Holdet 2024 as - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Astronomi C
Lærer(e)
Hold 2024 as (3g as)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Den nære astronomi
Titel 2 Lys
Titel 3 Planetsystemer
Titel 4 Solen
Titel 5 Stjerner
Titel 6 Mælkevejen og andre galakser
Titel 7 Big Bang og universets udvidelse

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Den nære astronomi

Efter forløbet skal du kunne:
- Orientere dig på stjernehimlen og identificere planeter og udvalgte stjernebilleder.
- Forklare hvordan stjernerne ser ud til at bevæge sig gennem himlen, og hvordan stjernernes bevægelse adskiller sig på forskellige breddegrader på Jorden.
- Forklare hvorfor der er forskellige årstider året igennem.
- Skitsere hvordan Månens bevægelse i sin bane omkring Jorden, sammen med Jordens og Månens bevægelse omkring Solen, skaber Månens forskellige faser og hvordan formørkelser opstår.
- Skitsere hvordan Jorden, Månen og Solen står i forhold til hinanden, under Månens forskellige faser.

Materiale:
- Astronomi i det 21. århundrede (astronomi.androide.dk)
   - Kapitel 2 – Mønstre på himlen, Jordens bevægelse
      - Kapitel 2.2 – Jorden roterer om sin egen akse
      - Kapitel 2.3 – Kredsløbet om Solen, fører til ændringer i årets løb
      - Kapitel 2.4 – Månens faser og bevægelse
      - Kapitel 2.5 – Formørkelser: passage gennem skygge

Portfolio:
- Stjernespor
- Solens årlige gang på himlen (pin hole kamera)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Lys

Efter forløbet skal du kunne
- Beskrive hvordan spektrallinjer fremkommer ud fra atomernes emission og absorption af lys
- Beskrive hvordan man måler sammensætningen, egenskaberne og bevægelsen af fjerne objekter ved at anvende de unikke spektrallinjer fra forskellige typer af atomer.
- Analysere og bestemme et objekts temperatur ud fra dets spektrum samt at bestemme den mængde af energi pr. tid, som udsendes pr. kvadratmeter af objektet.
- Forklare forskellen på luminositet og lysstyrke, og kunne redegøre for hvordan afstand påvirker hver af dem.
- Kunne fastslå hvordan astronomiske observationer af forskellig slags lys, giver forskellig slags information om universet.

Materiale:
- Astronomi i det 21. århundrede (astronomi.androide.dk)
   - Kapitel 4 – Lys
      - Kapitel 4.4 – Dopplereffekten – bevægelse mod eller væk fra os
      - Kapitel 4.5 – Lys og temperatur
      - Kapitel 4.6 – Lys og afstand

Portfolio:
- Stjerners spektre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Planetsystemer

Efter forløbet skal du kunne:
- Opsummere den rolle, som tyngdekraft, energi og impulsmoment spiller, i dannelsen af stjerner og planeter.
- Beskrive den moderne teori om dannelse af planetariske systemer
- Forklare, hvordan temperaturen i tilvækstskiven som omgiver en stjerne under dannelse, påvirker sammensætningen og placeringen af planeter, måner og andre objekter.
- Empiriske regler, opdaget af Johannes Kepler, som beskriver planeternes elliptiske kredsløb omkring Solen.
- Hvordan Isaac Newtons udledning af Keplers tredje lov, bruges til at måle masserne på objekter ved observationer af kredsløbsbevægelser.
- Opliste kategorierne af små objekter, og deres beliggenhed i Solsystemet.
- Beskrive de definerende karakteristika og fysiske egenskaber for dværgplaneterne i Solsystemet.
- Forklare kometers oprindelse og opførsel.
- Beskrive forskellen på meteorider, meteorer og meteoritter.
- Beskrive, hvordan astronomer finder planeter omkring andre stjerner, og hvad disse opdagelser fortæller os om vores eget og andre solsystemer.

Materiale:
- Astronomi i det 21. århundrede (astronomi.androide.dk)
   - Kapitel 3 – Tyngdekraft og kredsløb – En himlens ballet
      - Kapitel 3.2  – En empirisk begyndelse: Kepler beskriver planeternes observerede bevægelser
   - Kapitel 6 – Planetære systemers fødsel og udvikling
      - Kapitel 6.1 – Stjerner dannes og planeter fødes
      - Kapitel 6.2 – Solsystemet begyndte med en skive
      - Kapitel 6.3 – Den indre skive er varm; den ydre skive er kold
      - Kapitel 6.4 – Et eventyr om otte planeter
      - Kapitel 6.5 – Planetsystemer er almindelige
   - Kapitel 11 – Dværgplaneter og små Solsystemobjekter
      - Kapitel 11.1 – Overskydende materiale: Fra småt til mindre
      - Kapitel 11.2 – Dværgplaneter: Pluto med flere
      - Kapitel 11.4 – Kometer: Klumper af is

Portfolio:
- Dannelsen af stjerner og planetariske systemer
- Bestemmelse af Jupiters masse
- Observation af exoplaneter
- Kometen C/2023 A3 (Tsuchinshan-ATLAS)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Solen

Efter forløbet skal du kunne:
- Beskrive balancen mellem de kræfter, som opretholder Solen i en stabil ligevægt.
- Forklare hvordan masse omdannes til energi i Solens kerne.
- Tegne en fysisk model af Solens indre.
- Beskrive hvordan energi transporteres gennem Solen.
- Beskrive den solare aktivitetscyklus på 11 år, og forklare hvordan cyklussen er relateret til Solens skiftende magnetfelt.
- Forklare hvordan solar aktivitet forårsager polarlys på Jorden.

Materiale:
- Astronomi i det 21. århundrede (astronomi.androide.dk)
   - Kapitel 13 – Vores stjerne – Solen
      - Kapitel 13.1 – Solens struktur
      - Kapitel 13.2 – Solen drives af nuklear fusion
      - Kapitel 13.4 – Solens atmosfære

Portfolio:
- Solens rotationstid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Stjerner

Efter forløbet skal du kunne:
- Redegøre for størrelsesklassesystemet og beskrive stjerners lysstyrker ud fra deres størrelsesklasser
- Bruge lysstyrken fra stjerner og deres afstand fra Jorden til at fastslå deres luminositet.
- Udlede temperaturen på stjerner ud fra deres farver.
- Udlede størrelsen på stjerner ud fra deres temperatur og luminositet.
- Fastslå sammensætningen af stjerner ud fra deres spektrum.
- Klassificere stjerner efter spektralklasser og luminositetsklasser, og organisere denne information på et H-R diagram.
- Estimere en stjernes levetid ud fra dens masse.
- Forklare hvorfor, lette stjerner vokser sig større og stærkere lysende som de løber tør for brændstof.
- Tegne udviklingsspor på H-R diagrammet efter tiden i hovedserien.
- Lave et flow diagram over de forskellige faser i lette stjerners udvikling
- Beskrive hvordan planetære tåger og hvide dværge dannes.
- Tegne et flow diagram over sekvensen af trinnene i en tung stjernes udvikling.
- Beskrive hvordan tunge stjerners død adskiller sig fra lette stjerners død.
- Forklare oprindelsen af de kemiske grundstoffer op til og tungere end jern.
- Identificere hvordan H-R diagrammet gør det muligt for astronomerne at måle stjerners alder.
- Beskrive de vigtigste elementer i stellare sorte huller og hvordan de observeres

Materiale:
- Astronomi i det 21. århundrede (astronomi.androide.dk)
   - Kapitel 12 – Tage mål af stjernerne
      - Kapitel 12.1 – Måling af afstand, lysstyrke og luminositeten for stjerner
      - Kapitel 12.2 – Stjernernes temperatur, størrelse og sammensætning
      - Kapitel 12.4 – H-R diagrammet er nøglen til forståelsen af stjerner
   - Kapitel 14 – Stjernedannelse og det interstellare medium
      - Kapitel 14.3 – Protostjernen bliver til en stjerne
   - Kapitel 15 – Lette stjerners udvikling
      - Kapitel 15.1 – En hovedseriestjernes liv
      - Kapitel 15.2 – En stjerne løber tør for hydrogen og forlader hovedserien
      - Kapitel 15.3 – Helium begynder at blive forbrændt i den degenererede kerne
      - Kapitel 15.4 – Lette stjerner indtræder i de sidste trin i deres udvikling
      - Kapitel 15.5 – Binære stjerners udvikling
   - Kapitel 16 – Tunge stjerners udvikling
      - Kapitel 16.1 – Tunge stjerner følger deres eget spor
      - Kapitel 16.2 – Tunge stjerner dør med et brag
      - Kapitel 16.3 – Det spektakulære ved og arven efter en supernova
      - Kapitel 16.4 – Stjernehobe er øjebliksbilleder af stjerners udvikling

   - Kapitel 17 – Relativitet og sorte huller
      - Kapitel 17.4 – Sorte huller
      - Kapitel 17.4 – Baggrund: Gammastråleudbrud

Portfolio:
- Observation af stjernehobe
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Mælkevejen og andre galakser

Efter forløbet skal du kunne:
- Forklare hvordan astronomerne målte størrelsen og strukturen af Mælkevejen.
- Beskrive miljøet i Mælkevejens skive, og haloen af stjerner, kuglehobe, og mørkt stof, der omgiver og gennemskærer galaksen.
- Forklare beviset for et super massivt sort hul, i centrum af Mælkevejen.
- Forklare hvorfor nye stjerner dannes i spiralarmene i spiralgalakser.
- Beskrive beviserne, der tyder på, at galakser mest består af mørkt stof.
- Beskrive beviserne, der indikerer, at de fleste — måske alle — galakser, har supermassive sorte huller i deres centre.
- Fastslå en galakses type, ud fra dens form, og beskrive dens egenskaber såsom dens sammensætning af stjerner og gas, stjernedannelsrate og bevægelsen af dens stjerner.

Materiale:
- Astronomi i det 21. århundrede (astronomi.androide.dk)
   - Kapitel 19 – Galakser
      - Kapitel 19.1 – Galakser findes i mange former
      - Kapitel 19.2 – I spiralgalakser, dannes stjernerne i spiralarmene
      - Kapitel 19.3 – Galakser består mest af mørkt stof
      - Kapitel 19.4 – De fleste galakser har et supermassivt sort hul i centrum
   - Kapitel 20 – Mælkevejen — En normal spiralgalakse
      - Kapitel 20.1 – Måling af Mælkevejens form og størrelse
      - Kapitel 20.2 – Mørkt stof i Mælkevejen
      - Kapitel 20.3 – Stjerner i Mælkevejen
      - Kapitel 20.4 – Mælkevejen er vært for et supermassivt sort hul

Portfolio:
- Bestemmelse af en galakses rotationskurve og mængden af mørkt stof
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Big Bang og universets udvidelse

Efter forløbet skal du kunne:
- Beskrive afstandsstigen og hvordan afstandene til galakser estimeres.
- Tegne en graf over Hubbles lov, og forklare hvorfor denne relation indebærer, at universet udvider sig.
- Beskrive hvordan Hubbles lov bruges til at kortlægge universet og til at kigge tilbage i tiden.
- Fortælle om de store forudsigelser, som Big Bang teorien fremlægger, og de observationelle beviser for teorien.
- Forbinde observationer af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling til det unge univers’ egenskaber.
- Forklare hvordan universets historie, form, og skæbne, er påvirket af tyngdekraften fra dets masse.
- Forbinde den accelererende udvidelse af universet til mørk energi.
- Beskrive nogle af de begrundelser der leder astronomerne til at fremsætte hypotesen om en tidlig periode med hurtig udvidelse, kendt som inflation.

Materiale:
- Astronomi i det 21. århundrede (astronomi.androide.dk)
   - Kapitel 18 – Universets udvidelse
      - Kapitel 18.1 – Det 20. århundredes astronomer opdagede universet af galakser
      - Kapitel 18.2 – Det kosmologiske princip
      - Kapitel 18.3 – Universet udvider sig
      - Kapitel 18.4 – Universet begyndte i the Big Bang
      - Kapitel 18.5 – Astronomerne observerer stråling der er blevet tilbage fra the Big Bang
      - Kapitel 18.6 – Baggrund: Big Bangs nukleosyntese
   - Kapitel 21 – Moderne kosmologi
      - Kapitel 21.1 – Universet har en skæbne og en form
      - Kapitel 21.2 – Det accelererende univers
      - Kapitel 21.3 – Inflation

Portfolio:
- Lambda-CDM-modellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer