Holdet 2024 FP1 Sa/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2024 FP1 Sa/2 (FP1 Sa/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 F1: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 F2: Ulighed i Danmark
Titel 3 F3: Økonomi og velfærd
Titel 4 F4: Politik og magt
Titel 5 F5: Ligestilling mellem kønnene
Titel 6 F5: Ligestilling mellem kønnene

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 F1: Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbets formål er sætte eleverne i stand til at forstå og reflektere over identitetsdannelsesprocesser i det senmodernes samfund, herunder at kunne forstå de grundlæggende aspekter af identitetsdannelse samt de forskellige kendetegn ved det senmoderne. Desuden skal eleverne kunne trække på forskellige teoretikere, bl.a. Giddens, Ziehe, Sennett, Goffman, i deres refleksion over egen praksis og væren i det senmoderne.
Forløbet vil desuden introducere eleverne for kvalitativ metode i form at semistruktureret interview og analyse af interviewdata i display.

Indhold
Følgende faglige mål er dækket i forløbet:
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Kernestof
- Kvalitativ metode (SamfNU, om kvalitativ metode)
- Identitetsdannelse og socialisering

Pensum til eksamen:
Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen, og Victor Bjørnstrup. 2022. Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Kbh: Columbus, s. 13-50

Metode:
Eleverne vil som afslutning af forløbet gennemføre en mindre kvalitativ undersøgelse af unges brug af sociale medier, som sættes i en teoretisk sammenhæng og afrapporteres skriftligt.

Supplerende stof:
Malene Charlotte Larsen. "Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk", Information, d. 4. august 2012.
Sociale medier ødelægger samfundet, JP d. 13.12.2017.pdf
Dokumentar: Teenagedyret, DR3
Frederik Kulager: Her er, hvad sociale medier gør ved unge (spoiler alert: Instagram gør dig ulykkelig), Zetland, d. 5. juni 2018.
”Det gode liv er noget, man vælger sig til” af Katinka Bundgård Fals, Politiken d. 24. oktober 2016.
"Fremtidens arbejdsmarked er fleksibelt"  Berlingske, 23.1.2017.
"Sociolog: Krav om fleksibilitet er ensbetydende med et mere usikkert samfund", kronik af Rasmus Wilig, 6.10.2017.
"Vi arbejder langt mindre end vi selv går og tror", Finans.dk, 20.12.2014.
"Når altid ikke længere har en tid", interview med Hartmut Rosa, 2.1.2015.
"Erwin Goffman: The performed self", film fra linket: https://www.youtube.com/watch?v=6Z0XS-QLDWM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 F2: Ulighed i Danmark

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed.
Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendskab forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver, herunder økonomisk ulighed, fattigdom, "den nye ulighed", ulighed i sundhed, Bourdieus begrebsapparat, Basil Bernstein og teori om sprogkoder, John Rawls, Robert Nozick.

Indhold:
- sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Social differentiering og kulturelle mønstre
- Kvantitativ metode

Pensum til eksamen:
- Brøndum, Peter; Jakob Glenstrup Jensby. 2015. Ulighedens mange ansigter: perspektiver på social ulighed. Kbh: Columbus, s. 35-52
- Skov, Oliver Boserup, Tobias Matthiesen, Victor Bjørnstrup. 2022. Samf på B: din grundbog om sociologi, politik og økonomi. Kbh: Columbus, s. 56-69.
"Kritik af begrebet social arv" af Morten Erjnes, fra hjemmesiden: https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=348
"Sprogkoder" af Den engelske sociolog Basil Bernstein. _ Ny viden ABC-24_7.pdf
'Nozick og Rawls syn på ulighed, fra 'Ind i samfundet', 2014, Colombus, s. 18-22

Supplerende materiale:
"Min barndom i helvede" dokumentar af Lisberth Zornig Andersen, 2012. Findes på filmstiben,dk
"Klassesamfund.dk", Hjemmeside. Eleverne lavede en undersøgelse af forskellige samfundslag vha. hjemmesiden.
"De borgerlige nægter at forholde sig til den stigende ulighed i Danmark". Information, 19.3.19
"Nej, Ulighed er ikke et problem", Berlingske, 5.1.19
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 17,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 F3: Økonomi og velfærd

Forløbets formål er at sætte eleverne i stand til forstå principperne bag den danske velfærdsstat og sammenligne denne med andre landes velfærdsmodeller. Endvidere skal eleverne have en forståelse for dansk økonomi, herunder det økonomiske kredsløb, konjunkturer, økonomiske mål samt økonomiske politikker. Endelig skal eleverne kunne perspektivere til EU og globaliseringens betydning for Danmarks økonomiske udvikling samt de udfordringer og muligheder, der opstår i mødet med omverden.

Indhold:
Følgende faglige mål er dækket gennem forløbet:
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
- undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
- Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk
styring nationalt og regionalt
- Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder
konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Pensum til eksamen:
Samf på B (3. udgave) 2022, sider: 160-183,211-232, 260-265
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 28,00 moduler
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 F4: Politik og magt

Forløbets formål er at give eleverne en forståelse af det danske politiske system, politiske partier og ideologi, partiadfærd og vælgeradfærd, lovgivningsprocessen, samt forskellige former for magt. Desuden skal forløbet bygge videre på elevernes allerede tilegnede viden om og holdninger til demokrati, med henblik på at kvalificere eleverne til at indgå som borgere i et demokratisk samfund. Forløbet tager derfor sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof.


I forløbet søges følgende problemstillinger besvaret:
- Hvad er politik?
- Hvad er magt, og hvordan kan magt og fordelingen af magt i dansk politik undersøges og vurderes?
- Hvordan er det danske politiske system opbygget?
- Hvad er ideologi?
- Hvordan ser de forskellige ideologier på henh. marked, stat og civilsamfunds betydning for samfundet?
- Hvad er de centrale politiske skillelinjer i dansk politik i dag?
- Hvordan bevæger de politiske partier sig ift. hinanden?
- Hvordan bliver en lov til?
- Hvilken indflydelse har EU på dansk politik?
- Hvad afgør vælgerne politiske standpunkt?

Kernestof, jf. læreplanen:  

- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Kernebegreber

Politik, politiske systemer, checks and balances, den parlamentariske styringskæde, ideologier, partier, det politiske kompas, politiske skillelinjer, partiadfærd, vælgeradfærd, lovgivningsprocessens fire faser, de fire magtformer, mm.

Læringsmål (primære):

- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
- formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
- formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Pensum til eksamen:

Samf på B, 2. udgave s. 100-113, 117-121, 124-134, 147-158, 184-210
EU - på kryds og tværs, Folketingets EU-oplysning, Februar 2025, s. 68-80   

Supplerende artikler:  

Artikeludsnit til forståelse og anvendelse af Eastons model:
- 'Regeringen præsenterer investeringer i forsvaret', 19. feb. 2024.
- 'Bredt politisk forslag om værnepligten', Forsvaret.dk, 19. april, 2024
- 'Vi bruger alt for lidt på forsvaret:  Investeringer i våben til afskrækkelse er en investering i fred', læserbrev, Aarhus Stiftstidende 9. februar 2024.
- 'Den danske grundlov' fundet på: http://grundloven.dk/
- 'Global freedom index', fundet på:  https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2025
- 'Politikerudtalelser om rettigheder og pligter i et samfund' fundet på: https://gron.luksamfundetop.dk/5/kapitel-5/partifilm/rettigheder-og-pligter/
- 'Magten i Danmark er blevet mere lukket', Djøfblandet, 8.6.2018.
- 'Sådan foregår et folketingsvalg', P3 Essensen, 2020, fundet på:  https://www.youtube.com/watch?v=kq4PDK2VX-g
- 'Dit demokrati: Fra ide til lov', Folketinget.dk, 2018. Fundet på https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
- 'Én DF’er har brugt flere penge på Facebook-reklamer end nogen anden i dansk politik: "Vi har satset hele butikken"', Altinget, 19.3.2024, fundet på følgende link: "https://www.altinget.dk/artikel/%C3%A9n-dfer-har-brugt-flere-penge-paa-facebook-reklamer-end-nogen-anden-i-dansk-politik-vi-har-satset-hele-butikken

Følgende artikler er brugt til at undersøge anvendelse af Molins model:
- 'Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale', DR.dk, https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-eer-hovedpointerne-i-den-groenne-trepartsaftale
- 'Halvdelen af danskerne vil have en CO2-afgift på landbruget, 12. juni 2024, fundet på: https://www.altinget.dk/artikel/halvdelen-af-danskerne-vil-have-en-co2-afgift-paa-landbruget
- 'Stor kortlægning: Alle spørger, hvor landbrugets magt i Venstre kommer fra. Her er svaret', fundet på: https://www.altinget.dk/artikel/stor-kortlaegning-alle-spoerger-hvor-landbrugets-magt-i-venstre-kommer-fra-her-er-svaret

Følgende materiale er anvendt til at undersøge vælgeradfærd:
- 'Socialdemokrater og Danmarksdemokrater er i et tæt løb om at være Danmarks største arbejderparti', Altinget,1.maj, 2023.
- 'Støjbergs Stemmer', dokumentar fra DR, marts 2023, fundet på: https://www.dr.dk/drtv/serie/stoejbergs-stemmer_370304
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 43 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 F5: Ligestilling mellem kønnene

Formålet med dette forløb er at rejse spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene. Ligestillingsspørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på relationerne mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politologiske briller. Og det er lige, hvad vi vil gøre i dette forløb om køn og ligestilling. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, repeteres de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget. Herunder skal de arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema.

Følgende faglige mål er dækket gennem forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Lærebøger:
• Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op (3. udgave). Columbus. Side 12-27.
• Storr-Hansen, A., Ditlevsen, K. & Studstup, T. (2022). Køn og ligestilling (2. udgave). Columbus. Side 8-10, 86-92.

Artikler:
• Equalis. Explainer: Forstå hvad der er op og ned i barselsdebatten. Equalis.dk. Link: https://equalis.dk/wp-content/uploads/2024/08/EXPLAINER-Barsel-for-og-imod-genopsat.pdf
• Folketinget (2021-22). L 104 Forslag til lov om ændring af barselsloven. Ft.dk. Link: https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L104/BEH1-50/forhandling.htm
• Lynggaard, S. (2024, 9. januar). Jeg har set mit køns smerte. Internetfænomenet Herlige Svend har skrevet et brev til sit ufødte barn om at være mand. Zetland.dk. Link: https://www.zetland.dk/historie/sOJApdJB-a8Y7GgDx-88aa9
• Plougmand, J.L. (2022, 28. april). Højtuddannede kvinder giver mænd baghjul: "Det handler om politiske prioriteringer". Dm.dk. Link: https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2022/april/hoejtuddannede-kvinder-giver-maend-baghjul-det-handler-om-politiske-prioriteringer/
• Wegener, N. & Tronegård, M. (2021, 7. januar). Studievalg Danmark: Vi skal alle hjælpe de unge med at se ud over køn. Altinget.dk. Link: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/studievalg-danmark-vi-skal-alle-hjaelpe-de-unge-med-at-se-ud-over-koen

Statistik og tabelmateriale:
Statistikmateriale fra temaerne familie, uddannelse, helbred, tryghed og kultur (https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling#2)

Dokumentar og medieklip:
• Columbus: Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Link: https://gron.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/debatfilm/
• Disney. Mulan: Rigtige mænd. Link: https://www.youtube.com/watch?v=aZu3OPhrVk0&list=RDaZu3OPhrVk0&start_radio=1
• DR (2023). Explainer: Hvad er ligeløn? Link: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-ligeloen_373336
• FN. Emma Watson at the HeForShe Campaign 2014 - Official UN Video (uddrag). Link: https://www.youtube.com/watch?v=gkjW9PZBRfk&t=385s
• FN’s Verdensmål. Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene. YouTube. Link: https://www.youtube.com/watch?v=0oUlBtJgkas
• Nordisk Film. En frygtelig kvinde: Hovedtrailer. Link: https://www.youtube.com/watch?v=eQ4z9oRUxWw
• Warner Brothers. Barbie: Main trailer. Link: https://www.youtube.com/watch?v=pBk4NYhWNMM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 F5: Ligestilling mellem kønnene

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer