Holdet 2024 fi/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Filosofi C
Lærer(e)
Hold 2024 fi/3 (3g fi/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til filosofi
Titel 2 Hvad er tænkning?
Titel 3 Menneske og maskine
Titel 4 Eksistensfilosofi
Titel 5 Etik
Titel 6 Sygdomsbegrebet
Titel 7 Repetition

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til filosofi

Eleverne er blevet introduceret til en helt overordnet forståelse af filosofi, som

"Studiet af det basale vilkår og betingelser, som mennesket lever sit liv under".

Denne forståelse giver anledning til at formulere en række filosofiske problemstillinger og emner. Disse emner har vi efterfølgende kategoriseret i forhold til filosofiens discipliner.

Eleverne er blevet introduceret til den vigtige distinktion imellem

1. Det deskriptive (det beskrivende)
2. Det normative (det vurderende)

Denne distinktion danner grunden for den primære opdeling af den systematiske filosofi i

a) Teoretisk filsofi
b) Praktisk filosofi

En vigtig bestandel i filosofien er også filosofihistorien, derfor har dette lille introducerende forløb taget udgangspunkt i Platons hulelignelse.

TEORETISK FILSOFI, som består af metafysik, erkendelsesteori, logik og argumentationsteori, bevidsthedsfilosofi, tidsfilosofi, metaetik, deskriptiv etikvidenskabsteori og sprogfilosofi.

PRAKTISK FILOSOFI, som består af normativ og anvendt etik, politisk filosofi, æstetisk, livsfilosofi og religionsfilosofi.

LITTERATUR:

Primære tekster:
1. Platons "Hulelignelsen" fra _Staten_ (279-284).


Centrale begreber til Platon: Metafysik, erkendelse, formodning, ideernes verden, fænomenernes verden, dialektik, indsigt, diskursiv viden, formodninger, forestillinger. Tækningens metoder ifølge Platon: Dialektik, matematisk tækning, sanser og fantasi.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvad er tænkning?

Centrale begreber til tænkningsforløbet generelt: Tænkning, erkendelse, dialektik, refleksion, intentionalitet, rettethed, qualia, bevidsthed, intentionalitet, subjektiv, objektiv, fornuft, logik, struktur, første-persons-perspektiv, tredje-persons-perspektiv (se de vigtige Power Points: ”Tænkning1-4.pptx” på Lectio under dokumenter og de skriveøvelser vi har lavet).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Menneske og maskine

BESKRIVELSE AF FORLØB OG DETS OVERORDNEDE MÅL

Det overordnede formål med forløbet har været at give en analyse af, hvad det vil sige at være et menneske, og hvad det vil sige, at være en maskine. På den led udsondres også forskellene imellem de to. Forløbet har dels været tematisk og orienteret imod problemstillinger, men det har ligeledes været særligt orienteret imod bevidsthedsfilosofien som en filosofisk disciplin.

Det har derfor været et mål med forløbet, at eleverne kan identificere, forstå og analysere netop bevidsthedsfilosofiske problemstillinger, som problemstillinger inden for den teoretiske filosofi, især metafysik og erkendelsesteori.


BEHANDLEDE BEGREBER, POSITIONER OG PROBLEMSTILLINGER

1. Eleverne skal vide, hvad kunstig intelligens er, sådan som det diskuteres af Alan Turing. I forhold til at forstå, hvad den menneskelig bevidsthed er skal bevidsthed kunne sættes i relation til det at afvikle et program på en computer. Imitationsspillet og Turingtesten er her centrale elementer. Det er et mål, at eleverne kan forstå de behavioristiske tendenser, der er at spore i Turings diskussion af spørgsmålet “Kan en maskine tænke?”. Det er ligeledes centralt at eleverne kan forholde sig til det forhold, at Turing egentligt diskutere evnen til at kommunikere intelligent, men at det skal ses som et bidrag til en generel diskussion af bevidsthed.

2. I forbindelse med Turings tekst har vi særligt analyseret og forholdt os til Jeffersons såkaldte bevidsthedsfilosofiske argument imod at maskiner kan have bevidsthed. Eleverne skal kunne gengive Jeffersons argument (sådan som Turing refererer det), ligesom de skal kunne gengive og forholde til til Turings afvisning af Jeffersons argument. Centralt står her det såkaldte barmhjertighedsprincip.

3. Vi har læst (uddrag) af Nagels tekst "Hvordan er det, at være en flagermus?". Det har i denne sammenhæng været relevant
a) At kunne forstå Nagels dobbelt-aspekt-teori som en begrebsramme til at forstå menneskelig bevidsthed.
b) At kunne forstå, hvorledes eksemplet med flagermus i teksten skal ses som et forsøg på at skabe evidens for dobbelt-aspekt-teorien.

4. Vi har diskuteret Turings forståelse af intelligens og bevidsthed op imod Nagels forståelse. På denne led har vi haft to teorier oppe imod hinanden.

5. Det har ligeledes været relevant at se, hvorledes Jeffersons og Turings argumenter om bevidsthed viderediskuteres (implicit) af Nagel. I centrum for denne diskussion står stadigvæk barmhjertidhedsprincippet.

6. Vi har brugt filmen "Ex Machina" til at illustrere spørgsmål, emner og problemstillinger vedrørende Menneske-Maskine-diskussionen. Heriblandt skal eleverne kunne tale med om:
- Hvorledes Turing-testen optræder i filmen
- Hvordan filmen illustrerer klassiske bevidsthedsfilosofiske emner som sprog, intelligens, qualia, følelser og empati.
- Etiske problemstillinger i filmen (f.eks. i hvilken udstrækning vi kan siges at være moralsk forpligtede overfor maskiner).

7. Det vil også være relevant for eleverne at kunne relatere Menneske-Maskine-forløbet til det senere forløb om eksistentialistisk filosofi.

8. METODE-MÆSSIGT har vi kigget på
- Nærlæsning af klassiske filosofiske tekster
- Fortolkning og forståelser af hele filosofiske teorier (Turings og Nagels forståelser af bevidsthed).
- Brugen af empiriske metoder (Turing) og tankeeksperimenter (Nagel).
- Analyse og rekonstruktion af argumenter.


LITTERATUR

Primære tekster

- Alan Turing: Regnemaskiner og intelligens (1950). Side 65-8. (scannet)
- Thomas Nagel: Hvordan er det at være en flagermus? (1974). Side 213-215. (scannet)

Sekundære tekster
- Bogen _Refleksion_ side 193-199
- "En udlægning af Turings, Jeffersons og Nagels bevidsthedsfilosofiske diskussion" af Klaus Frovin Jørgensen.
- "Alan Turing og Thomas Nagels to forskellige teorier: Styrker og svagheder" af Klaus Frovin Jørgensen.

Arbejdsspørgsmål:
Der er arbejdsspørgsmål til  de to primærer tekster.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Eksistensfilosofi

BESKRIVELSE AF FORLØB OG DETS OVERORDNEDE MÅL

Forløbet om eksistensfilosofi har haft det formål primært at præsentere eksistensfilosofisk tænkning, som man møder det hos Søren Kierkegaard og Friederich Nietzsche. Disse har vi indgående beskæftiget os med.

Overordnet har det været et mål, at eleverne kan se, hvorledes Kierkegaards eksistensfilosofiske tanker om stadier på livets vej bygger på metafysisk teori om mennesket, som klemt inde imellem på den ene side det guddommelige/det absolutte og så på den anden side naturen/det endelige. På baggrund af denne teori formulerer Kierkegaard så de forskellige måder, man kan forholde sig til sit liv: Den spidsborgerlige måde, den æstetiske, den etiske og den religiøse.

Nietzsches teori om overmennesket bygger derimod på erkendelsesteoretiske indsigter, hvor Nietzsche hævder, at der ikke rigtig findes rå og objektive fakta, men at der blot findes fortolkninger. På denne led har eleverne lært om Nietzsches såkaldte perspektivisme. Derved har det været et mål, at eleverne har forstået, hvorledes at teorien om overmennesket - det vil sige teorien om viljen til magt - bygger på en teori om, at menneskets tilgang til verden er styret af forskellige perspektiver og fortolkninger. Derved har eleverne lært, at viljen til magt er viljen til at skabe sammenhængende fortolkninger af verden.

Det har været et mål med forløbet, at eleverne på grundig vis har kunnet sætte Kierkegaards og Nietzsches teorier i relation til hinanden, hvor de skal kunne udpege ligheder og forskelle imellem de to filosoffer.

Endelig har det været et mål, at eleverne har kunnet bruge de eksistensfilosofiske teorier og begreber til at forstå deres egne liv, med de muligheder og problemer, sådan disse liv rummer.


BEHANDLEDE BEGREBER, POSITIONER OG PROBLEMSTILLINGER

Centrale begreber fra Kierkegaards tænkning er: Naturen, nødvendighed, determinisme, menneske, mulighed, refleksion, tid og timelighed, fortid-øjeblik-fremtid, valgøjeblikke, at-vælge-sig-selv, autentisitet, frihed, gud, det absolutte, kontinuitet, angst, tungsind, tvivl, fortvivlelse lidenskab, ansvar, skyld, eksistensmuligheder, det spidsborgerlige, det æstetiske, det etiske, det religiøse, metafysik.


Centrale begreber fra Nietzsches tænkning: Erkendelsesteori, perspektivisme, fortolkning, vilje til magt, erkendelsesteori, slavemoral, overmenneske, kristendommens magt, at bedrive filosofi med hammeren, nihilisme.
.


LITTERATUR

Primære tekster
- F. Nietzsche: Antikrist (uddrag 1888) side 36-7.
- F. Nietzsche: Om de tre forvandlinger (uddrag fra _Således talte Zarathustra_ 1885). Side 49-50.

Anden litteratur
Zander Hagen: Eksistentialisme (side 126-136)

Arbejdsspørgsmål:
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Etik

ORMÅL
Forløbet har givet en introduktion til primært den normative etik, men sekundært også behandlet spørgsmål inden for metaetik og (i mindre grad) anvendt etik.

BEHANDLEDE BEGREBER, POSITIONER OG PROBLEMSTILLINGER
Med udgangspunkt i en begrebsstruktur centrerer vi undervisningen omkring fire grundlæggende etiske principper

1. Universalisering: "Hvis jeg må, må alle"
2. Menneskets værdighed: "Mennesket skal behandles med respekt og værdighed"
3. Konsekvenser: "En handling skal bedømmes efter dens konskvenser"
4. Autonomi: "Hvis jeg ikke generer andre, må jeg gøre, hvad jeg vil".

Disse fire etiske principper har vi brugt til at analysere en længere række konkrete etiske problemstillinger (gennem en række øvelses-papirer). Det er et centralt læringsmål, at eleverne kan bruge de fire grundlæggende etiske principper til at forstå og analysere konkrete etiske problemstillinger.


ETISKE DILEMMAER
Med udgangspunkt i de fire overordnede principper har vi set på de etiske dilemmaer, som et udtryk for, at to eller flere af de etiske grundprincipper er i modstrid med hinanden.


NORMATIV ETIK
Forskellige former for normativ etik er blevet gennemgået med vægt på utilitarisme og pligtetik. Et vigtigt mål med forløbet har været, at eleverne kan redegøre for, hvad disse forskellige teorier går ud på og at eleverne kan gøre rede for, hvorledes de forskellige teorier adskiller sig fra hinanden. Det er også vigtigt, at eleverne kan bruge teorier på et konkret plan, således at de kan analysere konkrete problemstillinger ved hjælp af de tre teorier.

Et mål er også, at eleverne kan relatere de to normative teorier, utilitarisme og pligtetik, til de fire etiske grundprincipper. Så hvilke grundprincipper abonnerer utilitarisme henholdsvis pligtetik på?

Centrale begreber i forløbet er:
- Universaliering
- Det kategoriske imperativ
- Det praktiske imperativ
- Autonomi
- Konsekvenser
- Handling
- Intention og sindelag
- Moralsk dilemma (analyseret som konflikt imellem de forskellige grundlæggende etiske principper)

Der er arbejdsspørgsmål til alle de centrale tekster.

PRIMÆR LITTERATUR
1. Jeremy Bentham: En indføring i principperne for moral og lovgivning (1780). Uddrag; ca. 2,5 normalsider.
2. Immanuel Kant: Grundlæggelse af moralens metafysik (1785). Uddrag; ca. 3 normalsider.

SEKUNDÆR LITTERATUR
- Kapitlet om Etik i bogen _Refleksion_.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer