Holdet 2024 ol/c - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2024 ol/c (3c ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Intro til oldtidskundskab.
Titel 2 2. Epos
Titel 3 3. Det klassiske drama - Kong Ødipus.
Titel 4 4. Den klassiske kunst og dens efterliv.
Titel 5 5. Romersk litteratur under kejser Augustus.
Titel 6 6. Filosofi. Platons idélære og romantikken.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Intro til oldtidskundskab.

Intro til oldtidskundskab.

Definition af begrebet almen dannelse.
Hvorfor oldtidskundskab?
Hvilke kvalifikationer tilegner du dig med faget oldtidskundskab?

Peter Kemp (2016) GYMNASIET SKAL OPDRAGE GODE SAMFUNDSBORGERE.
Holm L. T. (2016) »Dannelse skal alle danskere besidde – om du er professor eller arbejdsmand. Ellers får vi et dumt samfund«. Interview med E. Willerslev. Berlingske. 24
Willerslev, R. (2017)Tænk vildt. Det er guddommeligt at fejle. People'spress. S. 139-155.
Beck, S. (2019) Global dannelse i gymnasiet. Gymnasieskolen 9. april.
Brinkman, S., Yazdani, J. (2017) Nu er de nye studenter dannede. Men hvad pokker er dannelse anno 2017. Politiken.
Steen, U. (2015) Kronik_ Intet er sandt. Intet er Umagen værd. Weekendavisen 17. april.

Udlevering af Læreplanen for oldtidskundskab.

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Epos

Epos: Homers Odysseen - Helten og Rejsen.

Kernestof:
Due, O. S. (2006): Homers Odysseen. Gyldendal.
1. Sang vers 1-124, 6. Sang vers 1-197, 9. Sang vers 1-565.

Supplerende litteratur:
Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 11-28.
Bender, J. (1993) Oldtidens Grækenland. Græske billeder. Munksgaard. S. 202-203. Kronologisk oversigt. Gennemgang af de historiske perioders karakteristiske træk og relationen til Homers eper.
Zeruneith, K. (2002): Muse fortæl mig om manden. Politiken (Perspektivering af Homers Odysseen - generelt om perioden CR).
Zeruneith, K. (2002): Træhesten. Fra Odysseus til Sokrates - En bevidsthedshistorie. Gyldendal. s. 127-145, 171-203, 204-283 (CR).
Homers Apoteose (1827). Af Jean-Auguste-Dominique Ingre. Louvre. Paris. ("Tekstens hvorfor"). Maleri.
Leda og svanen (1508). Af Francesco Melzi. Maleri.
Paris' dom (1904). Enrique Simonet. Maleri.

Perspektivering:
Antikreception
Homer som inspirationskilde. Den rejsende. Helte. Dannelsesrejse.
Filmklip: Troja (blot indledningen). Skift i heltebilledet, Achilleus><Odysseus. Bia><Metis).
Dannelsesrejse.
Joel Coen, Ethan Coen: O Brother, Where Art Thou? (2000)

Fokus:
Det homeriske spørgsmål – unitarer >< analytikere.
Milman Perry 1930’erne.
Rapsode.
Kendskab til kompositionen i Odysseen.
Epos genren - Den mundtlige tradition og de homeriske stiltræk (agon, musepåkaldelse, den metriske form/daktylisk heksameter, det episke sprog, episke virkemidler, epiteter/smykkende adjektiver, formelvers, patronymer, homeriske lignelser, composition in performance – metrisk tvang).
Nostos-beretning.
Forhistorien (årsagen til den trojanske krig/myten om guldæblet, Den trojanske hest).
Guderne hos Homer > antropomorfe, polyteistisk religion. Teofani. Religionsdyrkelse – do ut des.
Moira – skæbne.
Heltetyper (métis><bia ).
Areté
Kléos.
Timé.
Oikos.
Kultur >< natur.
De civiliserede >< barbarerne
Faiakerne >< Kykloperne.
Kosmos >< kaos.
Fortolkningskraft >< fysisk kraft (metis><bia)
Mand >< kvinde.
Fra dyrkelse af kvindelige guder > Nye guder.
Nedskrivningen af Homers eper 525 f. v. t. (Minna Skafte Jensen).
Odysseus som kulturbærende og skabende helt
Negative stereotyper af den anden.
Pan-hellensk-identitet. Den Pan-hellenske-identitet skabes/formes i arkaisk tid/kolonitiden blandt andet gennem kulturmøder og fjendebilleder. Et fjendebillede som et symmetrisk modbillede af det kulturelt og værdimæssige positive hos ejermanden af fjendebilledet.


Metode:
Den tekstnære analyse - 'Den filologiske metode'.
Begrebs- og indholdsanalyse.
Nykritiskanalyse.
Social- og kulturhistoriskanalyse.
Antikreception.

Begrebspar - overordnede tilgange i undersøgelsen af det antikke epos og dets betydning for efterantikken.
Kvalitativ.
Intentionel.
Synkron.


Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.



Antal sider: 27
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Det klassiske drama - Kong Ødipus.

Fokus og problemstillinger for forløbet: Det klassiske drama og dets rolle i samfundsdebatten.

Kernestof:
Foss, O. (2006): Sofokles Kong Ødipus. Hans Reitzels Forlag.
Siderne 66-82 er gennemgået på et redegørende niveau.

Baggrundslitteratur.
Nielsen, P. B. (1995): Torv og tempel. S. 37. (miasma). (CR)
Skovgaard-Hansen, M. (2003): Analytisk psykologi og græske myter. I: Andersen, B., Forsvarstaler for det klassiske. Om fortidens fremtid. Aarhus Universitetsforlag. (sofia><metis, sofisterne, demokratiet og værdirelativismen i Athen i anden halvdel af 400-tallet f. v. t.). (CR)
Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 101-116. (Dramaet i antikken, Dionysosfesten i Athen, dramaets opbygning, tragediens dele, desis, lysis, Aristoteles' dramateori - mimesis, mytos, etos, peripéteia, anagnórisis, éleos, fóbos, kátarsis, tragisk ironi, stichomytia, agon).

Perspektivering.
Thiedecke, J. (2008): Skæbne, Synd og straf i antikken og eftertiden. Pantheon. S. 71-82.
Freud - Ødipus-komplekset,
Vernant - Ødipus uden kompleks.


Antal sider: 104

Arbejdsformer:
Primært: klassesamtale, gruppearbejde, højtlæsning, elevnærlæsning på tavlen.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 27 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Den klassiske kunst og dens efterliv.

Den græske skulpturs stiludvikling – fra arkaisk tid til hellenistisk tid.
Datering af den græske skulptur på baggrund af stilistiske træk.

Forløbet indledtes med en moderne indfaldsvinkel, hvor eleverne blev præsenteret for Elmgreen og Dragsets fotobearbejdede værker af Bertel Thorvaldsen. Dertil Dalis Venus med skuffer (1936) og Bjørn Nørgaards Venus med dørspioner (2005).

Særligt studerede værker:

Rayet hovedet (Glyptoteket)
Sfinx (Glyptoteket)
Bronze dreng (Glyptoteket)
Zeus fra Artemision
Votivrelief af helseguderne (Glyptoteket)
Votivrelief. Offergave til lægeguden Asklepios (Glyptoteket)
Såret amazone (Glyptoteket)
Hermes med Dionysosbarnet
Skraberen
Den sandalbindende Hermes (Glyptoteket)
Fordrukken gammel kone
Artemis og Ifigenia (Glyptoteket)
Marcia Furnilla (Glyptoteket)

Perspektivering til
1. Augustæisk Klassicisme. Prima Porta, portrætstatue af Kejser Augustus og udsnit af sydsidens frise på Ara Pacis (skildringen af Augustus). (Augustæisk klassicisme blev behandlet i det følgende emne 'Kunsten under kejser Augustus - arven fra grækerne'.
2. Nyklassicismen. Holdet var på ekskursion til Thorvaldsens Museum, hvor de fik indblik i perioden Nyklassicisme og særligt studerede følgende værker:
Andreas Peter Bernstorff (1795)
Andreas Peter Bernstorff (1804-06)
Pius 7 (1824-1825)
Amor og psyke (1861)
Mars og Amor (1833)
Venus med æblet (1828)
Vulkan (1838)
Ganymedes og ørnen (1817)
Selvportræt med Håbets gudinde (1859)


Kernestof:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime. 47-50; 93-98; 129-135;
171-175; 201-203.
Augustæisk klassicisme: N. Hannestad (1973), Romersk kunst som propaganda. (Augustæisk klassicisme blev behandlet i det følgende emne 'Kunsten under kejser Augustus - arven fra grækerne'.



Metode:
Formal- og betydningsanalyse.
Klassen har arbejdet med afsæt i en skulpturanalysemodel udarbejdet af CR.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 5. Romersk litteratur under kejser Augustus.

6. Søjle. Kunsten under kejser Augustus - arven fra grækerne.

Indledning til forløbet:
Horats Ars Poetica. 2, 1, 156-157.
Introduktion til Ovid, Paideia s. 31, 37-38, 232-233.

Kernestof:
Litteraturen:
Ovids Elskovskunst i uddrag (4 ns.)
Ovids Metamorfoser
Daedalus og Icarus 8. Sang vers 183-235. (2 ns.)

Kunsten:
Augustæisk Klassicisme eksemplificeret ved Prima Porta, portrætstatue af Kejser Augustus og udsnit af sydsidens frise på Ara Pacis (skildringen af Augustus).

Perspektivering:
Anders Kirkegaard, Ikarus’ memoirer. Min faders fortællinger om Pyrrhus-sejre og arvesynd, (1980).
Overgangsritualanalyse. Faderautoritet. Overgangen fra barn til voksen.

Fokus:
Genren epos.
Sproglige virkemidler
Ovid som forfatter – Metamorfoser (og Elskovskunsten – denne dog ikke kernestof).
Den augustæiske æra.
De romerske dyder – virtus, pietas og fides – og Kejser Augustus’ moralprogram.
Det græske og romerske livssyn – hybris, nemesis, sofrosyne, det apollinske og det dionysiske livssyn.
Myter – ætiologisk sigte.
Myten som litterær allusion
Den græske og romerske religion – polyteistisk, antropomorfe guder, do ut des, profan > sakral.
Epos – nedskrevet/den mundtlige tradition
A. van Genneps teori overgangsritualanalyse (Teori).

Fagets metode:
Den tekstnære analyse - "den filologiske analyse".
Nykritiske metode.
Social- og kulturhistoriskanalyse.


Antal sider:  6 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 6. Filosofi. Platons idélære og romantikken.

Filosofi. Platons idélære og romantikken.

Kernestof:
Mejer, J., Tortzen, G. (2006): Kend dig selv. Et Platon udvalg. Gyldendal. Hulebilledet. S. 162-170.
Krarup, P. Platon Symposion. Gyldendal. 2007. S. 17-21, 67-70.

Baggrundsstof:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime.: side 146-154.

Perspektivering:
Schack von Staffeldt: Indvielsen.
Romantikken - Nyplatonisme (Platon som inspirationskilde, det dualistiske verdenssyn, nyplatonisme og dens dualisme, romantikken som litterær periode).
Baggrundsstof:
Fibiger, J. (2004) Litteraturens veje. Systime. (Kap. 6 Romantikken; Romantikkens filosofi; Nyplatonisme).
Romantikkens samfund 2023. Systime.

Centrale begreber:
Dualistisk verdensbillede
Idea
Fainomenon
Doxa
Episteme
Elenkos
Anamnesis
Maieutik
Dialektik
Eros
Pæderasti
Sofisterne og 400-tallets Athen
Homo-mensura sætningen (Protagoras)
Der findes ingen sandhed (Gorgias)
Relativisme >< Det absolutte
Sofisterne - værdirelativismen i 400-tallets Athen.



Antal sider: 18 ns.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer