Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Stenhus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 Bi/2 (3g Bi/2)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Cellebiologi
Indhold:
Intro til biologi B og læreplanen.
I dette forløb har vi arbejdet med celler med fokus på plante og dyreceller opbygning og organellernes funktion. , herunder funktion af mitokondrier, grønkorn, cellekerne, cytoplasma og ribosomer samt transportmekanismer over cellemembranen (passiv, aktiv og endo- / exocytose og osmose).Cellemembranens opbygning og funktion samt transport over cellemembranen herunder diffusion, passiv transport, osmose og plasmolyse i plantecellen. Vi har repeteret osmose i kartofler fra grundforløbet og mikroskopieret planteceller som lavede plasmolyse.
Eksperimentelt:
- Diffusion og cellestørrelse (J)
- Mikroskopi af celler
- Plasmolyse i planteceller (J)
Kernestof:
̶ cellebiologi: opbygning af pro- og eucaryote celler, eucaryote celletyper og membranprocesser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
6 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
|
|
Titel
2
|
Naturen i grundtræk - Skov
Naturen i grundtræk- skov
I dette forløb har vi undersøgt planter og været i skoven.
Planters respiration og brug af næringsstoffer samt mineralisering af organisk stof af nedbrydere.
Fotosyntese- lys- og mørkeproces.
Energi i fød-ekæden, trofiske niveauer, tab af energi i fødekæden, græsnings- og nedbryderførdekæden.
Stofkredsløb; kvælstofskredsløb og iltsvind.
Skovene i Danmark; kultur og naturskov, nicher , biodiversitet og succesion.
Planteforsøg (j):
Fordampning fra blade
Mikroskopi af læbeceller
Mikroskopi af lys- og skyggeblade
Skovjournal (j):
Natur - og kulturskov, skovscoreskema, førnelag
Kernestof:
økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, N-kredsløb og biodiversitet.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Læse
- Projektarbejde
- Personlige
- Kreativitet
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Projektarbejde
|
|
Titel
3
|
Ekstremt liv
Ekstremt Liv:
Vi har lavet forsøget "Enzymer til vaskepulver" med bakterier fra makroalger fra Issefjorden hvor fokus var at dyrke bakterier som var tilpasset koldt vand og hvilke vækstbetingelser bakterier har. Herunder har vi snakket om enzymer . og hvordan deres reaktionshastighed påvirkes af temperaturen samt denaturering, proteiners strukturniveauer, foldet en model af insulin og hvordan bakterier kan være tilpasset forskellige livsvilkår
Kernestof:
Cellebiologi: opbygning af prokcaryote celler
Mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
Genetik og molekylærbiologi: Mitose og meiose.
Enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten.
Forsøg:
Enzymer til vaskepulver.
Enzymforsøg med katalase- hvor temperaturens indflydelse på enzymaktiviteten undersøges.
Materiale:
Biologi i fokus:
s. 7-17 Celler, cellemembranen, transport over cellemembranen, cellevæg, DNA og organeller, mitose, meiose og livsformer og energi.
s. 70-76 Proteiners opbygning og funktion, aminosyrer, denaturering, proteiners strukturniveauer, enzymer, aktiveringsenergi og enzymaktivitet og temperatur.
Derudover har vi brugt artiklen: Ekstremofile bakterier fra videnskab.dk ,som omhandler ekstremt liv og hvordan ekstremofile bakteriers enzymer og cellemembraner er tilpasset forskellige temperaturer og hvad vi kan bruge enzymer fra ekstremofile bakterier til.
Derudover har vi set dokumentaren: Naturen - bioteknologiens skatkammer (https://www.biotechacademy.dk/undervisning/gymnasiale-projekter/ekstremt-liv-2/#1508938510712-1eed30ab-b1090a9a-7a04) som uddyber hvordan vi kan finde nye enzymer i naturen og bruge dem til bla. at lave nye enzymer til vaskepulver.
Vi har læst artiklen " Bakterier lever på livets kant" fra Videnskab.dk file:///C:/Users/lykk1498/Downloads/Ekstremofile%20bakterier%20lever%20p%C3%A5%20livets%20kant_Videnskab.dk%20(2)%20(2).pdf
Kernestof:
̶ mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer
̶ enzymer: opbygning, funktion og faktorer, der påvirker enzymaktiviteten
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Diabetes
Forløb med fokus på kulhydraters opbygning og biologisk betydning, som går over i blodsukkerregulering og den hormonelle regulering.
Kulhydrater: inddeling i mono-,di- og polysakkerider.
Kulhydraters fordøjelse og optag i cellen.
Fordøjelsessystemet og enzymer.
Blodsukkerregulering med fokus på hormonet insulins virkemåde på cellernes optag af glukose samt glukagons virkning samt havd et balanceret blodsukker skal ligge på.
Type 1 og type 2 diabetes. Skadevirkninger ved ureguleret blodsukker samt det glykæmiske indeks.
Blodsukkertest (j)
Film: Diabetes fremtidens dræber
Forsøg:
- blodsukkerregulering
Kernestof:
Fysiologi: hormonel regulering.
Makromolekyler: opbygning og biologisk funktion af carbohydrater
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
- Personlige
- Kreativitet
- IT
- Regneark
- Præsentationsgrafik
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Fysiologi, åndedræt, muskler og blodkredsløb
Vi starter ud med at forstå hvordan GLP-1 virker.
Forløb om menneskets fysiologi med fokus på åndedræt, blodkredsløb, musklernes opbygning og tværbrocyklus og energiproduktion.
Respiration og gæring: glykolyse, citronsyrecyklus og elektrontransportkæde. Særligt fokus på den anaerobe energiomsætning og energiproduktion ved første minutter og energilagre.
Vi har gennemgået blodets funktion, blodkredsløbet, hjertet, træning og kondital, øget kondition, hurtighed og styrke, træthed, iltgæld, røde (type1) og hvide (type2)muskelfibre, puls og blodtryk.
Eksperimentelt arbejde:
Der måles puls og blodtryk hvor eleverne selv designer forsøget (rapport)
Wingatetest af 2 elever med laktatmålinger (rapport)
VO2max test af 2 elever (rapport)
Film: Sandheden om motion
Læreplan
Kernestof:
- fysiologi: oversigt over kroppens organsystemer, åndedrætssystem og blodkredsløb
- respiration og gæring
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
25,00 moduler
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Diskutere
- Almene (tværfaglige)
- Analytiske evner
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Forelæsninger
-
Individuelt arbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
6
|
Nerver, hjernen og rusmidlers biologi
Vi skal forstå hvordan nerveceller og synapser fungerer samt lave projekt om rusmidlers virkning på nervesystemet.
I forløbet starter vi ud med at bestemme nerveledningshastigheden og få styr på nervecellens opbygning, iongennemtrængelighed, ionkanaler og ionpumper, aktionspotentialet, kemisk signalering over synapsen, fremmende og hæmmende synapser, agonist og antagonist og slutter af med et selvvalgt miniprojekt om et euforiserende stofs virkning på nervesystemet.
Derefter laves forsøg med rødbeder i alkohol for at vise alkohols virkning på cellemembraner, ved at måle på udsiviningen af betacyanin som funktion af alkoholkoncentrationen vha. et spektrofotometer. Herefter skal eleverne lave et forsøg med karse og alkohol som de selv designer og hvor de skal perspektivere til artikler omkring alkohols skadevirkning og vi har fokus på metodeovervejelser og overførbarheden fra en modelorganisme til menneske.
Forsøg:
Nerveledningshastighed (j)
Alkohol og cellemembraner (j) Rødbeder i alkohol ved forskellige koncentrationer og måling af absorbans med spektofotometer.
Karseforsøg
Kernestof:
Nervesystemet
Membranprocesser
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
- Faglige
- Projektarbejde
- Formidling
- Almene (tværfaglige)
- Kommunikative færdigheder
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
-
Eksperimentelt arbejde
-
Gruppearbejde
-
Lærerstyret undervisning
-
Projektarbejde
|
|
Titel
7
|
Evolution og Genetik
Evolution og genetik
DNAs opbygning: Kromosomer, nukleotider, baseparringsprincippet, replikation.
Proteinsyntesen: Transkription og translation, mRNA, ribosomer, tRNA, aminosyrer, mutationer
Celler og alkohol, cellemembranen
Evolution:
Naturlig selektion ( kaninopgaven)
Evolution og livets begyndelse, undersøgelse af variation, arv og miljø
Krydsningsskemaer og stamtræer.
Gentest- PCR og elektroforese
Øvelser:
Ekstraktion af DNA i jordbær
Kanin opgaven- computersimulator der viser naturlig selektion
Undersøgelse af variation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Infektionsbiologi, virus og antibiotika
Antibiotikas virkemåde og hvordan bakterier udvikler resistens ( evolution) samt hvilke måder bakterierne er resistente på.
Papirøvelse "er der resistens i svinestalden" hvor agarplader med forskellige antibiotika analyseres.
Immunforsvarets opbygning; det medfødte og erhvervede med fokus på antistoffer og antigener.
Blodtypeforsøg: fokus på antigen antiostofreaktion samt den genetiske baggrund for blodtyperne.
Virus: opbygning og livscyklus.
Kernestof:
- mikrobiologi: vækst og vækstfaktorer, infektionsbiologi og resistens
- virus: opbygning og formering
- Evolutionsbiologi: biologisk variation og naturlig selektion
Eksperimentelt arbejde:
- Er der resistente bakterier i svinestalden (papiropgave).
- Blodtypebestemmelse
Film: De resistente bakterier
Beskrivelse:
Det handler om bakterier, penicillin og resistens. Der fortælles om penicillinens historie, der startede i 1928. I studiet viser Anja Philip, hvordan bakterierne muterer og bliver resistente. Ukritisk brug af antibiotika problematiseres, da det betyder flere resistente bakterier. Dette er specielt slemt for tuberkulose patienter, der er afhængige af virksomt penicillin. Tilsidst fortælles der om grundforskning indenfor området, hvor man forsøger at finde nye måder at nedbryde de multiresistente bakterier.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Supplerende stof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Undersøgelse af variation
|
27-03-2025
|
|
Opsamling på biologi
|
02-05-2025
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64343624285",
"T": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64343624285",
"H": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64343624285"
}