Holdet 2024 ol/a - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2024 ol/a (3a ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til faget
Titel 2 Fra mythos til logos 1, kærlighed - Hesiod
Titel 3 Homer - Odysseen
Titel 4 Fra mythos til logos 2, kærlighed - Ovid
Titel 5 Kunstsøjle: Skulptur - i et historisk perspektiv

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til faget

En beskrivelse af faget oldtidskundskab samt en introduktion til antikken

Oldtidskundskab er et videns-, kundskabs- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for senere perioders kultur og forestillingsverden såvel europæisk som globalt. Faget er centralt for almendannelse, idet det beskæftiger sig med antikke tekster og monumenter, hvori værdier, begreber og formsprog, der blev normgivende for senere perioders kunst,litteratur, tænkning og værdier, kommer til udtryk.

Hovedprincippet er autopsi - selvsyn - hvor vi møder antikken gennem dens tekster, og vi perspektiverer herefter til vores samtid. Vi møder teksterne reflekteret og kritisk - men vi skal også være villige til at lade os udfordre, bevæge og danne i mødet med antikken.

Basisteksterne, som vi læser, læses som en litterær helhed, i en tematisk sammenhæng og som en del af fagets sammenhæng.

Arbejdsformer:
Undervejs i løbet af året vil jeg indføre jer i forskellige forløb gennem små læreroplæg. Den vigtigste arbejdsform i undervisningen er nærlæsning af teksterme. I vil skulle arbejde både individuelt, i par- og gruppearbejde med teksterne. Ofte vil arbejdet munde ud i små oplæg (hvor f.eks. en gruppe gennemgår et tekststykke) eller i en klassesamtale om teksten.
I vores skulpturforløb vil arbejdet blive mere projektpræget.

Basistekst i alt: 177

Vi begynder skoleåret med at se på, hvad oldtidskundskab er, og vi taler i den forbindelse om det antikke og det moderne gymnasium samt begrebet almendannelse.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Fra mythos til logos 1, kærlighed - Hesiod

Indirekte samspil med religion.

Vi læser uddrag af Hesiods "Theogonien": Nedslag i proømiet samt vers 116-210 + 453-506
Vi læser Iliaden, 5. sang, vers 370-374

Fokuspunkter:
- Episke træk
- Græske guder - deres attributter og virkeområde
- Kosmogoni < > antropogoni < > theogoni
- Mytens didaktiske funktion
- Etymologiske forklaringer
- Kærlighed i mytologien - Eros og Afrodite
- Forskellige Afrodite-traditioner
- Oraklet i Delfi

Faglige mål:
- Analyse og fortolkning af oversatte græske og romerske tekster i deres antikke, historisk kontekst og i deres betydning for senere europæisk kunst
- Identifikation og forklaring af væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster - begreber der kan bruges til at forstå og reflektere over ens egen og andres kulturer.
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster - og hvorfor
- Demonstrere viden om fagets forskellige metoder (hvor udgangspunktet er hermeneutisk); den filologiske nærlæsning, biografisk læsning samt social- og kulturhistorisk læsning

Perspektivering:
Maleri: Uranos' kastration af Vasari (1500-tallet)
Maleri: Venus' fødsel af Botticelli (1486)

Basistekst: 7 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Homer - Odysseen

Vi læser 1. og 9. sang af Odysseen.

Fokuspunkter:
- Det homeriske spørgsmål
- Viden om det antikke epos og dets kendetegn -  versemålet, mundtligheden, musepåkaldelse, patronymika, epiteter, formelvers og homeriske lignelser
- Guderne hos Homer
- Heltetyper: metis < > bia
- De civiliserede / grækerne < > barbarerne / ikke grækerne
- Retoriske virkemidler
- Do-ut-des tanken
- Telemachos' udvikling
- Rejsen og kulturmødet
- Etnocentrisme < > etnorelativisme

- Øve grundighed og systematik, der bidrager til at udvikle studiekompetencen

Faglige mål:
- Analyse og fortolkning af oversatte græske tekster i deres antikke, historisk kontekst og i deres betydning for senere europæisk kunst
- Identifikation og forklaring af væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster - begreber der kan bruges til at forstå og reflektere over ens egen og andres kulturer
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster - og hvorfor
- Demonstrere viden om fagets forskellige metoder (hvor udgangspunktet er hermeneutisk); den filologiske nærlæsning (der bidrager til at forstå helheden og omvendt), biografisk læsning, strukturalistisk læsning samt social- og kulturhistorisk læsning

Perspektivering:
- Forskellige malerier af Æblestriden
- Film: O Brother, Where Art Thou? (2000)
- Klaus Rifbjerg: "Penelope på Ithaca" (1970)
- Troels Kløvedals syn på rejsen og Odysseus, uddrag fra artiklen "Troels Kløvedal revser danskernes måde at rejse på", Politiken 2014
- Forskellige tolkninger af Odysseus-karakteren, uddrag fra artiklen "Den aldrig forlegne vendekåbe", Politiken 2002
- Uddrag fra artiklen "Kampen mod barbariet", Kristeligt Dagblad 2009
- Model for interkulturel forståelse

Fokuspunkter i perspektiveringen:
- Homer som inspirationskilde
- Klaus Rifbjergs brug af Penelope-figuren
- Rejsen og kulturmødet
- Barbari og civilisation

Basistekst: 31 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 26 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Fra mythos til logos 2, kærlighed - Ovid

Vi læser fragmenter om Empedokles' naturfilosofi.
Herefter læser vi uddrag fra Elskovskunsten af Ovid.
Derefter læser vi begyndelsen på Ovids Metamorfoser om verdens, menneskets og dyrenes skabelse, uddrag af 15. sang om verdens og menneskets foranderlighed, samt Apollo- og Daphnemyten.
Sidst i forløbet læser vi uddrag fra Ovids Eskapader (Amores): 1,4 & 1,5 & 1,9

Fokuspunkter:
- Empedokles' naturfilosofi og kærlighedens rolle
- Det mytologiske verdensbillede overfor det naturvidenskabelige verdensbillede
- Fra mythos til logos
- Romerske guder - deres attributter og virkeområder
- Forfatteren Ovid
- Kendetegn ved den episke genre
- Kendetegn ved elegi-genren
- Forskelle og ligheder mellem græsk og romersk epos
- Publikum; litterater der værdsatte interetekstuelle referencer og henvisninger til de græske værker
- Metamorfose-begrebet
- Ovids verdensbillede, menneskesyn og verdenssyn
- Ovids kærlighedsopfattelse
- Ovids brug af mytologien i forbindelse med beskrivelse af kærligheden
- Mytens didaktiske funktion
- Aristoteles' teori om anagnorisis og peripeti

Faglige mål:
- Analyse og fortolkning af oversatte romerske tekster i deres antikke, historisk kontekst og i deres betydning for senere europæisk kunst
- Identifikation og forklaring af væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster - begreber der kan bruges til at forstå og reflektere over ens egen og andres kulturer
- Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster
- Demonstrere viden om fagets forskellige metoder; den filologiske nærlæsning, biografisk læsning samt social- og kulturhistorisk læsning

Perspektivering:
Skulpturer af Kate MacDowell: Hare "First and last breath" (2007) og Daphne (2007)
Emily Cullen: Dafnes svar, (2019)
Anmeldelse af Pia Busks digtsamling "Corina og jeg" fra Information, 20. maj 2017
Uddrag fra Pia Busks digtsamling Corinna og jeg (2017): "Professoren", Første møde", "Guderne" og "Navnet"

Basistekst: 24 sider
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Kunstsøjle: Skulptur - i et historisk perspektiv

Faglige mål:
- Beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
̶  Overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke monumenter

Den græske (fra arkaisk til hellenistisk) og romerske skulpturs udvikling.
Datering på baggrund af stilistiske træk.
Gennemgang af de vigtigste historiske begivenheder.

Kernestof: Kendte / gennemgåede græske værker:

1. Poseidon Kouros'en
2. Kouros fra Anavysos
3. Aristodikos
4. Den Chiotiske Kore
5. Euthydikos' Kore
6. Kalvebæreren

Tidlig klassisk tid:
7. Kritios-drengen
8. Vognstyreren

Højklassisk tid:
  9. Amazone
10. Spydbæreren
11. Diadoumenos


Senklassisk tid:
12. Afrodite fra Knidos
13. Hermes med Dionysosbarnet

Hellenistisk tid:
14. Demosthenes
15. Galler der dræber sig selv og sin hustru
16. Afrodite og Pan
17. Nike fra Samothrake

Romersk skulptur:
1. Augustus - Prima Porta
2. Kejser Commodus - som sagnhelten Herakles
3. Kejser Cladius - som Jupiter
4. Marcus Aurelius - rytterstatue
5. Portræt af romersk kvinde
6. De tre gratier

Perspektivering - Barokkens brug af det antikke græske formsprog:
1. Hades' rov af Persefone af Bernini

Perspektivering - Nyklassicismens brug af det antikke græske formsprog  (oplysningstiden som den historiske baggrund):
1. Jason med det gyldne skind af Thorvaldsen
2. Ganymedes rækker skålen af Thorvaldsen
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer