alsidig idrætsundervisning skal eleverne opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for idrættens discipliner og træning
– opnå færdigheder inden for udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter, der tilgodeser færdighedsområderne:
c) klassiske og nye idrætter
– udvikle kropsbevidsthed
– indgå i forskellige typer samarbejdsrelationer og opnå forståelse for såvel egne som andres roller og etiske forhold
– kunne demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
– aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
– alsidige idrætsdiscipliner og -aktiviteter, der tilgodeser kropsbeherskelse
– grundlæggende principper for træning

Evaluering:
Eleverne arbejder med rubrics som en del af den formative evaluering i forløbet. Formålet med rubrics er, at eleverne kan skal betragte deres færdigheder i et udviklngsperspektiv, således de løbende kan arbejde med at udvikle egne færdigheder fremadrettet. Derudover arbejdes der med løbende feedback i undervisningen.
Summativt:  Eleverne dyster i de tre discipliner i et afsluttende atletikstævne, hvor lærerne observerer eleverne samt indsamler elevernes endelige resultater, som en medvirkende del af den summative evaluering.


Elevers læringsmål i forløbet:
• At eleverne stifter bekendtskab med forskellige former for atletikdiscipliner inden for kast/spring/løb
• At eleverne præsenteres for følgende teoretiske elementer indenfor for spydkast, som de arbejder med i praksis: Tilløb med tilbageføring af spyd, krydsover og stemskridt, afvikling af kastet.
• At eleverne præsenteres for følgende teoretiske elementer indenfor for hækkeløb, som de arbejder med i praksis: Starten, tilløb, hækpassage og landing.
• At eleverne præsenteres for følgende teoretiske elementer indenfor for længdespring, som de arbejder med i praksis: Tilløb, afsæt, svæv og landing.

Teoretisk fokus i forløbet: At eleverne via et teoretisk udgangspunkt kan koble atletikken til den historiske udvikling, herunder sportens fremkomst, udvikling i materiale/teknik, doping og betydningen heraf for atletikkens fremtid.

Claus Estrup m.fl.: Idræt C - teori i praksis, 2005 s. 32-38.
Atletikkompendium: 36-39, 46-47, 62-65, 70-71, 72-73, 138-141, 148-151.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Opvarmning til musik

De første 3 gange i forløbet vil undervisningen være lærerstyret. Her vil eleverne arbejde med forskellige rytmiske bevægelser til musik i form af  forskellige hoppe-, løbe- og svingøvelser. Dette så eleverne kan inspireres til forskellige bevægelsestyper og arbejder med bevægelseskvalitet. I forbindelse med sving vil eleverne arbejde med forskellen på førte, markerede og svingene bevægelser. Ydermere vil eleverne se et eksempel på et færdigt opvarmningsprogram og arbejde med generel musikforståelse og optælling af musik.
Undervisningen vil ligeledes bestå af øvelser hvor eleverne selv skal udvikle mindre bevægelsessekvenser til musik.

De efterfølgende 3 gange skal eleverne selv i grupper, udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram til musik. Dette skal fremvises for resten af holdet.

Krav til opvarmningsprogarmmet:

- Opvarmningsprogrammet laves i mindre grupper af 3-4 personer.
- Opvarmningsprogrammet skal foregå til musik og have en varighed på ca. 15 minutter
- Alle i gruppen skal deltage
- Alle i gruppen skal være ansvarlig for at forevise en del af programmet

Eleverne vil blive evalueret på deres evne til at:

- Følge rytmen til et stykke musik og til at kunne tælle musik i forbindelse med udførelse af bevægelser
- Kunne bruge musikken sammen med bevægelserne, så der ses en sammenhæng imellem musik og bevægelse
- Teknisk korrekt at udføre bevægelserne og derned kunne vise bevægelseskvalitet i forskellige typer af bevægelser: Løb, sving, styrke, hop, udstræk.


Eleverne vil i forløbet præsenteres for teori omhandlende fysiologi og opvarmning.


Materiale:
Wolf, Hammer og Hammer: C- det er idræt. Gyldendal 2006.
”Opvarmning” s. 22-30 - PDF-fil

Om førende, svingende og markerede bevægelser: Winter, Engel, Nørgaard og Herskind: Fodfæste og himmelkys – undervisning i rytmisk bevægelse, gymnastik og dans. Hovedland, 2002:
”Bevægelsens grundkvaliteter”, s. 107.

Opvarmning intro - Udleveret PowerPoint
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Volleyball


Fra lærerplanen - Faglige mål og kernestof:
1) ”Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i volleyball spillets samarbejdsrelationer” Her især: Relationelle færdigheder
2) ”Beherske centrale færdigheder… boldspil…” i volleyball:

Efter forløbet forventer vi at I kan følgende (udført i isolerede øvelser):

Tekniske færdigheder:
- Fingerslag med en rimelig korrekt teknik og en højde og præcision, der gør det muligt efterfølgende at spille videre på bolden på en fornuftig måde.
- Baggerslag med en god stabil spilleplade, som gør det muligt efterfølgende at spille videre på slaget på en fornuftig måde.
- Angreb (smash) hvor der sættes af på to ben, og bolden slås over nettet med en hånd.
- Underhåndsserv der bevidst kan placeres fornuftigt på modstanderes bane.

Taktisk forståelse:
- Kendskab til og forståelse for de basale regler og rotations-systemet i beton og 2-hæver
- Generel evne til at placere sig selv og boldene fornuftigt på banen.
- Være en god holdspiller der kommunikerer med holdkammeraterne på en konstruktiv måde både taktisk og emotionelt.

Teoretisk forståelse:
- At eleverne kan koble teori omkring forsvars og angrebstaktik til det praktiske og kan anvende begreberne korrekt i en dialog omkring dem (servemodtagning, hævning, kommunikation - (fx "ny"), blokade).
- At eleverne har kendskab til de vigtigste regler og rotations-systemet i volleyball (beton)
- At eleverne skal kunne sætte ord på de teknisk, taktiske, sociale og fysiske færdigheder

Fysiske kompetencer:
- At eleverne kan gennemføre isolerede tekniske, taktiske og fysiske øvelser samt deltage aktivt i spillet.

Evaluering:
Formativ:
Eleverne får løbende feedback i at omsætte teknik, taktik og samspil i kamp

Forløbsprøve:
opstillede isolerede sekvenser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Fodbold

Opnå grundlæggende tekniske fodboldfærdigheder, herunder:
- Afleveringer (inderside)
- Afslutninger (vristspark, inderside)
- Driblinger (generel boldkontrol samt 3 finter; husmands/Laudrup og træk bagom ben (Cruyff) samt Fristefinten.
- 1. berøringer/vendinger (modtage en bold; retningsbestemt med indersiden og brystet)
Opnå grundlæggende taktisk fodboldmæssig spilforståelse, herunder:
- Kendskab til taktisk formation i fodbold
- Opbygningsspil:
- Udnytte bredde og dybde
- Bandespil
- Skabe og udnytte frit rum via temposkift, forfinte og modløb
- Afslutningsspil/Gennembrudsspil:
- Løb i boks (timing, løb på blindsiden, temposkift, forfinte)
- Indlæg til forreste stolpe og cut back
Opnå forbedret fysisk form samt viden inden for områderne aerobt og anaerobt arbejde i fodbold og kunne koble dette til praksis, herunder:
- Aerob lav (65 % af maximalpulsfrekvens)
- Aerob moderat (80 % af maximalpulsfrekvens)
- Aerob højintens træning (90%  af maximalpulsfrekvens)
- Intervaller (arb:pause 2:1)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Ultimate Frispee

Eleverne skal gennem aktiviteterne opnå god fysisk kapacitet samt beherske centrale færdigheder i Ultimate.
Herudover indgå i, og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer og derigennem fremme samarbejde og etik.

Specifikke mål:
Beherske forhåndskast og baghåndskast samt forstå hvornår de forskellige kast benyttes. Stifte bekendtskab med hammerkast.
Beherske høje og lave gribninger samt sandwichgribning og forstå hvornår de enkelte gribninger benyttes
Kunne lave korrekte pivoteringer og cuts samt overlap og medløb og modløb.
Kende til ultimate´s regler og ”spirit of the game”
Forstå spillets taktik herunder spilbarhed, dybde/bredde og angrebs- og forsvarsspil
Eleverne skal selv tage initiativ til at dømme fejl fra modstandere og selv erkende egne begåede fejl i spillet og dermed gennem spillestil udvise "Spirit of the game"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 9 Jive

Jive forløbsplan
Formål
Færdigheder:
At eleverne kan udføre grundtrin i jive
At eleverne kender og kan vise forskellige fatninger
At eleverne evner at ”føre og blive ført”
At eleverne demonstrerer kendskab til udvalgte variationer: ”Under arm”, ”Flirt”, ”Kick Kick”, ”Walk the line”, ”American spin”, "Cuddel", "spark + Sailor step samt selvvalgte.
At eleverne kan følge rytmen i musikken - herunder begynde på 1-slaget
Kompetencer:
At eleverne ud fra ovenstående kan danse sammen i par i både koreograferede og improviserede sekvenser
At eleverne ud fra ovenstående kan danse med forskellige partnere


Metode
Der arbejdes lærerstyret i forhold til den overordnede rammesætning af timerne med elevinddragelse i situationer, hvor det giver mening. Eleverne arbejder i par i store dele af alle timer, men de enkelte par varierer fra undervisning til undervisning og i nogle tilfælde også undervejs i undervisningen. Der arbejdes både med lærerstyrede koreografier og initiativtagen fra eleverne i forbindelse med både opvarmning og undervejs i undervisningen, hvor der gives fri med variationer.  
De sidste gange i forløbet laves gruppearbejde frem mod en afsluttende performance gang. Den endelige fremvisning er rammesat til 2 min, med følgende benspænd:
Der skal danses i par
Der skal være en solo sekvens
Dansen skal rumme en fortælling.
Kostumer og rekvesitter må gerne inddrages.

Materiale

Evaluering
Eleverne har gennem forløbet har mulighed for at videofilme deres bevægelser og evaluere med hinanden.
Slutteligt har der foregået en konstant formativ evaluering af eleverne gennem feedback fra underviseren og gennem videoobservation fra den afsluttende performance gang.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer