Holdet 2024 rt/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Retorik C
Lærer(e)
Hold 2024 rt/3 (3g rt/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Kommunikationssituation, genre, funktion
Titel 2 Appelformer og kriseretorik
Titel 3 De retoriske partes og argumentation
Titel 4 Faglig formidling
Titel 5 Talen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Kommunikationssituation, genre, funktion

Færdigredigeret

Estimeret omfang af stoffet i dette forløb er 30 sider

I dette forløb introduceres eleverne til faget retorik. Eleverne præsenterer sig selv til at begynde med, og vi taler om forholdet mellem natura, ars, usus. Ydermere finder eleverne et eksempel på en person (kendt eller ukendt), de mener er efterlignelsesværdig og ikke-efterlignelsesværdig, og vi taler om imitatio. Eleverne introduceres også kort til begrebet retorisk medborgerskab og overvejer situationer, hvor de selv har udøvet retorisk medborgerskab

Eleverne introduceres til De tre k'er (konstruktiv, kærlig, konkret kritik), og vi øver kritik, idet vi læser en anmeldelse af Thomas Treo (Lana Del Rey er en fæl narrefisse) og forsøger at give ham kritik på anmeldelsen.

Ydermere introduceres eleverne til kommunikationssituationens betydning for retorik, der gennemgås både Ciceros kommunikationsmodel (Afsender, modtager, emne, sprog, omstændigheder) og Bitzers retoriske situation (Exigence, Mediators of Change, Constraints). Forholdet behandles mellem emne, formål og retorisk funktion (movere, docere, delactere).

Der introduceres også til de tre klassiske talegenrer (politisk tale, retstale, lejlighedstale) og med genrehybrider. I forlængelse heraf analyseres genrehybriden "Det globale gymnasium" (Politiken d. 6. januar 2024) med særligt fokus på genre og retorisk funktion

Praktisk arbejdes der med:
- I grupper laver elever plakater for forskellige elevaktiviteter på skolen. Formålet med disse ytringer er at få eleverne til at forstå væsentligheden af kommunikationssituationen, et klart formål og én bærende retorisk funktion i en ytring. Eleverne præsenterer deres plakater i plenum, og jeg giver feedback på baggrund af de tre k'er, som eleverne har lært om.


Retorisk analyse og vurdering:
- Analyse og vurdering af debatindlægget "Der er ingen som advarer os" med særligt fokus på det uklare formål. Eleverne forsøger også at give feedback til afsenderen.



I forløbet læses der følgende i Ud med sproget:
P. 13-18 (kapitel 1)
p. 48-51 (uddrag af kap. 2 om kritik - læst i klassen)
p. 109-118 (kapitel  7 om situationen)


Thomas Treos anmeldelse af Lana del Rey https://ekstrabladet.dk/musik/koncert_anmeldelser/article4731295.ece

Iris Brones: "Der er ingen som advarer os" (Debatindlæg på Politiken.dk d. 9. august 2024)

"Det globale gymnasium" (artikel/reklame i Politiken d. 6. januar 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Appelformer og kriseretorik

Færdigredigeret

Estimeret omfang af stoffet i dette forløb er 50 sider

Vi arbejder med de tre appelformer (ethos, pathos, logos), herunder også pop-logos, evidentia, sponsorship effect samt de klassiske (phronesis, arete, eunoia) og moderne (kompetence, åbenhed, engagement) etos-dyder.


I forbindelse med arbejdet med de tre appelformer laver eleverne først småopgaver, der fokuserer på at få trænet deres forståelse af appelformerne og de begreber, der hører dertil. De skriver evidentia-beretninger.

Som ytring arbejder eleverne med at skrive en anmeldelse. Benspændet her bliver at fokusere på evidentiaoplevelsen, pathos, og deres eget ethos som anmelder.

Vi dykker dybere ned i ethos og arbejder målrettet med både de klassiske og moderne ethosdyder, idet eleverne analyserer ethos og ethos-brug hos kommunens borgmester Christina K. Hansen på hendes facebook og instagram. I den forbindelse perspektiverer vi samtidig til Mette Frederiksens brug af ethos på sociale medier og vi læser og diskuterer artiklen "Mette og Frederiksen" fra Weekendavisen 10/12-2020 idet vi inddrager begrebet persona. Eleverne laver i grupper sammenlignende analyser af opslag fra de to politikerers instagram- og facebooksider og fremlægger i grupper. Iden forbindelse introduceres eleverne også for begrebet persona (vi læser og bearbejder artiklen "Vis mig din persona, og jeg ved intet om hvem du virkelig er).

I forbindelse med introduktionen til appelformerne (her særligt ethos) lærer eleverne også overordnet om kriseretorik og undskyldningsretorik. Her fokuserer vi på Ware og linkugels strategier for selvforsvar (apologi-undergenrer, dvs. frifindelse, oprejsning, forklaring, retfærdiggørelse) samt på Koesten og Rowlands soningsretorik. I forlængelse af disse teorier arbejder vi med retorisk kritik af Caroline Stages undskyldning d. 3/9-2024 . Vi hører også en podcast om krisens sprog og debatterer, hvilke kriser der præsenteres, og om de blev tacklet retorisk hensigtsmæssigt. Desuden arbejder eleverne i et prøveeksamensspørgsmål med en lille video af Lars Løkke

Forløbet sluttes af med, at eleverne selvstændigt i grupper laver grundige analyser og præsentationer af en udvalgt apologi (enten Frank Jensens tale 18/10-2020, Euromans forsvar for deres reportage om kronprins Christians fødselsdag, Katherine Diez' opslag på Instagram d. 18/1-24 og Martin Brygmanns facebookopslag d. 9/6-2024).



Læste tekster:
Ud med sproget kapitel 4 om appelformerne (p. 67-81)
Grundbog i retorik, systime, 2022, p. 160-162 + 165-166 (om apologi og undskyldningsretorik, introduktion til Ware og Linkuegel samt Koesten og Rowland)
Christina Pontoppidan: "Vis mig din persona, og jeg ved intet om, hvem du virkelig er" https://www.retorikforlaget.se/vis-mig-din-persona-jeg-ved-intet-hvem-du-virkelig/
- Klog på sprog: Krisens sprog. Radioprogram fra d. 24/9-2021, se https://www.dr.dk/lyd/p1/klog-paa-sprog/klog-paa-sprog-2021/krisens-sprog-11032107385
artikel: "Mette og Frederiksen", se https://www.weekendavisen.dk/2020-50/samfund/mette-og-frederiksen?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYNef2zmEa58SukC4CmpWrimlpJsjEBKFGWCkrUtsXvklpBjBo8PhBsj&gaa_ts=6821aa5d&gaa_sig=c7185gJJiIavo3fWopa3-G-DvPG8XJO8_7LGbS9ZH8NenjzVGkEpjLjJoCaBrQ2i89b2W50Kg9OHVU2l6jSbnQ%3D%3D


Elevproduktion: Anmeldelse

Tekster vi laver retorisk kritik (analyse + vurdering af):
- Udvalgte opslag på borgmester Christina K. Hansens Facebook og instagram
- Anmeldelsen : "Hvis Michelin gav stjerner til cafeer, burde de komme på listen" (Politiken 23/7-2021)
- Catoline Stages undskyldning d. 3/9-2024
- 3 opslag fra Euroman, hvor de forsvarer sig/siger undskyld for en reportage fra Prins Christians nytårstale, hvor de sviner deltagerens tøj til (alle opslag fra oktober 2023 på det Sociale medie X, Instagram og i en pressemeddelelse)
- Frank Jensens tale d. 18/10-202
- Katherine Diez' instagramopslag 18/1-24
- Martin Brygmanns Facebookopslag d. 9/6-2024


Supplerende materiale:
- lærerproduceret ark om anmeldelsen som retorisk genre
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 15,00 moduler
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 De retoriske partes og argumentation

Færdigt forløb

Estimeret omfang af stoffet i dette forløb er 50  sider

forløbet introduceres eleverne først til de fem retoriske partes (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio), og dernæst til argumentationsteori samtidig med der sideløbende laves tilhørende opgaver og udarbejdes et debatindlæg samt en fælles video for, hvorfor man på Stenhus bør vælge retorik.

I arbejdet med Inventio introduceres eleverne til begreberne topik/topos og i forlængelse heraf arbejder vi med lærerproducerede opgaver om topik og vinkling.
I arbejdet med dispositio introduceres eleverne også for ansva-modellen og den klassiske dispositio
I arbejdet med elocutio introduceres til aptum, puritas, perspicuritas og ornatus samt til en række sproglige virkemidler (p. 35-37 i Ud med sproget).
Ydermere introduceres der kort til Memoria og Actio, som vi vender tilbage til, når eleverne skal holde tale senere på året.
Efterfølgende går vi i dybden med argumentationsteori.. Vi arbejder teoretisk og praktisk med Tolmins argumentmodeller, argumenttyper (ordvalgsargument/framing, sammenligningsargument, autoritetsargument, glidebaneargument, generaliseringsargument, motivationsargument, ad-hominem-argumentation), argumentationens dynamik samt modargumentation og gendrivelser.

På baggrund af argumentationsteorien og de tre første partes laver eleverne en retorisk kritik (analyse og vurdering) af Jakob Park Nielsens debatindlæg "Smukfest skal blande sig uden om anmeldernes sprogbrug" (fra Politiken) med særligt henblik på inventio, dispositio og elocutio samt argumentationen og appelformer
Dernæst analyserer eleverne debatindlægget "Skal du have børn i den forlængede spilletid, må du også selv turde tage ansvar på dine skuldre" og "Gratis bind og tamponer hører ikke hjemme på KU" med fokus på elocutio, topik og argumentation.
I forlængelse af argumentationsteorien lærer eleverne om begrebet retorisk medborgerskab, og vi diskuterer, hvornår der er mulighed for at opnå dette. I denne forbindelse lærer eleverne også om borgerforslaget som genre og eleverne laver retorisk kritik på borgerforslaget ”Afskaf dansk" fra d. 21.9.2023

Praktisk udformer eleverne deres eget debatindlæg(selvvalgt kommunikationssituation), hvor de både laver en udspecificeret beskrivelse af kommunikationssituationen og arbejder grundigt med inventio, dispositio og elocutio. Undervejs i processen giver eleverne hinanden konstruktiv kritik i par. Efterfølgende prøver de at skulle omskrive deres debatindlæg til et borgerforslag, hvor vi fokuserer på muligheder og begrænsninger ved den ændrede kommunikationssituation.
Endelig laver vi på holdet en fælles moverende video for, hvorfor man skal vælge retorik som valgfag på Stenhus. Videoen bruger til Åbent hus og til valgfagspræsentation.

Endelig er eleverne 9/1-2025 inde som tilskuere til Debatten, hvor vi iagttager og analyserer argumentation i praksis.


Læst teori:
Ud med sproget p. 21-26, 26-33, 33-39, 85-88, 89-94, 140-142 (de retoriske partes, inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio samt om argumentation og om den praktiske del af eksamen)
Om borgerforslaget som genre (se https://www.borgerforslag.dk/ofte-stillede-spoergsmaal/)
Lærerproduceret materiale om Retorisk medborgerskab

Tekster, vi har lavet retorisk kritik på (dvs. retorisk analyse + vurdering af hensigtsmæssigheden):
Debatindlægget: "Smukfest skal blande sig uden om anmeldernes sprogbrug" af Jakob Park Nielsen, Politiken 26.5.2023
Debatindlægget: "Skal du have børn i den forlængede spilletid, må du også selv turde tage ansvaret på dine skuldre", af Tobias Pagh, 9.1.2024
Debatindlægget "Gratis bind og tamponer hører ikke hjemme på KU" af Alxander Foges, 20.11.2024 på ku.dk
Borgerforslaget "Afskaf dansk" fra d. 21.9.2023
Analyse af Frej Prahl-instagramopslag

Elevproducerede ytringer:
Debatindlæg
Fælles video for valgfaget retorik
Omskrivning til Borgerforslag
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 23 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Faglig formidling

Færdigredigeret

Omfang ca. 30 sider

Forløbet tager udgangspunkt i faglig formidling. Eleverne får indblik i, hvad faglig formidling er og hvilke særtræk, der er kendetegnende ved faglig formidling. Særligt gøres der noget ud af forholdet mellem afsender og modtager, billeder/modeller/skalering og den sproglige stil (herunder metaforer) i faglig formidling. Der arbejdes både med mindre øvelser og med større tekstproduktioner. Eleverne kommer i sidste ende til selv at lave deres egen fagligt formidlende artikel, video eller oplæg på baggrund af selvvalgt emne. I den forbindelse fokuserer vi også på medievalg.

Foruden teoretisk gennemgang og produktion af egen artikel analyserer og vurderer eleverne også andres fagligt formidlende artikler på baggrund af den teori, de har haft om faglig formidling.  Eleverne inddeles i grupper, hvor de i hver gruppe analyserer en formidlende ytring og præsenterer denne analyse for hele holdet som et oplæg.
Ydermere introduceres eleverne i forløbet også til skriveprocessen og til de fire tekstkvaliteter, og de forsøger at indtænke og reflektere over disse i deres egen tekstproduktion.


Materiale, der læses i forløbet:
• Grundbog i retorik (2. udgave) p. 121-132 og 138-143
• udvalgt faglig formidling om coronavirus fra hhv. Statens seruminstitut og Sundhedsstyrelsen
:"Tarmsundhed: Hvad kan blomstre i en krigszone?" Fra Helse, se https://www.magasinethelse.dk/hvad-kan-blomstre-i-en-krigszone/
”Spørg videnskaben: Frustreret gymnasieelev: hvorfor kan forfattere ikke bare skrive, hvad de mener?” fra videnskab.dk, se https://videnskab.dk/kultur-samfund/frustreret-gymnasieelev-hvorfor-kan-forfattere-ikke-bare-skrive-hvad-de-mener/
”Ultra Nyt: Trump vil overtage Grønland. DR d. 13. januar 2025, se link her: https://www.dr.dk/drtv/se/ultra-nyt_-trump-vil-overtage-groenland_493305
Søren Brostrøm: ”Hjernen” Uddrag fra bogen ”Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer, og vores seje immunforsvar”, Carlsen, 2023.
PHD-cup 2024 (video)

Elevproduktion:
• Fagligt formidlende artikel, video eller oplæg (selvvalgt kommunikationssituation)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Talen

Færdigredigeret

Estimeret omfang af stoffet i dette forløb er 20 sider

Forløbet om talen er primært et praktisk forløb, der kort samler op på lidt teori og retorisk kritik undervejs, men ellers har til formål at have fokus på eleverne egen taleskrivning, herunder særligt fokus på memoria og actio.

Indledningsvist ser vi igen på Aristoteles' tre klassiske talegenrer  med særligt fokus på deres funktion. Vi samler også op på de fem retoriske partes med særligt fokus på memoria og actio. I den forbindelse vender vi tilbage undskyldningstaler, idet vi ser og arbejder med  Pernille Rosenkrantz-Theils undskyldningstale til tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen. Vi studerer hendes actio og prøver at vurdere hensigtsmæssigheden ift. kommunikationssituationen.
Dernæst taler vi om det særlige ved at lave retorisk kritik på en tale. Eleverne læser kapitlet Mundtlighedens natur i Talens magt, og vi sammenligner skriftlighed med mundtlighed. Vi taler også om den retoriske situation og dispisitio i en tale, herunder særligt den klassiske dispositio (på baggrund af lærerproduceret materiale).

I arbejdet med retorisk kritik arbejder vi med Mette Frederiksens nytårstale 1.1. 2023 med fokus særligt fokus på elocutio og actio.
Vi analyserer også Mette Marie Ydes tale ved Kvindernes kampdag d. 8/3-2022.

Vi genlæser også om memoria og actio, og eleverne arbejder med praktiske øvelser, der styrker såvel memoria som actio.

Endelig skal eleverne skrive, øve og afholde deres egen moverende tale på baggrund af al den viden, de har fået indtil nu i retorikundervisningen. Alle elever får naturligvis feedback fra hele holdet eftertaleafholdelse, således at vi også vender tilbage til og få samlet op på feedback med de tre k'er.

Teori:
Jonas Gabrielsen: "Mundtlighedens natur", kapitel i Talens magt

Retorisk kritik (analyse + vurdering af hensigtsmæssighed):
- Mette Frederiksens nytårstale 1.1.2023
- Mette Marie Ydes 8. marts tale 8/3-2022
- Pernille Rosenkrantz-Theils undskyldningstale d. 11. september 2023

Elevproduceret ytring:
Moverende tale + afholdelse heraf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer