Holdet 2024 ol/æ - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2024 ol/æ (3æ ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Introduktion til oldtidskundskab - Paideia
Titel 2 Epos: Homers Odyssé
Titel 3 Det gode liv
Titel 4 Drama: Euripides' Medea
Titel 5 Filosofi
Titel 6 Kunst

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Introduktion til oldtidskundskab - Paideia

Paideia er oldtidskundskabens identitet. Det er fagets kerne at eleverne gennem arbejdet med antikke tekster og monumenter bliver i stand til at reflektere over deres egen verden og de værdier, der fortsat er normgivende for vores samfund og kultur. Det er således essentielt at eleverne går i dialog med antikken. De skal nemlig ikke kun opnå viden om antikken og dens efterliv, men tilegne sig kundskaber, ”der gør dem i stand til i bred forstand at anvende denne viden og kunne handle i både tanke og praksis på baggrund af denne viden” (vejledningen til lærerplanen for oldtidskundskab C – stx, juni 2020. s. 3). Hovedprincippet for dette arbejde er autopsi - selvsyn - hvor eleverne først og fremmest skal møde antikken uden deres moderne briller, og læse teksterne i deres egen ret, hvorefter disse sætte ind i en social- og kulturhistorisk kontekst. I mødet med antikken skabes der grobund for refleksion hos eleverne, idet tekster og kunst perspektiveres til vores samfund og kultur.

Årshjulet er tilrettelagt med et gennemgående tematisk fokus, således kernestoffet/basisteksterne afspejler faget som helhed.  

Kernestof/basistekst i alt: ca. 193 sider


Dette er et kort introduktionsforløb, hvor eleverne bliver præsenteret for forskellige aspekter af faget og den græsk-romerske oldtid. Heriblandt introduktion til det græske alfabet og antikreception i deres hverdag (demokrati, teater, de olympiske lege mm.).

Herudover præsenteres eleverne for begrebet paideia og gymnasiets, samt fagets formål om almen dannelse / demokratisk dannelse. Til dette læses artiklen "Hvorfor skal vi lære om det som var?" fra Ungkom.dk
https://ungkom.dk/hvorfor-skal-vi-laere-om-det-som-det-var/?fbclid=IwAR2XuAxE-Y8FuVpTlIqvkT22fPsku0ZWCOegJlj0l7WcDNsEXA_LaEQJWi4

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- tip en 13' om forkundskaber
- læsecirkler
- individuel refleksion
- gåtur på skolen for at blive bevidst om vores antikke kunst

Antal sider: ca. 4
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Epos: Homers Odyssé

Formål:
Fra lærerplanen til STX Oldtidskundskab C:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formålet med dette forløb om Homers Odyssé er at indføre eleverne i den antikke græske verden, både litterært og kulturelt. I forløbet trænes eleverne i overstående kompetencer fra lærerplanen ved gennemgående, men varierende at arbejde med den tekstnære analyse. I forbindelse med det tekstnære analysearbejde trænes fagets metoder (især autopsi, men også social- og kulturhistorisk læsning) og eleverne trænes i genrebestemmelse mm.

Konkret skal eleverne kunne følgende:
- Genrebestemmelse af epos
- Homeriske stiltræk (epitet, formelvers, patronymikon, homerisk lignelse)
- Begreber til analyse af den homeriske helt (areté, timé, kléos, oikos, moira)
- Overveje fortællingens gennemslagskraft

Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Det antikke græske samfund og dets værdier (oikos)
- Den græske mytologi (teofani, antropomorf)
- Den antikke græske verdensopfattelse (moira, hybris og nemesis)

Indhold:
Med dette forløb får eleverne en forståelse for årsagen til den trojanske krig, herunder kendskab til den trojanske sagnkreds, således de er bekendte med Odysseus’ baggrund. Herudover får de et overblik over Grækenlands udseende i antikken, vigtige samfundsforhold (oikos, xenia) og menneskelige motiver (timé, kleos mm.).

Underemner:
• Epos som genre
• Den trojanske sagnkreds
• Odysseus’ nostos
• De græske guder
• Moira
• Kulturmødet (barbari og civilisation)

Metode:
Der begyndes med en deduktiv tilgang, idet læreren holder et oplæg for eleverne som indføring til epos genren. Herefter kommer elevernes sanser i spil, da de skal lave en tegneserie over årsagen til den trojanske krig, Iliaden og krigens afslutning, for at skabe overblik over Odysseus’ historie.

I dette forløb er der fokus på de metoder old benytter sig af (næranalyse, social- og kulturhistorisk analyse, genrebestemmelse), men arbejdet med den helt tekstnære analyse (autopsi) er i fokus. Der er tale om arbejdet med én kernetekst, men forskellige uddrag, hvor næranalyse vil være et element i hver lektion, herudover vil arbejdsformerne være varierende. Følgende arbejdsformer kommer i spil: Gruppearbejde, stationsarbejde, quiz, find et match, kreative øvelser f.eks. at tegne, og også små individuelle øvelser vil være i spil.  

Kernestof/basistekster:
1. sang vers 1 – 95
5. sang vers 1 – 227
6. sang vers 1 – 185
9. sang 105 – 505
10. sang vers 203 – 489
= ca. 40 sider

Supplerende stof:
https://politikenhistorie.dk/podcast/gamlegraekere/art7725779/Homer  
Paideia, Grundbog til oldtidskundskab, af Brian Andreasen og Jens Refslund Poulsen, Systime 2012. Side 16-35.
Om Æblestriden og Paris’ dom (lærernote)
Om Iliaden og forhistorien til Odysseen (lærernote)
Om genren, epos, den homeriske helt mm. (lærernote)

Perspektiverende materiale:
Kapitlet ’We Check In at Circe’s Spa’ fra romanen Percy Jackson and The Sea of Monsters af Rick Riordan (2006) (mødet med Kirke)

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- læreroplæg
- lav en tegneserie over den trojanske krig (baggrund for Odysseus' rejse)
- karakteristik af Odysseus, både individuelt, i par og grupper
- næranalyser i både par og grupper
- kahoot
- olds metoder (Kalypso som eksempel)
- fælleslæsning
- næranalyse og fremlæggelse i matrix grupper
- tegne kyklopernes ø og faiakernes ø (visualisere kontrast)
- quizlet live
- find et match
- stafetløb med 9. sang
- kryds og tværs

Basistekst antal sider: ca. 40
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Det gode liv

Dette forløb tager udgangspunkt i en moderne problemstilling: hvad er det gode liv?


Refleksion over vores egen tids perfekthedskultur og over menneskers liv og stræben efter det gode liv.
I perspektiv til den græsk-romerske oldtid i forhold til de værdier og idealer vi blev præsenteret for i Odysseen. Et oikos samfund hvor man i særdeleshed blev defineret af og skulle repræsentere sin slægt, det var essentielt og altafgørende at denne blev videreført. Kleos (ry) og timé (ære) skulle grækere opnå og vinde for sig for at kunne ære sin slægt og blive husket i de følgende generationer. Dette opnåede man blandt andet ved at være modig, en dygtig kriger, klog og erkendende - man skulle således have areté (være bedst til det man var god til, og god i alle livets aspekter).
Fokus i det historiske: Overgangen fra mythos til logos, der fremtræder tydeligt i græsk tænkning med Herodots historieværk om Perserkrigene.
Fokus i det litterære: Menneskers stræben i livet efter forskellige ting, heriblandt lykke, kærlighed og anerkendelse. Forholdet mellem mennesker og guder – hvordan skal vi leve. Skæbnens rolle og hertil begreberne og 'kræfterne' hybris og nemesis.

Kernestof:
"Hellenere og Barbarer" Udvalg af Herodots historie ved Thure Hastrup, Leo Hjortsø og Finn Jorsal (Gyldendal 1987): Herodots programerklæring (bog 1,1-5) (side 15-17).
Herodot, 7.bog, kap. 101-104; 175; 201-228 (side 134-136 og 142 og 144-155).
Herodot: Forfatningsdebatten mellem de tre persiske stormænd 3.bog 79-83. (side 73-77).
Uddrag af Ovids Metamorfoser (Otto Steen Dues oversættelse, Gyldendal 2012): 3. sang vers 341-510 (Narcissus og Ekko)

Perspektiverende materiale:
Svend Brinkmann ’Hvordan skal vi leve’ (video uddrag af foredrag)
Fra 0:20 til 2:49 ’morale – det at leve moralsk’
Fra 2:49 til 4:42 ’Herodot og Kleobis og Biton’
Fra 4:42 til 06:04 ’Søren Kierkegaard og ligevægten’
https://www.facebook.com/DRNyheder/videos/1057773384273185/UzpfSTY5NTQxMjM0NjpWSzoyNDI5MjQyMjEwNjUxNzkz/

"300" af Zack Snyder 2007

Supplerende materiale:
"Herodot i udvalg" ved Thure Hastrup og Leo Hjortsø (8. udg., Gyldendal 1970): Om Herodot s. 100-106

Lærernoter fra 'Humanisme og demokrati' fra Veje til demokrati.

Video om Herodot: https://www.youtube.com/watch?v=A542ixwyBhc&ab_channel=TED-Ed

Det athenske demokrati og sofisterne (læreroplæg)
Paideia (klassisk tid)

Det apollinske vs. det dionysiske: https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/antiksamlingen/vin-og-kaerlighed-det-graeske-symposion/dionysos-vinens-gud/det-apollinske-og-det-dionysiske/


Særlige fokuspunkter:
- Moderne udgangspunkt. Brainstorm over det gode liv i dag
- at afdække tanker om skæbnen, lykke, værdier og idealer, samt menneskets ønsker, stræben og søgen efter anerkendelse.
- Mythos – logos
- Der perspektiveres løbende til moderne tanker om fokuspunkterne, således der dannes en rød tråd og en direkte perspektivering fra den græsk-romerske oldtid til nutiden i forhold til emnet perfekthedskultur.

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- fælles brainstorm
- læreroplæg
- individuel skriveøvelse
- udfyld begrebsliste
- nærlæsning
- gruppe og pararbejde ift. tekstlæsningen og analyse
- individuel refleksion
- quizlet live
- fælles læsning
- fremlæggelse af nærlæsning

Basistekst antal sider: ca. 30
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 21,00 moduler
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Drama: Euripides' Medea

Formål:
Fra lærerplanen til STX Oldtidskundskab C:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formålet med dette forløb om Euripides’ Medea er at åbne den klassiske periode, og dennes særlige betydning for senere kultur for eleverne gennem arbejdet med drama. Herved trænes de i forløbet indgående i at analysere og fortolke oversatte græske tekster i deres antikke kontekst. Således er der også fortsat fokus på den tekstnære analyse som fagets primære metode. Forløbet bidrager herudover også til elevernes almendannelse, først fordi eleverne inviteres til at reflektere over menneskelige problemstillinger og tage stilling hertil. Dernæst fordi eleverne bliver gjort bekendt med demokratiets og dramaets oprindelse, sammenhæng og betydning.

Konkret skal eleverne kunne:
- redegøre for konteksten for dramatiske opførsler i Athen i klassisk tid
- genrebestemme tragedie, herunder redegøre for tragediens opbygning
- anvende begreber til analyse af en tragedie (anagnorisis, peripeti mm.)
- overveje tragediens formål (eleos, fobos, katharsis)

Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Den klassiske periode, som Athens højdepunkt (demokrati og drama)
- Den græske mytologi (tragediens forhistorie)
- Verdensopfattelse i klassisk tid (demokrati, retorik mm.)
- Aristoteles’ poetik (tragediens formål)
- Drama (Dionysos, kultdyrkelse, festivaler, konkurrencer)
- Tragedien som genre
- Det klassiske teater (opbygning)
- Tragediernes almengyldige dilemmaer
- Medeaskikkelsen (den fremmede / Hell hath no fury like a woman scorned)

Indhold:
Med dette forløb får eleverne et indgående kendskab til de klassiske dramatraditioner, således de bliver i stand til at overveje dramaet som et billede på tiden og dens tendenser, både i det klassiske Athen og i nutidens Danmark.
  
Underemner og fokus:
• Hele tragedien med fokus på genretræk, begreber mm.
• Den klassiske periode – definerende træk (demokrati mm.)
• Det klassiske teater
• Begreber som anagnorisis, peripeti, lysis, desis, katharsis, mm.  
• Skæbne, hybris/nemesis, nomos/fysis, grækerne/barbarerne mm.  
• Teatrets indflydelse på udbredelsen af græsk kultur.
• Medea på Det Kongelige Teater

Materiale:
Der gøres i dette forløb brug af følgende:
Euripides’ Medea oversat af Alex Garff og Leo Hjortsø (kernestof) 68 sider
Aristoteles’ Poetik, Paideia og lærernoter – Tragediens genretræk, begreber mm. (supplerende materiale)
Uddrag af Medealand af Sara Stridsberg (perspektiverende materiale)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 13,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Filosofi

Et filosofiforløb med udgangspunkt i Platons Menon

Formål:
Oldtidskundskabs rolle for elevernes almendannelse forankres i formålsparagraffen, hvor der skrives således:
"Faget sætter eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og giver dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer. Faget introducerer eleverne for antikken som den første af en række perioder, hvor udforskning af forholdet mellem menneske, natur og samfund udgør en forudsætning for individets dannelse. Faget giver desuden eleverne en grundlæggende forståelse for diskussioner om samfundsindretning og demokrati i antikken og nutiden." Dette bidrager ydermere til elevernes evne til at beskue og forstå andre kulturer og derved også deres forståelse af og åbenhed over for andre mennesker.

De faglige mål der trænes i forløbet, som beskrevet i lærerplanen:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formålet med dette forløb om ’det gode menneske’ er at hjælpe eleverne med at overveje og reflektere over tilværelsens grundspørgsmål. Det er meningen at eleverne skal kigge ind i sig selv, undre sig og reflektere over f.eks. hvilke værdier de synes er vigtige, for dem selv og for samfundet. Hvordan skal de forholde sig til den verden de er sat i – som er udfordret af mange ting. Og hvad vil det så sige at være et godt menneske og kan man lære det? Dette undersøger eleverne i forløbet her ud fra antik filosofi repræsenteret af Platon og Seneca. Der inddrages også moderne tanker om dannelse fra Uffe Steens kronik 'Intet er sandt. Intet er umagen værd'. Vi skal overveje om vi kan undervise i og lære, hvordan man bliver god som menneske.
Vi skal undersøge disse spørgsmål, og ifm. nærlæsning af Platon og Seneca trænes eleverne indgående i, at ’analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur’. Vi trækker tråde og bruger tid på at overveje stoicismens genfødsel i vores moderne verden. Der afsættes ydermere væsentlig tid til at eleverne kan ’identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster’. Dette er vigtigt, da formålet er, at eleverne bliver i stand til at forholde sig til tilværelsens grundspørgsmål og kan bruge antikkens menneske og verdenssyn til at ’nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger’. Til dette bringes tanker fra Uffe Steen i spil. På denne måde kommer vi til at læse og diskutere moderne fortolkninger af problemstillinger, som Platon tager op. Derved indgydes der også til refleksion over Platons relevans for eleverne i dag.

Konkret skal eleverne kunne:
- redegøre for den historiske kontekst omkring Platon og Athen i klassisk tid
- redegøre for den historiske samtid i Rom og kontekst omkring Seneca
- identificere og anvende begreber til analyse af filosofisk dialog (doxa, episteme, aporia)
- trække tråde fra Platon og stoicismen til nyere tid
- reflektere over deres egen verden, og verdens og menneskets udfordringer i dag

Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Den klassiske periode, som Athens højdepunkt (demokrati og filosofi)
- Den historiske kontekst i Rom omkring Seneca (kejsertid – Nero, slaver)
- Menneskesyn og verdensopfattelse i Platons og Senecas filosofi
- Begreber brugt indenfor filosofien (areté, sophrosyne, vir bonus)
- De antikke filosofiers efterliv

Indhold:
Med dette forløb får eleverne kendskab til Platons filosofi og Senecas menneskesyn, således de bliver i stand til at overveje disses filosofiske betydning efter antikken og reflektere over moderne problemstillinger, der har relevans for elevernes eget liv og de tidstypiske udfordringer deres generation står overfor.

Underemner og fokus:
• Det gode menneske eller det at være god til at være menneske (areté)
• Den klassiske periode – definerende træk (demokrati, filosofiens udvikling mm.)
• Romersk filosofi (vita beata, vir bonus)
• Begreber som doxa, episteme, aporia, anamnese, sophrosyne mm.   
• Det at træffe valg – herunder skæbne, hybris/nemesis, nomos/fysis, også ift. moderne overvejelser

Kernestof:
Platons filosofiske dialog Menon oversat af Christian Gorm Tortzen, Aigis (2005) http://aigis.igl.ku.dk/aigis/2005,1/CGTMen.pdf
o Kap. 1-2 (statarisk læsning)
o Kap. 3-13 (kursorisk læsning)
o Kap. 14-21 (statarisk læsning)
o Kap. 22-25 (statarisk læsning)
o Kap. 26-37 og kap. 38-42 er udeladt

Seneca: Epistulae ad Lucilium 80 oversat af Hans Gregersen og Kell Commerau Madsen, Aigis (2016)

Perspektiverende materiale:
Niels Overgaard 'Mere er aldrig nok' 2024
https://www.youtube.com/watch?v=c4JkQwhCaqM&t=9s&ab_channel=GyldendalForlag

Supplerende stof:
Paideia og lærernoter – Filosofiens udvikling, Sokrates og Platon, begreber mm.
Uffe Steen, ”Intet er sandt.  Intet er umagen værd”, Weekendavisen (18-04-2015) (paralleltekst)
H. C. Andersens Hyrdinden og skorstensfejeren (paralleltekst)

Videoer med dialog mellem Tony Andersen og Steen Beck:
https://emu.dk/stx/corona-gode-raad-til-undervisning/digitale-gaestelaererforloeb/tingseventyret-som-genre-med?b=t430-t4536

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- induktiv start på forløbet med H. C. Andersen
- fælles læsning
- se videoer med dialog om H. C. Andersens eventyr
- individuel refleksion over eksistens og valg
- tage stilling til etiske dilemmaer
- brainstorm over lektie
- læreroplæg
- refleksionsskrivning i par
- gruppearbejde
- find et citat som taler til dig
- walk n' talk
- skrive deres egen afslutning på Menon, som ikke ender i aporia
- klassedialog
- pararbejde
- tip en 13'er

Basistekst antal sider: ca. 23
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Kunst

Kunst: Skulptur

Formål:
Det er fagets kerne at eleverne gennem arbejdet med antikke tekster og monumenter bliver i stand til at reflektere over deres egen moderne verden og de værdier der har været, og fortsat er normsættende for deres samfund og kultur, herunder naturligvis også kunsten. Dette bidrager f.eks. til elevernes genkendelsesevne i forhold til det klassiske udtryk man ser hos rets- og statsbygninger i vestlige demokratiske lande.

De faglige mål der trænes i forløbet, som beskrevet i lærerplanen:
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Formålet med dette forløb om græsk skulptur og dens efterliv er at give eleverne en samlet forståelse af den græsk-romerske oldtids betydning for senere perioder. Gennem arbejdet med den græske skulpturs stiludvikling, og romersk skulptur som den første bølge af klassicisme, præsenteres eleverne for værdier, begreber og især formsprog, som blev normgivende for senere perioders kunst. Gennem arbejdet med senere perioders kunst, heriblandt renæssancen og barokken, trænes eleverne i at kunne perspektivere, og se forbindelsen mellem antikken og senere perioders kunst. Eleverne trænes i formal- såvel som betydningsanalyse.

Konkret skal eleverne kunne:
- udvise overblik over udviklingen i det græske samfund fra arkaisk til hellenistisk tid (i store historiske træk – kulturmøder, høj kultur, individualisering)
- redegøre for den historiske kontekst i Athen i klassisk tid
- redegøre for den historiske samtid i Rom og kontekst omkring Kejser Augustus  
- anvende begreber til formalanalyse af græsk-romersk skulptur, samt perspektiverende skulptur (frontal, stiliseret, kontrapost, naturalistisk, wet-look mm.)

Konkret skal eleverne have en forståelse for følgende:
- Den klassiske periode, som Athens højdepunkt (demokrati, høj kultur, rigdom)
- Den historiske kontekst i Rom omkring Kejser Augustus
- Menneskesyn og verdensopfattelse i især højklassisk tid (atleten – kalokagatia - kalos kai agathos / smuk og god)
- Formalanalyse
- Græsk mytologi og religion (votivgaver og gudernes attributter)
- Den græske skulpturs efterliv

Indhold:
Med dette forløb får eleverne kendskab til den græske skulpturs begyndelse, stiludvikling, samt indflydelse på senere perioders kunst.  
Underemner og fokus:
• Den græske skulpturs begyndelse (ægyptisk inspiration)
• Arkaisk skulptur og dens udvikling  
• Tidlig klassisk skulptur og stil
• Højklassisk skulptur og stil
• Senklassisk skulptur og stil
• Hellenistisk skulptur (kunstner frihed og følelser)
• Romersk skulptur (kejserportrætter og bestillingskunst)
• Perspektiverende perioders skulpturkunst: Renæssance, barok, nyklassicisme og vitalismen


Græske basismonumeter:
Arkaisk skulptur: New York Kouros, Sounion kouros, Moschophoros/kalvebæreren, Anavyssos kouros, Aristodikos Kouros, Peploskoren, Berlinerkoren og Phrasikleia.
Klassisk skulptur: Zeus-temple metope ‘Herakles og tyren’, Paionios’ Nike, Den Knidiske Afrodite, Doryphoros/spydbæren, Apoxyomenos, Vognstyreren fra Delfi. Parthenon friser.
Hellenistisk skulptur: Artemis og Ifigenia, Pergamonalteret, sovende satyr.

Romerske basismonumenter:
Portræt af Claudius som Jupiter
Augustus Prima Porta

Efterantikke perspektivmonumenter:
Renæssance: Michelangelo ‘David’
Barok: Bernini ‘Apollo og Daphne'
Nyklassisicme: Bertel Thorvaldsen ‘Jason med det gyldne skind’
Vitalisme: Rudolph Tegner 'Herakles og vildsvinet'

Supplerende materiale:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime. siderne: 47-51; 93-98; 129-135; 171-175; 201-204.
Lærernoter om romersk og efterantik skulptur.

Særlige fokuspunkter:
- Elevernes dygtiggørelse i skulpturanalyse og genkendelse af antikke perioders stiltræk og udviklingen i den enkelte periode, herunder også at kunne skelne mellem stilperioderne.
- Romersk skulptur gennemgås og analyseres med fokus på videreførelse, ændringer, motiver og nyudviklinger ift. de græske.
- At introducere og markere græsk og romersk kunsts indflydelse på eftertidens kunst. Efterantikke skulpturer fra forskellige perioder analyseres med henblik på at fastslå senere perioders anvendelse af det antikke forlæg.

Væsentlige øvelser og arbejdsformer:
- sightseeing på skolen i par
- elevgennemgang
- kender du typen (arkaisk skulptur) med fremlæggelse i matrix grupper
- pararbejde med formalanalyse
- fremlæggelser
- quizlet live
- tegne en højklassisk skulptur
- læreroplæg
- tidslinje med klassisk skulptur
- refleksion i par
- vendespil/huskespil
- tip en 13'er
- differentieret gruppearbejde (en perspektiverende periode hver)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer