Holdet 2024 FP1 Sa/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e)
Hold 2024 FP1 Sa/3 (FP1 Sa/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund
Titel 2 2. Ulighed i Danmark
Titel 3 3. Velfærd og økonomi
Titel 4 4. Politik og magt i Danmark
Titel 5 5. Køn og ligestilling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Identitetsdannelse i det senmoderne samfund

Forløbets formål er sætte eleverne i stand til at forstå og reflektere over identitetsdannelsesprocesser i det senmodernes samfund, herunder at kunne forstå de grundlæggende aspekter af identitetsdannelse samt de forskellige kendetegn ved det senmoderne. Desuden skal eleverne kunne trække på forskellige teoretikere, bl.a. Giddens, Ziehe, Rosa og Goffman, i deres refleksion over egen praksis og væren i det senmoderne.

Følgende faglige mål er dækket i forløbet:
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.
• demonstrere viden om fagets identitet og metoder
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle
• samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Følgende kernestof er dækket:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Metode: Kvalitativ og kvantitativ metode

Lærebøger
• Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op (3. udgave). Columbus. Side 39-43.
• Skov, O.B., Matthiesen, T. & Bjørnstrup, V. (2018). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (2. udg.). Columbus. Side 18-40, 42-54.

Artikler
• Anthony, M., Schelde, N. & Skaaning, J. (2023, 14. april). Er det skærmenes skyld, at børn og unge mistrives? Her er forskningens svar. Zetland.dk. Link: https://www.zetland.dk/historie/sem4XwPL-ae6Ewl5D-19d24
• Friis, R. E. (2023, 17. maj). Familien er blevet et projekt. Og den fylder mere end tidligere. Kristeligt Dagblad. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/familien-er-blevet-et-projekt-og-den-fylder-mere-end-tidligere
• Nygaard, E. (2015, 2. januar). Når alt ikke længere har sin tid. Kristeligt Dagblad. Link: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/naar-alt-ikke-laengere-har-sin-tid

Statistik og tabelmateriale
• Andelen af børn i daginstitution gennem tiderne (https://www.dr.dk/nyheder/indland/tidslinje-offentlig-boernepasning-gennem-tiderne)
• Tidsforbrug på sociale medier opdelt på køn og alder blandt 12-25-årige elever (figur 1.4). Fra udgivelsen: VIVE (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier. Link: https://www.vive.dk/media/pure/yzeg4ovk/4329811

Dokumentar og medieklip
• DR Dokumentar (2013). Basejumper. Link: https://www.dr.dk/drtv/se/basejumper_64704
• DR Dokumentar (2016). Teenagedyret. Identiteten (afsnit 3). Link: https://www.dr.dk/drtv/se/teenagedyret_-identiteten_47249
• Ervin Goffman and the Performed Self (YouTube). Link: https://www.youtube.com/watch?v=6Z0XS-QLDWM
• Ted-talk med Sherry Turkle (2012): Connected, but alone?
Link: https://www.ted.com/talks/sherry_turkle_connected_but_alone?subtitle=en
• TV2 Dokumentar (2023). Presset ungdom: Yasmina bag masken (afsnit 1).

Indhold
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Ulighed i Danmark

Forløbet har til formål at give eleverne indsigt i de faktorer, der skaber og reproducerer uligheder i vores samfund. Eleverne skal desuden selvstændigt kunne argumentere for deres egne holdninger til problemstillinger vedrørende ulighed under inddragelse af teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed.
Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendtskab med forskellige teoretiske og ideologiske perspektiver på ulighed, herunder Pierre Bourdieus begrebsapparat, John Rawls, Robert Nozick, Basil Bernsteins sprogkoder og Axel Honneths anerkendelsesteori. I forløbet sættes der fokus på økonomisk ulighed, fattigdom, "den nye ulighed", ulighed i sundhed, uddannelse og i forhold til integration.
Eleverne vil som afslutning på forløbet arbejde med selvstændigt at søge artikler frem om emnet, som de selvstændigt analyserer ud fra teorier og begreber om ulighed.

Følgende faglige mål er dækket i forløbet:
• sammenligne og forklare sociale og kulturelle mønstre
• anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• behandle problemstillinger i samspil med andre fag
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• Social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
• Metode: Kvantitativ, kvalitativ og komparativ metode

Lærebøger
• Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op (3. udgave). Columbus. Side 98-101.
• Jensby, J. G. & Brøndum, P. (2017). Ulighedens mange ansigter: Perspektiver på social ulighed. Columbus. Side 47-51, 67-69, 81-85, 136-141.
• Harrits, J.F. & Thorndal, M.H. (2014). Ind i samfundet. Columbus. Side 18-22.
• Skov, O.B., Matthiesen, T. & Bjørnstrup, V. (2018). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (2. udg.). Columbus. 59-64, 72-82, 150-158, 230.
• Tranegaard Andersen, R. & Engsted, J. (2014). Sygt sund: Perspektiver på sundhed og samfund. Columbus. Side 35-39 og 49-53.

Artikler
• Bugge, Mathilde (2023, 18. april). Det er udtryk for en syg kultur, at højtråbende patienter er kommet først til operationsbordet. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/sundhedsordfoerer-det-er-udtryk-en-syg-kultur-hoejtraabende-patienter-er-kommet#!/
• Caspersen, S. (2023, 28. november). Stort fald i antallet af fattige børn – men stadig store kommunale forskelle. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ae.dk. Link: https://www.ae.dk/analyse/2023-11-stort-fald-i-antallet-af-fattige-boern-men-stadig-store-kommunale-forskelle
• Lerche Kristiansen (2024, 18. marts). Ulighed på kort afstand. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/ulighed-paa-kort-afstand.
• Lyhne, A. (2019, 5. januar). Nej, ulighed er ikke et problem i Danmark. Berlingske Tidende.
• Risgaard, L. (2019, 14. marts). Debatindlæg: De borgerlige nægter at forholde sig til den stigende ulighed i Danmark. Information.

Statistik og tabelmateriale
• 25-årige uden uddannelse efter forældrenes uddannelsesniveau. (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-07-unge-uden-uddannelse)
• Afstanden mellem indkomstgrupper er vokset støt siden 1987 (https://www.ae.dk/tema/2023-07-ti-aars-indkomstfremgang-er-ujaevnt-fordelt)
• Andel af personer i relativ fattigdom (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=46843)
• Antal personer berørt af fattigdom, 2 fattigdomsgrænser, 2000-2021 (https://cepos.dk/artikler/0029-absolutte-og-relative-fattigdomsgraenser/)
• Gennemsnit ved den gymnasiale eksamen fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse (2015). https://www.dr.dk/nyheder/indland/grafik-dine-foraeldres-uddannelsesniveau-oeger-chancen-et-godt-snit
• Hvilken klasse har de voksne været i som børn? (https://www.ae.dk/files/dokumenter/publikation/temapublikation_din-klasse-foelger-dig-gennem-livet_endelig.pdf)
Klassesamfund.dk er undersøgt ud fra temaerne uddannelse, indkomst, typiske jobs, sundhed, kriminalitet og børnenes skolegang.
• Stærk sammenhæng mellem forældre og børns uddannelsesniveau, Andelen af mønsterbrydere er faldet siden 2019 og Andelen af mønsterbrydere er faldet siden 2019 (https://www.ae.dk/analyse/2023-02-faerre-boern-af-ufaglaerte-faar-en-uddannelse-men-saerlige-uddannelsestilbud-vinder)

Dokumentar og medieklip
• DR (2016). En syg forskel (afsnit 1).
• DR (2021). Kender du typen? Med barndomsbord og blodrød bøf (uddrag).
• Korsgaard, M. (2012). Min barndom i helvede.
• Rockwool Fonden (YouTube). Den usynlige tråd. Link: https://www.youtube.com/watch?v=X6whem_l1eU
• Socialdemokratiet (YouTube). Vi er på børnenes hold. Link: https://www.youtube.com/watch?v=OgAz_h6u60E&t=1s
Indhold
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Velfærd og økonomi

Forløbets formål er at sætte eleverne i stand til forstå principperne bag den danske velfærdsstat og sammenligne denne med andre landes velfærdsmodeller. Desuden skal eleverne have en forståelse for dansk økonomi, herunder det økonomiske kredsløb, konjunkturer, økonomiske mål samt økonomiske politikker. Endelig skal eleverne kunne perspektivere til EU og globaliseringens betydning for Danmarks økonomiske udvikling samt de udfordringer og muligheder, der opstår i mødet med omverden.

Følgende faglige mål er dækket gennem forløbet:
• undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer i Danmark og EU og diskutere løsninger herpå
• undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
• anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet samt enkle teorier til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
• Det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt
• Globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold

Lærebøger
• Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op (3. udgave). Columbus. Figur 9.12 (Muligheder for udvidelse af arbejdsstyrken) og figur 9.16 (Velfærdsstatens styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger).
• Skov, O.B., Matthiesen, T. & Bjørnstrup, V. (2018). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (2. udg.). Columbus. Side 159-166, 168-183, 214-240, 242-247, 249-252, 262-267

Artikler
• Bank, F.M. (2024, 31. december). Dansk økonomi viser sundhedstegn - udsigter til rentefald i 2025. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/dansk-oekonomi-viser-sundhedstegn-udsigter-til-rentefald-i-2025
• Danmarks Nationalbank (2024, 25. september). Udsigt til en stabil prisudvikling i dansk økonomi. Link: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2024/udsigt-til-en-stabil-prisudvikling-i-dansk-oekonomi
• Finansministeriet (2024, 22. november). Aftale om finansloven for 2025 med fokus på velfærd, grøn omstilling og uddannelse (uddrag med citat fra Stephanie Lose). Link: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2024/november/aftale-om-finansloven-for-2025-med-fokus-paa-velfaerd-groen-omstilling-og-uddannelse/
• Folketinget: Social dumping eller fair konkurrence (faktaark). Link: https://www.eu.dk/-/media/sites/eu/filer/pdf/undervisning/ungdomsuddannelser/filmpakke/social-dumping/socialdumping-faktaark.pdf
• Klinge, T.L. (2024, 13. august). Socialdemokratiet vil stoppe automatisk stigning i folkepensionsalderen. Dr.dk. Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-vil-stoppe-stigningen-i-folkepensionsalderen
• Sarrouw Jensen, E. V. (2024, 14. august). Fastfrysning af pensionsalderen vil “lægge dansk økonomi i ruiner”, siger tidligere overvismand. Nyheder.tv2.dk. Link: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-08-14-fastfrysning-af-pensionsalderen-vil-laegge-dansk-oekonomi-i-ruiner-siger-tidligere-overvismand

Statistik og tabelmateriale
• Befolkningen, aldersstruktur (https://extranet.dst.dk/pyramide/pyramide.htm)
• BNP (kædede værdier), beskæftigede personer samt præsterede timer, sæsonkorrigeret (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48826)
• Dagpengeperioden gennem tiderne (https://www.dr.dk/nyheder/politik/baggrund-saadan-blev-uendelige-dagpenge-til-aar)
• Eksport og import af varer og tjenester, løbende priser, sæsonkorrigeret (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48453)
• Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande)
• Inflationen i Danmark (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks)
• Offentlig saldo og offentlig gæld (https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi)
• Offentlig underskud/overskud (ØMU-saldo), 2022 og Offentlig bruttogæld (ØMU-gæld) ved udgangen af 2022 (https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=45766)
• Udledning i Danmark og fra danske transportvirksomheder i udlandet (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber)
• Udvikling i gini-koefficienten (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed)
• Udvikling i ledighedsprocenten (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/arbejdsloese)

Dokumentar og medieklip
• Folketinget: “Kan jeg få det hele for det halve”. Link: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/over_graensen/social-dumping
• Podcast DK (2024, 20. december). Dansk økonomi står stærkt på tærsklen til 2025. Link: https://corporate.nordea.com/article/96800/podcast-dansk-okonomi-star-staerkt-pa-taersklen-til-2025
Indhold
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 31 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Politik og magt i Danmark

Forløbets formål er at give eleverne en forståelse af det danske politiske system, politiske partier og ideologi, partiadfærd og vælgeradfærd, lovgivningsprocessen, samt forskellige former for magt. Desuden skal forløbet bygge videre på elevernes allerede tilegnede viden om og holdninger til demokrati, med henblik på at kvalificere eleverne til at indgå som borgere i et demokratisk samfund. Forløbet tager derfor sit teoretiske udgangspunkt i politologisk teori og kernestof. Forløbet afsluttes med at træne eksamensformen, herunder at skrive en synopsis i eksamensgrupper.

Følgende faglige mål er dækket gennem forløbet:
• påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af tabeller, diagrammer og enkle modeller samt egne beregninger og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
• på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog
• formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi.
• formulere faglige problemstillinger og indsamle, kritisk vurdere og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere

Kernestof:  
• Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
• Politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
• Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Lærebøger
• Brøndum, P. & Berg-Carlsen, M. (2024). Vores samfund. Columbus. Side 46-48.
• Folketingets EU-oplysning (2025). EU på kryds og tværs. Side 68-80.
• Skov, O.B., Matthiesen, T. & Bjørnstrup, V. (2018). Samf på B: Din grundbog om sociologi, politik og økonomi (2. udg.). Columbus. Side 83-112, 115-119, 123-128, 150-158, 184-190, 192-212.

Artikler
• Albrechtsen, R. (2024, 19. marts). Én DF’er har brugt flere penge på Facebook-reklamer end nogen anden i dansk politik: "Vi har satset hele butikken". Altinget.dk. Link: https://www.altinget.dk/artikel/%C3%A9n-dfer-har-brugt-flere-penge-paa-facebook-reklamer-end-nogen-anden-i-dansk-politik-vi-har-satset-hele-butikken
• Alternativet. Debatdogmer. Link: https://alternativet.dk/politik/debatdogmer
• Bay Nielsen, Silas (2024, 18. november). Her er hovedpointerne i den grønne trepartsaftale (uddrag). DR.dk, Link: https://www.dr.dk/nyheder/politik/overblik-her-er-hovedpointerne-i-den-groenne-trepartsaftale
• Jacobsen, T. (2024, 9. februar). Vi bruger alt for lidt på forsvaret:  Investeringer i våben til afskrækkelse er en investering i fred (læserbrev, uddrag). Aarhus Stiftstidende. Link: https://stiften.dk/debat/vi-bruger-alt-for-lidt-paa-forsvaret-investeringer-i-vaaben-til-afskraekkelse-er-en-investering-i-fred
• Lønstrup, L. (2018, 8. juni). Magten i Danmark er blevet mere lukket. Djøfbladet.
• Regeringen (2024, 30. april). Bredt politisk flertal enige om fuld ligestilling af værnepligten (uddrag). Regeringen.dk. Link: https://regeringen.dk/nyheder/2024/bredt-politisk-flertal-enige-om-fuld-ligestilling-af-vaernepligten/
• Sandager, A.B. (2024, 27. november). Test dig selv – kan du bestå den nye indfødsretsprøve? Link: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-11-27-test-dig-selv-kan-du-bestaa-den-nye-indfoedsretsproeve
• Tv2 Nyhederne (2024, 19. februar kl. 16.11). Danmark kommer op på at bruge 3 procent af bnp på forsvar. Nyhederne.tv2.dk. Link: https://nyheder.tv2.dk/live/politik/2025-02-19-regeringen-praesenterer-investeringer-i-forsvaret.
• Wiedemann, K. (2019, 6. juni). Nu har du gjort din pligt og stemt, men du har ikke fri fra samfundet. Information.dk. Link: https://www.information.dk/debat/2019/06/gjort-pligt-stemt-fri-samfundet

Statistik og tabelmateriale
• Danskernes holdning til en CO2-afgift på landbruget (https://www.altinget.dk/artikel/halvdelen-af-danskerne-vil-have-en-co2-afgift-paa-landbruget)
• Sammenhæng mellem tillid og politisk orientering (figur 10.3) og sammenhængen mellem tillid og social usikkerhed (figur 10.4). Figurerne er fra Johannes Andersen: ”Manglende tillid til politikere”. I: Kasper Møller Hansen og Rune Stubager (2017): ”Oprør fra udkanten”.
• Så meget fylder landbruget i Venstres partiorganisation (https://www.altinget.dk/artikel/stor-kortlaegning-alle-spoerger-hvor-landbrugets-magt-i-venstre-kommer-fra-her-er-svaret)

Dokumentar og medieklip:
• DR (2023). Støjbergs Stemmer: Det rigtige Danmarks Radio (afsnit 1). Link: https://www.dr.dk/drtv/serie/stoejbergs-stemmer_370304
• Folketinget. Dit demokrati: Fra ide til lov. Folketinget.dk. Link: https://www.youtube.com/watch?v=glMv32HV0-o
• Folketinget. Dit demokrati: Politik og medier. Folketinget.dk. Link: https://www.youtube.com/watch?v=M4cAbtrYRJk
• Folketinget. Dit demokrati: Hvad bestemmer EU? Folketinget.dk. Link: https://www.youtube.com/watch?v=7y0IJQHlEEY
• P3 Essensen (2020. Sådan foregår et folketingsvalg. YouTube. Link: https://www.youtube.com/watch?v=kq4PDK2VX-g
• Udtalelser om rettigheder og pligter i et samfund fra Pernille Skipper og Marie Karup. Link: https://gron.luksamfundetop.dk/5/kapitel-5/partifilm/rettigheder-og-pligter/

Materiale til synopsistræning:
• Bilag 1: Facebookopslag fra Pernille Skipper (Enhedslisten), d. 30. marts 2021.
• Bilag 2: ”Dagens tegning”. Politiken.dk, d. 28. marts 2021.
• Bilag 3: Kalle Kehlet, ”Socialdemokratiets vælgere splittet over spørgsmål om Syrien-børn”, Berlingske Tidende, d. 24. marts 2021.
• Bilag 4: ”Udlændingepolitik”, Socialdemokratiet.dk, tilgået d. 14. juni 2021. https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/udlaendingepolitik/   
• Bilag 5: ”Vælgervandringer fra Socialdemokratiet siden folketingsvalg 2019 – samt til Socialdemokratiet siden folketingsvalg 2019, meningsmålinger foretaget af Epinion for DR, maj 2022.
• Bilag 6: Lars Bach Jørgensen, ”Efter kursskifte om Syrien-børn: Regeringen har følt sig truet på livet, siger politisk redaktør”, TV2.dk, 18 maj 2021.
Indhold
Omfang Estimeret: 35,00 moduler
Dækker over: 35 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Køn og ligestilling

Formålet med dette forløb er at rejse spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene. Ligestillingsspørgsmålet medfører ofte mange emotionelle reaktioner i forhold til de forskelle, som vi kan identificere mellem mænd og kvinder, herunder spørgsmål om retfærdighed i forhold til de forskelle eller direkte uligheder, som vi fortsat kan konstatere og opleve, når vi kigger på relationerne mellem kønnene med sociologiske, økonomiske og politologiske briller. Og det er lige, hvad vi vil gøre i dette forløb om køn og ligestilling. Med fokus på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligestilling mellem kønnene i Danmark, repeteres de tre centrale fagområder inden for samfundsfaget. Herunder skal de arbejde med aktuel empiri og forsøge at anvende deres viden om samfundsfaglige begreber til at forklare de forhold, som viser sig i arbejdet med dette tema.

Følgende faglige mål er dækket gennem forløbet:
• Anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
• Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer.
• Undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.
• Formidle faglige sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
• På et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter og indgå i en faglig dialog.

Kernestof:
• Identitetsdannelse og socialisering
• Magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
• Politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Lærebøger:
• Brøndum, P. & Banke Hansen, T. (2017). Luk samfundet op (3. udgave). Columbus. Side 12-27.
• Storr-Hansen, A., Ditlevsen, K. & Studstup, T. (2022). Køn og ligestilling (2. udgave). Columbus. Side 8-10, 86-92.

Artikler:
• Equalis. Explainer: Forstå hvad der er op og ned i barselsdebatten. Equalis.dk. Link: https://equalis.dk/wp-content/uploads/2024/08/EXPLAINER-Barsel-for-og-imod-genopsat.pdf
• Folketinget (2021-22). L 104 Forslag til lov om ændring af barselsloven. Ft.dk. Link: https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L104/BEH1-50/forhandling.htm
• Lynggaard, S. (2024, 9. januar). Jeg har set mit køns smerte. Internetfænomenet Herlige Svend har skrevet et brev til sit ufødte barn om at være mand. Zetland.dk. Link: https://www.zetland.dk/historie/sOJApdJB-a8Y7GgDx-88aa9
• Plougmand, J.L. (2022, 28. april). Højtuddannede kvinder giver mænd baghjul: "Det handler om politiske prioriteringer". Dm.dk. Link: https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2022/april/hoejtuddannede-kvinder-giver-maend-baghjul-det-handler-om-politiske-prioriteringer/
• Wegener, N. & Tronegård, M. (2021, 7. januar). Studievalg Danmark: Vi skal alle hjælpe de unge med at se ud over køn. Altinget.dk. Link: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/studievalg-danmark-vi-skal-alle-hjaelpe-de-unge-med-at-se-ud-over-koen

Statistik og tabelmateriale:
Statistikmateriale fra temaerne familie, uddannelse, helbred, tryghed og kultur (https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling#2)

Dokumentar og medieklip:
• Columbus: Indkomstforskelle mellem mænd og kvinder. Link: https://gron.luksamfundetop.dk/kapitel-1/kapitel-1/debatfilm/
• Disney. Mulan: Rigtige mænd. Link: https://www.youtube.com/watch?v=aZu3OPhrVk0&list=RDaZu3OPhrVk0&start_radio=1
• DR (2023). Explainer: Hvad er ligeløn? Link: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvad-er-ligeloen_373336
• FN. Emma Watson at the HeForShe Campaign 2014 - Official UN Video (uddrag). Link: https://www.youtube.com/watch?v=gkjW9PZBRfk&t=385s
• FN’s Verdensmål. Verdensmål 5: Ligestilling mellem kønnene. YouTube. Link: https://www.youtube.com/watch?v=0oUlBtJgkas
• Nordisk Film. En frygtelig kvinde: Hovedtrailer. Link: https://www.youtube.com/watch?v=eQ4z9oRUxWw
• Warner Brothers. Barbie: Main trailer. Link: https://www.youtube.com/watch?v=pBk4NYhWNMM
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer