Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25 - 2025/26
|
|
Institution
|
Stenhus Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Dansk A
|
|
Lærer(e)
|
|
|
Hold
|
2024 DA/o (1o DA, 2o DA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Den moderne novelle
Værklæsning: Thomas Korsgaard, Tyverier
I forløbet analyserer og fortolker vi Korsgaards novellesamling "Tyverier" med henblik på at undersøge, hvordan marginalisering (social, økonomisk, emotionel og relationel) kan skildres i noveller.
Eleverne skriver egne moderne noveller, samt remedierer udvalgte noveller til kortfilm som optakt til det næstkommende forløb.
Eleverne trænes i at skrive analyseafsnit (PEEL-strukturen)
Eleverne trænes i at skrive indledning og afslutning i den analyserende artikel
Formål:
- At kende novellens genretræk
- At kende forskel på en moderne og klassisk novelle - herunder en strukturel og semantisk begivenhed
- At kunne analysere og fortolke en novelle
- At kunne formidle analyse skriftligt
Begreber
- Personkarakteristik (indre karakteristik, ydre karakteristik, direkte karakteristik og indirekte karakteristik)
- Miljøkarakteristik (ydre miljø, socialt miljø, psykologisk miljø)
- Indre komposition i noveller
- Fremstillingsformer (scenisk fremstilling - herunder beretning og dialog, panoramisk fremstilling, beskrivelse)
- Fortælleforhold (alvidende fortæller, personbundet fortæller, observerende fortæller, jeg-fortæller, upålidelig fortæller)
- Synsvinkler i noveller (indre synsvinkel, ydre synsvinkel, bagudsyn, medsyn)
- Showing-not-telling teknikker - herunder kontekstuel symbolik og undertekst i dialog)
Læst litteratur:
Korsgaard, Thomas: "Tyverier" (2019)
Kjær Hansen, Serup Bertelsen: "Litteraturhistorien på langs og tværs", Systime 2014 (s. 234 - 239)
Ingemann Knudsen: "Textanalyse.dk", 2005 (s. 35-39)
Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", Systime 2015 (s.37-40)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Den korte kortfilm
Intense og stramme fortællinger med overraskende drejninger og pointer! Den kan noget særligt, filmens svar på lyrikken: Den korte kortfilm. I dette forløb har vi et dobbelt fokus. Vi undersøger, 1) hvad der kendetegner den gode kortfilm. Samtidig spørger vi, 2) hvordan livets overgange og eksistentielle valg kan udtrykkes og undersøges i formatet.
Eleverne introduceres til filmiske virkemidler samt Raskins 7 parametre for den gode kortfilm. Derudover har vi fokus på, hvordan begreber fra litteraturanalysen kan benyttes i analysen af levende billeder.
Marianne Olsen Ulrichsens kortfilm "KOM" (1995) behandles som et fælles værk.
Formål:
- Kunne redegøre for kortfilmens genretræk
- Kunne redegøre for Raskins 7 parametre for en vellykket kortfilm
- Kunne benytte filmiske virkemidler kortfilmsanalysen
- Kunne analysere og fortolke kortfilm ved at kombinere filmsproglige og litterære analysebegreber
- At kunne benytte Raskins 7 parametre i en vurdering af en kortfilm
- Kunne skrive analyserende artikel om levende billeder
Danskfaglige begreber:
- Raskins 7 parametre:
personfokus ><personinteraktion, kausalitet><valg, konsekvens><overraskelse, billede><lyd, person><ting, enkelthed><dybde, økonomi><helhed
- Filmiske virkemidler under kategorierne komposition, beskæring, perspektiv, klipning, kamerabevægelser, lys, lyd, farver
- Filmsproglige begreber: Frame, indstilling, scene, sekvens
- Denotation og konnotation i billedanalyse
- Overgangsmotivet
Kortfilm:
Green: En eftermiddag (2014)
Olsen Ulrichsen: KOM (1995)
Petersen: Eksamen (1993)
Quistgaard: Overgang (2013)
Reymann: 13 (2010)
Vedsted Christiansen: I ske med mig selv (2020)
Vrede Nielsen: Til døden os skiller (2010)
Teoretisk materiale:
Lærerproduceret materiale: Oversigt over filmiske virkemidler
Lærerproduceret materiale: Omskrivning af Raskins 7 parametre for kortfilm
Lærerproduceret materiale: Levende billeder i dansk
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Lyrik under besættelsen: ord i undtagelsestilstand
Dansk/historie
Værklæsning: lyriksamling
Forløbet undersøger lyrikkens funktion og udtryk under den tyske besættelse 1940–45.
Der fokuseres blandt andet på besættelseserfaringen som de konkrete og mentale erfaringer, der knytter sig til at leve i en undtagelsestilstand: usikkerhed, censur, frygt, national mobilisering, moralsk pres og eksistentiel tvivl. Eleverne analyserer, hvordan denne historiske erfaring omsættes til poetisk form gennem lyriske virkemidler. Arbejdet har haft et tekstnært og analytisk fokus.
Eleverne har desuden arbejdet med Flammen & Citronen som filmisk værk med fokus på fakta- og fiktionskoder samt besættelsens moralske dilemmaer.
Formål
At kunne redegøre for væsentlige begivenheder under besættelsen (historie)
At kunne redegøre for de illegale blades og den illegale lyriks funktion under besættelsen
At lære og anvende lyrikanalysens centrale analyseværktøjer
At kunne analysere og fortolke lyrik med henblik på at undersøge, hvordan besættelseserfaringen kommer til udtryk
At kunne analysere dokumentariske og historiske film med fokus på fakta- og fiktionskoder
At træne den mundtlige eksamensgenre gennem faglige oplæg og analytiske præsentationer
Læst litteratur
Film:
Christian Madsen, "Flammen & Citronen" (2008) (filmen er brugt i forbindelse med forløbsintroduktion samt som introduktion til fakta og fiktionskoder. I historiefaget har filmanalysen dog været central.
Lyrik:
Otto Gelsted: “Den 9. April”, fra Ungdommens Røst (april 1944)
Kaj Munk: “Danmark, vort Liv”, fra Muldvarpen (februar 1945)
Kaj Munk: “Den blå anemone” (1943)
Morten Nielsen: “Skæbne”, fra Efterladte Digte (1945)
Halfdan Rasmussen: “Man gav dem kolde Øjne”, fra Folk og Frihed (juli 1944)
Digte anvendt til mundtlige prøver
Martin A. Hansen: “De henrettede”, fra Folk og Frihed (juli 1944)
Nordahl Grieg: “Vejen frem” (1944)
(anvendt i test til halvdelen af klassen)
Teori
Faktalink: Besættelsen 1940–1945
Derudover har eleverne arbejdet med besættelsestiden i historiefaget.
Lærerproduceret materiale om lyrikanalyse - herunder introduktion til lyrikanalysens begreber.
Begreber:
Illegal lyrik – centrale temaer
Beredskabsdigte (kritisk stillingtagen til samtid og samfund)
Kampdigte (mobilisering og opfordring til modstand)
Politiske digte (visioner om frihed og fremtid)
Humoristisk lyrik (satire, ironi og latter som modstand)
Lyrikanalysens begreber:
- Det visuelle lag
Fri form og bunden form
Strofer og verselinjer
Enjambement
- Det lydelige lag
Udsigelse og stemme
Det lyriske jeg
Stemning og tone
- Ords betydning
Denotation og konnotation
Semantiske felter
Stilleje
- Indre komposition
Gentagelser
Kontraster
Udvikling og forløb
- Stilfigurer
Gentagelsesfigurer
Dramatiske figurer
Modsætningsfigurer
Billedsprog (metafor, besjæling, personifikation, sammenligning, symbolik
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Mørke mundtlige fortællinger
Værklæsning, medieværk (Mørkeland Episode 38)
Forløbet tager afsæt i spørgsmålet:
Hvorfor samles vi om det uhyggelige?
Eleverne arbejder med trylleviser og trylleeventyr som historiske, mundtlige genrer samt true crime-podcasten og reportagen som senmoderne form. Fokus er på, hvordan frygt og vold iscenesættes i de forskellige former og perioder - samt hvordan mørke fortællinger skaber fællesskab, spænding og meningsdannelse.
Som led i forløbet har eleverne set "Folkeviser" på Betty Nansen Teatret. De læste folkeviser er udvalgte på baggrund af forestillingen.
Eleverne har desuden remedieret en folkevise til en true crime podcast
Formål:
- At kunne redegøre for genrerne true crime, trylleviser og trylleeventyr
- At kunne redegøre for formatet: podcast
- At kunne redegøre for, hvad senmodernitet indebærer
- At kunne redegøre for tryllevisernes historiske placering (middelalderlitteratur)
- At kunne analysere og fortolke true crime i podcast-formatet
. At kunne analysere og fortolke en tryllevise
- At kunne analysere og fortolke et folkeeventyr
- At kunne bruge strukturalistisk og psykoanalytisk metode i analyse og fortolkning af eventyr og trylleviser.
- At få en forståelse for sammenhængen mellem genrer, temaer og periode - med fokus på uhygge.
At kunne skrive analyserende artikel om podcast
At kunne diskutere og debattere de etiske problemstillinger, der knytter sig til true crime og Mørkeland.
Læste tekster:
- Folkeeventyr:
Kong Lindorm
Den lille rødhætte
- Folkeviser - trylleviser
Den talende harpe
Elverhøj
Hr Bøsmer i Elverhjem
Åge og Else
- True crime:
Bjerregaard Aurvig og Bugbee: "Mørkeland", episode 38 (2018)
Bjerregaard Aurvig og Bugbee: "Mørkeland", selvvalgt episode
Bjerregaard Aurvig og Bugbee: "Mørkeland", miniepisode 3 (brugt til skriftelig opgave)
- Teoretiske tekster:
Finn Fergo, Den gyldne Nøgle: temabog om eventyrets psykologi (1984); 'Forord'
Shultz Larsen: "Håndbog til dansk": 'Folkeeventyr', 'Kunsteventyr'
Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", kap. 5.8
Periodenoter, Folkeviser: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2316
Periodenoter, Folkeeventyr: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2319
Fagbegreber:
- Genrer og formater:
True crime, trylleviser, trylleeventyr, podcast
- Podcast:
Det fortrolige og intime rum,
lyttesituation, lydmedie
- Podcastens virkemidler:
Komposition
Spænding og fremdrift (cues, surprise, suspense)
Lyde og musik
Sprog (fri tale - planlagt tale, stemme og stemning, stilleje og stil, samt fortællerforhold)
Fortæller (voice over, speak, jeg-fortæller)
Fremstillingsformer (scenisk, panoramisk, beskrivelse, fortællekommentarer, dialog)
- Trylleviser og trylleeventyr
Middelalderlitteratur
Feudalisme
Formelsprog
Syrebadsteknik
Spejlscener
Varsler
Symbolik
Forlovelsessituation
Flade karakterer
Prøvelser
Magi
- Strukturalistisk metode:
Aktant modellen
Kontraktmodellen
Tematisk analyse
- Psykoanalytisk metode
Drømmetydning
Fortrængning
Fortætning og forskydning
Freuds personlighedsmodel (Det, Jeg, Overjeg)
Kønssymboler
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Taler
Det talte ord
Hvad kendetegner en god tale? Hvor og hvornår bliver taler holdt - og hvorfor? Kan en tale forandre verden?
I dette forløb sætter vi særligt fokus på lejligheds- og den politiske tale - herunder hvordan køn kan sættes under debat i medierede nyere taler
Vi lærer om forskellige taletypers særtræk og formål samt retorikkens basale begreber og metoder. Eleverne skal både analysere og vurdere taler, samt skrive og afholde egne taler.
Formål:
At kunne skelne mellem forskellige talegenrer
At kunne foretage en retorisk analyse og vurdering af taler
At kunne bruge viden om argumentation og retorik bevidst i egne taler
Begreber:
• Taletyper
o Den politiske tale
o Lejlighedstalen
o Den informerende tale
• Ciceros retoriske pentagram
• Talens komposition (fiskmodellen)
• Toulmins argumentationsmodel
• Appelformer: etos, patos, logos
• Retoriske virkemidler
o Gentagelsesfigurer (anafor, epifor, opremsning, iteratio, epanastrofe)
o Dramatiske figurer (udråb, ironi, retorisk spørgsmål, apostrofe)
o Modsætningsfigurer (antitese, kiasme)
o Billedsprog (metafor, besjæling, personifikation, sammenligning)
• Den mundtlige fremførelse, herunder
o Talens sprog, stilleje
o Kropssprog, mimik , høj stil, lav stil
o Stemmeføring og intonation
Eleverne har set en række forskellige taler i en genreøvelse. Derudover har de læst en autentisk bryllupstale: Vi har dog særligt arbejdet med:
Linde. Sofie: ”Tale til Zulu Comedy Galla” (2020)
https://www.dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/
https://vimeo.com/458350667
Teoretiske tekster:
- Schultz Larsen: "Håndbog til dansk", afsnit 4.9 (Retorik) + 4.10 (Argumentation)
- Darger, Hansen, Nielsen, "Begreb om dansk", afsnit 8 (Retorik og argumentation)
- Oversigt over retoriske stilfigurer
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Argumentation og retorik - kønsdebatten
Sprog og medier
I dette forløb arbejder vi med argumentation og retorik med særligt fokus på samtidens debat om køn, identitet og ligestilling. Forløbet undersøger, hvordan holdninger og værdier formidles sprogligt og retorisk i forskellige medier.
Vi analyserer tekster fra genrerne debatindlæg, kronik, kommentar, læserbrev og tv-debat.
Som optakt til den debatterende artikel skriver eleverne redegørelser og læserbreve, samt laver diskussionsøvelser.
Formål:
- At kunne redegøre for forskellige positioner i kønsdebatten (den biologiske position, den socialkonstruktivistiske position og det kønsdiverse perspektiv).
- At kunne redegøre for grundtrækkene ved de debatterende genrer kronik, læserbrev, kommentar og klumme.
- At kunne foretage en argumentationsanalyse
- At kunne foretage en retorisk analyse
- At kunne diskutere
- At kunne redegøre
- At kunne skrive et læserbrev
- At kunne skrive debatterende artikel
Begreber
- Kønsteori
Køn som biologisk essens
Køn som social konstruktion
Den kønsdiverse position
Non-binær
Flydende køn
Kvinden som det andet køn
- Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, gendrivelse, rygdækning, styrkemarkør)
- Appelformerne
Etos, herunder situationsetos, forventingsetos, lånt etos
Patos
Logos
- Argumenttyper
Årsagsargument
Sammenligningsargument
Ordvalgsargument
Autoritetsargument
- Argumentkneb
Stråmand
Skræmmeargument
Generalisering
Læste tekster:
Hyldgaard: "Er vores køn formet af biologi eller kultur?" (8 marts 2016). Formidlingsartikel.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-vores-koen-formet-af-biologi-eller-kultur/.
Uddrag fra Deadlinedebat: "Biologi eller social konstruktion?" (10. jun. 2009). TV debat.
https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/biologi-eller-social-konstruktion
Linnemann Prehn: "Vi er mennesker, før vi er køn". Fra Information (29. jun. 2018). Kronik.
https://www.information.dk/debat/2018/06/mennesker-foer-koen
Gonzales Knudsen: "Gymnasieelev: »Det er tåbeligt, at der skal findes 72 køn«, sagde en ung kvinde. Så brød hele salen ud i applaus". Fra Politiken (11. nov. 2024). Debatartikel
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10147957/%C2%BBDet-er-t%C3%A5beligt-at-der-skal-findes-72-k%C3%B8n%C2%AB-sagde-en-ung-kvinde.-S%C3%A5-br%C3%B8d-hele-salen-ud-i-applaus
Følgende artikler er brugt til skriftelig opgave:
Ankerstjerne: "Københavns første offentlige kønsneutrale toilet åbner under Rådhuspladsen." Fra tv2kosmopol.dk (6. jul. 2020). Nyhedsartikel.
https://www.tv2kosmopol.dk/koebenhavn/koebenhavns-foerste-offentlige-koensneutrale-toilet-aabner-under-raadhuspladsen
Giese: "Derfor er kønsneutrale toiletter en utroligt dårlig idé", fra heartbeats.dk (21. feb. 2022). Kommentar
https://heartbeats.dk/ditte-giese-derfor-er-koensneutrale-toiletter-en-utroligt-daarlig-ide/
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
27 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Danskhed i sange
I dette forløb undersøger vi, hvordan forestillinger om danskhed kommer til udtryk i sangtekster og kunst. Vi fordyber os særligt i nationalromantikkens fædrelandssange og undersøger, hvordan de både udtrykker og former national identitet.
Herefter analyserer og fortolker vi nyere sange om danskhed og undersøger, hvordan disse viderefører, nuancerer og udfordrer det nationalromantiske billede af Danmark.
Eleverne har trænet den analyserende og debatterende artikel i forbindelse med forløbet
Formål:
At have viden om nationalromantikken som litterær periode – herunder nationalromantiske værdier og litterære greb
At have viden om senmodernitetens grundtræk
At kunne redegøre for begreberne national identitet, nationalisme, nationalfølelse og banal nationalisme
At kunne redegøre for de historiske omstændigheder, der var med til at skabe den nationalromantiske bevægelse i Danmark
At kunne redegøre for fædrelandssangen som genre
At kunne analysere og fortolke nationalromantiske sange, digte og malerier
At kunne analysere og fortolke moderne danmarkssange
At kunne udføre en komparativ analyse på tværs af litterære perioder
At kunne inddrage faglig viden i en diskussion om danskhed
Begreber:
National identitet, nationalisme, nationalfølelse, banal nationalisme
Senmodernitet
Den universalromantiske idé (organismetanken, panteisme, digtergeniet)
Den nationalromantiske idé
De nationalromantiske værdier (folket, naturen, sproget, historien, flaget, kristendommen).
Den nationalromantisk stil (idyllisering og harmoni)
Fædrelandssang
Den moderne danmarkssang
Lyrikanalysens begreber (særligt fokus på motivanalysen, forskellige former for billedsprog, gentagelsesfigurer, klangfigurer, stedordenes betydning samt antitesen)
Billedanalysens begreber (Motiv, perspektiv, synsvinkel, billedkomposition, farver, lys og skygge)
Denotation og konnotation
Læste nationalromantiske tekster
Lyrik:
Blicher: "Hjemve" (1814)
Blicher: "Solsorten" (1838)
Fædrelandssange:
Grundtvig: "Danmarks trøst" (1820)
Oehlenschläger: "Der er et yndigt land" (1819)
Moderne danmarkssange:
Nikoline: Danskhed (2018)
Soleima: "Godnat lille land" (2022)
Ulige nummer: "Frit land" (2015)
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/northside/video-ulige-numre-frit-land-handler-om-dansk-fremmedfrygt
Vi har arbejdet med en række nationalromantiske kunstværker - dog særlig dybdegående med:
Eckersberg, "Landskab med stente, Møn" (1810)
Lundbye, "En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Røsnæs" (1839)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
26 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Problemløsende kampagner
Sprog og medier
Fagpakke
Værklæsning
I dette forløb har eleverne undersøgt, hvordan kampagnefilm kan benyttes til at imødekomme samfundsproblemer. Vi har fordybet os i genren 'den problemløsende kampagne', som er blevet analyseret med henblik på, hvordan indhold såvel som sproglige og filmiske virkemidler kan tilpasses målgruppen.
Som en del af forløbet har eleverne arbejdet med selvvalgte kampagner, der er fagpakkerelevante.
Eleverne har skrevet analyserende artikel om problemløsende kampagner.
Formål:
At kunne redegøre for genren 'den problemløsende kampagne'
At kunne skelne mellem fakta- og fiktionsorienterede - herunder
den lyriske, den narrative og den oplysende kampagne
At kunne foretage retorisk analyse og vurdering af kampagner
At kunne benytte AIDA-modellen i analyse og vurdering af kampagner
At kunne karakterisere og vurdere brugen af filmiske virkemidler i kampagner
At kunne inddrage fakta- og fiktionskoder i kampagneanalysen
- Nye begreber:
Den problemløsende kampagne
Fakta- og fiktionsorienterede kampagner
Minerva-modellen
AIDA-modellen
- Begreber vi gentager:
Det retoriske pentagram
Appelformerne (etos, patos og logos)
Toulmins argumentationsmodel (påstand, belæg, hjemmel, rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør)
Retoriske virkemidler
Filmiske virkemidler
Fakta og fiktionskoder
Denotation og konnotation
Stilleje
Læste tekster:
Rådet for Sikker Trafik: "Nederen forældre - Filips far" (2017)
https://www.sikkertrafik.dk/om-radet-for-sikker-trafik/kampagner/tidligere-kampagner/nederen-foraeldre-2014-2020/
Kræftens bekæmpelse, Røgfri Fremtid: "Er det dig eller tobaksindustrien, der snakker?" (2024)
https://www.cancer.dk/roegfri-fremtid/tobaksindustriens-metoder/
Derudover har eleverne arbejdet i fagpakkegrupper med selvvalgte kampagner som værk.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Julemotiver
Litteratur og sprog
Hvordan kan julen indgå som motiv i tekster?
I forløbet har eleverne analyseret og fortolket, hvordan julemotivet kommer til udtryk i tekster på tværs af genrer og perioder. Vi har haft særlig fokus på at undersøge de værdier, stemninger og konflikter, som knytter sig til højtiden. Gennem arbejdet har eleverne fået erfaring med at fortolke, hvordan en kulturel tradition kan bruges litterært til at undersøge menneskelige relationer, sociale normer og tro.
Formål:
At have viden om romantikken og det moderne gennembrud som litterære perioder
At kunne redegøre for centrale træk ved kunsteventyret, salmen og den naturalistiske novelle
At kunne analysere og fortolke salmer, kunsteventyr og naturalistiske noveller
At have viden om, hvordan julen bruges som litterært motiv på tværs af genrer og perioder
At kunne perspektivere tekster til deres samtid og litterære periode
At kunne sammenligne teksters fremstilling af julemotivet
At kunne anvende centrale danskfaglige analysebegreber inden for lyrik- kunsteventyr- og novelleanalyse
Nye begreber:
Kunsteventyr
Den naturalistiske novelle
Salme
Julen som litterært motiv
Begreber vi gentager:
Lyrikanalysens begreber
Novelleanalysens begreber
Eventyranalysens begreber
Læste tekster:
Fra romantikken:
- Kunsteventyr:
H.C. Andersen: "Grantræet" (1844)
H.C. Andersen: "Den lille pige med svovlstikkerne" (1845)
- Salme:
B.S. Ingemann: "Julen har bragt velsignet bud" (1839)
Fra det moderne gennembrud:
Skram, "Karens jul" (naturalistisk novelle).
- Lyrik
Rifbjerg, "Jul" (1956)
Populærmusik:
Fenger og Helmig: "Når sneen falder" (1988)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Dokumentarfilm
Medier
Værklæsning
I dette forløb undersøger vi, hvordan radikalisering skildres i dokumentaren "Krigerne fra Nord" (2014). Gennem arbejdet har eleverne trænet deres evne til at analysere og fortolke dokumentariske virkemidler og fremstillingsformer, samt at diskutere forholdet mellem virkelighed og fortælling i dokumentarfilm.
Udover "Krigerne fra Nord" har eleverne set uddrag fra forskellige dokumentarfilm som introduktion til dokumentarfilmsgenren.
Formål:
At kunne redegøre for dokumentarfilmen som genre
At have viden om forskellige dokumentarfilmstyper (portrætdokumentaren, institutionsdokumentaren, den sociologiske dokumentar, den sagsorienterede dokumentar)
At have viden om forskellige dokumentarfilmsstile (den forklarende stil, den observerende stil, den deltagende stil, den performative stil, den poetiske stil, den dramatiserende stil, den refleksive stil)
At kunne analysere og fortolke en dokumentar
At kunne inddrage fakta- og fiktionskoder i dokumentarfilmsanalysen
At kunne diskutere dokumentarfilmens grænser - herunder forholdet mellem virkelighed, konstruktion og troværdighed.
Eleverne har skrevet analyserende og debatterende artikler som led i forløbet.
Nye begreber:
Dokumentarfilm
Dokumentarfilmstyper (portrætdokumentaren, institutionsdokumentaren, den sociologiske dokumentar, den sagsorienterede dokumentar).
Dokumentarfilmsstile (en forklarende stil, den observerende stil, den deltagende stil, den performative stil, den poetiske stil, den dramatiserende stil, den refleksive stil)
Dokumentarfilmens otte parametre:
Rum ↔ Tid
Kunst ↔ Journalistik
Oplevelse ↔ Oplysning
Iscenesættelse ↔ Autenticitet
Subjektivitet ↔ Objektivitet
Fakta ↔ Fiktion
Makrosyn ↔ Mikrosyn
Det almene ↔ Det unikke
Begreber vi gentager:
Filmiske virkemidler
Fakta- og fiktionskoder
Fremstillingsformer
Argumentationsanalysen
Læste tekster:
Farah og Jespersen: "Krigerne fra Nord" (2014)
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/krigerne-fra-nord
Teori:
Poulsen: "Dokumentarfilm"
https://litteraturportalen.systime.dk/?id=190
"Dokumentarfilm"
https://filmcentralen.dk/grundskolen/filmsprog/dokumentarfilm
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
32 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Fattigdom i litteraturen
Litteratur og sprog
Værklæsning
I dette forløb har vi undersøgt, hvordan fattigdom og klasseforskelle fremstilles i litteraturen. Forløbet har særligt haft fokus på det moderne gennembruds sociale realisme og nyere autofiktive skildringer af klasse, social arv og marginalisering. Eleverne har analyseret og fortolket, hvordan forfattere fra forskellige perioder skildrer menneskers livsvilkår og sociale positioner.
Tekster fra oplysningstiden har indgået som et litteraturhistorisk perspektiv på fremstillingen af sociale forskelle og menneskers placering i samfundet.
Som værklæsning har eleverne læst og analyseret "Barndommens Gade". I undervisningen har vi arbejdet med romanens første del.
Formål:
At kunne redegøre for grundtræk ved perioden det moderne gennembrud
At kunne karakterisere den naturalistiske novelles centrale træk
At kende til genren manifest
At kunne analysere og fortolke, hvordan fattigdom, social arv og klasseforskelle skildres i litteraturen
At kunne analysere sammenhænge mellem litteratur, samfund og sociale positioner
At kunne anvende centrale danskfaglige analysebegreber inden for lyrik-, novelle- og romananalyse
At kunne perspektivere tekster til deres samtid og samfundsmæssige kontekst
Eleverne har set, men ikke analyseret, "Barndommens gade" instrueret af Astrid Henning-Jensen.
Nye begreber:
- Det moderne gennembrud
Naturalisme som realisme
Den naturalistiske årsagskæde (arv og miljø)
De tre K'er: kirke, køn og klasse
Mennesket som driftsvæsen
- Den naturalistiske novelles karakteristiske træk
Sproget skal fungere som et vinduesglas til virkeligheden (showing, not telling)
Brud med romantikkens kosmos-kaos-kosmos princip
Detaljerede person- og miljøbeskrivelser
Direkte tale (med dialekt)
Dækket tanke og dækket tale
Ironi
- Autofiktion
Navneidentitet
Fiktionalisering
Dobbeltkontrakt
- Traumelitteratur
Offer,- bøddel- og medløberpositioner
Begreber vi gentager:
Lyrikanalysens begreber
Romanen og novellens analysebegreber
Læste tekster
- Oplysningstid:
Holberg: Jeppe på bjerget (uddrag)
- Det moderne gennembrud
Nexø: Lønningsdag (det folkelige gennembrud)
Pontoppidan: Ørneflugt
Pontoppidan: Naadsensbrød
- Det moderne gennembrud, malerier
Brendekilde: "Udslidt" (1889)
Henningsen: "Sat ud" (1892)
Henningsen: "Forladt. Dog ej af venner i nøden" (1888
- Autofiktion
Manifest. Glenn Bech: "Vi anerkender ikke jeres autoritet" (2022)
- X (der hvor jeg kommer fra)
- X (ikke et ord udvekslede jeg med min mobber)
Digte. Yahya Hassan: "Yahya Hassan" (2013)
- BARNDOM
- UDEN FOR DØREN
Roman. Tove Ditlesen: "Barndommens gade" (1943)
Teoretisk materiale:
"6. 1870-1890: Det moderne gennembrud" fra "Litteraturhistorien på langs og tværs"
https://litthist.systime.dk/?id=125
Lærerproduceret materiale om den naturalistiske novelles centrale træk
Dr1: "Øgendahl og de store forfattere, Tove Ditlevsen"
Louisiana Channel: "Yahya Hassan. Poems of rage"
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
31 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Eksistentialisme
Litteratur, sprog og medier
I forløbet har vi undersøgt, hvordan eksistentialismens spørgsmål om tilværelsens mening tematiseres i fiktionstekster. Eleverne har arbejdet med centrale begreber som valg, angst, frihed, mening, fremmedgørelse, autenticitet og det absurde.
Vi har desuden arbejdet med forskellen mellem realisme og modernisme herunder modernismens stiltræk i absurde noveller og ekspressionistisk lyrik.
Derudover har eleverne perspektiveret eksistentialistiske begreber til tidligere forløb
Formål
At kunne redegøre for religiøs eksistentialisme med udgangspunkt i Kierkegaards forståelse af angst, fortvivlelse, valg og stadielære
At kunne forklare udtrykket eksistens før essens
At kunne redegøre for grundtræk ved ateistisk eksistentialisme med udgangspunkt i Camus’ forståelse af Sisyfosmyten og tilværelsens absurditet
At kunne lave en eksistentialistisk analyse og fortolkning af fiktionstekster
At kunne inddrage eksistentialistiske begreber i analyse af kampagnekommunikation
At kunne redegøre for grundlæggende forskelle mellem realisme og modernisme
At kunne analysere og fortolke modernistiske tekster, herunder absurde noveller og ekspressionistisk lyrik, med fokus på eksistentialistiske temaer
Nye begreber:
- Eksistentialisme
Eksistens før essens
At være dømt til frihed
Valget
Autenticitet
Falsk bevidsthed
Man'et
- Kierkegaards religiøse eksistentialisme
Fortvivlelse
Stadielære (Spidsborger, Æstetiker, Etiker, Det religiøse)
- Camus ateistiske eksistentialisme
Det absurde
Selvmordet
Sisyfos-myten
- Modernisme
Regelbrud og formeksperiment
Traditionsbrud
Subjektivitet
Begreber vi gentager:
Novelleanalysens begreber
Lyrikanalysens begreber
Kampagneanalysens begreber
Kortfilmsanalysens begreber
Læste tekster:
- Noveller
Karen Blixen: "De blå øjne" (1942)
Martin A. Hansen: "Agerhønen" (1947)
Peter Seeberg, Peter: ”Braget” (1962)
Søren Sonnergaard: ”Sex” (1997)
- Kortfilm
The animation school, “Kaya” (brugt i forbindelse med forløbsintroduktion
https://www.youtube.com/watch?v=xN_wjhd-lBE
Vedsted Christiansen: "I ske med mig selv" (2020)
https://jennifervedsted.com/2020/08/05/karantaenefilm-i-ske-med-mig-selv/
Lars von Trier: "Occupations" (2007)
https://www.youtube.com/watch?v=Zj8woQzyR9s
Modernistisk lyrik:
Karin Boye: ja visst gör det ont (1935)
Johannes V. Jensen: "Interferens" (1906)
Tom Kristensen: ”Nat i Berlin, 1921” (1927)
Problemløsende kampagne:
Spillemyndigheden: "Tag det ROFUS" (2025)
https://www.youtube.com/watch?v=T_ABHQcbM9o
https://www.spillemyndigheden.dk/nyheder/ny-kampagne-fra-spillemyndigheden-skal-goere-rofus-relevant-unge
Teoretisk baggrundsmateriale:
Powerpoint baseret på Auring, Steffen og Svendsen, Erik (2015): ”Realismer og modernismer”, Systime, s. 15-25.
Henriksen, Liselotte: ”Eksistentialisme i dansk”, Systime, afs.: 'Hvad er eksistentialisme', 'De eksistentielle fortællinger og læseren', 'Eksistentialistisk læsning i praksis', 'Grundtemaer i eksistentialistisk litteratur'. (2017)
Lærerproduceret materiale om Kierkegaard
Lærerproduceret materiale om Camus
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
24 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65961632144",
"T": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65961632144",
"H": "/lectio/95/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d65961632144"
}