Holdet 2024 DA/gu - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Stenhus Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e)
Hold 2024 DA/gu (gu DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Studielæsning
Titel 2 Sociolingvistik

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Studielæsning


Formålet med forløbet
Formålet med forløbet er først og fremmest at præsentere eleverne for relevante studieteknikker, der skal støtte deres tilegnelse af viden ved læsning af faglige tekster i alle fag. Samtidig introducerer forløbet eleverne til grundlæggende tekstanalytiske begreber ved læsning af introducerende fagtekster i dansk samt to noveller, en klassisk (Boccaccios ”De to elskere”) og en moderne (Naja Marie Aidts ”Ond i sulet”). Som en del af forløbet skriver eleverne en mindre opgave om deres forhold til læsning samt en personkarakteristik (i alt 4,5 timers fordybelsestid).
Særlige fokuspunkter:
Studielæsning: Før-læsning, at gøre hjernen parat, læseformål, overblikslæsning, VØL-model, to-kolonnenotat, teksttyper.
Danskfaglig analyse: Genretræk (klassisk novelle og moderne novelle), fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, kompositionsanalyse, personkarakteristik.

De faglige mål
- Eleverne skal kunne anvende relevante læsestrategier både før, under og efter læsning af faglige tekster i alle fag
- Eleverne skal have kendskab til forskellige typer af faglige tekster og deres opbygning
- Eleverne skal kende til og kunne anvende forskellige danskfaglige analysebegreber til analyse af fiktive tekster

Materiale
Kernestof:
- Giovanni Boccaccio: Dekameron (uddrag) ”De to elskere”, 1353, (2,78 ns)
- Naja Marie Aidt: ”Ond i sulet”, 1993, (3,8 ns)
- Barbara Kjær Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, s. 234-239, Systime, 2014, (4,8 ns)
- Jørn Ingemann Knudsen: Textanalyse.dk, s. 35-39, Systime, 2005, (3,6 ns)
- Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, s. 37-40, Systime 2015, (4,9 ns)
Supplerende stof:
- Jesper Quistgaard: ”Overgang” (kortfilm), 2013, (1,7 ns)
- Diverse fagtekster fra forskellige fag (”Tekst A-F”) (4,4 ns)
Arbejdsformer
- Eleverne arbejder selvstændigt og parvist med tilegnelse af strategierne og det faglige stof
- Der reflekteres over læsestrategier i klassesamtale
- Eleverne arbejder med skriftlig udtryksfærdighed samt en mindre tekstproduktion i forlængelse af det analytiske arbejd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Sociolingvistik

Forløb om sociolingvistik
Forløbet om sociolingvistik har til hensigt at udvide elevernes forståelse for, hvordan vi bruger sproget (altså en pragmatisk vinkel på sproget). Gennem forskellige øvelser stifter eleverne bekendtskab med forskellige former for sprog:  -lekter, slang, talesprog, vellykkede og ikke vellykkede samtaler og kancellistil.
Eleverne skal kunne identificere og forholde sig til disse forskellige anvendelsesformer af sproget. Derudover møder eleverne sproghistorie i form af en quiz, der viser, hvilke sprog der har påvirket dansk gennem historien, og i form af baggrundsstof, der beskriver dansk i globaliseringens tidsalder. Her skal de udvise viden om og kunne forholde sig til, at det danske sprog er blevet påvirket af forskellige sprog gennem historien.
Eleverne kommer også i forløbet til at udfolde sig mere kreativt i form af egen tekstproduktion.
Liste over faglig terminologi, som eleverne skal have kendskab til:
De forskellige -lekter (dialekt, sociolekt, kronolekt, etnolekt, multietnolekt, ideolekt, teknolekt og sexolekt)
Slang (definitioner på slang, hvem bruger slang, hvorfor og i hvilke sammenhænge)
Sproglig høflighed, herunder samarbejdsprincippet, turtagningsprincippet og høflighedsprincippet
Facework, herunder positivt og negativt face, krænkelse, trusler mod, opbygning og beskyttelse af face
Offentligt og privat sprog
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer