Holdet 2024 ol/ø - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Oldtidskundskab C
Lærer(e)
Hold 2024 ol/ø (3ø ol)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Intro til oldtidskundskab.
Titel 2 2. Epos
Titel 3 3. Det klassiske drama - Kong Ødipus.
Titel 4 4. Filosofi. Platons idélære og romantikken.

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Intro til oldtidskundskab.

Intro til oldtidskundskab.

Definition af begrebet almen dannelse.
Hvorfor oldtidskundskab?
Hvilke kvalifikationer tilegner du dig med faget oldtidskundskab?

Peter Kemp (2016) GYMNASIET SKAL OPDRAGE GODE SAMFUNDSBORGERE.
Holm L. T. (2016) »Dannelse skal alle danskere besidde – om du er professor eller arbejdsmand. Ellers får vi et dumt samfund«. Interview med E. Willerslev. Berlingske. 24
Willerslev, R. (2017)Tænk vildt. Det er guddommeligt at fejle. People'spress. S. 139-155.
Beck, S. (2019) Global dannelse i gymnasiet. Gymnasieskolen 9. april.
Brinkman, S., Yazdani, J. (2017) Nu er de nye studenter dannede. Men hvad pokker er dannelse anno 2017. Politiken.
Steen, U. (2015) Kronik_ Intet er sandt. Intet er Umagen værd. Weekendavisen 17. april.

Udlevering af Læreplanen for oldtidskundskab.

Forløbet fortsætter frem til 29/8 som et delelement i undervisningen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 2. Epos

Epos: Homers Odysseen - Helten og Rejsen.

Kernestof:
Due, O. S. (2006): Homers Odysseen. Gyldendal.
1. Sang vers 1-124, 6. Sang vers 1-197, 9. Sang vers 1-565.

Supplerende litteratur:
Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 11-28.
Bender, J. (1993) Oldtidens Grækenland. Græske billeder. Munksgaard. S. 202-203. Kronologisk oversigt. Gennemgang af de historiske perioders karakteristiske træk og relationen til Homers eper.
Zeruneith, K. (2002): Muse fortæl mig om manden. Politiken (Perspektivering af Homers Odysseen - generelt om perioden CR).
Zeruneith, K. (2002): Træhesten. Fra Odysseus til Sokrates - En bevidsthedshistorie. Gyldendal. s. 127-145, 171-203, 204-283 (CR).
Homers Apoteose (1827). Af Jean-Auguste-Dominique Ingre. Louvre. Paris. ("Tekstens hvorfor").
Leda og svanen (1508). Af Francesco Melzi.
Paris' dom (1904). Enrique Simonet.

Perspektivering:
Antikreception
Homer som inspirationskilde. Den rejsende. Helte. Dannelsesrejse.
Filmklip: Troja (blot indledningen).
Ludvig Holberg, Ulysses von Ithacia: eller en tydsk comoedie. Femte akt. Scene 4. Fokus for perspektiveringen: Helteidealet fra barokken til oplysningstiden.
Rejsen som dannelse.

Fokus:
Det homeriske spørgsmål – unitarer >< analytikere.
Milman Perry 1930’erne.
Rapsode.
Kendskab til kompositionen i Odysseen.
Epos genren - Den mundtlige tradition og de homeriske stiltræk (agon, musepåkaldelse, den metriske form/daktylisk heksameter, det episke sprog, episke virkemidler, epiteter/smykkende adjektiver, formelvers, patronymer, homeriske lignelser, composition in performance – metrisk tvang).
Nostos-beretning.
Forhistorien (årsagen til den trojanske krig/myten om guldæblet, Den trojanske hest).
Guderne hos Homer > antropomorfe, polyteistisk religion. Teofani. Religionsdyrkelse – do ut des.
Moira – skæbne.
Heltetyper (métis><bia ).
Areté
Kléos.
Timé.
Oikos.
Kultur >< natur.
De civiliserede >< barbarerne
Faiakerne >< Kykloperne.
Kosmos >< kaos.
Fortolkningskraft >< fysisk kraft (metis><bia)
Mand >< kvinde.
Fra dyrkelse af kvindelige guder > Nye guder.
Nedskrivningen af Homers eper 525 f. v. t. (Minna Skafte Jensen).
Odysseus som kulturbærende og skabende helt
Negative stereotyper af den anden.
Pan-hellensk-identitet. Den Pan-hellenske-identitet skabes/formes i arkaisk tid/kolonitiden blandt andet gennem kulturmøder og fjendebilleder. Et fjendebillede som et symmetrisk modbillede af det kulturelt og værdimæssige positive hos ejermanden af fjendebilledet.


Metode:
Den tekstnære analyse - 'Den filologiske metode'.
Begrebs- og indholdsanalyse.
Nykritiskanalyse.
Social- og kulturhistoriskanalyse.
Antikreception.

Begrebspar - overordnede tilgange i undersøgelsen af det antikke epos og dets betydning for efterantikken.
Kvalitativ.
Intentionel.
Synkron.


Antal sider: 27
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 3. Det klassiske drama - Kong Ødipus.

Fokus og problemstillinger for forløbet: Det klassiske drama og dets rolle i samfundsdebatten.

Kernestof:
Foss, O. (2006): Sofokles Kong Ødipus. Hans Reitzels Forlag.

Baggrundslitteratur.
Nielsen, P. B. (1995): Torv og tempel. S. 37. (miasma). CR
Skovgaard-Hansen, M. (2003): Analytisk psykologi og græske myter. I: Andersen, B., Forsvarstaler for det klassiske. Om fortidens fremtid. Aarhus Universitetsforlag. (sofia><metis, sofisterne, demokratiet og værdirelativismen i Athen i anden halvdel af 400-tallet f. v. t.). CR Andreasen, B. (2013): Paideia. Systime. S. 101-116. (Dramaet i antikken, Dionysosfesten i Athen, dramaets opbygning, tragediens dele, desis, lysis, Aristoteles' dramateori - mimesis, mytos, etos, peripéteia, anagnórisis, éleos, fóbos, kátarsis, tragisk ironi).

Perspektivering.
Thiedecke, J. (2008): Skæbne, Synd og straf i antikken og eftertiden. Pantheon. S. 71-82.
Freud - Ødipus-komplekset,
Vernant - Ødipus uden kompleks.

Antal sider: 104

Arbejdsformer:
Primært: klassesamtale, gruppearbejde, højtlæsning, elevnærlæsning på tavlen.

Faglige mål:
- analysere og fortolke oversatte græske og romerske tekster i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere kultur
- beskrive, analysere og fortolke græske og romerske monumenter i deres antikke kontekst og i deres betydning for senere
kultur
- identificere, forklare og forholde sig til væsentlige begreber og tanker i de behandlede tekster
- overveje, hvorledes antikken har sat sig spor i efterantikke perspektivtekster og -monumenter
- nuancere, perspektivere og uddybe moderne problemstillinger og værdier gennem læsning af antikke tekster
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 4. Filosofi. Platons idélære og romantikken.

Filosofi. Platons idélære og romantikken.

Kernestof:
Mejer, J., Tortzen, G. (2006): Kend dig selv. Et Platon udvalg. Gyldendal. Hulebilledet. S. 162-170.

Baggrundsstof:
Andreasen, B., Refslund Poulsen, J. (2013): Paideia. Grundbog til oldtidskundskab. Systime.: side 146-154.

Perspektivering:
H. C. Andersen: Nissen hos spækhøkeren, Hyrdinden og skorstensfejeren. Schack von Staffeldt: Indvielsen.
Romantikken - Nyplatonisme (Platon som inspirationskilde, det dualistiske verdenssyn, nyplatonisme og dens dualisme, romantikken som litterær periode).
Baggrundsstof:
Fibiger, J. (2004) Litteraturens veje. Systime. (Kap. 6 Romantikken; Romantikkens filosofi; Nyplatonisme).
Romantikkens samfund 2023. Systime.

Centrale begreber:
Dualistisk verdensbillede
Idea
Fainomenon
Doxa
Episteme
Elenkos
Anamnesis
Maieutik
Dialektik
Pæderasti
Sofisterne og 400-tallets Athen
Homo-mensura sætningen (Protagoras)
Der findes ingen sandhed (Gorgias)
Relativisme >< Det absolutte
Sofisterne - værdirelativismen i 400-tallets Athen.



Antal sider: 9 ns. (Hulebilledet).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer