Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Stenhus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Kemi B
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 Ke (3g Ke)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Redoxreaktioner
INDHOLD
I dette forløb lærer I om redoxkemi generelt, og vi ser på hvordan man systematisk kan afstemme et redoxreaktionsskema.
VIGTIGE FAGTERMER
Oxidation, reduktion, redoxreaktion, elektronafgivelse og -optagelse, spændingsrækken, oxidationstal, redoxtitrering.
FORSØG
- Spændingsrækken
- Ståluld
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvad der sker ved en oxidation og ved en reduktion.
- at gøre rede for betydningen af spændingsrækken.
- at tildele oxidationstal
- at relatere ændringer i oxidationstal til oxidation og reduktion.
- at relatere ændringer i oxidationstal til elektronafgivelse og elektronoptagelse.
- at afstemme et redoxreaktionsskema.
MATERIALE
Basiskemi C, side 173-185
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Reaktionshastighed
INDHOLD
I dette forløb lærer I om hvilke faktorer der har betydning for en kemisk reaktions hastighed, og vi ser nærmere på hvordan man kan bestemme reaktionshastigheden for en reaktionsdeltager. Der perspektiveres til naturlige fænomener såsom rustdannelse, samt industrielle processer.
VIGTIGE FAGTERMER
Gennemsnitlig reaktionshastighed, øjeblikkelig reaktionshastighed, partikelsammenstød, hastighedsudtryk, hastighedskonstant, reaktionsmekanisme, elementarreaktion, unimolekylær, bimolekylær, trimolekylær, mellemprodukter, flaskehals
FORSØG
- Reaktion mellem thiosulfat og syre
- Landolts forsøg
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at definere reaktionshastigheden for en kemisk reaktion, og angive enheden for reaktionshastigheden.
- at forklare forskellen mellem gennemsnitlig reaktionshastighed og øjeblikkelig reaktionshastighed.
- at forklare hvorfor faktorer som reaktanternes stofmængdekoncentration, overfladeareal og temperatur har indflydelse på en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad man forstår ved en reaktions hastighedsudtryk.
- at forklare hvilken betydning aktiveringsenergi har for en kemisk reaktions hastighed.
- at forklare hvad der forstås ved en reaktionsmekanisme, samt ved unimolekylære og bimolekylære elementarreaktioner.
- at forklare hvilken betydning en katalysator og en inhibitor har på en kemisk reaktions hastighed.
MATERIALE
Basiskemi B, side 7-26
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
14 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Kemisk ligevægt
INDHOLD
I dette forløb lærer I om at kemiske reaktioner kan forløbe i begge retninger, og at der som konsekvens aldrig sker en 100 % omdannelse af reaktanter til produkter. Undervejs beskæftiger vi os både med kvalitative forudsigelser i forhold til om et kemisk system bevæger sig i den ene eller den anden retning, og med kvantitative beregninger af reaktionsdeltagernes slutkoncentrationer i et givent kemisk system.
VIGTIGE FAGTERMER
Dynamisk ligevægt, reaktionsbrøk, ligevægtskonstant, ligevægtslov, ikke-ligevægt, indgreb, forskydning, Le Chateliers princip, fordelingsligevægt, fordelingskonstant, opløselighedsprodukt, ionprodukt
FORSØG
- Indgreb i en kemisk ligevægt
- Ligevægtskonstant for en redoxreaktion
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare begrebet dynamisk ligevægt.
- at opskrive ligevægtsloven for en ligevægt, og forklare hvad der forstås ved reaktionsbrøk og ligevægtskonstant.
- at forklare betydningen af ligevægtskonstantens størrelse.
- at anvende Le Chateliers princip til at forudsige i hvilken retning et ligevægtssystem vil bevæge sig, ved et konkret indgreb.
- at forklare hvilken betydning en ændring i temperaturen har på ligevægtskonstanten for endoterme og exoterme reaktioner.
- at relatere temperaturændringer og medfølgende forskydninger til Le Chateliers princip.
- at foretage en beregning på en forskydning ved et indgreb i et ligevægtssystem.
- at forklare begreberne fordelingsligevægt og fordelingskonstant.
- at forklare begreberne opløselighedsprodukt og ionprodukt.
MATERIALE
Basiskemi B, side 29-45 + 56-60
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Syre-basereaktioner
INDHOLD
I dette forløb arbejdes der videre med syre-basekemi, hvor vi som noget nyt begynder at anskue syre-basesystemer som ligevægtssystemer. Teorierne omkring syre-basestyrke og mono-, di- og trivalente syrer udbygges med viden og fagtermer fra teorien om kemisk ligevægt. Foruden pH introduceres der en ny størrelse i form af pOH, og der udledes formler som kan anvendes til at beregne pH i opløsninger af ikke-stærke syrer. Der undervises også i særlige opløsninger som er gode til at fastholde pH, såkaldte pufferopløsninger, og disse perspektiveres til det danske vandmiljø samt pH-regulering i levende organismer.
VIGTIGE FAGTERMER
Syre, base, syre-basereaktion, hydron, korresponderende syre-basepar, ledigt elektronpar, amfolyt, syrestyrke, basestyrke, mono-, di- og trihydron syre, pH, pOH, vands selvionisering, vands ionprodukt, oxonium, hydroxid, sur opløsning, neutral opløsning, basisk opløsning, omdannelsesgrad (hydronolysegrad), styrkekonstant, styrkeeksponent, pufferopløsning, puffersystem, pufferligningen, pufferkapacitet, pufferområde, Bjerrumdiagram.
FORSØG
- Omdannelsesgrad
- Pufferopløsninger
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at opskrive et reaktionsskema for henholdsvis en syres og en bases reaktion med vand, og ved hjælp af ligevægtsloven at kunne opskrive styrkekonstanten for syren og basen.
- at vurdere en syres og en bases styrke ud fra værdien af deres styrkekonstanter eller styrkeeksponenter.
- at beregne en syres omdannelsesgrad (hydronolysegrad) i en vandig opløsning, ud fra opløsningens pH samt syrens formelle stofmængdekoncentration.
- at argumentere for og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en monohydron stærk syre.
- at udlede og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en ikke-stærk syre.
- at udlede og anvende pH-formlen til beregning af pH i en opløsning af en svag syre.
- at forklare hvad man forstår ved et puffersystem, og forklare hvorledes man beregner pH for en pufferopløsning.
- at beregne pH-ændringen ved tilsætning af en kendt stofmængde stærk syre eller stærk base til et kendt puffersystem.
- at anvende et Bjerrumdiagram
MATERIALE
Basiskemi B, side 73-90 + 92-96 + 100-104
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
18 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Carbonhydriderne
INDHOLD
Forløbet repeterer de vigtigste pointer omkring carbonhydrider, men der introduceres også ny teori, i form af radikaldannelse og intermolekylære kræfter.
VIGTIGE FAGTERMER
Alkaner, alkener og alkyner, forbrænding-, substitutions-, additions- og eliminationsreaktioner, radikaldannelse, dipol-dipolbindinger, londonbindinger.
FORSØG
- Substitution
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare den molekylære opbygning af alkaner, alkener og alkyner.
- at navngive alkaner, alkener og alkyner.
- at redegøre for intermolekylære bindinger.
- at redegøre for de kemiske egenskaber for alkaner, alkener og alkyner.
MATERIALE
Basiskemi B, side 117-134
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Organisk kemi
INDHOLD
I dette forløb lærer I om en lang række stofklasser fra den organiske kemi. For den enkelte stofklasse gennemgås nogle eller alle af de følgende aspekter: opbygning, navngivning, fysiske egenskaber (smelte- og kogepunkter samt vandopløselighed) og kemiske egenskaber. For hver stofklasse perspektiveres til eksempler fra den virkelige verden, som både kan være naturligt forekommende eller menneskeskabte.
VIGTIGE FAGTERMER
Stofklasse, funktionel gruppe, alkohol, hydroxygruppe, hydrogenbindinger, ether, aldehyd, keton, oxogruppe, carboxylsyre, ester, amin, oxidation, reduktion, kondensation, hydrolyse
FORSØG
- Fremstilling af alkoholdestillat
- Ethanolbestemmelse
- Esterdannelse - fremstilling af dufte
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at tegne strukturformler for eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer - samt at markere og navngive de funktionelle grupper i molekylerne.
- at navngive eksempler på molekyler tilhørende stofklasserne alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- at forklare hvordan man navngiver organiske molekyler, der indeholder flere funktionelle grupper.
- at redegøre for de kemiske egenskaber (herunder fremstilling) for alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer.
- redegøre for de forskellige typer af intermolekylære bindinger der kan findes i alkoholer, ethere, aldehyder, ketoner, carboxylsyrer, estere og aminer, samt forklare hvilken betydning de har for stoffernes kogepunkt og vandopløselighed.
MATERIALE
Basiskemi B, side 143-156 + 158-172 + 175-177
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Lys og farver
INDHOLD
I dette miniforløb lærer I om lys og farver, og hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.
VIGTIGE FAGTERMER
Konjugerede dobbeltbindinger, chromofore og auxochrome grupper, lys og bølgelængde, farvecirklen, komplementærfarver, spektrofotometer, absorbans, standardkurve, Lambert-Beers lov.
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at forklare hvornår stoffer har farver.
- at relatere den farve en genstand har til det lys som genstanden henholdsvis absorberer og reflekterer, ved hjælp af farvecirklen.
- redegøre for hvad man kan måle med et spektrofotometer.
- at forklare Lambert-Beers lov.
- at forklare hvordan man kan bestemme koncentrationen af et farvet stof i en opløsning ved en spektrofotometrisk analyse.
MATERIALE
Basiskemi B, side 178-188
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
4 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Isomeri
INDHOLD
Dagsforløb om isomeri. I introduceres til strukturisomeri og stereoisomeri.
VIGTIGE FAGTERMER
Kædeisomeri, stillingsisomeri, funktionsisomeri, geometrisk isomeri
FAGLIGE MÅL
Du skal som elev være i stand til:
- at redegøre for kædeisomeri, stillingsisomeri og funktionsisomeri
- at redegøre for cis-trans-isomeri samt Z,E-systemet
MATERIALE
Basiskemi B, side 193-198
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
2 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Forløb#5
|
|
Indhold
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
0 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64343767982",
"T": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64343767982",
"H": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64343767982"
}