Holdet 2024 ng/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e)
Hold 2024 ng/1 (3g ng/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. I Danmark taler vi om vejret
Titel 2 2. Hvordan klimasikrer vi danske byer?
Titel 3 3. Når Jorden ryster
Titel 4 4. Fra sort guld til grøn energi
Titel 5 Klima og klimaforandringer i Afrika
Titel 6 6. Hvordan er det danske landskab dannet?
Titel 7 7. Repetition og eksamenstræning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. I Danmark taler vi om vejret

Dette er et kort forløb som, med fokus på vejrforhold og vejrfænomener i Danmark, introducerer til de forskellige arbejdsmetoder vi anvender i naturgeografi.

Stikord:
Vejr vs. Klima, nedbørsdannelse, vandets mætningskurve, konvektionsnedbør, konvergensnedbør, stigningsnedbør, frontnedbør, frontpassager i DK, lavtryk og højtryk, skybrud

Materiale:
Vores Verden kapitel 13  (hele kapitlet)

Empiribaserede øvelser:
Emp: Det danske sommervejr
Eksp: Sky på flaske
Eksp: Toiletrulle-eksperimentet
Emp: vandrende lavtryk

Opgaver:
Opg: vandets mætningskurve
Opg: stigningsnedbør
Opg: nedbørstyper
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Hvordan klimasikrer vi danske byer?

Vi starter med at lære om jordens strålingsbalance med fokus på at forstå CO2's betydning for drivhuseffekten.
Vi ser på modeller for klimaforandringer de sidste 150 år samt prognoser for klimaforandringer i fremtiden, og vi diskuterer hvordan vejret i Danmark bliver påvirket af klimaforandringer.
Derefter skal vi lære om vandets kredsløb med fokus på fordampning og grundvandsdannelse.
Vi udfører derefter et eksperiment med nedsivningshastigheder ved forskellige jordtyper.
Vi tager derefter på ekskursion til København for at studere forskellige klimatilpasningsløsninger.

Stikord:
- Strålingsbalancen
- Drivhuseffekten
- Drivhusgasser
- Klimaforandringer de sidste 150 år
- Klimaforandringer i fremtiden
- Klimaforandringernes betydning for vejret i Danmark
- Feedbackprocesser i atmosfæren: albedo, permafrost, forurening, vanddamp, træfældning
- LAR-løsninger
- vandets kredsløb
- vandbalanceligningen
- nedsivning
- permeabilitet
- porøsitet

Materiale:
Vores Verden kapitel 1 side 15-35
Vores Verden kapitel 13 side 244-249
Vores Verden kapitel 14 side 269-277
https://www.dmi.dk/klima/temaforside-energiens-rejse-i-klimasystemet/tilbagekoblingsmekanismer#:~:text=En%20s%C3%A5dan%20negativ%20tilbagekobling%20er,det%20begr%C3%A6nser%20den%20oprindelige%20temperaturstigning

Empiribaserede øvelser:
Emp: klimaatlas
Eksp: aktuel strålingsbalance
Eksp: nedsivning
Felt: klimasikring i København

Opgaver:
Opg: strålingsbalancen og drivhuseffekten
Opg: feedbackprocesser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Når Jorden ryster

Med udgangspunkt i Jordens opbygning og det geologiske kredsløb ser vi på hvordan visse naturkatastrofer opstår samt hvilke konsekvenser disse naturkatastrofer kan have. Fokus er på jordskælv og vulkanudbrud, men også de afledte katastrofer tsunami og klimatiske effekter. Vi slutter af med at se på hvilke naturkatastrofer der kan forekomme i Danmark med at lære om orkaner og resulterende stormflodshændelser.

Stikord:
Jordens opbygning
Pladetektonik
Konstruktive, destruktive og bevarende pladegrænser
Jordskælv
Jordskælvsbølger
Jordskælvsstørrelse
Epicenter og hypocenter
Lokation af jordskælv
Konvektion i jordens indre
Tsunami
Inge Lehmann
Alfred Wegener
Vulkanudbrud og vulkantyper
Magma og lava
Viskositet og gasindhold i magma
Dybdebjergarter og dagbjergarter
Naturkatastrofer


Kernestof:
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og  kredsløb

Materiale:
Vores Verden kapitel 11
https://www.dr.dk/studie/geografi/inge-lehmann-jordens-kerne
https://gutkind.dk/a/inge-lehmann/

Empiriske øvelser:
Eksp: konvektion i jordens kappe (demo)
Emp: Google-Earth profiler
Eksp: lokalisering af jordskælv
Eksp: tsunami
Eksp: bjergartsbestemmelse
Eksp: jordskælvsbølger gennem væsker og faste stoffer (demo)
Eksp: vulkanudbrud og gasser

opgaver:
Jordens opbygning
Alfred Wegener
Pladegrænser
Jordskælvsmorfologi
Tsunami
Vulkantyper

Projekter:
Case: vulkanudbrud
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Fra sort guld til grøn energi

Dette forløb er et innovationsforløb baseret på 6F modellen: Forudsætning, Fang, Forsk, Forklar, Forlæng, Feedback

Vi starter forløbet ud med (FORUDSÆTNING) at få styr på kulstofkredsløbet og strålingsbalancen (repetition fra forløb "hvordan klimasikrer vi danske byer"). Desuden undersøger vi også hvordan olie dannes og udvindes.
Med udgangs i vores eget personlige CO2 regnskab samt electricitymap.com (FANG) diskuterer vi alternativer til fossilt brændsel i forsøget på at mindske vores personlige CO2-udledning med fokus på alternativer til energi (både strøm og varme). Vi ser desuden også på FN's delmål 7 for bæredygtig energi.
Eleverne vælger sig derefter ind i grupper, hvor de skal forske i forskellige typer af bæredygtig energiproduktion (FORSK) med henblik på at forklare, hvorfor der ikke er mere at denne type energiproduktion i Danmark (FORKLAR). Til slut skal grupperne samarbejde om at opfinde måder at kombinere de forskellige energityper på (FORLÆNG) således at Danmark kan nå i mål med FN's delmål 7. De nye opfindelser samt resultaterne fra forsk-delen skal præsenteres i en poster og en postersession, hvor en naboklasse skal være dommere over hvilke ideer der bedst kan løse de klimaudfordringer Danmark står over for.

Stikord:
Kulstofkredsløbet
Bæredygtighedsbegrebet
Oliedannelse
Fossilt brændsel
Energiproduktion
Vedvarende energiproduktion, bæredygtig energi og CO2 neutral energiproduktion
FN's verdensmål delmål 7
Vindmøller
Vandkraft
Solenergi
Biomasse
Atomkraft

Kernestof:
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Materiale:
Vores Verden: kapitel 15 side 288-289, Kapitel 1 side 18-19, Kapitel 16 side 299-303, kapitel 3 (hele kapitlet) men størst fokus på siderne 61-68

Empiriske øvelser:
Eksp: oliedannelse
Emp: Personlige CO2 forbrug
Projekt: grøn energi

Opgaver:
Opg: kulstofkredsløbet
Opg: bæredygtighedsbegrebet
Opg: FN's verdensmål delmål 7
Opg: Fremtidens energiproduktion
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 18,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Klima og klimaforandringer i Afrika

Et kort forløb om klima.
Vi starter med et tellurium eksperiment for at blive fortrolige med årstidernes betydning for solindstråling og opvarmning på Jorden.
Derefter repeterer vi kort teori om lavtryk og højtryk, og bruger så dette til at lære om de globale vindsystemer herunder ITK-zonen og dennes betydning for klima- og plantebælter.
Til sidst ser vi på naturlige årsager til klimaforandringer som vulkanudbrud, kosmisk stråling og solpletteorien samt Milankovitch cyklusser.

Stikord:
-  Årstiderne: jordens bane, hældning
- Solindstrålings-vinkel
- globale vindsystemer
- ITK zonen og passatvinde
- klimazoner og plantebælter
- hydrotermfigurer
- kyst- og fastlandsklima
- Istider og mellemistider
- naturlige årsager til klimaforandringer
- Milkankovitch cykler

Materiale:
Naturgeografi - Vores Verden kapitel 13 afsnit: "temperatur", "Luftens tryk og vinde", "vejret omkring ækvator", "Jordens klimazoner og plantebælter", "Det dynamiske vejr og klima"
Kapitel 1 afsnit: (hele kapitlet, men fokus på følgende afsnit) "naturlige klimaforandringer", "Årsager til naturlige klimaforandringer"

Empiribaserede øvelser:
Eksp: Telluriumøvelse med årstiderne
Eksp: Nutellamodellen
Emp: Afrikas klima

Opgaver:
Opg: Årstiderne
Opg: ITK zonen, klimazoner og plantebælter
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 14,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Hvordan er det danske landskab dannet?

I dette forløb skal vi lære om de danske istidslandskaber inden vi tager på felttur i Odsherred hvor vi observere følgende naturskabte landskaber: Vejrhøj (randmoræne), Lammefjorden (bundmoræne) og Vindekilde strand (smeltevandsslette). Vi skal på en rundvisning på Audebo Pumpestation hvor vi hører om inddæmningen af Lammefjorden som et eksempel menneskeskabte landskaber. Under foredraget hører vi også om landbruget i Lammefjorden som vi kan sammenholde med vores tidligere erhvervede viden om jordbundsforhold, nedsivning og vandets kredsløb. På Vejrhøj besøger vi en vingård hvor vi hører om de specielle klimatiske faktorer der gør netop Vejrhøj ideel til at dyrke vin. På Vindekilde strand undersøger vi kystprofiler og samler data ind til en kornstørrelsesanalyse.

Stikord:
- Istid og mellemistid
- Istidslandskaber: isfremstød, morænebakker, bundmoræne, smeltevandsslette, erosionsdale, …
- Landbrug og landbrugets udvikling
- Jordbundsforhold
- Kystprofiler
- Vandets kredsløb: dæmninger, dræn

Kernestof:
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Materiale:
Naturgeografi Vores Verden kapitel 12 side 217-229, 231-235

Empiriske øvelser:
Felt: Lammefjorden og Audebo Pumpestation
Felt: Kystprofiler og sandprøver
Felt: Vejrhøj vingård
Felt: Vejrhøj højdeprofil

Opgaver:
Opg: istidslandskaber
Indhold
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 7. Repetition og eksamenstræning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer